lørdag den 24. december 2016

Jul 2016


Vores personlige juletæ

Derude er der lige nu stille i vores by. Det er, som har julefreden endelig sænket sig. Ganske vist er det en forstadskommune, men efterhånden rigeligt trafikeret til daglig.
Nu meget stille.
Det meste af året er henrundet. Der er rigeligt at kommentere på, men det forekommer at begivenheder og nyheder centreres om det dårlige og forfærdelige.
Hein?
Nåh, vi håber meget på et bedre og mere fredeligt 2017.


Og med disse få ord ønsker jeg alle jer derude en

Glædelig Jul



Verner

mandag den 19. december 2016

Wenn Jemand eine Reise tut

Store Torv

Julemarked i Krakow, lyder det ikke godt? Rolig, det er næsten for sent for i år, men jeg selv nåede det, lige midt i December måned. Der manglede ikke noget mht. jul. Det var omfattende, julemarkedet. Centreret om det store torv midt i byen. Rigtig flot og stort, af den slags at være. Det var en selskabsrejse på bare fem dage. På disse fem dage når man, hvis man går til den, alligevel en del.
Krakow er beliggende lidt mod syd i Polen. Det er en gammel, meget smuk by. Bycentrum præges af mange gamle og smukke bygninger, et studie værd. Nogle steder mindede byen om Wien, andre steder om Berlin. Kultur. Der er masser at opleve. Det meget glimrende rejsebureau havde sørget for næsten alt, indbefattet en polsk født, dansk bosat dame, der i sagens natur kendte alt til byen og talte sproget perfekt. God leder.

På disse fem dage fik man set det meste af de vigtige ting i Krakow

Julemarkedet, Store Torv, Jødisk bydel, Synagogen, Maria Kirken, Universitetet (set udefra), Krakow Shopping Center, Krakow Saltmine, Byen Sarkopane.

Intet nævnt – intet glemt.

Det er altid et must at se Synagogen, hvis byen har en sådan. Og det har Krakow. Sådan en synagoge indeholder en masse kulturelle ting og sager så som Thoraruller. Det har alle synagoger. Men smuk og interessant var denne synagoge.


Alteret i Maria Kirke

Maria Kirken er en utrolig oplevelse. Det ufattelig smukke alter skulle være denne verdens største. Man tror på det, når man ser det. Det er virkeligt et must, når du / I kommer på disse kanter en gang.
Krakow har verdens ældste universitet, mener man. Det er fra først i 1300 tallet. Kæmpestort og med et utal af studerene, som præger bybilledet. Det er på sådan et universitet, at pågældende lands fremtid skabes. Tro mig.
Krakow Shopping Center er kolossalt stort. Jeg har ikke set andre centre af den kæmpestørrelse. Det får vores stedlige center, Rødovre Center, til at ligne en dværg. Flot var det også. Renlivet luksus.
En aften var der arrangeret middag med Kletzmer musik. Til alt uheld var underholdningen af en eller anden grund aflyst, så ingen Kletzmer her alligevel.
Jeg havde set frem til det, fordi det er noget særligt. Jødisk musik til festbrug og bryllupper. Nåh.
Derimod turen til byen Sarkopane, et godt stykke fra Krakow, var en stor succes. To og en halv times buskørsel fra Krakow ligger denne smukke by. Vi rejste op i højderne med en funiculare: kabelbane. Højt op, til mængder af kridende hvid sne, blændende solskin, knaldblå himmel, minus 10 grader Celcius, og stod og så over på de snedækkede bjergtoppe i Tatra Bjergene. Hvilket storslået syn.
Herfra kommer en opfordring, til at besøge denne del af Polen. Du / I får en stor oplevelse.  

Verner




torsdag den 8. december 2016

Hvor længe varer en krig?

Fra krigen mod oprørsbevægelsen FARC i Columbia


I en avisartikel, her den anden dag, blev ovennævnte spørgsmål vendt og drejet. Det er, når man undrende ser sig omkring i en verden rent af lave, et rigtigt godt spørgsmål. Der er simpelthen krig mange steder og en hel del konflikter foruden.
En af de krige / konflikter, som nu synes at nærme sig sin afslutning, er borgerkrigen i Columbia. Denne borgerkrig har varet 52 år, og medført 7,2 millioner internt fordrevne borgere, 1 million columbianere er berørt af krigen på en eller anden måde. De har mistet nærtstående. De selv eller deres pårørende har været holdt som gidsler, er blevet såret eller lemlæstet. Nu skal freden vindes. Der skal ryddes op i vold og kriminalitet. Kæmpe afgrøder af narkotika skal udslettes. Om Gud vil!
Det tog 52 år! Hele konflikten og dens langvarighed forekommer totalt uforståeligt.

Kigger vi så rundt på andre krige / konflikter, bliver man lige så beskæmmet. I Mellemøsten, startende fra Tyrkiet og strækkende sig hele Middelhavet rundt, er der konflikter. Indbyrdes krige, borgerkrige, oprør / opgør, etc., etc. Syrien er pt. det værste eksempel, her med flittig deltagelse af stater udenfor regionen, såsom Rusland, Tyrkiet, USA, Danmark og andre! Landet virker totalt smadret, er det sikkert også. Mange millioner flygter fra den voldsomme krig. De tager til Europa, hvis de kan.
Hvor længe varer denne konflikt? Den kan komme til at vare endnu rigtig mange år, ser det ud til.

Alle de øvrige konflikter i regionen, det er næsten ikke til at nævne dem alle, vil forværres pga. tiltagende fødselsoverskud, fødevaremangel, sult, forværret klima forårsaget af klodens opvarmning og vandmangel. Staterne falder fra hinanden, konflikterne vil trække ud i en uendelighed.

Ser vi på Europa, har der været utallige indbyrdes krige varende i mange århundreder. Efter det sidste store udbrud, 1. + 2. verdenskrig, syntes det, som om man nu har fået vanviddet stoppet. Det skete ved hjælp af Nato, senere forstærket ved dannelsen af EU.

Asger Åmund skrev fornylig om krigene i Mellemøsten, tror jeg, jeg fik desværre kun læst overskriften, at

Uden olie ingen penge, uden penge ingen våben, uden våben ingen krige.

Måske skulle det forstås sådan, at går vi over til andre energiformer end olie og gas, får vi (man) sandsynligvis stoppet dette mareridt af årtier lange konflikter i de muslimske / arabiske lande. 

Hvor længe varer en krig?


Verner


torsdag den 3. november 2016

Requiem

Requiem aeternam dona eis, Domine
Et lux perpetua luceat eis
Giv dem den evige hvile, Herre,
og må det evige lys lyse for dem.




Dette er indledningen til Guiseppe Verdis Requiem, som i aftes kunne opleves i Domkirken i København. Et smukt sted at vælge til dette fuldkomne mesterværk, udødelig musik, som ikke er skabt af en stærkt troende, som man godt kunne tro, men af en stor kunstner og musiker.
Et mesterværk er det, hvilket også sagtens kunne høres, omend det smukke kirkerum er udstyret med en alt for ringe akustik. Aftenens opførelse havde fortjent bedre. Langt bedre. Alligevel var det en meget smuk fremførelse, hvor musikken fik alt det, som man kunne forvente.
Fin direktion af dirigenten, afbalanceret, roligt indtil de gigantiske indsatser af kor og orkester, og en smukt syngende kvartet. Let brutaliseret messingklang, og den er vældig i forvejen i dette værk.
Jeg ved det. Jeg har altid været solgt til denne forunderligt smukke og bevægende musik. Det er et nærmest oprørende godt stykke kirkemusik. Som en dramatisk opera.




Undervejs i musikken, kunne man se på den store Jesus figur, kirken er udstyret med. Fantastisk statue af Jesus med fremstrakte arme og hænder, som ville han favne de tilstedeværrende. Eller? Det virkede overordentligt stærkt i forbindelse med Verdis Requiem, som i virkeligheden er en sand Guds anråbelse.


Medvirkende

Københavns kantatekor og -orkester
Dir.: Torben H. S. Svendsen
Sine Bundgaard (sopran)
Hanne Fischer (mezzosopran)
Niels Jørgen Riis (tenor)

Jakob Zethner (bas)


Verner

torsdag den 27. oktober 2016

Oktoiber


Derude lige nu

Derude er der lige nu, i solen, et farveorgie uden sidestykke. Man oplever kun den slags om efteråret. En cykeltur på Vestvolden i Rødovre og Glostrup, var saliggørende og helt utrolig.


Ro

- Ro, stilhed, sollys og fantastiske farver . . .




Oktober

Bag os er Lyset og de stille Taager,
den milde Egn, hvor alt i Blinde gror,
foran os aabner Høsten alle Laager
ind til sit land af Nat og nøgen Jord.

Da færdes vi paa skumringskolde Steder,
når Mørket dæmmer op for Dagens Støj,
og Verden, klædt i graa og arme Klæder,
er sunken i den røde Aftens Røg.

Dér lytter vi, dér dybes Livets Stemme -
o frosne Marker, hvor den klare Vind
i Nattens Loft har aabnet stille Lemme,
for Rummets rene, kolde Vinterskin.

William Heinesen




Verner 






fredag den 21. oktober 2016

O, Shenandoah

O, Shenandoah

Amerikansk folkesang


Den amerikanske valgkamp spidser til, snart er vi fremme ved valgdagen, hvor alt afgøres. I skrivende stund ser det ud til, at Hillary Clinton bliver vinder af valget og dernæst, som en konsekvens af valget, den første kvindelige præsident i USA. Hvem pokker skulle have troet det for bare et par år siden? Men det store land mod vest rummer mange overraskelser. Det er et forbund af stater, som er meget anderledes end det ofte fremstilles i aviser, tv og film. Heldigvis. Om Clinton så bliver en god præsident? Ja, hvem ved?

Hvis man læser Leif Davidsens fremragende rejseroman Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter (2014), får man et anderledes og betydeligt mere nuanceret billede af Guds Eget Land. Med garanti. Læs bare bogen, den er en oplevelse.

Den amerikanske natur er et kapitel for sig. Ofte billedskøn, storslået, man bliver bjergtaget. De første europæiske tilflyttere, der drog vest på rejste gennem en natur, der stod som skabt af Gud selv. Indianerne, der allerede havde boet her i tusinder år vidste og kendte naturligvis også denne storslåethed.

Som et ekko af dette findes ældre amerikanske sange, også om det store land og dets skønhed, og længslen efter det, skulle man være rejst videre. En af de bedste af den slags er efter min mening den underskønne: 


O, Shenandoah

https://www.mormontabernaclechoir.org/articles/shenandoah-the-history-and-lyrics.html

På videoen på dette klip får man teksten til de første fire vers af sangen, der foredrages. Der er 26 vers, så vidt jeg ved. Dem skånes man dog for. Til gengæld er naturen på videoen helt utrolig smuk.


Bliver man begejstret for denne sang, kan man også finde den i en udgave på Youtube, med Amerikas store sanger Thomas Hampson (baryton). Stor oplevelse.


Verner




søndag den 9. oktober 2016

Absolut skuffelse

I aftes vandt det polske fodboldlandshold over det danske med 3-2. Sejren var helt i orden, set ud fra synspunktet, at polakkerne lavede færrest fejl! For fejl var der, en hel del ovenikøbet.
De første 15-20 minutter havde danskerne meget godt greb om spillet, og havde to friløbere. Ifølge Brian Laudrup, der kommenterede kampen i tv, og mig selv, skal man score i en vigtig kamp ved en sådan situation.
Man skal! Den ondehylemig! Det er hvad fodbold også går ud på, udover at undeholde, naturligvis. To friløbere. Kampen kunne her være vundet af danskerne. Når jeg citerer Brian Laudrup, er det fordi, det er indlysende, og tv-seerne kunne ved selvsyn konstatere fadæsen.
I stedet for vinder polakkerne halvlegen 2-0, og kort inde i anden halvleg fører de med 3-0. Fejl på fejl og undervurdering af modstanderne, der kommer som en stormvind mod et langsomt dansk hold.

Lærer de det aldrig?

Her kommer så de polske fejl. Polakkerne scorer et selvmål efter effektivt dansk pres. Deres hold trækker sig tilbage på banen. Det danske landshold begynder endelig at spille pres-spil og scorer til 2-3. Situationen bliver mere og mere febrilsk for polakkerne, der til sidst må forsvare sig under skæven til uret. Det lykkedes for dem at bevare 3-2 som slutresultat.
Polakkerne var et bedre hold, men kunne sagtens være slået!
Hvilket spild af muligheder og talent.
Jeg græmmes!


Åke Hareide
Verner

fredag den 7. oktober 2016

Efterår

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser sommer

svagt; det er vinter, der kalder.



Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.






Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.




Verner



lørdag den 17. september 2016

Versus

TTIP

I dag finder kæmpestore demonstrationer sted i Tyskland i mange byer, mod handelsaftalerne mellem USA og EU; TTIP, og mod tilsvarende aftaler mellem EU og Canada; CETA. Befolkningerne i EU, bl.a. Tyskland, har for længe siden spottet, at netop disse aftaler, som vores politikere, deriblandt politikere i EU, prøver at sælge til os vha. overoptimistiske fremskrivninger af effekten for EU-borgerne, vil koste dem (os) dyrt. Disse aftaler ses ikke at være til for almindelige borgere, men for kæmpestore virksomheder i USA og Canada, der på denne måde vil kunne bevare deres konkurrenceevne med for eksempel Kina oa. Europæiske forbrugere og borgere vil blive de store tabere, hvis disse aftaler kommer til at gælde fremover. Forringelse af madvarer og lønmodtagerrettigheder vil fremover være prisen, der skal betales. Selv formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lover at Ceta-aftalen med Canada alene vil garantere 30 millioner arbejdspladser i Europa, pga. de forbedrede eksportmuligheder. Europæerne tror ikke på ham! Bag de tyske demonstrationer står en række organisationer, deriblandt store fagforeninger.
Spørgsmålet her er, hvor i alverden de store danske fagforbund er henne, i denne for deres medlemmer uhyre vigtige sag. Ikke et pip har man hørt fra dem?


CPH Half Marathon

Søndag 18.9.2016 kl. 11.15 finder CPH Half Marathon sted i det indre af København, med bilfri søndag til følge i det berørte område. Det sidste er da i det mindste godt, eller? Der forventes 20.000 deltagere i dette halvmarathon. Tyvetusinde er ellers ikke så lidt, vel? Og det bliver flot at se på, uden tvivl, en pryd for vores populære hovedstad, for der har aldrig været så mange turister, som i de senere år. København er smuk, kun skæmmet af det gigantiske Metro-byggeri. Så langt så godt.


Når man sådan sammenstiller de to begivenheder, der intet har med hinanden at gøre, bliver det svært at se Danmark og danskerne som andet end politisk fraværende, nærmest sorgløse.


Verner



torsdag den 1. september 2016

Den lille pige




Et af TV2's populære programmør er serien Størst med journalisten Peter Ingemann som vært. Den gode Ingemann er godt nok noget spøjs, men tv-seerne kan godt lide ham. Ingemann har været mange steder efterhånden, som kan falde ind under betegnelsen Størst . Alt sammen underholdende, virkelig! Og der skal noget til, efterhånden som tv-mediet nærmest forvitrer. Set herfra; et døende medie.
I aftes vistes så Størst omhandlende en tidligere danske færge Dronning Ingrid, nu kaldt Mercy Ships, der fungerer som topmoderne hospitalsskib og er beliggende i en havn på Madagaskar. I udsendelsen blev man introduceret for masser af entusiastiske medarbejdere, der udvirker mirakler for indfødte afrikanere. Masser af læger og sygeplejersker, og masser af patienter med de mest frygtelige sygdomme og deformiteter. Mange af patienterne får et bedre liv efter indlæggelsen på skibet.
Klart nok er et sådant tv-program bevægende, det er svært bare at se på det. Undervejs i programmet møder man en ung afrikansk kvinde, en lille ung pige, faktisk. Hun ventede på en operation. Hun havde en stor deformitet i den ene side af ansigtet, en kræftknude, der absolut måtte fjernes. Hun smilede og så meget sød ud.
Senere følger man operationen, hvor kirurgerne virkelig skulle passe på, at ansigtsnerverne ikke blev beskadiget. Alt lykkedes og man kunne sy sammen.
Efter et mellemspil, en samtale med en kirurg, kommer man så nogle dage senere tilbage, for at se pigens bandager blive fjernet. Langsomt, det er smertefuldt. Endelig er ansigtet frit og ubeskadiget. Undrende betragter vi et særdeles smukt ansigt. Mange års lidelser er ophørt, takket være strålende læger og sygeplejersker. Hun blev så smuk, den lille pige!
Pigen sidder som forstenet efter at have set sit ny ansigt i spejlet. Kirurgen forklarer det med, at det i starten er totalt uvirkeligt for patienten, men at hun forventes at acceptere den ny virkelighed efter nogen tid.
Den gode Hr. Ingemann var ved udsendelsens slutning meget rørt. Det har været den største oplevelse nogensinde, sagde han.
Man forstår skinke.



Verner

søndag den 14. august 2016

OH Danmark !

I en tid med uhyggeligt mange konflikter, man kan næsten ikke åbne en avis, før man bliver præsenteret for en af de utallige løbende konflikter, enten ude eller hjemme. Der er ufred overalt. Vort lille land er særligt udsat på grund af sin lidenhed og sin relativt set lille befolkning, så vi skal passe på det medens tid er, og vi skal se vort land, hvis vi ikke allerede har set det, se også alle de nye ting og de gamle, som hidtil har undgået vores opmærksomhed. Ikke sandt? Eller har de det? Altså undgået vores opmærksomhed? For nu lige at afprøve dette, lykkedes det mig på få dage, at tage ud i landet for at se, hvordan det egentlig står til!

Lille Mølle
Christianhavns Voldgade - København

Torsdag

Pensionistforeningen fra Canadian Container Limited (kendt verdensomspændende etiketfirma) også kendt som CCL, besøgte Lille Mølle beliggende på Christianshavn Voldgade, sammenbygget med den fortræffelige restaurant Løven & Bastionen. Nationalmuseet holder rundvisninger på Lille Mølle alt efter behov og på bestilling. En ung dame fra Nationalmuseet viste rundt og fortalte om den familie, som engang boede på møllen, efter den blev omdannet til bolig og ved samme lejlighed mistede sin hat. Dvs. at toppen af møllen inklusive møllevinger blev fjernet. Det hele blev omdannet til bolig, og alt vedr. mølledrift røg ud. Det blev en interessant omvisning, hvor man fik indblik i, hvordan livet også kunne leves omkring år 1900 og fremefter - sådan cirka. Af velhavende mennesker forstås.
Efter dette spiste pensionistforeningen frokost lige inde på den anden side af vægen på Løven & Bastionen. Fortræffeligt spisested, jeg selv har været der nogle gange. Vennerne fra pensionistafdelingen var glade, som altid når vi er sammen.


Birkegårdens Haver, Ruds Vedby
Den Japanske Have

Lørdag

Den kulturelle forening Juleklubben havde henlagt sin sommerudflugt til Birkegårdens Haver i Ruds Vedby. Det er det helt rigtige sted at afholde sommerudflugter; Birkegårdens Haver, Oplevelseshaver, dyr og legepark.
De medbragte børn morede sig, og alle fik én på opleveren. Der er både smukt og dejligt og en del temahaver. Særlig er den japanske have smuk og særpræget. Foreningens medlemmer nød dagen, grillede, spiste frokost og udvekslede nyheder om dette og hint. Birkegårdens Haver ligger rigtig dejligt langt ude på landet, set i hvert fald fra hovedstaden, men så får man sig da en længere biltur, hvor man kan beundre det smukke Danmark ved sommertide. Og det er det. Smukt, altså!



M/S Museet for Søfart, Helsingør
Indgangen

Søndag

Denne dag blev viet til besøg på M/S Museet for Søfart I Helsingør. Dette arkitektonisk særprægede museum er tegnet af Bjarke Ingels Group. Resultatet er forunderligt, og er beliggende på den grund, der tidligere tilhørte det for længst hedengangne Helsingør Skibsværft. Museet ligger under jorden bogstaveligt talt. En del af det i en stor tørdok. Det er et glimrende museum, mange burde tage turen til rigets nordøstlige hjørne for at se den forunderlige ting. Museet er fyldt med utallige ting, der relaterer sig til søfart og sømandsliv. Arkitekturen er fremragende.
Efter gennemgang af museets udstilling spiste min fælle og jeg en udmærket frokost på museets cafe, beliggende nederst i museet, med udsigt lige ud i en tørdok. Ret interessant.
Da vi kom ud fra museet gik vi hen og så på Helsingør Kræmmermarked og Havnefest lige udenfor.
Uha! Det var ikke godt. Det var det altså ikke!

Sammenfattende må siges, som også forventeligt er, at Danmark ligger der endnu, og er her ved sommertid usædvanligt smukt.
Vi skal passe på det. Passe på vores land!


Verner

mandag den 8. august 2016

I Smålands dybe skove




Med lange intervaller besøger jeg Rusken, en sø i Småland, Sverige. Dér bor vennerne, hvilket vil sige: et par af dem, som for lang tid siden fandt på, at erhverve sig en svensk landejendom. En fritidsbolig. Hvorfor skriver jeg om Rusken? Simpelthen fordi, der findes en fred, ro og uforstyrrethed, som få andre steder. Borte er storbyens støj, larm, trafik, lov og påbud, altsammen svært at leve med i længden, var det ikke lige fordi jeg selv og ægtefælle for mange år siden flyttede på landet, af alle steder i Rødovre. Dengang næsten på landet, men ak, i dag er storbyen flyttet ud efter, og vi bor nærmest i byen, men her er trods alt faktisk stille og roligt endnu - og for det meste!

Men Rusken !



Det er et kæmpestort rekreativt område. Man skal selvfølgelig være i stand til at passe sin ejendom, og der er en del arbejde med det, men så er det også alle tiders. Enestående muligheder for alverdens fritidssysler. Bade kan man, sejle, fiske, gå ture i de fantastiske skove og besøge små bygder. Det er alle tiders. Og det er så svensk, så svensk. Fra København til f.eks. Svens Bygd ved Rusken er der tre og en halv times kørsel i bil, før man lander i Paradis. Så er man i naturen. Men, det vil f.eks. også sige, at der bliver rigtig meget dejligt koldt om vinteren, og i mange vintre gigantiske snefald. Man skal være et naturmenneske. Næsten. 





Men så er der også dejligt !


Verner

  

lørdag den 16. juli 2016

La France

Det går ikke rigtig Frankrigs vej i disse tider. Slet ikke, desværre.

I EU oplever franskmændene, og vi andre, at Storbritannien melder sig ud (Brexit) med alvorlige følger for deres store nabo Frankrig, og alle vi andre naturligvis.

Ved EM i fodbold når de stærkt spillende franskmænd finalen, og på hjemmebane, men ak og ve, trods massivt overvægt i spil og især i chancer taber franskmændene til Portugal.
Mon Dieu!

Senest har der endnu engang fundet et meningsløst attentat sted, denne gang på Promenade des Anglais i Nice, et sted, hvor mange danske turister har været for at opleve det fantastiske sted. Attentatet blev begået af en franskmand, anden eller tredje generations indvandrer fra Tunis. Muslim. Han begik den genistreg at køre en kæmpe lastbil igennem afspærringerne ind til den berømte promenade, for derefter at pløje ind i den store folkemasse, der her var forsamlet. Foreløbig, i skrivende stund, er der 84 dødsfald, heriblandt 10 børn, plus et kæmpe antal sårede. Der er ingen tvivl om, at manden har været skingrende gal.
Ti børn!
Hvilken slags gud er det han bekendte sig til?

Det er samlet set nedtur for Frankrig, et land hvor jeg selv og fruen har haft så store ferieoplevelser, både i bil og på cykel, et land vi beundrer højt. Franskmændene har vor medfølelse og sympati.

Til det sidste forfærdelige problem i Nice, har dagbladet Politiken i dag spurgt en række kendte mennesker om deres holdning til dette. Heraf vil jeg tillade mig at bringe ét, nemlig Naser Khaders indlæg.

Naser Khader MF i Politiken d.d.:

”Mange muslimer er enormt hurtige til at afvise, at terrorangreb som det i Nice har noget som helst med Islam at gøre. Men det nytter ikke noget at benægte det og forsøge at bortforklare det. Vi muslimer har et kæmpeproblem, Islam er in deep shit og er ved at blive overtaget af voldelige elementer. De, der begår den slags angreb, er ifølge sig selv rettroende muslimer, og de refererer til citater fra Koranen.
Det, vi har brug for nu, er en global muslimsk forargelsesbevægelse i stil med den, vi så, da Jyllandsposten trykte Muhammedtegningerne, men denne gang rettet mod terroristerne. Jeg ville ønske, at verdens muslimer kunne mobilisere samme vrede, men det forudsætter selvfølgelig en erkendelse af, at vi har et problem, og det oplever jeg desværre ikke fra særlig mange muslimers side.”



Verner




lørdag den 9. juli 2016

EM 2016

Antoine Griezmann - France



Ved dette EM i fodbold (2016) har der været langt mellem snapsene, og med dette menes store oplevelser rent fodboldmæssig. De berømte og etablerede stjerne har ikke slået til i denne turnering og intet vist. Derimod har den franske angriber Antoine Griezmann set sin chance og vist EM's enorme publikum, hvad en ægte angriber er, vist det, som var forventet af så mange førsteklasses spillere, men som fejlede. Det har ikke været hverken sjovt, spændende eller fantastisk. Der har ikke været meget at komme efter. Det hele har gået ud på, at stå på egen banehalvdel og vente på modstanderne, der ikke kunne spille sig igennem et kompakt forsvar, men ørkesløst trillede bolden frem og tilbage, indtil de fejlede og en enkelt chance opstod, der kunne scores på, så man selv kunne gå videre i turneringen.
Nu er der store forventninger til finalen i morgen aften, og kan man så her forvente, at miraklet sker, at der bliver spillet kvalitetsfodbold?


Verner


torsdag den 30. juni 2016

Målløs

I de gode gamle dage

Man er midlertidig ude af stand til at sige noget. De engelske dispositioner omkring, dels at afpresse EU-systemet bedre vilkår, for angiveligt at lette presset for deres egne borgere, det økonomiske pres ved at være medlem af EU + diverse andre udeståender, iflg. engelsk opfattelse, fulgt af en afstemning om fortsat engelsk medlemskab af EU, lovet af deres premierminister pt., førte til et adieu til EU for Englands vedkommende. Det har siden været debatteret vidt og bredt, om det nu var en passende udgang på hele historien. Aviser og andre nyhedsmedier (tv) har været fyldt med disse betragtninger. Det kom for disse organisationer på et herligt tidspunkt, da der ikke var så meget andet at skrive om, åbenbart.
Men det bagvedliggende pres for en ændring, og et adieu til EU, kommer måske fra et folkeligt raseri over, at se sit land oversvømmet af østarbejdere i millionvis, østarbejdere, der iflg. EU er berettiget til sociale tilskud af alle mulige slags, ligeså et kæmpe pres fra en selvbestaltet indvandring af utallige migranter, som ønsker sig en bedre tilværelse, og for hvem det er lykkedes at komme til de Britiske Øer. For slet ikke at tale om de oprindelige indbyggere i London, som desforuden oplever byen oversvømmet af rigmænd/koner fra Rusland, Kina, Indien og Golfstaterne, for nu at nævne blot nogle af dem, hvilket medfører en skævvridning af boligpriser, der er gået helt amok. Eller skævvridning af prisniveauet i det hele taget.
Det måtte blive et Nej – og det blev det også.
Om jeg så personligt forstår dem?
Ja, det ved gud jeg gør!

Hold da helt op!


Verner 



Addendum
I en situation, som den man er havnet i efter den engelske afstemning, ved ingen naturligvis, hvad der kommer til at ske. Måske kommer der flere udmeldelser af EU ? Systemet er i hvert fald grundigt nervøs for, at netop det skal finde sted, kan man både fornemme, men også læse sig til. Enkelte har talt om et Grexit og muligvis et Frexit. I det hele taget går det ikke for godt mht. borgernes tilfredshed med Unionen, for uanset hvor meget denne utilfredshed luftes, ser ingen i Unionens hovedkvarter Bruxelles ud til at ville ændre tingenes tilstand, er menigmands synspunkt.  










onsdag den 29. juni 2016

Danmark, nu blunder den lyse nat




Midsommer er over os. Det har lige været Sankt Hans, som desværre i år næsten gik i vasken på grund af det dårlige vejr, med masser af regn. En våd Sankt Hans. Der var trods dette bål mange steder. Men desværre har man oplevet nu gennem mange år, at disse ofte smukke Sankt Hans bål bliver tændt for tidligt. Alt for tidligt. Meningen med at fejre Midsommer er glæden over livet, hvor dejligt det er, og de lyse nætter. De lyse nætter! Tænk bare. For en nation, som den danske, der i mange måneder hvert år må leve med mørke, kulde, regn og slud, er det her virkeligt noget at feste for. For, hvornår er livet dejligst, om ikke nu hvor sommervejr og lyset gør det værd at være til. At være menneske. I pagt med Moder Natur, føler man det.
Tilbage til den alt for tidlige afbrænding af de smukke Sankt Hans bål, så er det meningen, at disse skal være placeret ved en kyst eller ved bredden af en sø, hvor de gør sig bedst, og først tændes, når tusmørket sætter ind, så man for alvor føler sommernattens trylleri.
- Ej og?


Danmark, nu blunder den lyse nat !

Tekst
Thøger Larsen


Komponist
Oluf Ring




Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat.
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

Danmark, du vågner med søer blå
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på
ser, hvor det yppigt glider,
frem af forgangne tider.


Ja. - Du ser rigtigt,.her bringes kun lige de første vers af den smukke sang.



Heksene flyver til Bloksbjerg iflg. gamle sagn

Verner



onsdag den 15. juni 2016

Das land, wo die Zitronen blühn



LÄNGTAN TILL ITALIEN

Birger Sjöberg, 1825-1929 (Sweden)


Jag längtar till Italien, till Italiens sköna land,
där små citroner gula, de växa uppå strand,
där näktergalar drilla
allt uti dalen stilla,
och snäckorna så röda, de lysa uppå sand.


Jag längtar till Italien, där palmerna de stå
så doftande och höga med gröna blader på,
där gossen spelar luta
invid sin flickas ruta,
när aftonstunden kommer med många stjärnor små.


Jag drömmer om Italien vid skymning i vår bod,
där kryddor sällsamt dofta bland lådor och bland lod.
Jag ser i mina drömmer
de silvervita strömmar
med tusende gondoler uppå den klara flod.


Jag tycker, att jag ser, hur i månens milda sken
jag vrickar fram gondolen på böljan, klar och ren,
och hur i aktern sitter
beglänst att stjärnans glitter,
en späd italienska med röst så ljus och len.


Hon sjunger om Italien, om Italiens sköna land,
där små citroner gula, de växa uppå strand,
där näktergalar drilla
i dalen, mörk och stilla,
när solen sjunker ner bak Vesuvius'es rand.




I århundreder har nordboerne drømt om Italien, om landets herligheder. Det er nemt i dag, at påpege alle manglerne og alle de forkerte ting, jeg skal ikke remse op, men det er stadig sådan, at Italien er en rejse værd. Endnu bedre Syditalien, hvor citronerne gror iblandt så meget andet. Der er billedskønt på Amalfikysten, Capri, Sorento og Ischia. Det er næsten et must at besøge dette område, at leve i Syden bare en kort tid, fornemme farverne, varmen, solen og de underskønne kyster og bugter, et område skabt til nydelse. Det er også derfor, man ikke er den eneste turist. Tværtimod. Der var virkelig mange her i starten af juni, hvor deres udsendte besøgte Italiens sköna land.
Men helt ærligt. Sådan otte dage på et fint hotel beliggende i en underskøn park, hvis lige man skal lede længe efter, med en herlig restaurant, der blandt så meget andet også havde frit udsyn over til Vesuv, som skiftede udseende alt efter vejrlig og tidspunkt på døgnet, det er bare alle tiders. Restauranten lavede forøvrigt virkelig god hjemmelavet italiensk mad.  
Man tager rundt og ser alle herlighederne, slapper af og nyder livet. Der sker lidt af hvert i menneskevrimlen, hvor man oplever hele det evigt skrigende og skrålende Italien i en storby, som f.eks. Napoli. På rundturen i Napoli er vi nogle af deltagerne fra rejseholdet, som kommer forbi domkirken. Her er et bryllup lige ved at løbe af stabelen. Så ankommer bruden, og nogle kvinder hjælper med sløret. Da alt er i orden, går den ubegribeligt smukke brud, sammen med far op af trapperne og ind ad døren. I samme sekund vælder tonerne af Wagners Brudekoret fra Lohengrin gennem rummet, spillet på orgel, så hele det vældige rum fyldes af et kolossalt brus. Det blev et smukt bryllup.
- Da vi kom ud på gaden igen regner det. Det vælter ned. Man er vel i Syden?





Det var på Capri, jeg saa hende komme

Dansk Tekst: Hjerter Knægt


Det var paa Capri, jeg saa hende komme,
det var paa Capri, jeg saa, hun forsvandt!
Det hele skete, før Natten var omme,
før jeg fatted’, om Synet var sandt.
Hun stod med eet som en Fe ved min side,
og hendes Mund var en yndig Rubin,
og med et Smil lod den stille mig vide
at den ønsked’ det samme som min.

Himlen havde tændt sin Lygte,
Maanen løste Hjertet ud:
Frøken, De er den, jeg søgte,
den, jeg tit har drømt, blev min Brud!”
Men hun fløj bort paa usynlige Vinger,
og med et Suk saa jeg, Grunden var den:
Hun bar en glat Ring af Guld paa sin Finger
Jeg ta’r aldrig til Capri igen.


Verner



Addendum

Birger Sjöbergs LÄNGTAN TILL ITALIEN findes diskofilt og på nettet selvfølgelig, med den berømte baryton Ingvar Wixell.