søndag den 21. december 2014

Lys tændtes i mørket


På trods af alle mulige jordiske konflikter, en forværret geopolitisk situation, hvor krig og ufred hersker, som næsten ingen sinde før, bliver det alligevel jul i den kristne verden. Der har desværre heller aldrig været så kolossalt mange flygtninge, som netop nu, hvilket kan få en til at tænke på den gamle beretning om Maria og lille messias, der fødes julenat.

Det skal nok blive jul, som vi dyrker på disse breddegrader med juletræ, julemiddag og gaver. Det bedste er naturligvis at holde jul med familien, syntes de fleste at være enige i. Således også her. I dag har vi pyntet juletræ i det gamle, smukke hjem i Virum, hvor vi også denne jul skal tilbringe juleaften.

Der er som sædvanlig julemusik overalt her før jul, herimellem den beundringsværdige ”Lille Messias” skabt for en del år siden af digteren Johannes Møllehave og komponisten Anne Linnet. Her bringes et mindre uddrag af teksten. 


En stjerne på himlen 
og flere og flere 
i nat føder himlen 
med jordiske veer 
i nat lover himlen 
at den vil befri os 
Maria på æslet
med lille Messias.

Dagens nypyntede træ!

Tekst: Møllehave





Musik: Linnet





 

I fødslen er glæden 
forbundet med smerten 
dog aldrig var glæden 
så hjemløs i verden 
men stalden og krybben 
er tegn som skal si' os. 
Maria fandt plads 
da hun fødte Messias. 

En plads mellem får 
i en stald mellem stude 
hun fødte og svøbte 
den lille i klude 
og hyrdernes glæde 
var stor som Marias 
lys tændtes i mørket 
nu fødtes Messias,
nu fødtes Messias,
nu fødtes Messias.


Hør "Lille Messias" af Møllehave og Linnet:





Verner

lørdag den 20. december 2014

Putins Rusland

Putin og folkene bag ham har efterhånden fået syltet sig selv, og deres land godt og grundigt ind i problemer. Efter Ruslands anneksion af Krim og eskalering af konflikten i den østlige del af Ukraine, har Rusland fået store økonomiske problemer. Ved læsning af både danske og udenlandske medier, får man et indblik i problematikken, men selvfølgelig aldrig et fuldkomment. Situationen er flydende. Amerikanerne kalder Rusland en regional stormagt. Ikke mere. Og det skal jo nok være rigtigt. Men nu er det her i Europa, vi har problemerne. Det er nemt at være hardliner over there, som amerikanerne er med hensyn til denne konflikt.

Hvis man nu tager Ruslands problemer, så skyldes de flere ting

Som følge af annektering af Krim blev der indført økonomiske sanktioner mod Rusland fra Eu og USA. Det gør ondt på den russiske økonomi.

Prisen for råolie og naturgas er faldet uhyre kraftig, snart er den halveret. Olie og gasindtægter fylder forholdsmæssigt for meget i den russiske økonomi.

Anneksionen af Krim, indblanding i krigen i Østukraine og opgradering af Krim til russisk standard har kostet ufattelige summer. Det er et forhold, der glemmes i debatten.

Putins venner, meget rige kapitalister, trækker deres penge ud af Rusland mens tid er, med et kæmpe valutadræn til følge. Det samme gør internationale koncerner.

Rublen falder. Kapital strømmer ud af Rusland. Inflation og renter stiger markant. Levefoden falder. Knaphed på varer.

Ruslands BNP falder, det er i øvrigt kun fem gange større end det danske.

Alt det her skyldes EU og især USA, hævdes det hårdnakket af russerne! 

Men, hvis nu et af de russiske militærfly rammer et europæisk trafikfly på deres overflyvninger af europæisk luftrum, hvad sker så?

Det værste der kan ske er, at Europa og Rusland uhjælpeligt havner i en større militærkonflikt. For nu at sige det pænt. Hvad bliver konsekvensen af det?


Den almægtige Zar?
Verner


mandag den 1. december 2014

Højt under himlen synger lærken

Foto: Finn Koustrup  

Det er slut! Vi har set sidste afsnit af Ole Bornedals tv-serie 1864. Som forlæg er til dels brugt Slagtebænk Dybbøl af Tom Buk-Swienty. Jeg selv syntes, Bornedals fremstilling af det store nationale sammenbrud er godt skruet sammen. Hvem kunne ikke nemt finde noget at udsætte på denne serie. Til gengæld; hvem kunne have lavet noget, der bare kommer i nærheden af Bornedals grumme historiefremstilling? Ingen, ville jeg tro. Der kan knyttes ufattelig mange kommentarer og synspunkter til tv-serien. Det ville blive endeløst, hvis alt skulle med her. Det skal det ikke. Alle aviser, tidsskrifter, bøger med mere har omtalt serien - og krigen!
Men noget skal alligevel nævnes. Et af de mere ubærlige filmklip er fra et østrigsk sindsygehospital, hvor sårede og tilfangetagne danske soldater er indlagt. Efter de voldsomme begivenheder er disse soldater meget medtagne og ligner patienter med Skt. Veitsdans. Uhyre stærkt. 
Eller lærkens triller under himlen, omtalt af virkelighedens soldater i 1864, medens mennesker dræber og lemlæster hinanden. Slagtebænk Dybbøl og tv-serien 1864 relaterer sig også til Herman Bangs roman Tine (også filmatiseret), og hvad er værst – 1864 eller Tine?
Det er også kommet frem, at kongen, under indtryk af det ufattelige danske nederlag, bad den tyske kejser om optagelse i Det Tyske Forbund (det senere Stortyskland), men fik afslag. Dette er en historisk kendsgerning. Tænk en gang på, at hvis det var blevet til virkelighed, så skulle danskere have deltaget i de tyske krige mod Østrig 1866, Frankrig 1872, 1. verdenskrig og 2. Verdenskrig. Under 2. verdenskrig ville man måske så være blevet udsat for enorme ødelæggelser (bombardementer) og krigsomkostninger (et totalt smadret land), som en del af det forjættede land: Det Tredje Rige! Godt det ikke gik sådan.
Og i dag?

- I dag er Danmark medlem af EU, styret af et stærkt og selvbevidst Tyskland!
- Hvad giver De mig Fru Heilbunth?




Verner