Giorgio Tozzi

Hvordan kommer man i tanke om en gammel traver, som filmatiseringen af Rodgers og Hammersteins operette South Pacific? Simpelthen ved at stå og bladre i gamle grammofonplader i et antikvariat i den indre by. Ved synet genkalder man sig den i sin tid strålende film på kæmpelærred og i en teknik der kaldtes Todd-AO, en teknik, der ikke længere bruges. Historien er malerisk; ung yndig sygeplejerske møder millionær under Stillehavskrigen og de falder pladask for hinanden. Så har vi balladen! Mægtig flot film. En af attraktionerne er yndige Mitzi Gaynor der spiller sygeplejersken. 

Giorgio Tozzi

Mitzi Gaynor

En anden er lige akkurat ikke skuespilleren Rossano Brazzi, der gestalter millionæren, men den operasuperstar, der lægger stemme til. Altså synger i stedet for skuespilleren. Her kan vi sige heldigvis. For det var ingen anden end Giorgio Tozzi, mangeårig topstar på Metropolitan Opera i New York.  Jeg er ikke vidende om, at han nogensinde skulle have sunget i Danmark, men tror det næppe. Denne formidable sanger med den pragtfulde basbariton kan genhøres diskofilt eller på et medie som Youtube.com. Nådada! Og så har jeg ovenikøbet for mange år siden (på film) hørt og set berømtheden, som Hans Sachs i Mestesangerne. I nævnte rolle var han særdeles god og aldeles pragtfuld ved stemme. Hør eller genhør den store sanger i South Pacific på nedenstående links.

Verner

Er du i tvivl, tænd for højtaleren, fremhæv linket og højreklik på det, brug: GÅ til http:// osv. - så klarer du nemt resten!

"This nearly was mine" :

http://www.youtube.com/watch?v=O2MOxELhBVY


"Some enchanted evening" :

http://www.youtube.com/watch?v=cbskoBOHyc8


Verner

Fortsat finanskrise

Obama

Boehner

Ganske almindelige lægmænd (som de fleste af os) har naturligvis ikke fuldstændig styr på et problem, som f.eks. finanskrisen, eller hvad vi nu skal kalde tilstanden. Man kan også betragte det, ikke som en krise, men en ny og forandret tilstand. En klar forværring til noget ringere. Hverken Europa, USA eller andre nationer i den vestlige verden er kommet oven på, siden krisen brød ud i 2009. Anderledes ser det ud i Østen. Det virker, som om det vil tage et hundrede år eller mere, før situationen letter. Intet er ændret eller bliver det i mange år fremover, ser det ud til lige pt.

I USA står man over for the fiscal cliff, og får man ikke ændret på dette, går det helt galt. Men efter valget Over there lader det til, at man er blevet klogere, og der arbejdes hen imod en løsning. Forleden så man i et tv-klip fra et møde i Det Hvide Hus, Præsident Obama og John Boehner (Republikansk leder) sidde og smiske, klappe hinanden på skuldrene, smile til hverandre osv. Måske sker der noget dér?

I Europa skal man i dag, hvis jeg husker rigtigt, starte forhandlingerne om EU’s budget. Det lover fra start ikke godt. Der er langt at gå. Sydeuropa er tæt på sammenbrud med kæmpe arbejdsløshed bare i Spanien på 25 %, alene ungdoms arbejdsløsheden er 50 %, unge mennesker, der stadig bor hjemme langt ind i 30’erne, som ikke kan få et job, derfor ikke kan købe en bolig eller stifte familie. En generation tabes på gulvet simpelthen. Man kommer i Europa ikke videre ved at forlange endnu større besparelser. Det er helt åbenlyst ikke vejen frem.

Rasmus Willig

Som sædvanlig skal der folk udefra til at fortælle os, hvad der er galt (i håb om det kan medvirke til forandringer til det bedre). Som nu Rasmus Willig (i Information). Rasmus Willig er Lektor i sociologi på RUC.

Rasmus Willig

Citat:

”Den konventionelle finanskapitalisme kører fortsat uhindret i samme spor, men den har mistet legitimitet, og med tiden skal den sandsynligvis transformeres helt for at overleve. Det nytter ikke længere at bidrage til social splittelse eller global opvarmning.”

Citat slut.

Verner

Skyfall (2)

Daniel Craig spiller atter James Bond i den ny Bond-film; Skyfall. Han formår at tilføre figuren en ny dimension. Langt om længe får vi noget at vide om barndommen, hvis traumer sidder dybt i manden. Barndomshjemmet er en af kulisserne! Men noget er galt! Der mangler noget. Det kan jo ikke passe at 007 ikke har travlt også med damer. Vel? Ej heller drikker han en flaskefuld Heineken. Og da slet ikke en flaske Bollinger champagne indtaget i det smukkest tænkelige kvindelige selskab. Hva’ pokker er den af?

Når det er sagt, må man give filmanmelderne ret, når de udråber filmen til den bedste af alle Bond-film. Trods alt. De mange stærkt voldelige scener gør sig rigtigt på et stort lærred (film skal ses i biografen), og mere spektakulær bliver det vel næppe nogensinde. Filmen er fyldt med gode skuespillere og Sam Mendes er en meget fin instruktør.

Afdøde M

Gamle M dør til sidst (møgkælling), mens Bond fælder en enkelt tåre. Da alt er overstået har Bond fået sig en ny chef (M), samme chefs sekretær (Miss Moneypennie)  er også ny, Q (våbenmester) er fra filmens start ny og nærmest en skoledreng, men med sindsygt gode kvaliteter mht. til computere. Det kan jo ikke være anderledes.

Som før sagt halter det alvorligt mht. Bonds ”sociale liv”, om man så må sige. Men, hvis du er til Bond, må og skal du se denne film!

Den ny sekretær - Miss Moneypennie

Undervejs i filmen så Daniel Craig (som Bond) godt brugt ud, hvad han også skulle iflg. rollen. Sådan rigtig godt brugt!

Verner

Så er der musik!

http://www.youtube.com/watch?v=7HKoqNJtMTQ/

Dette er Skyfall (2) – 1’eren: (Skyfall) ses på Verners blog om vin!

Præsident på frierfødder

De senere dage er dansk tv, aviser o.a. medier opfyldt af amerikansk stof af alle mulige slags, som var Danmark USA’s 51. stat. Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Alt sammen på grund af to ting. Dels et upcomming amerikansk præsidentvalg, dels den store orkan, som ramte østkyststaterne med voldsom kraft. Det er USA her, der og alle vegne lige pt.

Så meget mere befriende var det at se det amerikanske lystspil Præsident på Frierfødder, der vistes i aftes på en af de danske tv–kanaler.

Måske har du set filmen? Den var et gensyn værd!

Douglas' meget fine præsident

Martin Sheen -spindoktor

Michael Douglas spiller præsidenten og enkemanden, der falder for en politisk miljøforkæmper (Annette Bening), og det bliver katastrofalt for stemmeprocenten. En travl stab af medlemmer (Martin Sheen, Michael J. Fox, David Paymer, Samantha Mathis, Anna Deavere Smith), en hånlig modstander (Richard Dreyfuss), gallamiddage, formel optræden, uformelle øjeblikke, globale kriser - alt kommer i fokus, når instruktør Rob Reiner og hans stjerner eksperimenterer med at forene privat romantik og en offentlig person. Disse stjerner indfrier til fuldkommenhed instruktørens intentioner! 

Historien er med et tysk udtryk ”Gefundenes fressen”.

Undervejs er filmen ubetalelig morsom og underholdende, et Hollywood lystspil i bedste klasse.

Annette Bening
Præsidentens amour, overstrålende alt og alle

Michael Douglas’ præsident er helt fin og mægtig spillet, mens det helt store scoop er Annette Bening, som den kvindelige miljøforkæmper, der fra start tror, at præsidentens interesse skyldes sagen hun kæmper for. Det er ubetaleligt morsomt. Hendes og præsidentens opblussende amour er en meget fin historie og Bening nærmest skinner. Stråler, er det rigtige udtryk. Da hun danser med sin præsident, ved den fine statsmiddag hun er inviteret med til af præsidenten - alene på dansegulvet med ham for første gang og med alles blikke på sig, må man give præsidenten ret i at ”Yes, nu kører det”. Hold op, hvor er den film da god underholdning. Bening er en superstar og meget, meget indtagende. Man forstår præsidenten, stone sure, som de siger over there!

Verner 

Vi er jo en nation, som er lammet …

Mogensen mener

I Peter Mogensens klumme ”Mogensen mener” i Politiken tirsdag 30. oktober 2012 kommenterer Peter Mogensen både finanskrisen generelt og en udtalelse om samme fra musikeren Steffen Brandt i et interview i Berlingske søndag.

Det er den slags, der, når man har læst det, bliver hængende i bevidstheden, går ikke væk ligesom finanskrisen, eller hvad vi skal kalde den, heller ikke gør. Det hører ikke op. Denne ting har rumsteret i hovedet nogle dage, derfor bringes nedenstående et mindre uddrag.

Steffen Brandt

Steffen Brandt:

”Vi er jo en nation, som er lammet, som lige nu lider af en fuldstændig mangel på evne til at kunne overskue vores liv, vores fremtid, vores hele situation. Vi er bange … Jamen er der overhovedet nogen derude, der mener, at de sidder sikkert i sadlen? Nej, det er der ikke. Du kan ikke sidde og snakke med en journalist, en lærer, en sygeplejerske, en mekaniker som ikke har en fornemmelse af, at hans eller hendes livs kår kan forandres grundlæggende fra den ene dag til den anden. Som ikke er bange for, at lige netop det sker. Den slags skaber ikke ligefrem overskud. Det får alt til at stå stille”.

Peter Mogensen

Peter Mogensen:

’Det er tankevækkende,

at kunstnerne

altid er bedre til

at sætte ord på

tidens situation

end økonomerne’

  

”Chefen for ’Danmarks kedeligste orkester’ har ret. Vi er bange. Bange for vores job. Steffen Brandts sans for nationaløkonomi er måske lidt mindre end hans sans for musik. Men så alligevel ikke. TV-2-musikeren har fat i præcis den enkeltfaktor, som indebærer, at regeringen er i vanskeligheder. Frygten for fremtiden holder vores forbrug nede – sammen med opbakningen til regeringen. Angst og frygt betyder, at der ikke er nogen, som tør købe huse – selv om familien er vokset – eller bruge penge på mere end almindelige daglige fornødenheder. Spørgsmålet er, om vi er på vej til en psykologisk situation, som ligner den, Schlüter skabte i 1980’erne, og som Nyrup overtog 25. januar 1993? Et bombet hjemmemarked”.

Verner