Højt under himlen synger lærken

Foto: Finn Koustrup  

Det er slut! Vi har set sidste afsnit af Ole Bornedals tv-serie 1864. Som forlæg er til dels brugt Slagtebænk Dybbøl af Tom Buk-Swienty. Jeg selv syntes, Bornedals fremstilling af det store nationale sammenbrud er godt skruet sammen. Hvem kunne ikke nemt finde noget at udsætte på denne serie. Til gengæld; hvem kunne have lavet noget, der bare kommer i nærheden af Bornedals grumme historiefremstilling? Ingen, ville jeg tro. Der kan knyttes ufattelig mange kommentarer og synspunkter til tv-serien. Det ville blive endeløst, hvis alt skulle med her. Det skal det ikke. Alle aviser, tidsskrifter, bøger med mere har omtalt serien - og krigen!

Men noget skal alligevel nævnes. Et af de mere ubærlige filmklip er fra et østrigsk sindsygehospital, hvor sårede og tilfangetagne danske soldater er indlagt. Efter de voldsomme begivenheder er disse soldater meget medtagne og ligner patienter med Skt. Veitsdans. Uhyre stærkt. 
Eller lærkens triller under himlen, omtalt af virkelighedens soldater i 1864, medens mennesker dræber og lemlæster hinanden. Slagtebænk Dybbøl og tv-serien 1864 relaterer sig også til Herman Bangs roman Tine (også filmatiseret), og hvad er værst – 1864 eller Tine?

Det er også kommet frem, at kongen, under indtryk af det ufattelige danske nederlag, bad den tyske kejser om optagelse i Det Tyske Forbund (det senere Stortyskland), men fik afslag. Dette er en historisk kendsgerning. Tænk en gang på, at hvis det var blevet til virkelighed, så skulle danskere have deltaget i de tyske krige mod Østrig 1866, Frankrig 1872, 1. verdenskrig og 2. Verdenskrig. Under 2. verdenskrig ville man måske så være blevet udsat for enorme ødelæggelser (bombardementer) og krigsomkostninger (et totalt smadret land), som en del af det forjættede land: Det Tredje Rige! Godt det ikke gik sådan.

Og i dag?

- I dag er Danmark medlem af EU, styret af et stærkt og selvbevidst Tyskland!
- Hvad giver De mig Fru Heilbunth?

Verner