Dengue Feber

Skal du ud at rejse?

Dags dato ses flere advarsler mod den såkaldte Dengue feber.

Dengue feber er en virusinfektion. Der findes fire forskellige typer Dengue virus, og infektion mod én type beskytter ikke mod de andre. Man kan derfor få Dengue feber mere end én gang.

Dengue feber er almindelig i troperne og findes både i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika.

Virus overføres ved stik af myg.

Grunden til den pludselige omtale er derimod ikke lige til at greje. Måske er det fordi sygdommen findes på mange af de oversøiske rejsemål, som danskerne ynder?

Tal med din læge før rejsen til et sådant land!

Se også alt om sygdommen på:

http://www.ssi.dk/sw336.asp


Verner

Claudio Abbado i Luzern

OBS! Det kan stadig nås!


De næste dage sendes på den svenske tv-kulturkanal Axess atter programmet, hvor Claudio Abbado dirigerer Luzerne Festival Orchestra i Gustaf Mahlers femte symfoni.
Hvis man er til stor, følelsesladet, senromantisk musik (her menes stor!), er dette sagen. Optagelsen er fra 2004, koncerten spilles i den overordentligt smukke koncertsal i Luzern. Det er Mahler for fuld skrue.
Claudio Abbado er en sand stjerne-dirigent.
Claudio Abbado blev ved von Karajans død dennes efterfølger i stillingen som chefdirigent hos Berliner Philharmonikerne, en stilling han bestred de næste 12 år. Da han sagde sin stilling op, troede de forvænte musikere, at det var løgn. Men som en af dem senere sagde i et interview (solofløjtenist Emmanuel Pahud): ”Det var utroligt stærkt gjort af Abbado, festen var forbi”.
Det skulle Karajan også have gjort. Han blev hos philharmonikerne i 32 år, som æresdirigent på livstid og blev gået! Her var festen endegyldigt forbi, allerede noget tidligere.
Eller som Daniel Barenboim har udtrykt det: ”Jeg skal ikke være æresdirigent hos et orkester på livstid. Hvis vi bliver uvenner, må jeg rejse, hele orkesteret kan jo ikke rejse”.

Men tilbage til Mahlers femte. Programmet sendes på følgende tidspunkter:

2009-01-30 kl. 01:50
2009-02-01 kl. 09:00
2009-02-02 kl. 11:05

Se også: www.axess.se


Verner

Agger I Liverpool, men hvor længe?

- Det største talent i dansk fodbold i mange, mange år

Agger har allerede i sit korte 24 årige liv oplevet en masse som fodboldspiller. Alle danske fodbold-aficionados og hang-arounds er vilde med Agger. På Brøndby IF’s turneringshold udgjorde han sammen med Per Nielsen et bomstærkt stopperpar, der fik storklubben Liverpool FC til at sikre sig stortalentet Agger, som bl.a. også var / er landsholdsspiller. Det var et tab for dansk fodbold, da han rejste, men det var selvfølgelig uafvendeligt. I Liverpool spiller Agger i dag, men hvor længe?

Daniel Agger er blevet et gidsel i en intern magtkamp mellem Liverpools daglige leder, Rick Perry, og manager Rafael Benítez.

Det handler om indkøbs- og kontrakt-problematikken i Liverpool.

Benítez afslog for nylig at forlænge sin egen kontrakt, fordi han ikke kunne få råderet over sit eget budget og derved frit disponere over, hvordan pengene skal bruges.

Netop det stridspunkt førte også i sin tid til hans afsked i Valencia.

Benítez vil suverænt bestemme, hvem han skal forlænge aftalerne med, og de spillere, der skal købes eller sælges.

Udadtil siger Benítez og Perry, at deres forhold er fint. De sås også side om side på tribunen, da Benítez efter sin nyrestensoperation i december ikke magtede at sidde på bænken. Men ifølge kilder i Liverpool er det spil for galleriet. Forholdet mellem dem har gennem lang tid været langt under frysepunktet.

Benítez har trukket Aggers kontraktforhandlinger frem som et eksempel på, hvad der sker, når en aftale ikke bliver indgået i tide.

Så ruller medielavinen, og parterne kommer i offentligheden til at fremstå som modpoler. Lige nu er Agger centrum i den fejde.
Hvis Daniel Agger ikke bliver enige med Liverpool om en ny kontrakt, så mangler den danske forsvarsspiller ikke bejlere. Aggers kontrakt udløber om halvandet år.

Norditalienske AC Milan har ønskesedlen klar, og Agger står højt på denne. Også Juventus vil havde fingre i Agger.

Det internationale transfervindue åbnede 1. januar og der kan handles spillere til og med mandag 2. februar.


Verner

Christina Bjørkøe

J. S. Bach

Goldberg Variationer

For mig er der ingen tvivl om, at netop Bjørkøes cd-indspilning af Bachs Goldberg variationer slår det meste af, hvad der ellers findes på cd eller plade med netop Godberg variationerne. Af en eller anden uforklarlig grund virker det, som om Bjørkøe rammer noget helt essentielt hos Bach.
Christina har en kæreste (Lars Gustafsson), som har skrevet et digt, der præcist rammer stemningen, især i arien, den melodi der er grundlag for variationerne, og som starter og slutter de berømte variationer.
Bjørkøes indspilning er ren magi, ligeså er Gustafssons digt, det rammer nærmest chokerende godt stemningen.

Verdens stilhed før Bach
Af Lars Gustafsson

Der må have været en verden før
Triosonaten i D, en verden før a-mol partitaen,
Men hvordan var den verden?
Et Europa af store tomme rum uden genklang
overalt uvidende instrumenter,
hvor Musikalisches Opfer og Wohltemperiertes Klavier
aldrig var gået over et klaviatur.
Øde kirker
Hvor Påskepassionens sopranstemme
Aldrig havde snoet sig i hjælpeløs kærlighed
Omkring fløjtens blidere bevægelse,
Store bløde landskaber
Hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser
Den friske lyd af stærke hunde om vinteren
Og – som en klokke – skøjter der bider i ny is;
Svalerne der svirrer i sommerluften
Konkylien barnet lytter til
Og ingen steder Bach ingen steder Bach
Verdens skøjtestilhed før Bach

Oversættelse: Niels Hav

Verner

Det Hvide hus

I Skovshoved!
I dagens søndagsudgave af Den Levende (Politiken, red.) er en artikel om den amerikanske ambassadørbolig i Skovshoved i Københavns nordlige udkant. En artikel, der er blevet til ved ambassadøren James P. Cains afrejse fra Danmark.
Hvorfor interesserer jeg mig for det hus, som jeg aldrig har været inde i og sikkert heller ikke kommer nogensinde?
Ja, der er jo flere grunde, hvoraf ingen er tungtvejende! Tag lige den!
For det første kommer min mors familie oprindelig fra Skovshoved, medlemmer af familien boede der hele min barndom, og af og til så vi dem ved særligt festlige lejligheder, familiefester f.eks. Stor gensynsglæde. Hvis der stadig er nogle af dem tilbage, i denne den bedste af alle verdener, er ingen i den resterende del af familien vidende om det. Huset anede jeg ikke, på daværende tidspunkt, fandtes.
For det andet kørte jeg hjem en sen aften, for en del år siden, fra en super vinsmagning, i det for længst hedengangne ”Académie du Vin” i Hellerup, og for at falde lidt ned inden hjemturen, kørte jeg et smut til Skovshoved og kom forbi det store flotte hus, så ved samme lejlighed det amerikanske flag veje over bygningen og var imponeret. Det var flot.
For det tredje var jeg henne og glo på huset ved et af arrangementerne i Seksmandsklubben (kulturel forening, red.). Vi var lige i nærheden og steg ud for at – glo! Ja, simpelthen.
Ved læsningen af omtalte avisartikel får man en udførlig gennemgang af husets historie. En særlig utrolig ting, synes jeg, er udsagnet om Werner Best (rigsbefuldmægtiget for Danmark under krigen, valgt personligt af A. Hitler), der ønskede at bo netop her med sin familie. Huset blev beslaglagt. Werner Best var en tur omkring Nationalbanken, hvor han tog de penge, som han mente var en passende kompensation, hvorefter pengene blev givet til Chr. G. Hansen, og Werner Best betragtede huset som sit!
Utroligt, men sandt!

Verner

Claus Schenk Graf von Stauffenberg

von Stauffenberg

I disse dage er der premiere på den sidste ny film med Tom Cruise i hovedrollen. Jeg har ikke set den endnu, det kommer.
Om nu denne film er baseret på Stig Dalagers fremragende bog To dage i juli, eller ej, får for nærværende stå hen i det uvisse. Men den historiske begivenhed om attentatet på Adolf Hitler 20. juli 1944 var både enerverende og fuldkommen utrolig. Det var absolut med livet som indsats, hvilket deltagerne også måtte sande. Det er nemt at kalde von Stauffenberg en helt, men han så slet ikke sådan på det selv. Han vidste, hvad han var oppe imod, og måtte reagere på baggrund af sin viden, om massemordene på de ukranske og russiske jøder bag den tyske front i Sovjetunionen.
Efter det mislykkede attentat på Hitler, blev han selv myrdet.
Medlemmer af det tyske officerskorps var ikke nazister, de var hitlerister. Dvs. Hitler havde fået det samlede officerskorps til at sværge evig troskab mod Føreren, og en sådan ed holder en tysk officer.
Stauffenberg var en af de få, der indså at udyret måtte bortskaffes, koste hvad det ville.
Hans Helmuth Kirst, kendt tysk forfatter, forfægter i sin meget spændende og læseværdige bog Generalernes nat det synspunkt, at de tyske generaler havde intelligensen, midlerne og muligheden for at fri nationen for uhyret, og derfor også havde pligten, men foretog sig intet. Det er stærkt, men ikke desto mindre sandt.

Verner

Tiden er kommet

- Måske!

Det er et standende spørgsmål, om tiden kommer eller om den går. Ingen ser ud til at vide det. Der kommer aldrig helt klarhed over dette mysterium.
Eller er tiden måske i dette tilfælde gået?
Hvad taler manden om?
Han taler om CCL Label den daglige arbejdsplads, i hvert fald 4 timer om dagen for nærværende. Det kunne godt se ud til, at tiden nu er løbet ud (ny variant!). Egentlig var det meningen, at jeg skulle stoppe helt pr. 31. marts, men der har været en mulighed for at fortsætte derudover endnu et stykke tid. Men med den seneste udvikling, hvor man er begyndt at fyre de ansatte i bølger, er der kun en svag mulighed tilbage, for at kunne holde sin hjerne i kog til daglig på halvdagsbasis, og det er hvad det har drejet sig om, foruden altså at møde gutterne og gutinderne og få talt lidt med dem.
CCL's personale er nu udsat for det, som så mange andre danskere også er i disse dage. Overalt bliver folk opsagt, finanskrisen har forlængst bredt sig til samfundsøkonomien, og helt ærligt, set fra mit eget synspunkt, har den siddende regering slet ikke gjort sig klart, hvor alvorligt dette her er for den menige borger. Der reageres, bevares, men for lidt, for sent, det går slet ikke.
I mit eget tilfælde gør det ikke så meget, jeg skulle alligevel pensioneres, men for så mange andre bliver det en personlig ulykke, er jeg bange for.
Den nys tiltrådte Obahma sagde allerede for længe siden, i valgkampen, at "Vi (USA) er nød til at handle nu, for overalt i landet ligger mine landsmænd søvnløse om natten, ved tanken om at de ikke kan betale deres regninger og deres husleje". Dér tror jeg, han ved sin indsigt og empati vandt valget.
Sammenrendet af en dansk regering har hverken set lyset, eller at der skulle være væsentlige problemer.

Verner

Längtan till Italien

Italien 1985

Et billede fra en pragtfuld ferietur til Italien helt tilbage i 1985. Det var herlige dage. Med på rejsen var fruen, Bo, svigerfar og svigermor og bloggens forfatter. Det er også mig. Skulle jeg beskrive hele den pragtfulde tur, skulle der bruges kilometer af plads, det går jo nok ikke. Men glemt den har deltagerne aldrig. Faktisk taler vi her i huset stadig om turen med stor glæde.
Rejsen randt mig pludselig i hu, endnu en gang, her forleden, da jeg i radioen hørte den formidable, svenske bariton Ingvar Wixell synge Birger Sjöbergs herlige klassiker; Längtan till Italien!


Birger Sjöberg: Längtan till Italien

1.
Jag längtar till Italien, till Italiens sköna land, där små citroner gula, de växa uppå strand, där näktergalar drilla allt uti dalen stilla, och snäckorna så röda, de lysa uppå sand.

2.
Jag längtar till Italien, där palmerna de stå så doftande och höga med gröna blader på, där gossen spelar luta invid sin flickas ruta, när aftonstunden kommer med många stjärnor små.

3.
Jag drömmer om Italien vid skymning i vår bod, där kryddor sällsamt dofta bland lådor och bland lod. Jag ser i mina drömmer de silvervita strömmar med tusende gondoler uppå den klara flod.

4.
Jag tycker, att jag ser, hur i månens milda sken jag vrickar fram gondolen på böljan, klar och ren, och hur i aktern sitter beglänst att stjärnans glitter, en späd italienska med röst så ljus och len.

5.
Hon sjunger om Italien, om Italiens sköna land, där små citroner gula, de växa uppå strand, där näktergalar drilla i dalen, mörk och stilla, när solen sjunker ner bak Vesuvius'es rand.

Sangen fås på plade, og man skal, synes jeg, vælge den med Wixell!

Verner

Measha

DR's Koncerthus åbnet med pomp og pragt

Åbningskoncerten i det ny DR Koncerthus blev adskilligt bedre, end undertegnede havde forventet. Meget bedre faktisk. Det var meget, meget flot.
Nu er det med selv at komme ud at opleve stedet. Set på fladskærms tv og hørt over et godt, men aldrende stereoanlæg var alting superfint.

Measha Brueggergosman var aftnens supersopran. Den helt store attraktion. Hun gik på scenen lige inden Ravels 'Bolero' og sang solopartiet "L'extase de la vierge" fra Jules Massenets oratorium 'La Vierge'. Hun sang formidabelt godt, men ak, desværre kun ét nummer.
Den moderne diva er en afslappet artist, hvilket hun afslører i et interview med magasinet Optakt, hvor hun afslører nogle hemmeligheder bag talentet:
"Der skal altid være en fornemmelse af teater, når jeg synger. Ellers gider jeg faktisk slet ikke synge. Det kan godt være, at publikum ikke bryder sig om min måde at synge på, men så kan de i hvert fald lide musikken. Og hvis de ikke kan lide nogle af delene, kan de sikkert lide kjolen".

Kjolen var fantastisk flot og klædte både den pragtfulde dame og ditto sal. Hun burde på det mest bestemte inviteres igen!

Verner

II'eren på affyringsrampen

Vi venter, venter på at ministre, politikere, embedsmænd og topfolk fra bankverdenen og realkreditinstitutterne bliver færdige med Bankpakke II.
Iflg. adskillige kommentatorer er det bydende nødvendigt, at pakken er færdigforhandlet inden børsens åbning mandag. Og selvfølgelig, at øvelsen også giver det ønskede resultat, for ellers er man jo lige vidt. Lørdag var der pause i forhandlingerne, da adskillige af deltagerne skulle deltage i åbningen af det ny, flotte DR Koncerthus.
I dag er det så arbejdsdag, alvorens stund. Timen er inde til at træffe beslutninger af vidtrækkende betydning. Det bliver bydende nødvendigt for alle deltagere at stemme denne pakke hjem.

Verner

Bettina

Bettina Heltberg i en artikel, i dagens udgave af Den Levende (Politiken), om det rimelige i en hjælp til bankerne i omegnen af 100 milliarder kr.

Citat:
Min bankdirektør (ikke at jeg kender ham) hedder Peter Straarup og hæver 12,6 mio. kr. årlig. Det var ham, der ikke engang kunne finde ud af at friholde banken for store tab i forbindelse med Stein Baggers underlige eventyr (citat slut).

Og det er vel en udtalelse, som man kan kalde Gefundenes fressen! Nicht war?

Verner

Differentieret moms - eller netop ikke?

Interessant at følge den siddende regerings interne stridigheder i dagspresse og tv. Sidste sjove ting, er de konservative regeringsdeltageres forsøg på at åbne en debat om differentieret moms for grøntsager o.lign., ved Lene Espersen, underforstået for at sætte mere gang i forbruget nu i disse trængselstider og for at skabe en bedre livsstil for borgerne, der er ved at være for fede, i hvert fald mange af dem.
Statsministeren, Hr. A. Fogh, var lynhurtigt ude med en udtalelse om, at den sag var helt død, man havde meget dårlige erfaringer med en sådan ting andre steder.
Men Fru Espersen lader sig ikke sådan slå af pinden. Hun genreplicerede, at det jo stod i regeringsgrundlaget, og derfor naturligvis var til diskussion under den kommende skattereformdebat. Men atter en gang ikke, ifølge Hr. A. Fogh. Det bliver aldrig til noget, sagde manden.
Men lad os nu se, når forhandlingerne snart starter.
Men at Foghs regeringspartner, og støttepartiet DF, orker fortsat at blive korrekset, ja nærmest trynet af Hr. Fogh, kan godt undre én.
Et offentligt udenlandsk medie kundgjorde for et par dage siden, at Hr. A. Fogh er topkandidat til posten som generalsekretær for Nato. Er der nogle i dansk politik, det ville passe fint?

Verner

Danser med ulve

Hélène Grimaud

Den sære og smukke pianistinde Hélène Grimaud har, hjemme på gården i Connecticut, grundlagt Wolf Conservation Center, et center hvor børn kan komme og lære om ulvene, som Hélène Grimaud tilbringer store dele af sin tid med.
Men heldigvis ikke al sin tid.
For nogle år siden besøgte hun Radiohusets Koncertsal i København, hvor hun var solist i en Mozart klaverkoncert med Sanderling som dirigent.
Efter klaverkoncerten gav hun et ekstranummer. Og dér gik man og troede man havde hørt det meste.
Hun spillede Brahms’ Intermezzo opus 117 stk. 1.

Der sad hun så helt alene, den smukke kvinde, og sikken en klang, der kom fra flyglet.
Langsom, pragtfuld indledning, magtfuld åbning af stykket!
Dernæst den midterste, stormfulde del spillet med flyvende manke.
Og til sidst tilbagevenden til det meget smukke hovedtema i piano. Ganske stille, og pludselig fik man en uafrystelig fornemmelse, som af en lille, purung mor, der sidder ved vuggen og synger for sin baby.
Meget, meget Bevægende.

Da musikken tier, sidder hun et øjeblik ubevægelig, ikke en lyd høres i det store rum. Der er dødstille. Langsomt vender hun ansigtet ud mod publikum og ser på os, som ville hun sige: Hørte I dét - hørte I dét?

Og efter adskillige sekunders fuldkommen stilhed bryder jubelen løs. Øredøvende, endeløse klapsalver og hyldestråb skyller ned mod den unge, smilende kvinde, der nu har rejst sig fra klaverbænken.

- - -

Grimaud spiller igen i det ny Koncerthus 28. maj 2009.

Verner

Medierne

I den standende finanskrise, som nu breder sig til den øvrige samfundsøkonomi og truer med at sætte alt i stå, undres man godt nok over det totale fravær af ansvarsfølelse hos mediernes ejere og deres ansatte, som producerer diverse artikler, indlæg mv.
Al ting er kulsort, alt er dårlige nyheder i en stadig tiltagende strøm dag for dag. Det er fuldstændig endeløst.
Det ansvar, der burde udvises af disse mennesker, er ansvaret for ikke at tale/skrive den nuværende tingenes tilstand helt ned i et stort, sort hul.
Man burde kunne forvente, at disse mennesker var i stand til at fatte, at de med deres fremfærd bidrager til at denne krise, eller den nye tingenes tilstand, om du vil, kun forværres med en sådan kulsort negativitet. Man er åbenbart fuldstændig ansvarsfri som medieejer eller ansat i disse medier.

Verner

Verden er ond!

Civilbefolkningen betaler

Forfærdelige billeder fra gaza-striben ses dag for dag i danske aviser/medier. Rystende er det, som krig altid er. I tv ses billeder af angste og grædende børn i armene på deres forældre. Børn, som ikke forstår, hvad det er, der sker. Børn, som er bange, fordi de meget klart fatter, at deres forældre ikke mere er i stand til at passe på dem, i denne fortvivlende situation. Så hjælper det ikke, at vi siger til os selv, at sådan har krig jo altid været. Det stopper den ikke af. Der er ikke en chance. Ydermere fortæller Røde Kors redningsfolk i området, rystende beretninger om fund af børn, der sidder ved deres mors lig i ruinerne og har siddet der i dagevis. Når de prøver at hjælpe dem, er de ikke i stand til at stå på benene, fuldstændig afkræftede, som de er af sult og tørst. Forestil dig det engang, at du er barnet, der sidder ved siden af din døde mor, din mor som er slået ihjel af bomber eller granater, at du intet forstår, slet ikke at hun er død, heller ikke at hun ikke svarer, når du kalder.
For sådan et barn er det altings undergang.

Verner

Nytårskoncerten fra Wien

Det er blevet januar 2009, og atter i år den 1. januar transmitteredes nytårskoncerten fra Wien i tv. Rettelig er det kun 2. halvdel af koncerten. Den bliver fulgt overalt på kloden og er et festligt højdepunkt ved årsskiftet. For mit eget vedkommende har det altid været et ønske at overvære denne koncert live, selv om jeg har oplevet det berømte orkester i Danmark, for mange år siden, ved en koncert i Tivoli dirigeret af Karl Böhm. Stor koncert; Bethowens 6. og Schuberts 9.
Men nytårskoncerterne har jeg fulgt hele min voksne tilværelse. Det er altid storslået og smukt. Wien og omegn er en helt utrolig by, som bør opleves. Musikvereins Goldener Saal, hvor koncerten finder sted, er kendt overalt på kloden fra nytårskoncerterne og er tegnet af en dansker. Enestående akustik.
Og de berømte filharmonikere? De spillede atter i år nærmest uforglemmeligt godt, denne gang dirigeret af Daniel Barenboim, en af tidens få store dirigenter. Det er egentlig underligt at tænke sig, at der sidde så det fabelagtige symfoniorkester og spiller dansemusik, hvad det oprindeligt var, nu som regel en del af standardrepertoiret for et orkester som Die Wiener Philharmoniker.
Orkesterets uforlignelige klang blev atter demonstreret i denne festlige stund. Hvert af de store, berømte symfoniorkestre har sin egen lyd, kunne man sige. Hos wienerne er det en unik og storslået strygerklang, aldrig overgået af andre, tror jeg, og så den helt specielle, lidt stive klang messinget leverer. De mange valse, polkaer, mazurkaer mv. sad lige i skabet. Stor glæde og jubel, festligt øjeblik. Nytårsønske fra podiet og filharmonikerne og lad os så håbe, at det holder.

Verner

Guiseppe Mazzocolin

Giuseppe Mazzocolin, ejer af den berømte vingård Fattoria di Felsina Berardenga, laver efter sigende altid spas med tilrejsende vinjournalister. Jeg selv har desværre ikke mødt manden. Når disse journalister skamroser hans berømte vine, replicerer han gerne: Så skulle i bare smage min olivenolie!
En del italienske vin-ejendomme producerer nemlig andet end bare vin. Således også Guiseppe Mazzocolin. Jeg ved ikke med olien, som altså har højt ry, men ejendommen fremstiller en stribe vine af meget høj klasse.
Begge dele, vin og olie fra Mazzocolins Fattoria di Felsina Berardenga, forhandles hos Domaine Brandis i Glostrup.

Verner

Osso Buco Milanese

Her i huset har vi i mange år med stor fryd indtaget Osso Buco Milanese, fremstillet efter en originalopskrift fundet i et madblad for længe siden. Bladet, Mad og Gæster, er for længst ophørt med at udkomme, opskriften har vi endnu. Og retten bliver altid tip-top, en fryd at spise.
Så sider man dér en dag og opdager, at der kommer et madprogram i tv, et ud af utallige, hvor italienske kokke vil fremstille Osso Buco Milanese!
Og disse italienere fangede så an. Det var faktisk både interessant og på en måde underligt, næsten som et deja-vu. For stod de ikke der og fremstillede denne klassiker fuldkommen nøjagtigt, som jeg selv har gjort så tit. Jo, den var god nok. Nøjagtig samme ingredienser, nøjagtig samme fremgangsmåde.
Grunden til at den hedder Milanese, det betyder som i Milano, er at der serveres ris til, altså safran-ris. I mange år har der været dyrket ris på Po Sletten lige uden for Milano, og derfor anvender man ris til denne udgave af retten.
Retten blev færdig og så naturligvis flot ud, det plejer min også, og til slut anbefalede kokkene, at man drak en rød vin fra Piemonte til. Pimonte ligger nord for Milano. Selvfølgelig kan man gøre det, altså drikke en Barbera, Barbaresco eller en Barolo til.
Her i huset har vi i de fleste tilfælde drukket en hvidvin til, fra Marche, som vi synes matcher dette smagsorgie helt fint. Det er:
Verdicchio dei Castelli di Jesi fra producenten Fazi-Battaglia
Den ikke alene matcher den rustikke ret, men er fuldstændig ”rent gående”.
Interesserede kan altid erholde opskriften her, f.eks. ved at efterlade sin mailadresse.

Verner

Stonehenge

De fleste vil nu måske udbryde: "Åh nej, ikke nu igen"!
Men alligevel. Og den beretning der nu følger er ikke en and!
I programmet Jensen på P2, forleden dag, fortalte værten, Frank Jensen, om en notits han havde set i en engelsk avis, om den berømte samling megalitter; Stonehenge (2300 før vor tidsregning).
Ingen ved, hvad det oprindeligt har været, men mange teorier er fremsat. F.eks. et centrum for healing (helt ny, men regnes for videnskabelig korrekt), astronomisk observatorium, kalender i gigantisk skala og meget mere. Nye teorier kommer stadig til.
Det allersidste ny er en antagelse om, at det har været en form for koncertsal, hvilken påstand stammer fra USA, hvor en amerikansk kopi af Stonehenge, i fuld skala, er blevet bygget af en velhavende amerikaner åbenbart, men det blev ikke oplyst, hvad kopien var bygget af, Frank Jensen vidste det ikke. Man havde prøvet at spille musik i kopiens indre og havde oplevet en helt fantastisk akustik, som havde det oprindelige bygningsværk været skabt netop til brug som koncertsal. Det havde lydt, som spillede man på det fineste krystalglas!
Det er overordentlig interessant.
Nu er spørgsmålet bare, hvordan man, her 4300 år senere, skal kunne verificere denne ny teori!

Verner

Op ad bakke

Iflg. de seneste dages diskussion på tv, i dagblade mv., ser det ud til at blive voldsomt op ad bakke for Barack Obama helt fra starten af hans embedsperiode. De nyeste oplysninger går ud på, at 31 af USA's stater er på kanten af bankerot. Ydermere skylder de amerikanske borgere landet uhyre summer, som det ser ud til at være umuligt at inddrive, de har simpelthen ikke pengene. Påstanden, om at det er G. Bush' skyld pga. dårlig embedsførelse, holder ikke. Ikke ham alene, men mindst de sidste tre præsidenter, ham selv inklusive, naturligvis. Der er tale om et voldsomt økonomisk tilbageslag, uden sidestykke. I billard har man et udtryk, der hedder sort oplæg, gående ud på at spille således, at når modstanderen kommer til bordet, kan han ikke score point, fordi oplægget umuliggør det. I Barack Obamas situation er det lige tilfældet. Et sort oplæg til en sort præsident, og så er det ikke engang morsomt. At hans nation stadig fører to større krige, er godt nok underligt, altså set fra et finansielt synspunkt.
Mange, deriblandt jeg, ønsker det bedste for Barack Obamas fremtidige virke og dygtighed, også af hensyn til resten af klodens problemer mv.

Verner

Jens Peder Hansen

Erindringsklip
Da jeg nu har taget hul på indlæg angående fodbold på min blog (Steven Gerrard), falder tankerne nemt på nogle af fortidens store profiler, således f.eks. esbjergforwarden Jens Peder Hansen. Det efterfølgende korte erindringsklip er derfor ikke en nekrolog, det ville også være meget for sent. Men Jens Peder var som spiller en meget stor profil både for sin klub og for landsholdet, ældre fodboldentusiaster husker ham endnu tydeligt. Hans snævre, smarte træk, sublim boldføling og højt udviklet sparketeknik, der satte ham i stand til at score masser af mål. En gang midt i tresserne (det er nogle dage siden, hvad?) var han udtaget til sit førstehold, selv om han ikke mere var i form og var stoppet med at spille på top-plan. Der var hårdt brug for ham, bare i denne ene kamp mod KB i idrætsparken. Esbjerg havde på forhånd ikke mange chancer, men stillede altså med Jens Peder Hansen på midtbanen. Og jeg skal lige love for, at han fik iscenesat en forrygende fodboldopvisning. Her så man virkelig en kunstner arbejde med bolden. Sublim iscenesættelse af spillet. På en halv time førte Esbjerg med 3-0, spillede i et højt opskruet tempo, der var tale om overdådigt lækkert spil, kreeret af Jens Peder Hansen.
Men, men.
Jens Peder Hansen var slet ikke i form, tempoet faldt mærkbart efter den halve time, Esbjerg var nu totalt chanceløse. KB vandt kampen med 5-3 i kraft af strålende angrebsspil.
Publikum havde fået en stor oplevelse ved gensynet med Jens Peder Hansen, en af fodboldens store kreatører . . .

Verner

Steven Gerrard

Når jeg ser tidens store fodbold-idoler, enten live eller på tv, skuffer disse, tidens store boldspillere ofte. Det er, som om de er tilfredse med, hvad de har nået, og derfor ikke rigtig er på - altså på kampdagen. Eller også er det en slags opfattelse af, at alting var bedre før i tiden, også fodboldspillerne. Det kan også være, at de spiller for mange kampe nutildags. Så en del af disse idoler falder igennem, når man sådan sider og ser på deres præstationer.
Men ikke Steven Gerrard.
Han er en pragtfuld boldspiller. Det er som han siger til modspillerne: "Come on, let's play ball!"
Og det gør han så. God tekniker, vindertype, der aldrig giver op, et omvandrende kraftværk. Powerhouse kalder de det i England, landet hvor fodboldspillet blev opfundet (heldigvis). Her er en spiller, der er fuldt på højde med fortidens store stjerner, en spiller, der selv er en megastjerne og lever op til sin status på banen.
En anden ting er så, at nutidens fodboldstjerner går i byen for at fejre en sejr, hvad de ikke burde af hensyn til den fysiske form. Det gjorde Gerard så også for nylig, efter han igen havde været primus motor i en overdådig nedsabling af et modstanderhold.
Og under et værtshusbesøg blev han så også indblandet i slagsmål, eller også var det ham selv, der startede, det kan man jo ikke vide. Men i kachotten kom han, sammen med de andre, og blev sigtet for vold.
Han så ikke for godt ud på fotoet, der viser ham i taxa på vej hjem, efter at være blevet hentet af officials fra klubben.
Brødebetynget.
Men Steven Gerrard som fodboldspiller - eminent!

Verner

A. Fogh

Så blev det nytår endnu en gang. Julens og nytårets fester er overstået, forude venter hverdagen med alle sine glæder og trængsler. Det lader til, at mange er af den mening, at trængslerne bliver de fleste. Det skal man nu ikke være så sikker på, thi det er svært at spå om fremtiden. I øvrigt spår man aldrig om andet, vel?
Til Nytårets glæder hører også Statsministerens tale til den undrende hob. Dér sad han så på det smukke Marienborg og udbredte sig om nationens og verdens tilstand. Og om hvad der venter, og hvad vi skal gøre ved den. Altså situationen. Underligt ord i den forbindelse ikke? Situationen.
Det mest positive ved statsministerens tale var udtalelsen om, at netop i trængselstider skal krisen bruges til nytænkning. Meget vel! Det er også på tide.
Der var tanker om skattelettelser og statslige investeringer, både i banker og landets infrastruktur, og en idé om at gøre Danmark til en grøn vindernation, tror jeg han kaldte det. Vi skal være verdens bedste til ny, grøn, bæredygtig teknik, mv.
Lige det sidste er jo lovende, men der skal kul på nu, for der er mange andre i-lande, der har samme idé.
Men talen som helhed, der var nydelig, går nok ikke rent ind så mange steder, fordi det i lang tid har virket, som kabinettet Fogh lider af metaltræthed, også lige så det batter. Der er ingen gennemslagskraft, beslutningsdygtighed, fælles fodslag, mv., man er kørt fast, ser det ud til.
Og helt personligt tror jeg ikke på at A. Fogh kan tale det i gang. Man / jeg ser et valg nærme sig. Det bliver umuligt at revitalisere denne underlige regering, som ovenikøbet lever på DF's nåde og velvilje, og de tager sig dyrt betalt, naturligvis.
Hvad er der da ellers af andre muligheder, som regeringskonstellation? Uha! Det ser sandelig heller ikke for godt ud.
Sikke et nytår.

Verner