Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag

fredag den 27. marts 2015

Demens

Bodil Jørgensen og Erik Clausen
i filmen, hvor de holder bryllup for datteren


Hvis der eksisterer et begreb, der er dansk så det batter indenfor dansk film og kultur, så er det Erik Clausen. Clausen har løbende gennem en del år snart ”beriget” biografgængerne med sine værker. Clausen spiller altid selv med i filmene, som regel i hovedrollen. Så bliver det sikkert som tænkt. Man kan kalde dem morsomme eller seriøse alt efter handling, men typisk Clausen er det altid. Han har en del på hjertet.
Hans seneste opus Mennesker bliver spist er et komedie drama. Igen er Clausen i hovedrollen, denne gang som en halvgammel mand, der bliver dement og langsomt går i spåner. Hans liv falder helt sammen. Han aner ikke, hvor han er, eller hvad han laver.
Filmen er ujævn, man tror ikke rigtig på historien, bl.a. familiens genforening. Det holder ikke rigtigt.
Men den del af filmen, der hovedsagelig handler om den tiltagende demens, er djævelgodt gestaltet af Clausen. Det tror man på. Her er tale om betydelig skuespilkunst. Hvad sker der lige? Clausen vokser her ud af sit normale format og agerer, som en stjerne på firmamentet. Hold helt op.





Verner 

torsdag den 12. marts 2015

Sagen Furtwângler

Skarsgård som det sårede dyr; Furtwängler

Efterhånden har vi set en del tyske film og romaner gøre op med nazitiden og 2. verdenskrig i Europa. Det måtte og skulle komme. Og så er dette vægtige indlæg ovenikøbet fransk; Sagen Furtwängler!
Og dét er en film!
Den blev vist forleden på en dansk kanal. Meget interessant og vedkommende.
Filmen drejer sig om afnazificeringsprocessen mod Wilhelm Furtwängler, efter krigen forstås.

Il Maestro selv

For rigtig at opfatte nuancerne skal man vide, at Wilhelm Furtwängler var chefdirigent for de berømte Berliner Philharmonikere, et symfoniorkester, der i Furtwänglers hænder var second to none. Ydermere var han en yndet dirigent for de lige så berømte Wiens Philharmoniske Orkester, Wiener Staatsoper, yndet gæst som dirigent i Bayreuth (Wagnertemplet i Sydtyskland), samt ved festspillene i Salzburg. Han var ikke bare en superstar, han var Gud selv i datidens tysk/østrigske musikalske liv! Han var urørlig. Som dirigent var han mester, hans måde at dirigere på er blevet beskrevet, som en landlig adelsmands tilgang til musikken, med stor noblesse, fuldendt orkesterklang, og en filosof som dirigent. Han kunne i nattogene mellem Wien og Berlin sidde i timer og udtænke særlig spillemæssigt delikate detaljer, som han senere praktiserede med orkesteret. Filosof altså.
I modsætning til mange andre tyske kunstnere valgte Berlinerfilharmoniens chefdirigent, Wilhelm Furtwängler, at blive og virke i Det tredje Rige under hele krigen. Hitler betegnede ham som sin yndlingsdirigent, men var Furtwängler politisk naiv eller nazist? Det er det, den såkaldte afnazificeringsproces skal afklare. Den amerikanske major Steve Arnold er i fredstid efterforsker i et forsikringsselskab og har ikke meget til overs for det, Furtwängler kalder sin loyalitet mod sin musik, sit orkester og sit folk.
I filmen nedgøres han i forhørene, den tidligere gud er nu blot et menneske, der tog fejl. De kaster smuds på ham med spørgsmål om de mange kvinder og uægte børn, hvilket han bekræfter. Man forstår ikke dette fuldtud, for Furtwängler var ikke en smuk mand. Så langt fra. Meget høj, ranglet, fleinskaldet, men magtfuld. Måske var det dét, de faldt for. Lige så kommer man ind på Furtwänglers jalousi over ”Lille K”. ”lille K” var Herbert von Karajan, meget mindre end Furtwängler, halvanden hoved mindre og en meget elegant mand. Og så var han en fremstormende, blændende dirigent, men af en anden karakter som dirigent end Furtwängler.
Sagen endte med, at Furtwängler ikke måtte dirigere i 10 år, og slet ikke Berliner Philharmonikerne. Til hans store sorg. Da de 10 år endeligt var gået i 1955, døde han pludselig.
Landsforræder og nazist? Måske, hvem ved i dag?


Den strålende svenske skuespiller Skarsgård som Furtwängler

De to hovedpersoner I filmen bliver mesterligt spillet af
Steve Arnold: Harvey Keitel.

Furtwängler: Stellan Skarsgård.

Blændende skuespillerkunst, især den nedbrudte Furtwängler, et såret dyr, er fantastisk spillet af Skarsgård.

Der er meget, meget mere at sige om den ufattelige tid under nazismen, men . . .

Verner


mandag den 27. maj 2013

YES, LET'S HAVE A BALL


Den Store Gatsby

Hold da helt fast. Sikken et party. Gatsbys kæmpepalads fyldt med hundredvis af uindbudte snyltere og gratister, glade mennesker, der altid dukker op, når der er dømt party, og som fester løs omkring en kæmpe pool. Midt i poolen en nørd spillende på klodens største orgel. Den festklædte mængde slår sig løs. Intet mangler. Jazz-musikken hyler. Fulderikker hopper/falder i vandet. Borgmester og politimester deltager i al det sjove. Det emmer af sex, sjov, drinks, dans og musik, som stiger voldsomt i intensitet. Ukendt orkester hamrer løs på Rhapsodi in Blue. Feststemningen stiger til et forrygende klimaks; da rhapsodien topper, starter det i mands minde største og flotteste fyrværkeri.

»Amerika var på vej ud i historiens største og mest prangende amokløb,« skrev Fitzgerald om sin roman ’Den Store Gatsby’, da festen var slut og Den Store Depression en realitet.

Fra filmen. Gatsby med sit livs kærlighed; Daisy

Hver weekend holder stenrige Jay Gatsby en sådan kæmpefest, i håb om at Daisy, hans ungdoms helt store kærlighed, skal se lyset og fyrværkeriet på den anden side af bugten, hvor hun bor. Og besøge ham. Han er håbløst forelsket, vil genvinde hende for alt i verden; "Thi evigt ejes kun det tabte". Til det formål får han gjort sin naive nabo (fortælleren), en rigtig flink mand, til bedste ven, sendebud, medvider, voyeur.


DiCaprio


Og så skal der ikke fortælles mere om dramaet i den helt ny filmatisering af Fitzgeralds berømte novelle. Du bør gå ind og se filmen + læse den fænomenale novelle. Endelig, endelig, endelig. Fremragende skuespillere medvirker i filmen, DiCaprio er simpelthen blændende, som Den Store Gatsby, en skuespillerpræstation af stor klasse. Baggrunden for fortællingen, den optrækkene krise, det glade vanvid, har vi desværre set gentage sig inden for det seneste tiår. Lige så kulminationen. På den måde er filmen super aktuel. Mennesket? Bliver øjensynlig aldrig klogere! 

Verner

onsdag den 22. maj 2013

200 i dag!

Operahuset i Bayreuth


Wilhelm Richard Wagner (22. maj 1813 i Leipzig13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent. Han er primært kendt for sine operaer (eller musikdramaer som han senere kaldte dem). Hans værker især fra den sene periode er kendetegnet af kontrapunkt, fyldig harmonik og orkestrering og en veludviklet brug af ledemotiver: musikalske temaer der er associeret med bestemte personer, steder eller begivenheder i operaen. I dag er det hans 200 års fødselsdag. 200 år!
Wagner var en kontroversiel person, både for sine musikalske og dramatiske bidrag og for sine antisemitiske og politiske overbevisninger. Og for sit privatliv. Alene her er til et gigantisk blokindlæg, men det går jo slet ikke. De bøger er skrevet. Læs en biografi om manden og hans utrolige liv. Er der en, man virkelig kunne kalde bad guy, så er det Wagner. Han var en charlatan. Læs selv om det. Utroligt ville jeg sige. Men han kunne komponere, som næsten ingen anden.


Richard
Mathilde












Blandt hans mange, mange meriter, med damer, var forholdet til Mathilde Wesendonck, gift med en rig købmand, som var Wagners mæcen. Wagner var selv gift. Det forblev platonisk, Mathilde ville ikke risikere sit ægteskab. Men hendes komponistven komponerede musikken til fem små (amatør)digte hun havde begået og sikrede på denne måde hendes navn for eftertiden.



Egentlig var det først dirigenten Pierre Boulez, der ved Ringens 100 års jubilæum  påpegede, at ”Wagners musik har liedkarakter”.
Wesendonck Lieder  er skrevet for en kvindestemme, så derfor hører vi én af dem her med tidens helt store tenor Jonas Kaufmann.
Smukt ikke?


Verner


Kaufmann, Wesendonck lieder, Träume


tirsdag den 21. maj 2013

Brøndby overlever i superligaen!

Brøndbytilhængere fejrer sejren!


Aftenens sejr på bare 1 – 0 over Horsens sikrer Brøndby den fortsatte tilværelse i Superligaen. Det før kampen så selvsikre Horsens hold tabte. For Brøndby var uafgjort nok, men for lidt at spille på. I første halvleg sad gæsterne fra Brøndby på stort set det hele. Først mod slutningen af halvlegen rørte horsens-spillerne på sig. Efter pausen faldt brøndbys spil, og helt galt gik det, da Quincy Antipas blev udvist. Brøndby var 10 mod 11 de sidste 20 minutter. Alle Brøndby fans sad med livet i hænderne. Dog - langt inde i overtiden fik Brøndby scoret på en herlig pasning fra Rommedahl til Phiri, der sikkert og koldblodig scorede i et næsten tomt mål. En overordentlig smuk detalje.
Det mest besynderlige i, at det for Brøndby ender i en nedrykningskamp er, at Brøndby det seneste halvår har været et bedre hold end mestrene fra FCK!


Spillerne fejrer det også
Verner

mandag den 13. maj 2013

Foråret er kommet!




Det er lige fantastisk hvert eneste år. Naturen i den tempererede zone er smukkest nu i en eksplosion af hvidt, gult og lyserødt. Overalt blomstrende planter, forelskede par, fortravlede fugleforældre, haver, der skal ordnes efter vinteren, etc., etc. Man kan blive helt ør. Gå ud og nyd det, den fuldstændig enestående skønhed varer desværre ikke så længe!















En eksplosion af hvidt, gult og lyserødt . . .




Er den ikke sød, den lille hundis?




In einem Bächlein helle da schoß in froher Eil,
Die launische Forelle vorüber wie ein Pfeil.
Ich stand an dem Gestade und sah in süßer Ruh
Des muntern Fischleins Bade im klaren Bächlein zu.

Ein Fischer mit der Rute wohl an dem Ufer stand,
Und sah's mit kaltem Blute,wie sich das Fischlein wand.
So lang dem Wasser Helle,so dacht ich, nicht gebricht,
So fängt er die Forelle mit seiner Angel nicht.

Doch endlich ward dem Diebe die Zeit zu lang. Er macht
Das Bächlein tückisch trübe, und eh ich es gedacht,
So zuckte seine Rute, das Fischlein zappelt dran,
Und ich mit regem Blute sah die Betrogene an.





Réne Fleming – Claudio Abbado – Lucerne Festival Orchestra



 


Verner

onsdag den 8. maj 2013

Der kommer noget nyt




En af vandreturene, en af de foretrukne året rundt, går ad nogle små villaveje med smukke gamle huse og haver. I denne tid da alt blomstrer, er der smukkest muligt. To af de ejendomme, der passeres ligger på hjørnegrunde lige over for hinanden, og de kunne næppe være mere forskellige. Langt tidligere, måske i marts, var et gartnerhold i gang med at fælde to store, smukke, gamle træer på den ene hjørnegrund, den med et kønt, hvidt hus. Da jeg sagde til gartnerchefen, at jeg synes, det var synd at fælde den slags gamle træer, forsvarede han det med, at der var fare for at træerne væltede over i huset, og at der kom noget nyt i stedet. Der kommer jo noget nyt, sagde han endnu en gang indtrængende. Derefter faldt samtalen på kæmpetræerne i Californien, som er en stor attraktion. Dem skulle du se! Hyggelig gartner, bemeldte mand. Synd for det smukke hus og den lige så smukke have. Det vil tage nogen tid, før ejendommen genvinder sin tidligere skønhed.
Lige ovre på den anden side ligger en gammel, velholdt rødstensejendom, beboet af en ældre morlille. Sød dame. En gang sidste år jeg kom forbi på en af vandreturene, havde hun fået besøg af børn og børnebørn. Hun så virkelig så glad ud den gamle. Børnene var kommet for at besøge hende! I går kom jeg så forbi, og ude i haven gik en ung mor med en barnevogn og prøvede at få barnet til at sove. Jeg standsede op, tillod mig at spørge hende, om den gamle dame ikke boede der mere. Det gjorde hun ikke. Hun var flyttet for et lille års tid siden. Er hun død, spurgte jeg videre. Nej, det var hun ikke, sagde den unge kvinde. Barnet græd, og det blev ikke til nogen uddybelse af emnet. Om den gamle dame så bor på et plejehjem eller ligger på et hospital, får man nok aldrig at vide.

I begge tilfælde viger de gamle for noget nyt. Og det er vel tidens gang?

Imens skrider foråret langsomt frem mod sommer!


Verner
    


Glade følelser efter ankomst på landet:



torsdag den 2. maj 2013

En aften i Operaen



Operaen på Holmen

Foto fra nærværende opsætning


Kasper Holtens iscenesættelse af Tannhaüser på Operaen på Holmen er højt berømmet både herhjemme og i udlandet, og Mia Stensgaards overdådige kostumer og storslået surrealistiske scenografi er et visuelt mesterstykke. Kasper Holten lader operaen udspille sig i Wagners egen tid og sætter fokus på en kunstner, der prøver at finde balancen mellem det virkelige liv og sin kunst. 

”Wagner selv kendte, som Tannhäuser, til at være hjemløs i alle verdener, til at stræbe efter samfundets accept, efter det lykkelige og harmoniske liv, efter kærlighed, penge og berømmelse. Men også til igen og igen at ødelægge sine egne muligheder med sin umulige opførsel, sit storhedsvanvid og sit geni. Det er således i høj grad med et blik på Wagner selv, at vores Tannhäuser har taget form.” fortæller Kasper Holten.


Kasper Holten. 
Fhv. operachef på Operaen på Holmen
Nu operachef på Covent Garden, London


Opsætningen har lige akkurat haft repremiere på Operaen, og deres udsendte overværede føromtalte opsætning i aftes. Man forstår berømmelsen, den forekom vedkommende. Skænderiet mellem sangerne under sangerkrigen på Wartburg belyser både Wagners eget kaotiske liv og et næsten oldgammelt tema: skismaet mellem den sanselige kærlighed og kirkens hhv. samfundets moral. Forløjne altså.
Det er fint ramt i Holtens opsætning. Hvor er det lige, at man har mødt dette før? F.eks. i John Fowles’ roman Den franske løjtnants kvinde! Der er sikkert mange andre eksempler.

Desværre for teatret og dets publikum var man ramt af sygemeldinger fra begge tenorer, der synger hovedrollen på skift, og en erstatning var hentet i sidste øjeblik i Wien. Men ak, manden var ingen wagnertenor og havde knapt heller stemmen til rollen. Men beundringsværdigt at turde springe ind i forestillingen med så kort varsel. Som aftenen skred frem blev sopranen, der sang Elisabeth, mere og mere indisponeret. Ikke just fine odds. Trods alt en fin forestilling og undervejs mange fine musikalske momenter, som f.eks. pilgrimskorene, rørende og bevægende musik. Det er lige før man bliver troende. 






Operaens fantastisk flotte interiør


Men glæde sig over det smukke teater kan man. Det er fantastisk flot. Det viser hvad penge også kan  købe. Udsigten mod havnen og byen fra de forskellige etager er som resten af huset nærmest blændende.

Alligevel savner jeg opera i det smukke gamle hus på Kgs. Nytorv!


Verner 



Jamen, så hør da selv!




onsdag den 24. april 2013

Barca udraderet

Her ses Mesi til venstre og Frank Ribery til højre.
Mesi spillede en ufattelig dårlig kamp.



Et sprudlende veloplagt Bayern hold detroniserede i aftes på Allianz Arena det spanske mesterhold Barcelona. Mht. Barcelona er der ikke noget at sige til, at spanierne tabte stort. Den går ikke længere med det sædvanlige dødsyge, men præcise trilleri, rundt og rundt med bolden i egne rækker. Spanierne vil helst gå bolden helt ind i mål. Gud ved om der ikke eksisterer skudtræning på deres træningsanlæg? Andre tophold har for længst fundet på modtræk. I aftes blev den spanske taktik straffet eftertrykkeligt af et sprudlende Bayern-hold. Det tyske første mål var både opfindsomt, godt udført og meget, meget flot. Dantes (på trods af navnet er han fodboldspiller - ikke digter!) hovedstød på tværs af målet lå perfekt for den fremstormende Thomas Müller, der kom løbende helt udækket bagfra og headede i fuldt løb bolden ned i jorden og i kassen.  Hvilket herligt mål. Allerede her var klokken ved at falde i slag for et ringe spillende og agerende Barcelona-hold.

Verner

tirsdag den 23. april 2013

Før det store slag!

Bayern Münchens superstjerner Ribery  og Robben

I aften spilles den ene kvartfinale i Champions League mellem Bayern München og F.C.Barcelona. Til denne kamp knyttes store forventninger, og sandsynligvis vil kampen via tv blive overværet af flere hundrede millioner seere. Den eneste tv-kanal, der sender kampen er tv3+, en kanal, der ikke modtages på min hjemmebase. Dog kan man se kampen senere omkring midnat - forskudt - på andre kanaler, men der er kampen jo forbi! Det er pokkers kedeligt for mange tv-seere, at forholdene er sådan, at den rigeste kanal køber samtlige rettigheder. Der er ikke noget at gøre! 
Det her kunne, om jeg orkede det, blive til et separat blokindlæg omhandlende pengeinteresser i fodbold og skævvridningen af sporten af samme grund. Det bliver bare ikke lige i dag.

Men . . .
Ved en minutiøs gennemgang af af samtlige kanaler, der kan modtages her på basen, og de er mange, viser det sig sandelig, at Svensk TV6 også viser matchen og ovenikøbet præcis på klokkeslæt.

Nu håber man på en supermatch i aften!

Kommende star hos Barcelona?
Verner

Konkurrencedygtig?






KONKURRENCEDYGTIG? Vi skal være de bedst uddannede i verden.

Dette herlige billede og kommentar er fundet på Berlingske Tidende (www.b.dk). Når jeg ser sådan en fin lille ting, beklager jeg, at jeg ikke selv er skaberen af værket. Det kunne have været så sjovt. Men herligt er det, som en kommentar affødt af den pt. pågående lock-out af lærerne, er jeg sikker på! Helt fint er den afsluttende "Velkommen til LIVET pas på hovedet" ! 
Og ja, det er jo det, ikke?


Verner


onsdag den 10. april 2013

THE BITCH IS DEAD !

- De agter at danse på hendes grav!

     
Meddelelsen om Margaret Thatchers bortgang har ført til spontane gadefester i flere britiske storbyer.
Den tidligere konservative premierminister førte i begyndelsen af 1980'erne en hård kamp mod de stærke fagforeninger og gennemførte privatiseringer, der stækkede landets fagbevægelse og skabte stor vrede i industribyer i nord.
Her reagerede nogle med jubel på nyheden om hendes død og illustrerede dermed den store vrede, der fortsat findes efter hendes styre. 

The Bitch
Verner

Hvilken fodboldkamp!


Det skal næsten ikke kunne lade sig gøre, vel? Dortmund scorer to mål i overtiden i aftenens Champions League kamp hjemme i Dortmund. I overtiden!
Efter 0-0 i udekampen i Malaga, skulle det være en smal sag for Dortmund at vinde sikkert på hjemmebane, og dermed kvalificere sig til at gå videre i turneringen. Men det går ofte anderledes i fodbold. Spanierne fra Malaga satte sig igennem, førte 1-0 og senere 2-1. Tyskerne vågnede langt om længe op, etablerede et gigantisk pres. Spanierne var nu på hælene, og helt usædvanligt fik tyskerne både udlignet og scoret et vindermål, i overtiden, efter ubeskrivelige scener.




Det var der også efter sejren, da stadion gik amok i sejrsrus. Det var sådan en aften, at nærværende blogs forfatter særdeles gerne ville have deltaget i festerne i Dortmund centrum efter kampen. Det må have været en vild nat!


Verner

mandag den 25. marts 2013

Lockout




Nu bliver det alvor. En halv million børn skal blive hjemme fra skole efter påske, på ubestemt tid. Skolelærerne bliver lockoutet af deres modpart KL, Kommunernes landsforening.
Og her kommer vi til det. Hvordan kan jeg (man) overhovedet udtale sig om den kommende konflikt, når man hverken er deltager i den, eller har fulgt særlig meget med i den verserende strid. Og dog. Det lader til, at der er en uhellig alliance mellem regeringspartierne og KL. Det lyder ikke så rart i Danmark, hvor parterne i en arbejdskonflikt altid selv har skullet løse deres problemer indbyrdes. Jeg kan ikke dele sol og vind lige - med garanti. 

Bjarne Corydon

Men en bemærkning i tv fra Bjarne Corydon (finansminister) bundfælder sig alligevel. Iflg. Corydon, forholder det sig sådan, at skolebørn i dag modtager for lidt og for ringe undervisning, idet som han gjorde gældende ”børnene er ikke længere i stand til at deltage i en videregående uddannelse efter afgang fra folkeskolen, deres kundskaber er for ringe i dansk, skrivning og regning.” Derfor konflikten. Skolelærerne forsvarer naturligvis deres udstrakte forberedelsestid, og det er måske den egentlige årsag?
Lærerne har mere forberedelsestid end undervisningstimer. Skal vores børn, samfundets børn, blive i stand til at klare sig selv, en tilværelse i det hele taget og deltage i samfundets forskellige udgifter, er det pinedød nødvendigt at bibringe dem flere og bedre kundskaber. Det er et must! Det er så vigtigt.



Tony Blair

Her dukker så et andet tv-klip op i hukommelsen. Det var Tony Blair ved en tale i anledning af hans tiltrædelse som Premierminister i England, og guderne skal vide, at han var en forrygende taler og en handlekraftig politiker, der sagde, at skal dette land (England) klare sig fremover, så kræves der uddannelse, uddannelse og uddannelse.
Skal vi og kommende slægter klare den stigende internationale konkurrence, er det også alfa og omega at skærpe undervisningens generelle kvalitet i Danmark.

- God konflikt derude!


Verner



torsdag den 14. marts 2013

La Bella Italia?


Italien har i generationer nydt stor anseelse, som et land af mange kvaliteter. Et land, hvor man meget gerne rejste hen for at holde sin ferie, få nye oplevelser af mange og vidt forskellige slags. Altid populært. Og sådan vil det sikkert blive ved, undtagen hvis EU bryder sammen. Hvem ved? Tænk en gang på italiensk tøj, mode, biler, design, musik, mad, vin etc., etc. Italienerne er førende på så mange områder.

Men medaljen har også en anden side, eller flere, alt efter hvordan man nu ser på det.

Eksempel 1.
Ikke alene er arbejdsløsheden grasserende, men især ungdomsarbejdsløsheden. Hvis man er ung i dagens Italien, og ens familie IKKE er velhavende, er der simpelthen ingen fremtid. Der bliver ikke job til en sådan ung. Ingen job, ingen bolig, ingen familie. Tænk på, hvis du var udsat for det. Man taber næsten en hel ungdomsårgang på gulvet, de fattige unge taber livet, eller kan vi sige muligheden for det. I en artikelserie i Politiken om dette emne, er man i dag kommet til Italien, blot et enkelt land blandt flere i Sydeuropa, der ser samme problematik (ungdomsarbejdsløshed) i øjnene uden at kunne eller ville gøre så meget ved det. I et interview lavet af Vibeke Sperling siger en professor i økonomi, Tito Boeri: ”Politikerne forstår ikke, at de økonomisk svage unge rammes hårdest. De fleste ældre er beskyttet af fagforeningerne. Men når også familiernes ældre kastes ud i arbejdsløshed, som det især sker i Syditalien på grund af lukning af møbel- og tekstilfabrikker, så brager Italiens traditionelle beskyttende familienetværk, som i de seneste år er faldet i størrelse, sammen!”
Udviklingen får det sorte arbejdsmarked, som ofte består af kriminelle aktiviteter, til at blomstre. Anslået udgør det sorte arbejdsmarked nu 40 % af Italiens samlede arbejdsmarked. Unge i især Syditalien har kun det sorte og ofte kriminelle arbejdsmarked at søge til.
Videre hedder det: ”Mange søger ikke længere et legalt job og tabes så for altid for det legale arbejdmarked. Mange bliver bare hjemme, indtil arbejdsløshed blandt de ældre i familien driver dem ud i kriminalitet”.
  
Eksempel 2.
Midt i Rom ligger som bekendt Vatikanstaten, en stat i staten. Den har selvstyre, drives og ejes af den katolske kirke. Den katolske kirke har skønsmæssig 1200 millioner proselyttere kloden over. Overhovedet er Paven. Indtil fornylig en ældre tysker, der simpelthen smed håndklædet i ringen. Jobbet var vokset ham over hovedet, eller han skulle aldrig have været valgt. Det har man aldrig oplevet før.
Nu har man så valgt sig en ny pave, der skal løfte, forny og fremtidssikre den katolske kirke, tilpasse den en moderne verden, så man kan fastholde medlemstallet, der i disse år falder drastisk. Manden, der er argentiner har valgt at kalde sig Frans I. Personligt er jeg sikker på, at han er et fortræffeligt menneske.
Som turist har jeg besøgt et utal af katolske kirker i Italien (og andre lande), men hver gang er oplevelsen, at interiøret simpelthen er uforståeligt. Mærkelige statuer, billeder, pynt og forsiringer. Ikke givende overhovedet. Slet ikke faktisk.
Frans I. er 76 år gammel. Seksoghalvfjerds år gammel! Kan man forestille sig ham stå i spidsen for en hårdt tiltrængt fornyelse af den Katolske kirke?
Kan man det?

Én af de italienske virkeligheder - Smukt ikke?

Under eksempel 1 er der ikke her omtalt problemet med de mange flygtninge, der strømmer til Syditalien fra Sydøsteuropa og Nordafrika, i håb om en bedre tilværelse og arbejde! (sic!)
Heller ikke er jeg kommet ind på problemerne ved navn Silvio Berlusconi og Beppe Grillo, begge politiske fusentaster. Eller for den sags skyld andre påtrængende problemer i det italienske samfund. 


Verner
  

fredag den 8. marts 2013

Et par kongelige ord!

Chávez og Castro. - Gæt hvem der er hvem!


Hugo Chávez in memoriam

Hugo Rafael Chávez Frías var en venezuelansk politiker, som var landets præsident fra 1999 til sin død i 2013. Han gjorde karriere i militæret og opnåede rang af oberst i faldskærmstropperne. Som præsident har han især appelleret til landets fattigste og arbejderklassen.
Han var højt elsket af den venezuelanske menigmand, for hvem han har skabt utallige forbedringer, skal man tro aviser og andre nyhedsmedier! Han var også en ivrig taler; Han talte til sit folk. Store offentlige taler, langvarige. Han kunne blive ved i timevis og gjorde det. Internationalt optrådte han gerne offentligt som en gadedreng med hadefulde udfald (eder og forgift!) mod andre kendte politiske personer. I FN forekom også et udfald mod George Bush Jun. (amerikansk præsident). Han holdt sig altså ikke tilbage. Slet ikke!
Kong Juan Carlos af Spanien

I et forfriskende tv-klip, vist her den anden dag i forbindelse med hans dødsfald, ses han ved et bilateralt møde mellem Portugal, Spanien og alle de Sydamerikanske lande. Hugo Chávez bralrer som sædvanlig op og har sikkert sagt noget meget nedsættende. Spaniere og portugisere prøver at dysse ham ned, men Nej! Til stede var også Juan Carlos (den spanske konge), der sluttelig læner sig frem, ser bistert på Chávez og siger:

Hold din kæft!


Verner

onsdag den 27. februar 2013

Ib Hansen



Tidl. Kgl. Kammersanger Ib hansen er død. Han blev, så vidt jeg selv ved, 84 år gammel, men selv berømtheder, som Ib Hansen, må jo på et tidspunkt forlade denne verden, i dette tilfælde måske mæt af dage. Og ja, det må være en stor sorg for hans efterladte. At han skulle få så stor en karriere som højt estimeret Kgl. Kammersanger, havde han vist ikke engang selv forstillet sig, han, der som ganske ung havde et job som vasketøjschaufør! Utroligt ikke? Men han blev operasanger, sang helst på dansk og fik således ikke den store internationale karriere, som han burde have haft. Noder kunne han knapt, men lærte alt udenad. Han var af den sjældne race som operasanger, at han var lige så fantastisk en skuespiller, som han var en forrygende operasanger. I årtier var han Den Kongelige Operas største navn omgærdet af en umådelig popularitet. En opera Med Ib Hansen på rollelisten var sagen. Jeg selv har oplevet ham live en hel del gange, i roller, der huskes til sene tider. Og hvilken stemme han perfektionerede gennem karrieren, fra lys baryton til basbaryton. Stor flot og velklingende. Og så spillede han rollerne, så man sjældent har oplevet magen. Stor sang- og skuespilkunst. Huskes skal den sårede Amfortas i Parsifal, den forstyrrede Zar Boris i Boris Godunov og så Ib Hansens Scarpia i Tosca; Iskold, fanatisk, erotisk besat, ja nærmest poetisk i sin forrygende ondskab og magtsyge.
Se og hør Ib Hansen i et lille klip fra Tosca på Youtube. Skru godt op for højttaleren! Måske genudsendes denne danske tv-optagelse af Tosca. Man kan håbe.



Verner

torsdag den 21. februar 2013

Minareterne står endnu!




Formsvage Schalke 04 fik fortjent 1-1 i Istanbul mod Galatasary i Champions League i aftes. I en tid hvor alt er resultatfodbold og meget lidt forboldkamp, var her undtagelsen. I en medrivende første halvleg i højt tempo bragte Allahs sønner, tyrkerne sig foran 1-0, pisket fremad af deres nyindkøbte stjerne Didier Drogba. Det var på hans indlæg, at Burak Yilmaz scorede efter bare 12 minutter, med et lob efterfulgt af et nærmest brutalt spark op i nettaget. Hvilket smukt mål. Øredøvende jubel, det var næsten at frygte, at minareterne skulle vælte inde i byen, og der er ret så mange!

Didier Drogba i nærkamp med tyskerne

En sådan offensiv risikerer at koste, således også for Galatasary, der gav mange chancer væk, hvilket man ikke skal gøre mod germanere. Jermaine Jones udlignede for Schalke i et lynhurtigt og smukt angreb, hvor han på en fremragende aflevering med et følt indersidespark passerede tyrkernes målmand. Denne første halvleg burde være endt 4-1 til Schalke, havde de bare scoret på alle deres ”direktører”. Kampen endte 1-1.


Jermaine Jones efter sit smukke udligningsmål

Schalke 04 står nu med de smukkeste muligheder for at gå videre fra den følgende hjemmekamp.

- Og minareterne? De står endnu!


Verner