fredag den 29. maj 2009

Barca - United 2-0


En sejr for fodboldspillet!

Onsdag aften i denne uge vandt Barca 2-0 over Manchester United i den europæiske Champions League-finale i Rom. Barca vandt, på det Uniteds manager Alex Ferguson hånligt kalder karrusel-fodbold. Han kunne have sparet sig sine giftige bemærkninger, for United kunne intet stille op mod det spanske stormløb, en ultrahurtig spillestil, der konstant holder modstanderen under pres. Ferguson, der af tidligere spillere betegnes, som en usympatisk stodder (ja, det er ikke mig, der taler her), men usympatisk fremstår han, burde måske også have tænkt på, at mange af spillerne på Barcas hold er gengangere fra det spanske landshold, der blev europamestre i 2008. Hvorfor Barca op til kampen var undertippet, kan man vedblivende undre sig over?
De første ti minutter gled alt i olie for United, englænderne var tæt på at score to gange, men første gang Barcas spillere var over midterlinjen scorede de, altså på første angreb. Det engelske forsvar fik ikke stoppet Samuel Eto'os lynhurtige angreb ind i feltet, og alene med Uniteds pragtfulde hollandske målmand van der Saar, scorede den sorte mand smart med en tåhyler under van der Saars fod, van der Saar, der kommer glidende ud mod Eto'o, løfter sin forreste fod for at afværge den bold, som bliver løftet over ham, tror han, men Eto'o bruger en tåhyler (et stød til bolden med tåen), og stakkels van der Saar, der havde drømt om at vinde Cup'en og trofæet denne aften, oplever at bolden lynhurtigt har passeret under ham. United bagud med 1-0, de fandt aldrig modtræk mod de smarte og hurtigt spillende spaniere. Senere i anden halvleg scorer en af kampens helt store profiler Lionel Messi med et superbt hovedstød til 2-0, og Uniteds mareridt er fuldbyrdet.

Verner