mandag den 20. april 2015

Te Amo


Udendørs servering
Te Amo

En gåtur i bydelen Frederiksberg, klos på København, skal gerne ende med en øl på Berlin Bar på Gl. Kongevej. Og sådan en tur går jeg tit med en god, gammel ven, medens vi vender verdensituationen - eller whatever. Det er hygge, samtale og øl. Så langt. så godt!
Men, på en tur ned ad Frederiksberg Allé, her den anden dag, kommer jeg, som så mange gange før, forbi en kaffesalon ved navn Te Amo; Jeg elsker dig, på spansk forstås! Solen skinnede, det var den yndigste forårsdag i mands minde. Aldrig har jeg kikket ind, eller besøgt etablissementet.
Anderledes denne dag. Jeg trådte indenfor og spurgte etablissementets charmerende indehaverske Fru Susan Hamann om de serverede et glas hvidvin, nå nu foråret var kommet? Det gjorde de da rigtig nok. De havde også et par luksus øller, som f.eks. Leffe. Jeg fik et glas hvidvin uden for i solen ved et af de fine små borde.
Der er virkelig så fint indendørs, smuk gammel stil, og spurgte fruen: Vil du ikke se kaffestuen?
Op røg et par fløjdøre og bag dem åbenbarede sig en meget smuk, luksuriøs stue, som for halvandet hundrede år siden. De fineste gamle, restaurerede møbler fra Damals, elegante træpaneler, lysekroner, billeder og de smukkeste spejle. Der er virkelig så elegant. Her bliver holdt fødselsdagselskaber med kaffe og kage, betroede fruen mig. Jeg tror på hende.


Kaffe salon

Fru Susan Hamann er en meget charmerende dame og med et glimrende udseende, skulle jeg vel tilføje, det gør ikke fornøjelsen mindre.
Skulle du nu bevæge dig ned ad Frederiksberg Allé, så prøv at droppe ind på Te Amo, Frederiksberg Allé 50 1820 Frb. C.

Om dette er en reklame for stedet? Ingenlunde. Denne blok er helt uden kommercielle interesser.
Helt uden! Totalt!


Verner