torsdag den 1. april 2010

van der Saar

Edwin
Edwin og frue





van Gaal















Faktisk sidder jeg her og synes, at det er synd for Manchester Uniteds fremragende målmand. I sidste års finale i Champions League undervurderede Uniteds manager Alex Ferguson sin spanske modstander, det var blot en walk over, troede han, og selv hans hollandske supermålmand kunne ikke redde Manchester, van der Saar og resten af holdet blev ikke mestre. En stjerne, som van der Saar, deltager naturligvis for at vinde.
Sent tirsdag aften i denne uge gæstede Manchester så Bayern München, på forhånd ret sikre på udfaldet! Men, Bayern er ikke hvem som helst, og slet ikke med den hollandske manager Louis van Gaal ved roret. Igen tog Ferguson fejl. Selv med en lynhurtig føring til 1–0 holdt det ikke hjem. Da tyskerne var kommet sig efter chokket, overtog de spillet på midtbanen og beholdt det. Efter pausen forcerede tyskerne tempoet, og ved et frispark retter en af de engelske forsvarere bolden af, så van der Saar ingen jordisk chance har. Han kan blot stå og se bolden gå ind helt ovre i den anden side af målet.
Men det skulle blive værre endnu for van der Saar. I overtiden scorer tyskerne igen, denne gang på et enmandsraid ind i feltet, den tyske spiller finter van der Saar til at gå til den forkerte side. Manchester og van der Saar taber 2-0.
Nu regner Ferguson med at vinde hjemme i returkampen. Man ved aldrig!
Men det engelske hold forekom ikke motiveret. De aldrende stjerner på holdet er på pensionsstadiet, de unge spillere knapt flyveklare. Holdet virker ordinært. Og Ferguson? Til sammenligning forekommer Münchens manager van Gaal betydelig mere beslutsom og fremme i stiletterne.
Og ja, faktisk er det synd for sympatiske van der Saar.


Verner