søndag den 12. juli 2015

Læserbrev


Ved læsning af læserbreve i div. medier (aviser) keder man sig ofte til ulidelighed. Det er læserbreve, mangelfulde, utilstrækkeligt formuleret og ofte af en mening, man ikke kan vedkende sig eller goutere.
Men.
Der er undtagelser. Som lige her i går i et større herværende dagblad. Jeg tillader mig at bringe det uforkortet, for det er pivgodt udtrykt og formuleret.
Skribentens navn bringes ikke, men det gør det i avisen, og det er heller ikke det, det drejer sig om, men indlægget.

Det kommer her.

Legal aktiespekulation

”Det er naturligvis tilfældigt, at frikendelsen ved Vestre Landsret af det såkaldte direktørnetværk og deres familier for fusk med aktiehandler falder sammen med regeringsskiftet. Det falder dog fint i tråd med den mere liberale holdning til opfindsomhed og friske initiativer, som pludselig er slået an. Det skal være mere legitimt at sørge for sig selv. De irriterende begrænsninger, statsmagten har haft over vores handlemuligheder, lempes. At det er så åbenlyst lovmedholdeligt at spekulere mod sin egen virksomhed med serielle opkøb, som ender med, at banken må købe sine egne aktier til overkurs, har vaccineret mig mod at investere i bankaktier.”

Opbyggeligt indlæg, ikke sandt?


Verner