som Thomas Kluge ser hende!
Der går hun så den gamle dame, hun er et stort smil i det seneste afsnit af tv-programmerne om kongefamilien. Det er et gensyn med mange smukke steder, landet over, hvorfra hun har så mange minder, og i utallige flashbacks ser man filmklip fra barndommen, med forældre og søskende.
Forrest dog det smukke, smukke land, der lyser i solen. Danmark. Et land der ikke er større, end indbyggere på Dronningens alder har set det på kryds og tværs.
Jeg ser de bøgelyse Øer
ud over Havet spredt,
saa skært og skønt i Solen,
som aldrig jeg har set.
Jeg ved det, som de ligger der,
Saa er der kun saa kort,
Fra Grænse og til Grænse,
Men dette Land er vort.
Hun så glad ud. Det har været et godt liv, trods det umanerligt utaknemmelige job. Tidligt i barndommen var hun klar over, at hun var anderledes, hendes liv var prædestineret til et liv som dronning. Uafvendeligt var det. Hun tog opgaven på sig, og bedre har vel ingen kunnet klare dette, end netop Dronning Margrethe.
De mange tv-klip, af kongefamilien sammen med deres tre små døtre, stod meget fint i billedet. Et forbillede for nationen.
Men enig med Dronningen om faderens, gemalens og hendes egne kunstneriske kvaliteter bliver jeg næppe.
Verner
