![]() |
Johann Strauss d. yngre |
Den berømte nytårskoncert fra Wien blev som vanligt
transmitteret kloden over. Jeg føler mig sikker, når jeg siger, at uhyre mange
glæder sig over denne smukke og festlige tradition. Og så i de vanlige
luksuriøse omgivelser i Musikverein i Wien, kejserstaden ved Donau. Dette års koncert
blev dirigeret af Daniel Barenboim, nu enoghalvfjerds år, en mand på min alder! De
berømte Wienerphilharmonikere spillede med vanlig stil og elegance under
Barenboims ledelse, selvfølgelig. Her var nærmet tale om et super velartikuleret
brøl af potens. Milde himmel som de spiller. Den gamle musik bliver spillet på
et niveau, der næsten får en til at sige, at det ikke kan passe. Au contraire!
![]() |
Daniel Barenboim dirigerer Wienerphilharmonikerne i Musikvereins Goldener Saal |
Som
vanligt mægtig stemningsfuldt, glade tilhørere i salen, pragtfulde
billeder på tv af kejserstaden, Wienerwald og bl.a. Palais Liechtenstein, der
fornylig er genåbnet efter en lang og uhyre kostbar istandsættelse. Den
ledsagende ballet til koncerten blev danset i dette palæs pragtfulde sale og
var raffineret og morsomt lavet.
Det
eneste, der sådan set manglede var, at være til stede personligt. Jeg ville godt!
![]() |
Palais Liechtenstein |