Det skal
det så sandelig heller ikke iflg. Friedensreich Hundertwasser!
Friedensreich Hundertwasser, egl. Friedrich Stowasser, 1928-2000, østrigsk maler
og grafiker. Hundertwasser arbejdede siden sit
gennembrud i 1950'erne med stærke farver, tætte linjeforløb, spiral- og
celleformede mønstre, der viderefører træk fra Gustav Klimts malerier Hans poetiske
billedunivers, der blander figuration og abstraktion, er også inspireret af Paul Klee. Mennesker i storbyen, huse, vinduer og gadeforløb
skildres i overensstemmelse med hans visioner om et tættere forhold mellem
kunstnerisk skaben, natur og samfund.
I 1977 fik han til opgave at realisere sine idéer om en
menneskelig og økologisk arkitektur, og resultatet blev Hundertwasser-huset
(1983-86), et farvestrålende socialt boligbyggeri i Wien.
I 1991 åbnede i Wien et museum for hans værker, Kunst Haus Wien,
udformet af ham selv som en ombygning af et ældre hus. Hans værker er
repræsenteret på Statens
Museum for Kunst og på Louisiana.
I disse dage kan man se en udstilling af kunstneren Friedensreich
Hundertwasser på Arken i Ishøj syd for København. Sådan en udstilling bør man
se, hvis man er kunstinteresseret, og hvis man absolut ikke er til en kortere
rejse til Wien, hvor der findes et museum for Hundertwassers kunst; Kunst Haus
Wien.
Og lige akkurat dét kan anbefales - lige i den grad!
![]() |
Hundertwassers kirke; Hundertwasser Kirche, Bärnbach, Steiermark |
Udstillingen på Arken er meget flot og bliver forhåbentlig besøgt
af mange. Hundertwassers billeder er stærkt illustrative med mange farver. En
fornøjelse for øjet. Og så er der lige de mange bygninger han har tegnet - og fået
opført - i hvert fald nogle af dem. De er helt specielle og ligner ikke anden
arkitektur.
Hundertwasser har også plæderet for en helt anden måde at leve og
bo på. Bl.a. anbefaler han brændenælder, som der er mange af, de er helt gratis,
og man kan lave suppe på dem!
Brændenældesuppe!
Forestil dig en gang, at du spiser brændenældesuppe.
Kedelig var han ikke!
Man kan forøvrigt læse sig gennem (også) denne udstilling - og få alt at vide. Alt simpelthen!
Når man så står dér på et museum langt syd for København, en
tidlig tirsdag morgen, regnen vælter ned udenfor, og nu, nu skal man se en flot
og spændende udstilling, så er der adskillige skoleklasser, de fleste bestående af mindre børn, der skal opleve og undervises, af i de fleste tilfælde lærerinder. De taler og taler, børnene lytter høfligst, siddende på gulvet! De små pus. Vist skal de lære og opleve. I håb om en bedre forståelse for kunst
og kunstværker og disses vigtighed og indflydelse på vores allesammens hverdag.
Ikke?
- De (stakkels) små pus!
Verner