mandag den 26. oktober 2009

Det smukke Schweiz

Ved Pfäffikon See
Hotel Zur Krone,
Pfäffikon

Hotel zum Storchen,
Zürich



Den døende løve
De her omtalte begivenheder var hverken spise-, langt mindre drikkearrangementer!

Den døende løve
Dette er en tilståelsesforretning, intet mindre. Når man nu alligevel er næsten på stedet, så er dette en af de ting, man skal se. Med vanlig omhu, fik jeg naturligvis ikke set Den døende løve; Statue af Thorvaldsen, som befinder sig i Luzern, Schweiz. Godt nok ærgerlig, men så næste gang jeg besøger fætteren, der bor på disse kanter.
Rhinfaldet og Boden See
Vandfaldet i Schaffhausen er et must, og var som altid pragtfuldt. Vi fik en øl. Det samme kan man sige om Boden See, Europas største sø. Her sad vi, fætter og jeg, og drak kaffe og spiste skovbærtærte på en luksusrestaurant, en sen eftermiddag, og lige uden for vinduerne var den mest storslåede udsigt over Boden See. Man bliver helt stille.

Pfäffikon
Den nordlige del af Schweiz viser sig at være både overordentlig smuk, interessant og faktisk lige stedet, hvis man vil slå sig ned andre steder end i Danmark. I Pfäffikon i Schweiz, f.eks., lille by, ukendt af de fleste danskere. Der foregår ikke meget, bare en lille by ved Züricher See, Nydeligt boligområde, samme lille by, hjemsted pt. for kæmpehedgefonden Mann, her bor fætteren. Byen er smukt beliggende ved søen med udkig til Alperne i den ene ende og inde i bunden af søen; Zürich. Nede ved søen er der stilhed, skønhed, ro og fred og som sagt en forrygende udsigt. Fætteren og jeg fik et lille glas og lidt at spise.

Luzern
En oplevelse var det at se Luzern centrum, med den gamle smukke by, hvor facaden på utallige huse er kunstnerisk udsmykket og så den lange, smukke træbro over Luzern Sø. Næ, vi nåede således ikke løven, men frokost spiste vi da på en restaurant helt nede ved søen. Og et glas.

Zürich
Forretningscentrum, gang i den, smukt centrum med mange luksusforretninger og ditto restauranter. Jules Verne, restaurant i toppen af et lille tårn med udsigt ned over den smukke, gamle by og videre ud over havnen, langt ud til søens anden ende, hvor Alpernes snedækkede toppe anes langt, langt borte og alligevel tæt på, synes det. Det er mageløst. Mens vi så sidder der, nåede vi at indtage kaffe og Apfelstrudel.
Ude godt hjemme bedst?
Næh, jeg er solgt til stedet og landet, men hjem skal man jo, ikke? I ensom majestæt drak jeg et glas Champagne i flyet på hjemvejen. Ægte, vel at mærke!

 
Verner