![]() |
Bodil Jørgensen og Erik Clausen i filmen, hvor de holder bryllup for datteren |
Hvis der eksisterer et begreb, der er dansk så det batter indenfor dansk film og kultur, så er det Erik Clausen. Clausen har løbende gennem en del år snart ”beriget”
biografgængerne med sine værker. Clausen spiller altid selv med i filmene, som
regel i hovedrollen. Så bliver det sikkert som tænkt. Man kan kalde dem
morsomme eller seriøse alt efter handling, men typisk Clausen er det altid. Han har en
del på hjertet.
Hans
seneste opus Mennesker bliver spist er et komedie drama. Igen er Clausen i hovedrollen,
denne gang som en halvgammel mand, der bliver dement og langsomt går i spåner.
Hans liv falder helt sammen. Han aner ikke, hvor han er, eller hvad han laver.
Filmen er ujævn, man tror ikke rigtig på historien, bl.a.
familiens genforening. Det holder ikke rigtigt.
Men den del af filmen, der hovedsagelig handler om den
tiltagende demens, er djævelgodt gestaltet af Clausen. Det tror man på. Her er
tale om betydelig skuespilkunst. Hvad sker der lige? Clausen vokser her ud af
sit normale format og agerer, som en stjerne på firmamentet. Hold helt op.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar