tirsdag den 13. oktober 2009

Farvehandlerens søn

Hvor langt kan man egentlig komme? Man kan komme så langt man vil. Og farvehandlerens søn fra Næstved er et af eksemplerne på dette. Åh gud! Jeg kan næsten høre det for mig. Skal vi nu have en biografi om Morten Olsen, dansk landstræner? Nej, det skal vi i ikke. Manden er kendt af alle danskere fra vugge og til næsten grav. Danmarks store søn, som nogle ville kalde ham. Og sikke noget vås. Det ville Morten selv sige. Beskedenhed har han også, en af hans mange kvaliteter.

Hva’ er der så!

Morten var en professionelle fodboldspiller, der, i kraft af viljestyrke, meget hårdt træningsarbejde, en næsten asketisk tilværelse og stærk fokusering på den valgte tilværelse, blev en af sin tids store spillerprofiler, senere ditto træner.
Det kommer vi tilbage til lidt senere.

Jeg selv har af og til tænkt på, hvad den gamle sag om Mortens kæreste, der forsvandt på en færge mellem Danmark og Tyskland og aldrig senere blev fundet, gjorde ved den unge mand. Hvor mange klarer et sådant mareridt, sorg og uvished om et elsket menneske uden at lade omgivelserne mærke noget?
Forsvandt på en færge! Du godeste! Jeg har den største respekt for Morten Olsen, fuld forståelse for, at han aldrig selv kommer ind på denne sag.

Og just forleden aften lykkedes det så igen for Morten Olsen, at kvalificere sig med sit landshold til slutrunden i næste års VM i fodbold. Den eneste landstræner nogensinde det er lykkedes for to gange (iflg. dansk og international presse). Det var samtidig i Morten Olsens landskamp nr. 100 som landstræner.

Det er dæleme godt gjort Morten!

Morten har bevist det! Man kan komme så langt man vil!


Verner