 |
| Fra det strålende Cirkus Schumann |
Forleden
dag gæstede vi Cirkus Arena tilsammen med søn, svigerdatter og
børnebørn; Nu skulle vi rigtig se cirkus!
Inden
vi kom så vidt, står byens borgmester pludselig lige foran mig, ved
et tilfælde, og man kan lige så godt afprøve hans
politikerrefleks. Den var faktisk fin. I det jeg sagde: God dag
borgmester, skal du i cirkus, og rakte ham hånden, fór hans hånd
frem til et fast håndtryk ledsaget af et stort smil. Den var god
nok. Jeg kender ham ikke, skal det siges. Jo, han var der med
børnebørnene. Sjovt, ikke?
Så
skulle der lige købes popcorn til børnene, og et stykke legetøj
til den yngste, en underlig ting, der snurrede rundt og lyste i
forskellige farver.
Da
vi havde fundet vores pladser, kravlede han, den mindste, op på
farmors skød.
Forestillingen
begyndte.
Cirkus
Arenas forestilling er pæn, grænsende til det kedelige. Anderledes
kan det ikke beskrives. Der var to ekvilibristiske topnumre, det må
man medgive dem. Men resten nærmede sig det almene, set før - et
cetera. Desuden var der en sprechstallmeister, kan vi jo kalde ham,
han spillede kronprins, der kommunikerede (dvs. talte) med forestillingens klovn.
Lange endeløse samtaler. Underligt, hører ikke hjemme i cirkus. Der var et hestenummer, ganske pænt, og et
nummer med tre store elefanter.
Jeg
tror alle børnene, der var til stede for at se på, var meget godt
tilfredse, også taget i betragtning al det legetøj, som deres
forældre købte til dem, plus popcorn, slush-ice mv.
 |
| Cirkus Schumann - The Rivels |
I
et flashback så jeg for mig barndommens cirkusforestillinger, dvs.
Cirkus Benneweis og især Cirkus Schumann, hvor der var
cirkusforestillinger i særklasse. I særklasse cirkuskunst. Her
oplevede man meget store hesteshows, med mange smukke heste,
ekvilibristisk balancekunst medens hele rummet holdt vejret. Og
klovnenummer med tre forskelligt udklædte klovne, der gik frem og
tilbage for udlevere sig selv og hinanden uden at sige et ord, kun
ved hjælp af mimik og gestik (og rigtig morsomt), for til sidst at sætte
sig tæt sammen i midten af arenaen og spille et kort, smukt stykke
musik på blæseinstrumenter; højkvalitets musik, aldeles strålende
fremført.
Desværre
ligger Cirkus Arena langt fra dette niveau.
Nej,
jeg husker ikke forkert! Moderne cirkus holder ikke formatet fra for en
generation siden. Det er også derfor, at der så godt som ikke
findes cirkus rundt omkring mere! Det er en uddøende
underholdnings form.
Og
så tv, der viser ultra-farlige episoder, hvor intet cirkus kan være
med længere. Hvor er det synd.
Verner
