fredag den 22. maj 2009

196


Richard Wagner
Mark Twain versus Richard Wagner!

Det var selveste Mark Twain, i egen høje person, som udtalte, om komponisten mange elsker at hade, men ikke alle heldigvis, at hans musik er bedre end den lyder! Herlige Mark Twain var altid morsom. Men dette er dagen hvor mesteren, altså Wagner, fylder 196 år. Ikke at han hyldes på nogen særlig måde, hverken i tv, radio, avisartikler eller lignende, men nu kan vi jo heller ikke helligholde alle hans fødselsdage. Naturligvis ikke. Trods alt var der, i morgenprogrammet på P2, et enkelt lille hip i anledning af mesterens fødselsdag, hvor man spillede den overordentlig smukke Sang til Aftenstjernen fra Wagners opera Tannhäuser (nej, den er ikke fra den sjove tv-serie med Wikke og Rasmussen). Her, altså i radioen, sang Mathias Görne, en af tidens store stemmer, Wolfram von Eschenbachs rørende bekendelse, ville jeg kalde det.
Så bliver det heller ikke meget bedre.

Verner