Udendørs servering |
En
gåtur i bydelen Frederiksberg, klos på København, skal gerne ende med en øl på
Berlin Bar på Gl. Kongevej. Og sådan en tur går jeg tit med en god, gammel ven,
medens vi vender verdensituationen - eller whatever. Det er hygge, samtale og
øl. Så langt. så godt!
Men,
på en tur ned ad Frederiksberg Allé, her den anden dag, kommer jeg, som så mange
gange før, forbi en kaffesalon ved navn Te Amo; Jeg elsker dig, på spansk
forstås! Solen skinnede, det var den yndigste forårsdag i mands minde. Aldrig
har jeg kikket ind, eller besøgt etablissementet.
Anderledes denne dag. Jeg trådte indenfor og spurgte
etablissementets charmerende indehaverske Fru Susan Hamann om de serverede et
glas hvidvin, nå nu foråret var kommet? Det gjorde de da rigtig nok. De havde
også et par luksus øller, som f.eks. Leffe. Jeg fik et glas hvidvin uden for i
solen ved et af de fine små borde.
Der
er virkelig så fint indendørs, smuk gammel stil, og spurgte fruen: Vil du ikke
se kaffestuen?
Op
røg et par fløjdøre og bag dem åbenbarede sig en meget smuk, luksuriøs stue, som
for halvandet hundrede år siden. De fineste gamle, restaurerede møbler fra
Damals, elegante træpaneler, lysekroner, billeder og de smukkeste spejle. Der er virkelig så
elegant. Her bliver holdt fødselsdagselskaber med kaffe og kage, betroede fruen
mig. Jeg tror på hende.
Kaffe salon |
Fru
Susan Hamann er en meget charmerende dame og med et glimrende udseende, skulle jeg
vel tilføje, det gør ikke fornøjelsen mindre.
Skulle
du nu bevæge dig ned ad Frederiksberg Allé, så prøv at droppe ind på Te Amo,
Frederiksberg Allé 50 1820 Frb. C.
Om
dette er en reklame for stedet? Ingenlunde. Denne blok er helt uden
kommercielle interesser.
Helt uden! Totalt!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar