søndag den 23. maj 2010

Flamenco

Holá!

En rigtig sælsom ting er Flamenco, en for nordboer meget fremmedartet dans, eller skal vi sige kunstart? Besynderlig og uforståelig, hvis ikke man sætter sig ind i, hvad pokker der foregår. Meget eksotisk, sydlandsk og iberisk.
På årets rundtur i Andalusien var vi heldige at blive introduceret til fænomenet af en dansk bekendt bosat i Sevilla. Damen tog os med til en kirke i et nedlagt nonnekloster, som nu bl.a. bruges af amatører, hvis store interesse er flamenco. Rigtige amatører, forestillingen var ikke en event til benefice for turister. Gratis. Et lille kirkerum, to hundrede publikummer og en lille scene med et trægulv med hulrum under, så det rigtigt kunne gungre, når danserne tog fat.
Scenen blev indtaget af tre unge mænd, en på guitar, en på en slags bongotromme og en sanger. To dansere, en mand og en kvinde. Meget unge, smukke og velskabte dansere for at bevare troværdigheden omkring opgaven.
Og så begyndte flamencoen. Sælsomt var det. En vild, rå sang og musik, en musikform, der virkede oprindelig, som noget, der altid har eksisteret, en helt unik ting. Sangene er klagesange, indholdet er i retningen af: hvorfor gik hun fra mig, kommer hun aldrig tilbage, jeg kan ikke leve uden hende, etc., etc. Der blev spillet og sunget meget højt.
Så begyndte de to dansere at optræde. Til den besynderlige musik kreeredes hvirvlende danse med masse af hæleklap i trægulvet, klap på lårene og i hænderne. Dansen blev vildere, hurtigere og kroppene svajede, alt sammen under en infernalsk støj fra musik, sang, hæleklap og stampen i gulvet.
Det var en totalt grænseoverskridende oplevelse, vild, rå og voldsom musik og dans, som skabt af et naturfolk, nærmest.
De tilstedeværende aficionados var godt oppe at køre.
Verner

torsdag den 20. maj 2010

Tyrefægtning

Når det er mest elegant
- og en leg med døden!

Statuen
foran arenaen i Ronda
- Spaniens ældste

Jeg ville gerne have overværet en rigtig tyrefægtning, sådan i virkeligheden, men det var ikke muligt på en 10 dages rundtur i Andalusien, at få det til at passe, med den by man lige aktuelt var i. Men på en bar i Cordoba, et lille pitstop før aftenens middag, vistes tyrefægtning i tv fra en anden by. Stort stadion, stort publikum. Desværre fik man her set tyrefægtning, når det er værst. Sandsynligvis en opvarmningsmatch før hovednummeret. Toreadoren var ufiks og meget lidt elegant. Tyren blev godt nok udmattet, generet hele tiden, men kæmpede. Et hvert dyr ved, når det skal slås ihjel, men den prøvede. Til sidst lagde den sig ned for at vente på det uundgåelige. De mange mænd omkring den, fik den atter på benene for et øjeblik, så lagde den sig ned igen for udmattet at vente på døden. Stakkels dyr. I mange forsøg lykkedes det nu toreadoren at ombringe det liggende dyr. Hvor uskønt. Puh ha! Der var ingen klapsalver til den klodsede toreador.
En ældre herre, på min egen alder, sad ved baren og så på. Jeg prøvede at gøre ham begribeligt, idet han ikke talte engelsk, at jeg syntes, at det var for dårligt, at toreadoren var ringe. Først forstod han ingen ting, så gik det op for ham. Han gav mig ret og vendte sig fra skærmen med væmmelse og resignation.
- Ved middagen lidt senere spiste vi en meget lækker hovedret; stegt gedekid. Man må formode, at det lille dyr end ikke opdagede, hvad der skete, da de slagtede den!
Verner

onsdag den 19. maj 2010

Patio



I maj måned hvert år holdes en patio-fest i Cordoba i Andalusien, en fest hvor der er gratis adgang til de mange private patioer, som byen er berømt for. Festen blev også holdt dette forår, hvor vi var heldige at være til stede. De fleste patioer er beliggende i den gamle jødiske bydel i centrum af Cordoba, med mange små, snævre gader og et utal af charmerende huse med tilhørende patio. En patio er en lille lukket gårdhave i husets indre, og mange patioer er ikke alene smukke, der hersker foruden en ro og afslappethed, som er helt unik. I en patio var der et stærkt præg af maurisk byggestil. Patioen var overordentlig smuk med relieffer, forsiringer, planter overalt oppe og nede og ægte tæpper. Rummet hvilte i halvmørke, meget elegant og stemningsfuldt, i baggrunden hørtes en optagelse, hvor en ung, maurisk mand sang en gammel arabisk sang, så blidt og smukt. En kærlighedssang. Helt fortryllende. I et nu var det som stod tiden stille.
Verner

onsdag den 5. maj 2010

Grækenland

Forårsbillede fra
Grækenland

På billedet er det forår i Grækenland, som forøvrigt også i Danmark. Det er i naturen, det er forår, og det er jo dejligt. Værre er det for grækerne selv og for deres land. For øjeblikket er der dømt krise, så det batter noget, og skal man tro diverse nyhedsmedier, er det hele nationen, der er taget med fingrene nede i kleinekassen, for nu at bruge et slang-udtryk!
I forsøget på at udbrede EU's valuta Euroen til så mange lande som muligt, så man gennem fingre med grækernes løgne om deres nationale pengeforhold mv., man ikke engang gad kontrollere rigtigheden af oplysningerne om den græske økonomi på daværende tidspunkt. I så fald kunne Grækenland ikke optages i Eurozonen. EU har heller ikke på et senere tidspunkt kontrolleret, om Grækenland levede op til EU's solvenskrav mv.
En del grækere har ultralav pensionsalder, omkring 56 år, korruptionen stortrives, skatteligning er næsten afskaffet, så staten mangler penge. Skattesvindel, korruption, bestikkelse og vennetjenester går igen i alle lag i samfundet. Det foreløbigt sidste er, at grækerne føler sig såret over omverdenens syn på dem! Det er fuldt forståeligt at menigmand i Tyskland, Tyskland som pt. ser ud til at skulle stå for størsteparten af hjælpen til grækerne, både er uforstående, rasende og afvisende.
Herhjemme har vi oplevet eurotilhængeres gentagne argumentering for deltagelse i taber-valutaen, Euroen. Ligemeget hvad der kom for en dag. Gentagne krav om dansk tilslutning, uanset hvor mange gange man så får et nej!
Nu kan vi sætte os tilbage og vente på ny ulykker fra andre EU-lande i Sydeuropa; Spanien, Portugal, Italien.
Ingen nævnt, ingen glemt!
Verner