Demens

Bodil Jørgensen og Erik Clausen
i filmen, hvor de holder bryllup for datteren

Hvis der eksisterer et begreb, der er dansk så det batter indenfor dansk film og kultur, så er det Erik Clausen. Clausen har løbende gennem en del år snart ”beriget” biografgængerne med sine værker. Clausen spiller altid selv med i filmene, som regel i hovedrollen. Så bliver det sikkert som tænkt. Man kan kalde dem morsomme eller seriøse alt efter handling, men typisk Clausen er det altid. Han har en del på hjertet.

Hans seneste opus Mennesker bliver spist er et komedie drama. Igen er Clausen i hovedrollen, denne gang som en halvgammel mand, der bliver dement og langsomt går i spåner. Hans liv falder helt sammen. Han aner ikke, hvor han er, eller hvad han laver.

Filmen er ujævn, man tror ikke rigtig på historien, bl.a. familiens genforening. Det holder ikke rigtigt.

Men den del af filmen, der hovedsagelig handler om den tiltagende demens, er djævelgodt gestaltet af Clausen. Det tror man på. Her er tale om betydelig skuespilkunst. Hvad sker der lige? Clausen vokser her ud af sit normale format og agerer, som en stjerne på firmamentet. Hold helt op.

Verner