 |
| Skarsgård som det sårede dyr; Furtwängler |
Efterhånden har vi set en del tyske film og romaner gøre op
med nazitiden og 2. verdenskrig i Europa. Det måtte og skulle komme. Og så er dette vægtige indlæg ovenikøbet fransk; Sagen Furtwängler!
Og dét er en film!
Den blev vist forleden på en dansk kanal. Meget interessant
og vedkommende.
Filmen drejer sig om afnazificeringsprocessen mod Wilhelm Furtwängler,
efter krigen forstås.
 |
| Il Maestro selv |
For rigtig at opfatte nuancerne skal man vide, at Wilhelm
Furtwängler var chefdirigent for de berømte Berliner Philharmonikere, et
symfoniorkester, der i Furtwänglers hænder var second to none. Ydermere var han
en yndet dirigent for de lige så berømte Wiens Philharmoniske Orkester, Wiener
Staatsoper, yndet gæst som dirigent i Bayreuth (Wagnertemplet i Sydtyskland),
samt ved festspillene i Salzburg. Han var ikke bare en superstar, han var Gud
selv i datidens tysk/østrigske musikalske liv! Han var urørlig. Som dirigent var han mester,
hans måde at dirigere på er blevet beskrevet, som en landlig adelsmands tilgang
til musikken, med stor noblesse, fuldendt orkesterklang, og en filosof som
dirigent. Han kunne i nattogene mellem Wien og Berlin sidde i timer og udtænke
særlig spillemæssigt delikate detaljer, som han senere praktiserede med orkesteret. Filosof altså.
I
modsætning til mange andre tyske kunstnere valgte Berlinerfilharmoniens
chefdirigent, Wilhelm Furtwängler, at blive og virke i Det tredje Rige under
hele krigen. Hitler betegnede ham som sin yndlingsdirigent, men var Furtwängler
politisk naiv eller nazist? Det er det, den såkaldte afnazificeringsproces skal
afklare. Den amerikanske major Steve Arnold er i fredstid efterforsker i et
forsikringsselskab og har ikke meget til overs for det, Furtwängler kalder sin
loyalitet mod sin musik, sit orkester og sit folk.
I filmen nedgøres han i
forhørene, den tidligere gud er nu blot et menneske, der tog fejl. De kaster
smuds på ham med spørgsmål om de mange kvinder og uægte børn, hvilket han
bekræfter. Man forstår ikke dette fuldtud, for Furtwängler var ikke en smuk
mand. Så langt fra. Meget høj, ranglet, fleinskaldet, men magtfuld. Måske var
det dét, de faldt for. Lige så kommer man ind på Furtwänglers jalousi over ”Lille K”. ”lille K” var Herbert von Karajan, meget mindre end Furtwängler,
halvanden hoved mindre og en meget elegant mand. Og så var han en
fremstormende, blændende dirigent, men af en anden karakter som dirigent end Furtwängler.
Sagen endte med, at
Furtwängler ikke måtte dirigere i 10 år, og slet ikke Berliner
Philharmonikerne. Til hans store sorg. Da de 10 år endeligt var gået i 1955,
døde han pludselig.
Landsforræder og nazist?
Måske, hvem ved i dag?
 |
| Den strålende svenske skuespiller Skarsgård som Furtwängler |
De to
hovedpersoner I filmen bliver mesterligt spillet af
Steve
Arnold: Harvey Keitel.
Furtwängler: Stellan Skarsgård.
Blændende
skuespillerkunst, især den nedbrudte Furtwängler, et såret dyr, er fantastisk
spillet af Skarsgård.
Der er
meget, meget mere at sige om den ufattelige tid under nazismen, men . . .
Verner
