Viser opslag med etiketten Opera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opera. Vis alle opslag

mandag den 16. maj 2016

RW




Og så sidder man dér! Forudgående har man fået øje på en afstemning på internettet, som afholdes af DR (Danmarks Radio) - en afstemning angående hvilket stykke fra en opera, man vil foreslå som hørende til de 50 bedste stykker operamusik. Efterfølgende sendes dette så i radioen. 

Klassisk Top 50 Opera

Hvis man skal deltage, har man noget af en opgave, thi hvad er størst? Rundetårn eller et tordenskrald?

Som musikelsker, ivrig tilskuer eller lytter til klassisk musik og opera, har man mange favoritter. Nærmest uendeligt mange, hvis man, som jeg har været levende interesseret i klassisk musik hele livet. Og klassisk opera.
Man kunne altså deltage i kåringen af Klassisk Top 50 Opera ved at stemme på internettet og kort begrunde sit valg. Det gjorde jeg så, med et til lejligheden nøje udvalgt værk, som jeg anså for at have så store kvaliteter, at det nok skulle kunne komme til tops i konkurrencen. Antog jeg.
Et par dage senere modtog jeg så en email fra DR, med en indbydelse til at komme til DR Byen, for at blive interviewet angående mit valg. Det lød sør'me da rigtig godt. Her har jeg besøgt DR i Radiohuset i Rosenørns Allé hele mit voksenliv og blevet beriget musikalsk, dog sjældent opera, naturligvis, men symfonikoncerter med deres fantastiske symfoniorkester; Radio Symfoniorkestret. Og mange fremtrædende dirigenter.
Jeg mødte op til fastlagte tid, blev hentet i forhallen af en ung dame, der skulle afholde et interview med mig. Vi havnede i et ganske almindeligt lokale, hvor dette interview fandt sted, intet fancy her. Her gik det op for mig, dels at mit valg var så langt, at det måtte beskæres, og at mit interview også sandsynligvis måtte blive det, den korte tid der nu var til det. Og den er kort i sådan en radioudsendelse.
Det var ikke muligt at fremføre alle de synspunkter vedrørende mit operavalg, som jeg sad og trippede med, hverken de musikalske, samspil mellem tekst og musik, som er hele humlen, de sangtekniske udfordringer, komponistens særlige tonesprog, den fremragende komposition, de historiske implikationer og meget mere.
Selv her, er netop det svært!
Når alle 50 valgte eksempler har været afspillet i radioen med respektive interviews, 2 om dagen, på hverdage, holdes der en operakoncert i Koncerthuset 4. juni 2016. De interviewede får to billetter. Det sendes i radioen, naturligvis. Måske også tv – på et tidspunkt.
Mit eget valg sendes onsdag 18. Maj - fra kl. 18.05, på DR Prg. 2 - 90,8 MHz, som det ene af de to valgte afstemningsresultater for denne dag.

Det drejer sig om

Richard Wagner:
Wotans Abschied fra Valkyrien.


Verner





onsdag den 28. oktober 2015

Il Trovatore (Trubaduren)

Il Trovatore (Trubaduren)




Guiseppe Verdi
Da komponisten Verdi var midt i, eller sidst i trediverne, havde han ét stort ønske: at købe sig en gård, eller rettere et gods. Men, den på dette tidspunkt allerede berømte og feterede komponist havde simpelthen ikke råd til at erhverve sig det attråede gods. Men han fattede en plan. At komponere et par operaer og betinge sig royalties; en afgift for hver gang operaerne blev spillet. Sandsynligvis noget helt nyt for datiden.
Det blev til operaerne Rigoletto (1851), Il Trovatore (1853), og La Traviata (1853). Det blev eksempelløse succeser, La Traviata med nogen forsinkelse. Disse operaer, og en del flere af Verdi, bliver opført med stor succes i dag, mange år senere. Pengene væltede ind i rå mængder. Verdi fik sit gods. Netop lige nu er Verdi den mest spillede operakomponist.

Il Trovatore (Trubaduren)

Handlingen i denne opera er stærkt indviklet, man må gennemlæse den en del gange, for at forstå hvad der foregår. Historien forgår i Spanien i middelalderen. Heri indgår krig, heksebrænding, brodermord, løgn og overtro, baby, der brændes på bålet ved en fejltagelse, den helt store kærlighed, jalousi og hævn. Alt sammen til Verdis overdådige operapartitur, med et væld af smægtende melodier, i en endeløs række forekommer det. Alene Verdis vidunder af en melodi og tematisk stof, hvor den tilfangetagne Azucena bliver forhørt af Grev Luna og hans folk. Det er voldsomt dramatisk og vidunderlig musik. Denne opera har trods sin vanskelige handling altid været uhyre populær. Og så kræver den sangere. Topsangere i hovedrollerne! Det er ikke for nybegyndere.



Fra The Mets strålende forestilling.
Teateret har fortjent al den reklame, de kan få.

Opera bio fra Metropolitan Opera: Il Trovatore

Metropolitan Operas udgave, overværet i søndags i Imperial Bio, var iscenesat af den britiske instruktør David McVicar. Og endelig oplevede man (jeg) en god opsætning af superklassikeren Il Trovatore. Ikke noget med at flytte handlingen til et kraftværk i en sø, eller til borgerkrigene i Jugoslavien eller andet mærkeligt, men som stykket oprindeligt var tænkt: sort, sort middelalder.

Og det var en strålende forestilling.

Hovedrollerne blev sunget af
Leonora: Anna Netrebko,
Azucena: Dolora Zajick,
Manrico: Yonghoon Lee
Grev Luna: Dmitrij Hvorostovskij

Dirigent: Marco Armiliato

Her er tale om filmatiseret opera, hvor alt ser fint ud på scenen, men på film er sopranen Netrebko måske lige for gammel til rollen som Leonora og lidt for buttet. Men overdådigt syngende, som de andre hovedrolleindehavere. Til det fabelagtige orkesterspil sang Hvorostovskij (baryton) uforglemmelig godt. Han er den bedste Grev Luna, jeg har set, og en af de allerbedste, jeg har hørt i denne skurkerolle. Jeg drømmer om hans præstation endnu.
Undervejs var der kæmpebifald til sangerne, stor stemning i teateret. Og ved slutfremkaldelserne var der enorm begejstring. Det, der her blev præsteret, var operateater på topplan.

Verner



Addendum:

Før forestillingen og i pausen blev der vist og spillet klip fra kommende forestillinger på Metropolitan. Det så fantastisk ud, og som det lød. F.eks. et lydklip fra Wagners Tannhäuser, med The Mets superbe orkester dirigeret af selveste James Levine var fabelagtig overdådigt, storslået! Hvilket orkesterspil. Nå, da da, det var Wagner, som man næsten kun kan drømme om!


søndag den 3. november 2013

Tjajkovski; Eugen Onegin

Valeri Gergiev

Iflg. dirigenten Valeri Gergiev blev han, og de andre håbefulde poder, i sin barndom hjemme i Sovjet nærmest tvangsfodret med Pushkins versroman Eugen Onegin (Jevgenij Onegin). Som musiker kender han også Tjajkovskis opera over denne roman. Denne mesterlige operamusik er i den grad lyrisk / melodiøs / romantisk, meget yndet og spillet. Handlingen om den rastløse, utilpassede Onegin, der keder sig og forårsager ulykker er mesterligt set. Det lykkedes Onegin, at afvise et frieri fra en ganske ung, smuk og dødeligt forelsket kvinde (Tatiana), slå sin bedste ven ihjel (Lenski), i en duel fremprovokeret af Onegin selv, for sluttelig at opsøge Tatiana år senere, fortælle om sin nyfundne, store og altfortærende kærlighed til hende, for nu selv at opleve en afvisning, der er lige så forfærdelig, som den han udsatte Tatiana for i sin tid. Det er historien om den helt store kærlighed, som misses af de to elskende. Stærkt russisk drama.

Metropolitan Opera
Blandt (MET's) Metropolitan Operas filmede forestillinger, vist i Operabio, er denne sæson også Eugen Onegin. Mesterlig iscenesat, meget russisk. Det er som at være på landet tæt på Skt. Petersborg, hvor handlingen foregår.
Valeri Gergiev dirigerer MET’s pragtfulde orkester, så musikken sidder lige i skabet. Hovedrollerne som Tatiana, Onegin og Lenski bliver sunget og spillet fremragende af Anna Netrebko, Mariusz Kwiecien og Piotr Beczala.


Beczala (tv) og Kwiecien (th)

Netrebko
Jo, hun har været yngre og slankere,
dog stadig meget smuk, og

formidabelt syngende! 















Verner

torsdag den 2. maj 2013

En aften i Operaen



Operaen på Holmen

Foto fra nærværende opsætning


Kasper Holtens iscenesættelse af Tannhaüser på Operaen på Holmen er højt berømmet både herhjemme og i udlandet, og Mia Stensgaards overdådige kostumer og storslået surrealistiske scenografi er et visuelt mesterstykke. Kasper Holten lader operaen udspille sig i Wagners egen tid og sætter fokus på en kunstner, der prøver at finde balancen mellem det virkelige liv og sin kunst. 

”Wagner selv kendte, som Tannhäuser, til at være hjemløs i alle verdener, til at stræbe efter samfundets accept, efter det lykkelige og harmoniske liv, efter kærlighed, penge og berømmelse. Men også til igen og igen at ødelægge sine egne muligheder med sin umulige opførsel, sit storhedsvanvid og sit geni. Det er således i høj grad med et blik på Wagner selv, at vores Tannhäuser har taget form.” fortæller Kasper Holten.


Kasper Holten. 
Fhv. operachef på Operaen på Holmen
Nu operachef på Covent Garden, London


Opsætningen har lige akkurat haft repremiere på Operaen, og deres udsendte overværede føromtalte opsætning i aftes. Man forstår berømmelsen, den forekom vedkommende. Skænderiet mellem sangerne under sangerkrigen på Wartburg belyser både Wagners eget kaotiske liv og et næsten oldgammelt tema: skismaet mellem den sanselige kærlighed og kirkens hhv. samfundets moral. Forløjne altså.
Det er fint ramt i Holtens opsætning. Hvor er det lige, at man har mødt dette før? F.eks. i John Fowles’ roman Den franske løjtnants kvinde! Der er sikkert mange andre eksempler.

Desværre for teatret og dets publikum var man ramt af sygemeldinger fra begge tenorer, der synger hovedrollen på skift, og en erstatning var hentet i sidste øjeblik i Wien. Men ak, manden var ingen wagnertenor og havde knapt heller stemmen til rollen. Men beundringsværdigt at turde springe ind i forestillingen med så kort varsel. Som aftenen skred frem blev sopranen, der sang Elisabeth, mere og mere indisponeret. Ikke just fine odds. Trods alt en fin forestilling og undervejs mange fine musikalske momenter, som f.eks. pilgrimskorene, rørende og bevægende musik. Det er lige før man bliver troende. 






Operaens fantastisk flotte interiør


Men glæde sig over det smukke teater kan man. Det er fantastisk flot. Det viser hvad penge også kan  købe. Udsigten mod havnen og byen fra de forskellige etager er som resten af huset nærmest blændende.

Alligevel savner jeg opera i det smukke gamle hus på Kgs. Nytorv!


Verner 



Jamen, så hør da selv!




onsdag den 27. februar 2013

Ib Hansen



Tidl. Kgl. Kammersanger Ib hansen er død. Han blev, så vidt jeg selv ved, 84 år gammel, men selv berømtheder, som Ib Hansen, må jo på et tidspunkt forlade denne verden, i dette tilfælde måske mæt af dage. Og ja, det må være en stor sorg for hans efterladte. At han skulle få så stor en karriere som højt estimeret Kgl. Kammersanger, havde han vist ikke engang selv forstillet sig, han, der som ganske ung havde et job som vasketøjschaufør! Utroligt ikke? Men han blev operasanger, sang helst på dansk og fik således ikke den store internationale karriere, som han burde have haft. Noder kunne han knapt, men lærte alt udenad. Han var af den sjældne race som operasanger, at han var lige så fantastisk en skuespiller, som han var en forrygende operasanger. I årtier var han Den Kongelige Operas største navn omgærdet af en umådelig popularitet. En opera Med Ib Hansen på rollelisten var sagen. Jeg selv har oplevet ham live en hel del gange, i roller, der huskes til sene tider. Og hvilken stemme han perfektionerede gennem karrieren, fra lys baryton til basbaryton. Stor flot og velklingende. Og så spillede han rollerne, så man sjældent har oplevet magen. Stor sang- og skuespilkunst. Huskes skal den sårede Amfortas i Parsifal, den forstyrrede Zar Boris i Boris Godunov og så Ib Hansens Scarpia i Tosca; Iskold, fanatisk, erotisk besat, ja nærmest poetisk i sin forrygende ondskab og magtsyge.
Se og hør Ib Hansen i et lille klip fra Tosca på Youtube. Skru godt op for højttaleren! Måske genudsendes denne danske tv-optagelse af Tosca. Man kan håbe.



Verner

mandag den 14. januar 2013

Un Ballo in Maschera

Guiseppe Verdi
2013

Vi er i 200 året for Operakomponisten Guiseppe Verdis fødsel. Den geniale komponist spilles stadig verden over for fulde huse. I 200 året for mesterens fødsel er der rigtig skruet op for fejringen. Som på The Metropolitan Opera House i New York, der i denne sæson bl.a. spiller en nyopsætning af Un Ballo in Maschera; Maskeballet. Slageropera, som næsten alle Verdis operaer. Denne opsætning vises i operabio verden over; dvs. filmet operateater vist i biografen. I København i Imperial Bio. For at gøre det fuldstændig klart, er jeg af den mening, at opera skal opleves i et operateater ikke i en biograf. Men da det kunstneriske niveau er så højt på Metropolitan Opera, højere end vi kan opleve her i byen, har man en slags undskyldning for at se operaen transmitteret fra New York. Det bliver aldrig helt det samme. Konserves.

Un Ballo in maschera

Handlingen har meget nær tilknytning til virkeligheden, idet den handler om mordet på Gustav III af Sverige. Den svenske konge afskaffede adlens privilegier og gjorde sig selv til enehersker. Resultatet af to krige mod Danmark og Rusland skuffede. Kongen måtte dø! Han blev myrdet ved et maskebal i Stockholm!


Spåkonen Ulrica

Fra venstre: Anckarström og Gustav III





















Som altid på The Met er forestillingen besat med stjerner.

Gustav III: Marcello Alvares
Amelia: Sondra Radvanovsky
Anckarström: Dimitri Hvorostovsky
Ulrica: Stephanie Blythe
Dirigent: Fabio Luisi


Exellent forestilling på højt niveau. Kæmpe langvarig applaus efter forestillingen. Fuldt forståeligt. Jeg selv er meget begejstret for dirigenten Luisi, Hvorostovskys Anckarström og Stephanie Blythe som spåkonen Ulrica.


Verner


tirsdag den 24. juli 2012

Jevgenij (Eugen)

Jevgenij Nikitin

Hagekors på brystet koster operasanger Wagner-parti i Bayreuth


Få dage før den årlige Wagner-festival i Tyskland begynder, har en russisk operasanger set sig nødsaget til at melde afbud.
Operasangeren Jevgenij Nikitin (russer) skulle gestalte Den Flyvende Hollænder i Richard Wagners opera af samme navn, men billeder af hans nøgne overkrop med tatoveringer af det nazistiske hagekors, har nu fået ham til at trække sig fra den årlige operafestival i den sydtyske by Bayreuth.
”- Jeg fik lavet disse tatoveringer i min ungdom. Det var en stor fejltagelse i mit liv, og jeg ville ønske, jeg aldrig havde gjort det”, siger Nikitin i en erklæring på festivalens hjemmeside.
Siden har han dækket den store hagekors-tatovering på sin brystkasse til med nye tatoveringer.
”- Jeg var ikke klar over omfanget af irritation og smerte, som disse tegn og symboler ville medføre, især i Bayreuth og i forbindelse med festivalens historie”, siger han.
Den kontroversielle operasanger valgte at trække sig, efter festivalens ledelse havde konfronteret ham med historier i tyske medier, som bragte ældre billeder af hans hagekors.
”- Hans beslutning om at trække sig fra rollen i Hollænderen er i overensstemmelse med festivalledelsens konsekvente afvisning af enhver form for nationalsocialistisk tankegang”, skriver festivalens ledelse på sin hjemmeside.
I tiden efter Anden Verdenskrig blev Wagner en kontroversiel skikkelse, fordi han - selvom han døde et halvt århundrede før Adolf Hitler kom til magten - skrev flere antisemitiske tekster. Hitler beundrede Wagner og brugte hans værker i den nazistiske propaganda.


Richard Wagner
Det er en bitter pille at sluge for den russiske bas-baryton, at måtte melde afbud til en sådan rolle og så i Wagnertemplet i Bayreuth. Det skulle vel have været karrierens højdepunkt, dette at blive inviteret til at synge Hollænderen i Bayreuth, at synge denne rolle og at spille den. Udleve den. At blive nærmest båret af et vældigt musiktæppe, mens man synger i timevis, som nogle sangere har beskrevet oplevelsen. Selve festivalen lider også et kunstnerisk tab. Men vi er nu derhenne, at intet mere nogensinde må associere Wagner til mørkets fyrste; Hitler.


Verner 

lørdag den 11. december 2010

Don Pasquale

Anna Netrebko







James Levine

The Met




Gaetano Donizetti
DON PASQUALE

Dirigent James Levine
Produktion Otto Schenk
Norina Anna Netrebko
Ernesto Mathew Polenzani
Dr. Malatesta Mariusz Kwiecien
Don Pasquale John Del Carlo

Let er det ikke at arrangere en tur ind til byen for sine venner, for at se Don Paquale af Donizetti i Imperial Bio, hvor én af mange transmissioner fra Metropolitan Opera i New York vistes. Slet ikke, der var flere forhindringer undervejs. Men tingene er nu engang, som de er. Hurtig omstilling, ikke lade sig genere.
Men det skal siges, at der sandelig er meget at komme efter.
The Met (Metropolitan Opera) er efter en hvilken som helst målestok et fremragende operateater. Men det tror da pokker, når man tænker på hovedsponsorerne The Neuhaus Family Foundation og Bloomberg News. Fordi opera er en omkostningstung kunstart samtidig med, at det er den mest sofistikerede kunstart overhovedet. Men derudover skal og bør opera opleves i et teater, et rigtigt operateater.
Det der gør klassisk musik, hvori der indgår sang til noget særligt, er iflg. musikanmelder Robert Naur, for længst afdød desværre, at menneskestemmen er instrumentet hjertet nærmest.
Intet mindre.
Det kan være stærkt bevægende, uhørt stærkt endda, og meget vedkommende pga. teksten og sangerens oplevelse af den tekst og musik, som vedkommende foredrager, og fordi disse værker er skrevet af, for og til mennesker; En øjenåbner af rang.


Don Pasquale

Mets opsætning var fremragende opera. Husets mangeårige chefdirigent James Levine dirigerede det overdådigt spillende orkester. De berømte sangere, Met mønstrer altid de bedste, var lige så gode skuespillere, som de var sangere, især de tre hovedpersoner sunget af Netrebko, Kwiecien og Del Carlo. Hold da op, hvor var de gode. Pragtfuld musik, sang og skuespil. Til gengæld er stykkets handling ikke noget at skrive hjem om. Gammeldags teater.
Men opera for fuld udblæsning - det er det!


Verner