lørdag den 17. april 2010

Im Frühling


Det lille billede er af Sjatoslav Richter fra klippet på Youtube.
Ved et tilfælde finder jeg filmklippet på nettet (Youtube) en optagelse fra 1978. Selve filmstrimlen viser en yngre mandsperson, stående, og en gammel gubbe ved klaveret. De to verdensberømtheder ser ikke ud af meget, bare to almindelige mennesker, barytonen Fischer Dieskau og pianisten Sjatoslav Richter. Større berømmelse kan man ikke opnå. Det er i og for sig ganske ligegyldigt, indtil man hører dem folde sig ud i Gottlob Ernst Schulze og Franz Schuberts Im frühling. Her er der dømt eventyr. Schubert selv ville have fældet en tåre. Han, som aldrig fik medgang i livet og stort set fik en kummerlig tilværelse, har vel sagtens aldrig hørt et sådant ultimativt bud på den underskønne lied, en ud af ca. 600 fra hans hånd. Fortolkningen er oprørende god og kan vel næppe overgåes. Ren poesi.


Du finder den på:
youtube.com
Dietrich Fischer-Dieskau sings Schuberts Im Frühling

Her kommer den tyske tekst, engelsk tekst findes også på nettet (prøv at google). Rigtig god fornøjelse.

Verner


Im Frühling


Still sitz' ich an des Hügels Hang,
der Himmel ist so klar,
das Lüftchen spielt im grünen Tal.
Wo ich beim ersten Frühlingsstrahl
einst, ach so glücklich war.
Wo ich an ihrer Seite ging
so traulich und so nah,
und tief im dunklen Felsenquell
den schönen Himmel blau und hell
und sie im Himmel sah.
Sieh, wie der bunte Frühling schön
aus Knosp' und Blüte blickt!
Nicht alle Blüten sind mir gleich,
am liebsten pflückt ich von dem Zweig,
von welchem sie gepflückt!
Denn alles ist wie damals noch,
die Blumen, das Gefild;
die Sonne scheint nicht minder hell,
nicht minder freundlich schwimmt im Quell
das blaue Himmelsbild.
Es wandeln nur sich Will und Wahn,
es wechseln Lust und Streit,
vorüber flieht der Liebe Glück,
und nur die Liebe bleibt zurück,
die Lieb und ach, das Leid.
O wär ich doch ein Vöglein nur
dort an dem Wiesenhang
dann blieb ich auf den Zweigen hier,
und säng ein süßes Lied von ihr,
den ganzen Sommer lang.