tirsdag den 3. juni 2014

Defensorat


I skrivende stund forlyder det, at Fhv. Statsminister Lars Løkke Rasmussen træder tilbage som formand for partiet Venstre i forbindelse med aftenens hovedbestyrelsesmøde i Odense.
Hvis det bliver udfaldet, er det slut med Løkkes drøm om tilbagevenden til Statsministeriet og måske også med hans politiske karriere. Som sagerne har udviklet sig, alle danskere har sikkert fulgt godt med her, er der nok ikke så meget andet at gøre. Hele denne beklagelige sag er at skyde langt over målet. Det er hetz mod en kendt politiker, som i forbindelse med mindre sager, er blevet hængt ud af en urimelig presse. Presses han ud i aften, kan man nærmest tale om offentlig henrettelse.




At hans parti også er taber i den forbindelse, vil jeg tillade mig at se stort på. Venstre toppen har selv prøvet på et forkert og løgnagtigt grundlag, at hænge den daværende oppositionsleder ud for en skattesag. Vi taler om Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her hjalp ingen kære mor. 
- Nu smager de selv deres egen medicin!
Men for mennesket og politikeren Lars Løkke Rasmussen er det godt nok lige grove, for nu at blive i det jyske.
Arme mand.


Verner