søndag den 2. september 2018

Cirkus!

Fra det strålende Cirkus Schumann


Forleden dag gæstede vi Cirkus Arena tilsammen med søn, svigerdatter og børnebørn; Nu skulle vi rigtig se cirkus!
Inden vi kom så vidt, står byens borgmester pludselig lige foran mig, ved et tilfælde, og man kan lige så godt afprøve hans politikerrefleks. Den var faktisk fin. I det jeg sagde: God dag borgmester, skal du i cirkus, og rakte ham hånden, fór hans hånd frem til et fast håndtryk ledsaget af et stort smil. Den var god nok. Jeg kender ham ikke, skal det siges. Jo, han var der med børnebørnene. Sjovt, ikke?
Så skulle der lige købes popcorn til børnene, og et stykke legetøj til den yngste, en underlig ting, der snurrede rundt og lyste i forskellige farver.
Da vi havde fundet vores pladser, kravlede han, den mindste, op på farmors skød.
Forestillingen begyndte.
Cirkus Arenas forestilling er pæn, grænsende til det kedelige. Anderledes kan det ikke beskrives. Der var to ekvilibristiske topnumre, det må man medgive dem. Men resten nærmede sig det almene, set før - et cetera. Desuden var der en sprechstallmeister, kan vi jo kalde ham, han spillede kronprins, der kommunikerede (dvs. talte) med forestillingens klovn. Lange endeløse samtaler. Underligt, hører ikke hjemme i cirkus. Der var et hestenummer, ganske pænt, og et nummer med tre store elefanter.
Jeg tror alle børnene, der var til stede for at se på, var meget godt tilfredse, også taget i betragtning al det legetøj, som deres forældre købte til dem, plus popcorn, slush-ice mv.

Cirkus Schumann - The Rivels

I et flashback så jeg for mig barndommens cirkusforestillinger, dvs. Cirkus Benneweis og især Cirkus Schumann, hvor der var cirkusforestillinger i særklasse. I særklasse cirkuskunst. Her oplevede man meget store hesteshows, med mange smukke heste, ekvilibristisk balancekunst medens hele rummet holdt vejret. Og klovnenummer med tre forskelligt udklædte klovne, der gik frem og tilbage for udlevere sig selv og hinanden uden at sige et ord, kun ved hjælp af mimik og gestik (og rigtig morsomt), for til sidst at sætte sig tæt sammen i midten af arenaen og spille et kort, smukt stykke musik på blæseinstrumenter; højkvalitets musik, aldeles strålende fremført.
Desværre ligger Cirkus Arena langt fra dette niveau.
Nej, jeg husker ikke forkert! Moderne cirkus holder ikke formatet fra for en generation siden. Det er også derfor, at der så godt som ikke findes cirkus rundt omkring mere! Det er en uddøende underholdnings form.
Og så tv, der viser ultra-farlige episoder, hvor intet cirkus kan være med længere. Hvor er det synd.


Verner