David

Vi mødte David og hans kone (englændere) på Azorerne engang i foråret. Det er gået os fuldstændig af minde, hvad hans ualmindeligt søde kone hedder, men et usædvanligt herlig par at møde, og så helt ude i Midt Atlanten. I to dage kørte vi to par i en bil med en hollandsk chauffør og rejseleder og så hovedøen. Det var et fint miks vi fem. Hollænderen var også sjov, han stod for at flytte permanent til Azorerne, idet han skulle giftes med sin hjertenskær!

Men så første dag, på et tidspunkt, falder David og jeg i en mere seriøs samtale, end alt pjattet, og David var ked af det. Seriøst. Hvad han var ked af var Brexit. Den var helt gal, mente han. Det skulle aldrig have fundet sted. Jeg lyttede til ham, og pointerede, at der nu ikke var ret meget at gøre ved det. Nej, mente han, det kunne han godt se, dum var han jo ikke, gjorde han gældende. De forkerte kredse, hvoraf mange var flyttet til England, migranter o.lign. havde efter hans mening gjort udslaget, og nu var skaden sket. Nej, han havde ikke noget mod de fremmede, som han kaldte dem, ikke spor, de var flinke mennesker. Han og hans land skulle nok klare den, der havde været stor udfordringer før, han stolede på, at de skulle klare den. Men, David sagde jeg, idet jeg klappede ham trøstende på skulderen, I har gjort en kæmpe dumhed, det er en beklagelig kendsgerning. En gigantisk fejltagelse, hvor der nu ingen vej er tilbage. Sorry, old boy. David nikkede samtykkende. Han så på det tidspunkt endnu mere ked ud end før samtalen begyndte; jamen, Verner! Yes David; Det var virkelig en fejltagelse af dimensioner. Han nikkede, alt var nu sagt.

Vi fortsatte køreturen. Senere på dagen kom han ind på Brexit igen, idet han atter gjorde gældende at han forventede at hans land ville klare skærene. Jeg tror på ham.

Verner

From Sea to shinning sea

Det tog sådan cirka 400 år for amerikanerne at skabe deres stolte nation. Læsningen om landet mod vest er helt fantastisk, men endnu bedre, naturligvis, er det at besøge den store nation over there, på den anden side af Atlanten, Det burde forundes alle at opleve dette. En nation, som i mange år var garanten for frihed lighed og demokrati. Til at bygge sådan en nation er det nødvendigt at skabe personligheder, der som politikere, tænkere etc., både kan og vil opbygge landet og deltage internationalt, i hvad der rører sig. To gange har amerikanerne nærmest frelst Europa for en skæbne værre end døden, populært talt. Blandt de mange store mænd og kvinder har også været tidligere præsident George Herbert Walker Bush.

George Herbert Walker Bush,

Den tidligere amerikanske præsident, George Herbert Walker Bush, er død.

Buysh var den 41. præsident i USA i perioden 1989-1993. Forud var han vicepræsident for Ronald Reagan 1981-1989. Bush havde også været CIA-direktør, FN-ambassadør og dekoreret pilot i den amerikanske flåde under Anden Verdenskrig. Bush var præsident da muren faldt, og øst og vest blev genforenet. Han stod i spidsen for krigen mod Irakerne der førte til Kuwaits befrielse.

I 1992 tabte han præsidentvalget til Bill Clinton.

Bush blev begravet i går. En stor mand er gået bort.

America the Beautiful

beautiful for spacious skies

For amber waves of grain

For purple mountain majesties 
Above the fruited plain!

America! America!

God shed his grace on thee

And crown thy good with brotherhood

From sea to shinning sea!

Verner

- Og stubbene de golde . . .

I Dag lørdag 3. november, en tur i efterårsskoven. Helt ufattelig smuk, endnu med en hel del løv, der skønsmæssig forsvinder ved førstkommende storm. Turen gik til Bagsvær Sø en smule nord for København. Det var en af disse gyldne dage med blændende sol, hvor løvet bliver indfarvet af det ufattelige sollys. Vi sad på Sophienholms terrasse og drak et glas hvidvin, før turen gik videre, og kunne glædes og overvældes af sollysets genspejling i søens knaldblå vand.

Og søen blank og rolig står

med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

Heldigvis, vil jeg sige, havde en del andre også fundet derhen på denne efterårets måske smukkeste dag. Op til skoven for længst afhøstede marker, skoven selv alle mulige farvenuancer, grøn, gul, gylden, lysbrun, mørkebrun og rød, et farveorgie når solens stråler faldt på bladene.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Her var naturglæde for alle pengene. Danmark, når det viser sig fra sin smukkeste side.

Verner

Bohemian Rhapsodi

Queen

Ny film om Freddie Mercury og popgruppen Queen har lige haft premiere. Meget seværdig film, men allerede udsat for en del kritik. Alle ville have lavet den anderledes. Fint, for så ved man, at den ikke rammer totalt ved siden af. I øvrigt er det snart mange år siden, at gruppen Queen og deres legendariske forsanger Freddie Mercury huserede. Nogle af dem kan tænkes at leve endnu, ikke Mercury, der for længst er afdød. Han døde af den frygtede sygdom AIDS. Hvilken tragisk skæbne, men det gjorde man i de dage, hvor sygdommen endnu var relativt ukendt.

Freddie Mercury

Og vist kan man klandre filmen for forskellige ting, men ihverttfald er den meget underholdende - og lydsiden? Jeg havde helt glemt, hvor gode Queen og Mercury egentlig var. Det er ikke en koncertfilm, men en skildring af episoder af især Mercurys liv. Han spilles af den amerikanske skuespiller Rami Malek, som, skal det siges, er superfin i rollen.  

Jeg selv sad og savnede en hel del af deres ikoniske numre, men mod slutningen kommer så en genskabelse, hvordan man ellers har lavet den, af koncerten på Wembley; Live Aid. Det er helt forrygende og skuespillerne, der gestalter Queen og Mercury går til stålet, som for øvrigt deres forbilleder også gjorde i sin tid. Det er næsten mageløst. Foran et gigantisk publikum leverer gruppen kanonmusik og -sang.

Rami Malek

Du godeste hvor var det godt. Hvilken musik, og så var der kul på! Der findes ikke noget lignende i dag, efter min mening i hvert fald! Nu har vi blot film og lydoptagelser af dem.

Verner

Torsdagskoncert

Lise Davidsen

En koncert skal opleves live!

Især en klassisk koncert har det bedst ved at blive hørt i en koncertsal. Således også torsdagskoncerterne. Nu havde det været en travl dag for sådan en aldrende mand, som jeg, hvilket jeg vidste på forhånd, så jeg tænkte, at jeg ville høre den på DR 2 (radiokanal). Det var ikke så godt, taget i betragtning, at det aldrende udstyr af og til svigtede, således også her.

Men det meste af første del af torsdagskoncerten i aftes (11.10.2018) fik jeg da hørt, og så steg frustrationerne ved ikke at være til stede og høre det, netop live!

Første del af koncerten

R. Strauss

Vier letzte Lieder

Morgen

Sunget af fænomenale Lise Davidsen

DR SymfoniOrkestret

Dir. Vasily Petrenko

Vasily Petrenko

Det er yndlingsmusik, der her blev forløst på smukkeste vis. Lise Davidsen, er nordmand bosat i København, international operastar og overdådigt syngende, ikke bare perfekt, men også betagende smukt. Orkestret ledet af Petrenko ydede det smukkeste akkompagnement, afklaret, roligt, en mesterdirigent værdig. Tilhørerne (mig selv inkl.) var i drømmeland. At R. Strauss så sent i livet, som tilfældet var, komponerede så underfuld skøn musik er godt nok utroligt. Det er musik, som jeg har båret med mig et helt liv.

Her kommer et eksempel fra: Vier letzte Lieder

Im Abendrot - (Tekst: J. Eischendorff)

Rings sich die Täler neigen,

es dunkelt schon die Luft,

zwei Lerchen nur noch steigen

nachträumen in den Duft

På dansk oversat af Magna Blanke:

Snart sover alle dale,

nu mørknes aftenluft.

To lærker endnu svirrer

beruset af dens duft.

Ikke underligt at disse fire sidste sange af R. Strauss er så livskraftige, som tilfældet er: Formidable tekstforlæg - evig ung vidundermusik.

Ligeså ekstranummeret Morgen (I morgen); den mest bedårende, lille kærlighedssang, som tænkes kan! Fuldstændig betagende sunget af Lise Davidsen!

Jo, jeg ville meget gerne have hørt det live.

Verner

Nu flyver fugle frit mod syd

Efterår

Det er endnu engang efterår, som følger en sommer, varm uden fortilfælde. Varmen er væk, løvet falder. Man gør sig selv en stor tjeneste at gå ud i blæsten, det relativt kølige vejr, for at nyde naturen. De fleste har et større eller mindre stykke rigtig natur i nærheden af deres bolig, så det skulle kunne lade sig gøre. Det gjorde jeg også lige her den anden dag. Det mest slående er stilheden. Jeg har før beskrevet det. Det er som naturen holder sig afventende, musestille, ikke en lyd. Vinteren kommer. 

Lige i det øjeblik kommer jeg i tanker om et digt af Lars Gustafsson

Store bløde landskaber

hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser

den friske lyd af stærke hunde om vinteren

og - som en klokke - skøjter, der bider i ny is

Uddrag af:  Verdens stilhed før Bach

Endnu dog kun efterår. Men se bare i dag; meget blæsende, hunde koldt. Gå ud i det alligevel!

Og så er der Michael Stoltze. Fin digter, en sprogets mester:

Nu flyver fugle frit mod syd

Nu flyver fugle frit mod syd

med spovefløjt og tranelyd
fra høje himmelveje,
mens gæs i rækker trækker bort,
og stære maler solen sort
i luftballetters lege.

De korte dage er på vej,
så folk og fæ må ruste sig
mod sneen og mod frosten.
Nu kommer årets huletid,
og musen må mod juletid
betænke vinterkosten.

Åh, var jeg fugl, så fløj jeg væk
med spover og med tranetræk,
men jeg må blive inde
og ruste mig, som var jeg mus,
og bygge hule i mit hus
mod bitterkolde vinde.

Så kom da bare, vintervejr!
Så længe jeg har varme tæer
og sul til sultne ganer,
er frost den rene poesi
og sneens tæppe hvid magi,
der smelter, før vi aner.

Michael Stoltze, 6. oktober 2011

Cirkus!

Fra det strålende Cirkus Schumann

Forleden dag gæstede vi Cirkus Arena tilsammen med søn, svigerdatter og børnebørn; Nu skulle vi rigtig se cirkus!

Inden vi kom så vidt, står byens borgmester pludselig lige foran mig, ved et tilfælde, og man kan lige så godt afprøve hans politikerrefleks. Den var faktisk fin. I det jeg sagde: God dag borgmester, skal du i cirkus, og rakte ham hånden, fór hans hånd frem til et fast håndtryk ledsaget af et stort smil. Den var god nok. Jeg kender ham ikke, skal det siges. Jo, han var der med børnebørnene. Sjovt, ikke?

Så skulle der lige købes popcorn til børnene, og et stykke legetøj til den yngste, en underlig ting, der snurrede rundt og lyste i forskellige farver.

Da vi havde fundet vores pladser, kravlede han, den mindste, op på farmors skød.

Forestillingen begyndte.

Cirkus Arenas forestilling er pæn, grænsende til det kedelige. Anderledes kan det ikke beskrives. Der var to ekvilibristiske topnumre, det må man medgive dem. Men resten nærmede sig det almene, set før - et cetera. Desuden var der en sprechstallmeister, kan vi jo kalde ham, han spillede kronprins, der kommunikerede (dvs. talte) med forestillingens klovn. Lange endeløse samtaler. Underligt, hører ikke hjemme i cirkus. Der var et hestenummer, ganske pænt, og et nummer med tre store elefanter.

Jeg tror alle børnene, der var til stede for at se på, var meget godt tilfredse, også taget i betragtning al det legetøj, som deres forældre købte til dem, plus popcorn, slush-ice mv.

Cirkus Schumann - The Rivels

I et flashback så jeg for mig barndommens cirkusforestillinger, dvs. Cirkus Benneweis og især Cirkus Schumann, hvor der var cirkusforestillinger i særklasse. I særklasse cirkuskunst. Her oplevede man meget store hesteshows, med mange smukke heste, ekvilibristisk balancekunst medens hele rummet holdt vejret. Og klovnenummer med tre forskelligt udklædte klovne, der gik frem og tilbage for udlevere sig selv og hinanden uden at sige et ord, kun ved hjælp af mimik og gestik (og rigtig morsomt), for til sidst at sætte sig tæt sammen i midten af arenaen og spille et kort, smukt stykke musik på blæseinstrumenter; højkvalitets musik, aldeles strålende fremført.

Desværre ligger Cirkus Arena langt fra dette niveau.

Nej, jeg husker ikke forkert! Moderne cirkus holder ikke formatet fra for en generation siden. Det er også derfor, at der så godt som ikke findes cirkus rundt omkring mere! Det er en uddøende underholdnings form.

Og så tv, der viser ultra-farlige episoder, hvor intet cirkus kan være med længere. Hvor er det synd.

Verner

Pride

Pride 2017

De senere år er den store festival Copenhagen Pride blevet afholdt med stor succes. En farvestrålende festival, der har til formål at sætte fokus på LGBT-miljøet (LGBT er en forkortelse for lesbian, gay, bisexual og transgender) og dets mangfoldighed.

Denne festival har desuden en stor parade, der går fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads, via en del forskellige gader. Det var igen i år (18/08/2018) en kæmpe parade, meget langstrakt. Der, hvor jeg selv stod, i nærheden af Københavns Hovedbanegård, tog det paraden halvanden time at passere. Der var bogstavelig talt et kæmpe antal mennesker som tilskuere. Det er svært at gætte hvor mange, men et slag på tasken; mellem 50.000 og 100.000 langs hele ruten. Paraden bestod af mange store biler, med masser af glade mennesker på ladet og musik, høj musik. De var så glade. 

Pride 2017

Masser af deltagere til fods, der fulgte køretøjerne. Mange var klædt ud, dansede og sang. Ikke alle var naturligvis seksuelle minoriteter. Der var mange, der deltog for at støtte det danske frisind, eller for oplevelsens skyld. Derfor blev karavanen også så lang, som den nu engang blev. Det var ret forrygende, at se nogle af byens gader fuldstændig pakket med tilskuere, foruden den kæmpe lange karavane.

Når karavanen når Københavns Rådhusplads, bliver der holdt et kæmpe show, med mange berømte kunstnere, som deltagere.

Jeg tror i skrivende stund, at hvis jeg var turist og ville besøge København, ville jeg lægge besøget i august for at opleve paraden og festerne, mv., for her er tale om en folkefest, der vil noget.

Verner

Kirsebærtræerne blomstrer

Lige i disse dage blomstrer kirsebærtræerne i Danmark, som sikkert mange andre steder. Et godt sted at se dette smukke fænomen er Bispebjerg Kirkegård, hvor der findes en allé med kun kirsebærtræer. Japanske kirsebærtræer. De vil trods blomstringen ikke senere bære frugt. Denne allé er lige pt. et fantastisk smukt skue, som man godt kan unde mange at se. Det viser sig dog, at dette pragtsyn besøges og beundres af skønsmæssig 150.000 mennesker pr. år.

Det tror pokker, det er et mageløst syn. Så må man finde sig i, at der er mange andre tilstede, der også godt vil opleve fænomenet.

Man bliver bjergtaget. Med garanti.

Bispebjerg Kirkegård 23.04.2018

Verner

En italiener på Frederiksberg

Vejret er fantastisk i disse dage, nu er foråret endelig kommet, hvilket er helt sikkert. Jeg sidder på fortovscafeen tilhørende den lille lækre cafe Te Amo på Frederiksberg Allé. Solen skinner, de få borde er ikke besat, men det passer mig meget godt, man kan sidde i fred med sit glimrende glas hvidvin. Det er råhygge, så det batter. Sol, hvidvin og glade mennesker, der nyder foråret.

Te Amo 

Jeg slentrer videre nedad gaden, stille og roligt, her er intet jag. Som jeg går der i mine egne tanker, kommer en særdeles flot bil op på siden af mig, og fra et nedrullet vindue lyder det:

Hello, do you speake english?

Ja, det gør jeg jo, omend det måske ikke er det allermest velpudsede længere, hvilket fremgår af følgende.

Could you tell mee the way to Kastrup, the Airport?

Den var værre, ikke så let fra Frederiksberg Allé.

Jeg fik flikket en søforklaring sammen om hvordan og hvorledes. Uden det faldt mig ind, at vedkommende måtte køre på GPS? Jeg tænkte ikke på det.

I will give you a gift for your help!

Det var en fantastisk flot Armani altvejrs jakke, meget, meget dyr og udsøgt.

Næh, det var da alt for galt, for sådan en smule hjælp, nej det kunne jeg da ikke tage imod.

You see, otherwise I should pay for take it back with mee to Milano.

Its free, it wont cost you nothing, you have been so kind.

What is your zise?

Jeg forklarede størrelsen.

There is also this!

En lige så fantastisk jakke, denne gang i blå.

I'm not a salesman, I just have been on a great mass in Copenhagen, and I dont want to pay for bringing this jackets with mee home.

Jeg fik hans visitkort, hvor det viste sig, at han var ansat hos Armani og var Manager. Altså i følge kortet!

Jeg betakkede mig endnu engang, og sagde at jeg ikke ville have nogen.

The first one is for free, a gift.

What size is your wife? And your son?

Han havde flere andre i bilen. Jeg har sjældent set så flot tøj.

You should have all this for 3000,00 kr.

Jeg betakkede mig atter.

How much will you pay, then?

Jeg måtte omstændelig endnu en gang forklare ham, at jeg ikke var interesseret.

Til sidst sagde vi farvel og manden kørte.

Nu er spørgsmålene:

Var det tyvekoster han prøvede at sælge?

Var han virkelig ansat hos Armani og havde været på messe i Kbhvn.?

Hvorfor skulle han være nødt til at betale for at få tøjet med hjem til Milano, hans firma måtte da have en returordning, ikke?

Hvorfor var der ikke en GPS i den meget dyre bilmodel, han kørte i?

-

Og efterfølgende: Jeg kunne med et slag være blevet meget velklædt, hvis jeg havde slået til; smuttet hen til en bank og hentet penge.

Ret sjovt ikke?

Verner

Addendum

Efterfølgende kommer jeg også i tanke om, at han gav mig sit visitkort med sit firmanavn og sit eget:

Emporio Armani & Co.
Ciro A. 
Manager

På visitkortet er også et billede af ham, men øverste halvdel af hovedet er skåret væk, så han er svær at genkende!

Tanker ved forårstide!

Er foråret på vej?

Det burde det jo være, men vejret er stadig nærmest iskold vinter (01.04.2018) og her er ikke tale om aprilsnar. Det er vitterlig koldt. Påsken er over os, man ser ikke mange ude, vel nærmest pga. det relativt kolde vejr i disse dage, hein?

Alligevel har der længe været både Erantis og vintergækker og er der stadig. Smukke er disse blomster, som kommer sidst på vinterten, står og pryder vores haver og i skovkanten.

I nærheden af boligen befinder sig en mindre forening, der holder får. Her er lammene for længst født, det er jo årstiden, heldigvis er de varmt påklædt. De er så søde. De skulle selvfølgelig også gerne overleve, så vi senere hen får tilført lam, i forskellige udskæringer. Ahem.

Jeg er sikker på at foråret længere sydpå er godt fremme i modsætning til vore breddegrader. F.eks. i Wien.

Wienerkomponisten Robert Stolz har komponeret musikken til denne genistreg

Im Prater blüh'n wieder die Bäume

Im Prater blüh'n wieder die Bäume
In Sievering grünt schon der Wein
Da kommen die seligen Träume
Es muss wieder Frühlingszeit sein
Im Prater blühn wieder die Bäume
Es leuchtet ihr duftendes Grün
Drum küss, nur küss nicht säume
Denn Frühling ist wieder in Wien

Du finder nemt en udgave på Youtube music!

Jeg selv bliver altid rørt, når jeg hører store stjerner, som f.eks. Eric Kunz, synge denne wienersang, så ikke et øje er tørt. Grunden til, at dette lige bliver indføjet her, er min ven Helmuths bortgang for nylig. Han var en ven tilbage fra ungdommens dage, men blev meget overvægtig, senere syg af det, plus af så meget andet.

Må han hvile i fred!

Men i Sievering tæt på Wien og nævnt i sangen, mødte jeg på en herlig wienertur, sammen med Helmuth, den ene af hans søstre og dennes mand. Vi fik en pragtfuld frokost, og samtale, før turen gik til lufthavnen. Sievering ligner meget den endnu mere berømte Grinzing.

Med Helmuth, den rare, hyggelige mand, har jeg bl.a. været i Wien to gange og i Peking 1 gang.

Da foråret nu lader vente på sig, tror jeg, at jeg tager på en rejse til Azorerne, dér er forår nu!

Verner

Rachmaninovs 2. klaverkoncert

Under den møjsommelige proces med at skimme adskillige aviser, tidsskrifter og internet-sider for at finde noget, der i det mindste kunne være enten nyt eller relevant at beskæftige sig med at læse, i denne tid martret af mere eller mindre helstøbte journalistartikler, finder man så en anmeldelse af tre nye indspilninger af Rachmaninovs 2. koncert for klaver og orkester.

Der var måske noget dér!

Yes!

Nu er det jo ikke lige sådan at omtale disse nye frembringelser, da jeg ikke har hørt dem selv. Men, musikken kendes gennem mange år og fra mange ældre indspilninger. Dette russiske musikstykke er blevet brugt i utallige film og tv-stykker, det dukker op igen og igen. En ørehænger af rang.

Dagbladet Politikens musikanmelder (Thomas Michelsen) har anmeldt disse indspilninger, og det, der ud over anmeldelserne falder i øjnene, er beskrivelsen af dette fantastiske stykke musiks indledning. Man kunne ønske sig at have en formuleringsevne, som Michelsen. Her kommer hans kommentar til musikkens start:

”Indledningen er ildevarslende. Tunge klaverakkorder stiger foruroligende, indtil vandstanden når point of no return. Orkestrets strygere skyller ind over alle diger og oversvømmer lytterrens følelseslandskab med melankoli og skønhed i en overvældende melodisk strøm af skæbnesvanger c-mol.”

Rachmaninov var formodentlig for længst bosat i USA, da denne koncert blev til. Musikken efterlader indtrykket af en sorg over det tabte land (Rusland), en længsel efter gamle dage, ude på landet i den europæiske del af Rusland, en længsel efter den smukke natur, livet damals, en anden tid - et andet liv. Det er de bølgende sletter, de små landsbyer, og under horisonten, langt borte, kirkeklokker, der kalder til bøn. Desperat længsel.

Musikken er kolossalt koloristisk med et væld af melodier.

Rachmaninov lamenterer, sørge-græder. Thi, evigt ejes kun det tabte!

Man genkalder sig bl.a. også et tv-klip fra for længe, længe siden, Hvor dirigenten Leonard Bernstein og pianisten Van Cliburn øver musikken sammen på to store flygler, før den endelige koncert med orkester på. Bernstein afbryder pludselig van Cliburn med et: nej, nej, det er alt for hurtigt, det er kirkeklokker; det var indlysende klart.

Det skulle gerne fremgå af det foregående, at jeg selv har kendt denne musik i ganske mange år, og jeg elsker den simpelthen.

Om jeg vil anbefale en bestemt indspilning. Nej, der er uendeligt mange.

Verner 

Van Cliburn

Addendum
Og så alligevel! hele mit liv (næsten), har jeg af og til lyttet til en indspilning af den fabelagtige koncert med flg. kunstnere:

Pianist Sviatoslav Richter
Warsjawas Philharmoniske orkester og
Dirigent Stanislau Wislocki

Et brag af en indspilning, står jeg inde for! Den findes på LP, CD og internet.

Og nu, hvor vi er ved det, skal jeg også henlede opmærksomheden på et blogindlæg, på denne blog, fra 06.09.2015, som findes i spalten med indlæg i højre side af bloggen. Det var et indlæg skrevet efter en koncertoplevelse i DR Koncerthuset, hvor berømte Lang Lang spillede ledsaget af DR Symfoniorkestret dirigeret af Manfred Honeck. Lang Lang var god, dog langt under fabelagtige Sviatoslav Richter. Langt. Men orkestret ledet af Manfred Honeck var forrygende. 

Farvel til prinsen

Prins Henrik døde lige her den anden dag, lige midt i livet. 

Det var en fest, da vor unge kronprinsesse mødte sit livs kærlighed.

Hele nationen fulgte med under det strålende bryllup. Hvilket eventyr.

Und zu dem Strand, dem weiten, wogenblauen,

werden wir still und langsam niedersteigen,

Stumm werden wir uns in die Augen schauen,

und auf uns sinkt des Glückes stummes

schweigen 

Hans liv blev et eventyr ved mødet med den smukke prinsesse, og det smukke lille land, omkranset af havets bølger.

Pigernes latter og lyse hår

leg, som får aldrig ende,

øjnene blå som vand i vår

mildt om et evigt Danmark spår

sol over grønne sletter

lykke og lyse nætter.

Prinsen var ikke en almindelig mand, og mange danskere havde det svært med ham, hans ønske om at være konge, hans vin og hans udtalelser, på en lille smule gebrokkent dansk.

Men prinsen var et særdeles intelligent menneske, en personlighed. Bøger, digte og kunst har prinsen produceret, og vin af klasse. Han var bestemt ikke nogen Hr. Hvem som helst.

Prins Henrik har ønsket at blive cremeret, dvs. brændt. Halvdelen af hans aske skal begraves i Slotshaven ved Fredensborg Slot, den anden halvdel skal spredes over havet rundt om Danmark. Den mand elskede vort land!

Hvilke smukke steder, han har valgt. - Tænk, når dagen gryr over havet, starten på en ny dag på jorden.

Eller når solen skinner på alle blomsterne i slotshaven!

But come ye back when summer's in the meadow

Or when the valley's hushed and white with snow

It's i'll be here in sunshine or in shadow

. . . .

- Farvel Henrik. Hvil i fred!

Verner

Oh, Danny boy

Læsere af denne blog finder rubrikken Kærlighedsdigte i menuen i højre side af bloggen.

Der er ikke så mange indlæg i denne rubrik, men emnet kærlighed er ellers det mest anvendte i film, musik og bøger. Altid interessant og vedkommende, syntes mange. Helt forkert er det vel ikke?

Men kom tilbage, når sommeren er på engen

Eller når dalen er tyst og hvid af sne
Det er nig, der vil være her i solskin eller i skygge
Oh Danny boy, oh Danny boy, jeg elsker dig sådan.

En gammel sag, er den i engelsaksiske lande kendte, gamle sang: Oh Danny boy. Mine forældre kendte og yndede denne sang, omhandlende kærlighed, ud over døden. Vemodig, sørgelig. Om kvinden, der rækker ud efter sin store kærlighed - fra graven!
Går lige i folk med træsko på. I dag er den sjældent spillet, så megen sang og musik er kommet til siden da.

Åh Danny Boy

Oh Danny boy, rørene, rørene kalder
Fra dal til dal og ned ad bjergsiden
Sommeren er forbi og alle roserne falder
Det er dig, 'det er du skal gå og jeg må bide

Men kom tilbage, når sommeren er på engen
eller når dalen er tysset og hvid af sne
Det er jeg vil være her i solskin eller i skygge
Oh Danny boy, oh Danny boy jeg elsker dig så

But when ye come and all the flowers are dying
And I am dead as dead I well may be
You'll come and find the place where I am lying
And kneel and say an ave there for me

And I shall hear though soft you tread above me
And all my grave will warmer and sweeter be
For you will bend and tell me that you love me
And I will sleep in peace until you come to me

Men så er det man finder et filmklip på Youtube Music, taget fra filmen Den tavse mand. Her synger Maureen O'Hara den gamle slager. Og surprise, surprise underskønne O'Hara synger og foredrager, så man næsten ikke kan tro det. Damen havde mange talenter! O'Hara er underskønt syngende. Intet mindre!

Det er næsten løgn, men, uden at være det!

OBS!
Prøv at oversætte denne sangtekst. Den er stærk og rørende! Du kan godt!

https://www.youtube.com/watch?v=8r4DJOgrI3s

Verner