Torta Italiano del Vino Bianco

Verner i arbejde?

Spis kage til!

Titlen på kreationen, der kommer her, er min egen. John Price, der lancerede den for mange år siden, kaldte den for ”Tærte med hvidvin!” Og det er, hvad den er. Men dejlig, absolut.

Jeg har lavet den mange gange. Den er nærmest kriminelt syndig, indeholdende mange kalorier. Den er af den slags, som fremstilles af gode danske kvinder, som bruger 12 æg og en liter piskefløde.

Den kan spises som dessert eller til kaffen, og så er dens vigtigste ingrediens hvidvin!

En kvart liter hvidvin, du kan bruge en hvilken som helst slags, den behøver ikke at være sød.

50 gram groft hakkede nøddekerner ristes let, så blandes de med lidt melis og vædes med en lille smule af vinen, kun ganske lidt. Så smutter du 100 gram mandler og hakker dem groft.

Nu røres 200 gram smør hvidt med 300 gram melis. Tilsæt to æg, kom en halv teskefuld bagepulver i 300 gram mel, bland det og rør så det hele sammen til en dej. Under den flittige omrøring tilsætter du nu hvidvinen. Det bliver cirka 200-250 gram. Det hele skal blive til en dejlig tyk creme. Creme altså, husk det nu!

Den hældes op i en velsmurt springform, men ikke helt op, for den hæver noget. Så drysser du mandler på toppen og ovenpå igen den fugtige nøddeblanding. Bag ved jævn varme, til strikkepinden er tilfreds!

Jeg selv prøver gerne med 200 grader C i en time, omtrent.

Personligt foretrækker jeg at spise tærten kort efter bagningen. På dette tidspunkt indgår hvidvin, nødder, mandler og dej en super fin smagssymfoni. Det er så lækkert!

Sidst jeg fremstillede den, kunne jeg kun få ovntid, aftenen før den skulle spises, på grund af travlhed i køkkenet, sic!

Vupti! En kage, der er i form!

Verner 

Irmas Madmesse 2015

Jeg hørte her til morgen, ganske tilfældigt, i radioprogrammet Café Hack, Kim Bildsøe Lassen i et interview med værten Søren Dahl, forklare om den til stadighed pågående kamp for at udtrykke andet i TVA, end de store og forfærdelige konflikter, der uafladeligt øver indtryk på os; også at lave indslag, der viser og omtaler vort daglige, almindelige liv, så at sige!

Bildsøe Lassen har ret.

Så med dette in mente og med tanken på afholdelse af Irmas madmesse i Øksnehallen Kbh. C sikrede jeg mig en billet, også for at få noget ud af en vintersøndag. Vintersøndag? Det er 22. marts. Bidende koldt derude er det!

Det var ikke som sidste år, hvor jeg modtog en invitation til Madens Skueplads i Roskilde, en kæmpe madmesse. I dette tilfælde måtte jeg selv til lommerne.

Et af de mange indslag på messens scene var et miniseminar, eller rettere et causeri, ville jeg sige, om vi italesætter madens kvalitet og dyrevelfærden. Har maden nu også den kvalitet, vi påstår? Når man f.eks. fremhæver, at dyrene er fritgående, er det så en kvalitet? Og er de det? Fritgående? Til illustration af dette vistes en kæmpelade fyldt af kyllinger. Fritgående, står der senere på pakken. Og ja, de er fritgående, der er ikke én af disse kyllinger, der er bundet! Giver denne fremgangsmåde bedre kødkvalitet? Giver den bedre dyrevelfærd.

Nej – til begge påstande. Og så fremdeles. Dette var bare ét eksempel ud af mange.

 

Nu var det søndag lige ved frokosttid, og der var som forventeligt sort af mennesker. Det er lige sin sag, at stå i kø i timevis for at smage de mange produkter, der forhandles af og igennem Irma. Men man må lide for at sikre sig indtryk. Det tog tid. Der var mange besøgende. Rigtig mange. Folk stod og gik nærmest på nakken af hinanden.

Til gengæld var der smagsprøver. Mange rigtig gode og i mange varianter.

Brød

Mejeriprodukter

Kød

Fisk

Ost

Kage

Kaffe

Vand

Øl

Vin

Cider

Æblebrændevin

Cognac

Der skal nok være noget jeg har glemt!

Det lykkedes mig i kampens hede at få smagt en Napoléon XO Cognac, og et andet sted en Vintage Champagne (årgangs Champagne), blandt en hulens masse andre ting. Kalejdoskopisk smagsvirvar. Men på den rare måde, bortset altså fra trængslen.

Om de mange smagte vine, vil jeg sige, at det fuldstændig som forventet er vine, der ikke har den optimale temperatur; Det er ikke muligt på en messe af den slags, at holde vinen kølig nok, så der rent faktisk bliver tale om en retvisende smagsprøve. Desværre.

Efter to timer havde jeg fået nok.

Hjemvendt til hjemmets trygge arne drak jeg et herligt glas koldt vand med brus!

Verner

La France

Haute-Cotês de Nuits

Lige hjemkommet fra en cykelferie i Frankrig, nærmere betegnet Bourgogne, gør man sig nogle tanker om turen. Var Frankrig nu også lige så dejlig som på tidligere ferier, var man selv lige så optaget af det smukke land, var maden, vinen, seværdighederne stadig, som husket fra tidligere?

Stort set.

Cykelferien var en pakkeløsning købt hos Merlot Tours i Danmark, bureauet som elleve gange før har stået for mine og fruens cykelferier, altid en fornøjelse. Det var det også denne gang.

Vejret var ikke det bedste. Køligt, overskyet, af og til regnende.

Seværdigheder var der ikke ret mange af, pga. at turen foregik ude på landet, selve cykelturen var seværdigheden. De valgte hoteller lå i ganske små byer, hvor der intet var at opleve, når man nåede frem. Intet. Nul. Der var kun dagens middag på hotellet. Fransk mad. Uhm. En undtagelse var Auxerre by. Dér var endelig noget at se. Og så lige gensynet med Nivernais-kanalen, på hvilken vi har sejlet med gode venner, et kært minde. Og så var der, ikke at forglemme, vinmarker, som lå højt oppe, når man var på cykel. Sådan rigtig højt oppe.

Foie gras
Fedtlever

Maden var de fleste steder på hotellernes restauranter en oplevelse.

Foie gras, røget andebryst, kalvebrisler, pot au feu, Oeufs en Meurette, franske oste etc., etc.  

Salat med røget andebryst

Riz de veau:
Kalvebrisler

Pot au feu:
Sammenkogt ret i gryde

Oeufs en Meurette:
Pocheret æg i rødvinssauce

Epoisses:
Bourgogne ost

Hvad skulle man ønske sig mere? 

Chablis

Ja, ikke sandt?

Oven på alt dette føler man (jeg) næsten trang til at sige:

Vive la France

Vive l'Empereur

Verner

Wien du Stadt meine Traüme (II)

Har man bare én gang været i Wien, har man sandsynligvis tabt sit hjerte til den forunderlige kejserby ved Donau. Der er så meget at opleve, at man knapt ved, hvor man skal begynde endsige slutte. Der er til mange besøg. Byen oser af historie, kultur, arkitektur, musik etc., etc.

Men de gode wienerer spiser og drikker jo også som alle andre mennesker, så her kommer en klassiker.

Få retter oser mere af østrigsk og sydtysk hygge end den klassiske wienerschnitzel. Som det er tilfældet med mange enkle retter er kvaliteten af råvarerne helt afgørende for smagen. Sørg derfor for at både kød og fedtstof er helt friskt!

Denne opskrift er på den helt traditionelle wienerschnitzel uden dikkedarer og den stammer efter sigende fra Wien - så den skulle gerne være 100 % autentisk! En wienerschnitzel kan passende serveres med en citronskive, benfri sild og kapers. Wienerschnitzlerne sættes på bordet sammen med brasekartofler, ærter og eller grøn salat.

Fra Verners travle køkken!

Ingredienser

4 stk. kalveinderlår (eller filet)

1 dl mel

1 tsk. Salt

2 dl rasp

2 stk. æg

Olie eller svinefedt til stegning

(skal det være helt traditionelt anvendes svinefedt)

Placer kødet mellem to stykker plastikfilm og bank det fladt med en tung, plan overflade (fx en stegepande eller en kødhammer). Kødet skal helst ikke være mere end ca. ½ cm tykt for at opnå de bedste resultater.

Tag 3 tallerkener - 2 flade og en dyb. Bland mel og salt i den ene flade tallerken og hæld rasp i den anden. Pisk æg godt i den dybe tallerken.

Varm rigeligt med fedtstof på en pande. Sørg for at paneret kød "svømmer" i fedtstof. modsat hvad man ellers skulle tro så vil paneringen optage mindre fedtstof end hvis kødet klistrer til panden.

Dyb først kødet i mel til overfladen er helt tør og giv det derefter en dukkert i ægget. Lad det overskydende æg dryppe af og rul til sidst i rasp indtil kødet er helt dækket. Put schnitzlen på den varme pande og steg ca. 3 minutter på hver side eller indtil begge sider er gyldenbrune.

Serveres med tilbehøret.

Hvad drikker du så til sådan en wienerschnitzel? Godt spørgsmål. Men hold ud, der er redning forude. Hvis man nu har lavet retten strikt som i Wien, bør man vel for at opretholde forestillingen om, at man rent aktuelt også er der, foretrække en østrigsk vin. Der er jo en del af slagsen, men passende ville være:

Østrigsk Riesling (hvid)

Grüner Veltliner (hvid)

St. Laurent (Rød)

Man sørger for, at der er tale om kvalitetsvin, der matcher den fine ret ved at købe en flaske hos en velassorteret vinhandel (og altså ikke et supermarked). Undtagelsesvis!

Da jeg lavede retten her til aften, drak vi en Grüner Veltliner til.

Verner

Gammeldags indbagte æbler

Fra værkstedet - færdigbagte æbler!

Her er en meget dejlig dessert, som du bør prøve en gang, nu hvor æblerne er super fine. Drønlækkert.

Du hakker 125 g smør ud i 175 g mel og tilsætter 50 g sukker (melis) og 1 æggeblomme. Dette æltes sammen til en fast dej, der lægges koldt i timer eller evt. et par dage. De æbler, du skal anvende, skal være ca. 8 lidt syrlige æbler, ikke for faste. Du skræller æblerne og huler kernehuset ud, i stedet kan du fylde lidt smør, sukker og lidt hakkede mandler i, eller en lille marcipanpølse. Dejen rulles ud, skæres til 8 firkanter og heri pakkes æblerne, dejen trykkes godt fast til æblerne, der stilles på en smurt plade. Kan nu vente koldt fra morgen til aften. Pensles med æggehvide, drysses med perlesukker og lidt hakkede mandler og/eller nøddekerner. Bager på nederste rille ved 225 grader C i ca. 15 min., mærk om æblerne er lidt møre.

Det er en lækker dessert med iskoldt, nypisket flødeskum eller en lidt tyk vanillesovs.

Hvis der er mulighed for det, vil en super, senhøstet hvidvin passe meget fint til dette. Her kan anbefales Sauternes, en af de berømte Loirevine på Chenin Blanc eller en tysk prädikatsvin på f.eks. Riesling.

- Næh, det er jo ikke et must!

Verner

Gammeldags dansk æblekage

James Grieve æblet

James Grieve
Horticulturist

Nu er de første æbler modne, hvilket drejer sig om flere sorter f.eks. James Grieve, opkaldt efter en engelsk horticulturist (planteforædler). Pragtfuldt æble, når det er modent, men ikke særligt holdbart.

Så nu kommer spørgsmålet:

Hvad skal vi bruge den ny æblehøst til. Her er der mange muligheder, massevise, uendeligt mange. Når man undersøger det, tror man det er løgn!

En ganske nem ting og velsmagende er Gammeldags dansk æblekage, og her kommer en opskrift på sådan én. Her er det altså med at følge anvisningerne fuldkommen slavisk, om du skal have succes med dit forehavende.

Først tager du en lille portion solbær, det skal ikke være særligt mange.

De kommes i en lille kasserolle sammen med rigeligt sukker og en ganske lille bitte smule vand. Kommes over blusset og koges kort. Stilles til afkøling, hvor det stivner en smule til det herligste solbærsyltetøj.

Du tager så mange James Grieve æbler, som du regner med skal bruges til desserten. De skal være modne. Skræl dem, fjern kernehus og finparter. Æblestykkerne koges med rigeligt sukker, med et ordentligt drys vanille-sukker og en lille smule vand i bunden af gryden, endelig ikke for meget. Det må altså ikke bulderkoge. Når det er blevet mos køles det af. Til slut skal det være en fin mos, men ikke vandig eller sjasket.

Imens rister du rasp på en pande i smør. Det skal og må være det mest fintkornede rasp, du kan skaffe. Fintkornet, altså. Ganske almindeligt rasp, ikke noget der kaldes f.eks. rasp til æblekage. Slet ikke. Det ristes, så det bliver brunt. Det må ikke brænde på. Rør lidt rundt i det undervejs. Achtung! Gå ikke fra det imens!

Til sidst:

Tag små dessertskåle

Kom en lille klat solbærsyltetøj i bunden

Dæk syltetøjet med æblemos i et mindre lag, så det er dækket

Kom forsigtigt en smule af raspen ovenpå og glat ud, så det lige akkurat dækker

Kom et nyt lag æblemos ovenpå og glat ud.

Kom forsigtigt en smule af raspen ovenpå og glat ud igen, så det dækker.

På toppen kommes friskpisket, koldt flødeskum

Øverst en ganske lille klat af solbærsyltetøjet.

Når du anvender raspen, må det absolut ikke være et stort tykt lag. Det skal kun være lige så det dækker, altså ganske tyndt! ...

Voilá - der spises!

Mange ting kan drikkes til dette, kun fantasien sætter grænser.

Hva’ med et glas Portvin f.eks. en Ruby? Ja tak, det ville være lækkert!

Hvordan djævelen en sådan ting kom til at hedde æblekage får stå hen i det uvisse. Det skal jo ikke engang bages, vel? Det har aldrig været en kage.

Men – til gengæld smager det super, om du har fulgt opskriften nøje.

Gammeldags dansk æblekage

Verner 

Bruschetta med rucola, laks, avocado og parmesan

Indrømmet, opskrifter på Bruschetta findes i hundredvis. Eller flere måske. Hvem ved? Så derfor bringes én af dem her, fordi ikke alene skal vi da ha’ noget at spise, men denne opskrift er ovenikøbet en af de bedre af slagsen. Dog, det er kun en forret. Men alligevel. I derude bør prøve den. Og så er det nemt og hurtigt. Familiens medlemmer bliver glade for denne afveksling. Stone sure!

Ingredienser:

Røget laks i skiver

Flûte

1 lille rødløg

1 moden avocado

citronsaft

salt, peber

Rucola

Parmesan i flager

Fremgangsmåde:

Skær brødet i skrå skiver, så mange du nu har brug for og rist dem sprøde i varm olivenolie på en pande.

Skær rødløget i tynde skiver.

Halver avocadoen, fjern stenen, pil skrællen af og skær kødet i skiver. Dryp godt med citronsaft og krydr med salt og peber.

Anret rucola, laks, avocado og rødløg på brødene og drys med parmesan.

I nævnte rækkefølge!

Mængden af ingredienser afpasses naturligvis efter hvor mange brød, der skal fremstilles. 

Og, indrømmet, det smager bare godt. Det ville klæde disse små, herlige mundfulde, at man f.eks. drikker et glas af Falesco Vitiano Bianco  til. Eller hvad du nu synes.

Verner

Jamie Oliver

Le Chef

-og den glade familie
Vi tv-seere bliver på det nærmeste bombarderet med livsstilprogrammer af meget svingende kvalitet. Det gælder også den del af disse programmer, der omhandler mad. En vigtig ting, mad altså. Vi har som tv-seere set utallige chefer trylle i køkkenet, så vi har stort set fået nok, havde det ikke lige været for fænomenet Jamie Oliver. På tv fremstår han fuldstændig ukunstlet, som en glad dreng næsten, havde han ikke lige været 36 år og far til fire børn, såvidt jeg selv lige kan se på billeder. Hans pædagogiske indsats for bedre mad, og for bedre, slankende mad til skolebørn fortjener megen ros, og det skal han også ha’. Endnu huskes starten af tv-programmerne med Jamie Oliver, som ganske ung, kørende rundt på en scooter for at købe madvarer til udsendelsen, Rigtig sjovt var det.
Men det som interesserer mig mht. til Jamies evner som kok, er den mad han foretrækker at fremstille. Ikke at det lige netop er slankemad, slet ikke, men det ligner og minder om fransk og italiensk mad, når det er bedst. Sådan en slags fransk/italiensk bedstemorkøkken, som jeg selv har mødt og nydt på mange rejser i provinsen i Frankrig, og på rejser i Italien. Hos Oliver er der ikke noget Nyt Nordisk Køkken eller la Nouvelle Cuisine Francaise. Heldigvis. Det er rigtig mad, lavet af mennesker, til mennesker, med smagen absolut i højsædet, og så ser det bandsat lækkert ud. Hver gang føler jeg mig hensat til Frankrig, helt ærlig. Bravo Jamie, hos dig ville jeg gerne spise rigtig ofte, så kunne jeg også lære en hel del, skulle jeg mene. Og det er vel ikke så ringe, vel?

Verner

Tarte Tatin

Tarte Tatin, siger du?
Ja, det skulle bare mangle i denne tid, hvor der er så gode æbler. Rolig, den kan også laves med andet indhold, men . . . .
For øvrigt findes i hundredvis af forskellige opskrifter, find dem på nettet.

Her kommer så en af de rigtig gode.

Tarte Tatin

Mørdej:
100 g smør,
120 g mel,
1 spsk. vand

Æblefyld:
4 store syrlige næbler,
125 g sukker,
50 g smør,
50 g hakkede mandler

Tilbehør: Iskold flødeskum

1. Mørdejen æltes sammen og stilles i køleskabet.
2. Sæt ovnen på 250 grader C.
3. I en tærteform med 25 cm diameter fordeles halvdelen af smørret i små klatter over hele bunden, halvdelen af sukkeret drysses over.
4. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i skiver, som lægges taglagt i formen. Strø resten af sukkeret over og fordel resten af smørret øverst.
5. Rul mørdejen ud, læg den som låg på fyldet.
6. Stil æbletærten på ovnens nederste rille og bag den i 25 minutter. Dæk med folie, hvis mørdejen bliver mørk.
7. Vend tærten ud på et ildfast fad, så mørdejsbunden nu kommer nederst, drys lidt sukker og de hakkede mandler over og stil tærten ind på ovnens øverste rille. Skru ovnen op på 275 grader og bag tærten færdig på 5-10 minutter.
8. Servers varm eller lun med iskold flødeskum.

Verners fif:
Der skal anvendes meget aromatiske æbler, som f.eks. Cox Orange! Denne tærte bliver kun rigtig god, hvis den laves her i denne tid, hvor æblerne er nyhøstede, fyldt med saft og velsmag.

Hvis du skal have vin til dette:

1. klasses Sauternes
2. Senthøstet / botrytiseret Riesling

Lad være at drikke dem unge!

　
Verner　
　
　
　

Uhm . . .

Grøn fiskesuppeUhm . . .

I mange år havde jeg dagligt min gang på ugebladet Femina i Aller Press i Valby. Det var altid fornøjeligt, det skete en masse. Der var en masse søde damer (piger) ansat til at klare den daglige dont på et travlt ugeblad. Da jeg ligesom en masse andre måtte stoppe pga. rationalisering mv., fik jeg tilbudt at få to ugeblade gratis hver uge, og dem har jeg fået lige siden. Det ene er Femina, så jeg har kunnet f'ølge med i, hvad der rører sig i bladet. Der er f.eks. en hel del madopskrifter, nogle af dem er ret gode, skulle jeg hilse at sige, således også denne helt skønne fiskesuppe, som efter min mening ikke fås bedre på den franske Atlanterhavskyst, hverken i La Rochelle eller Calais!

Grøn fiskesuppe
Fiskesuppen er rigtig sommermad med alt det grønne i. Den er tilmed nem og hurtig. Mange slags fisk kan bruges med eller uden ben eller skind. Kog endelig skallen med på rejerne, de giver også smag. Men husk servietter, for fingrene bliver lidt snaskede.

(forret til 4/hovedret til 2 personer)
2 kartofler i tynde skiver
1 lille løg i tynde skiver
1 gulerod i tynde skiver
1 spsk. olie
1 tsk. karry
1 tomat i terninger
6 dl fiske- eller hønsebouillon
1 dl piskefløde
600-800 g frisk fisk (forfatteren brugte havbars i filet med skind)
4-8 store rejer med skal
1 dl grofthakkede spinatblade
1 kvist timian
1 dl klippet dild

Sautér kartofler, løg og gulerod i lidt olie i 1-2 minutter i en stor gryde. Drys karry over, og rør godt. Kom tomat og bouillon på, og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt fløden, og kog op. Skær fisken i store stykker (med ben skæres den i skiver), ellers i store terninger el.lign. Kom fisk og rejer i, og kog det stille i ca. 5 minutter. Smag suppen til med salt og peber. Vend alt det grønne i, og sluk efter 1 minut.
Giv godt, hjemmebagt brød til.

Og hvad skal vi så drikke til? En umanérligt god, tør hvidvin hhv. rosé.

Et enkelt forslag:
Azienda Santa Barbara - Marche:
Verdicchio Classico Cru, le Vaglie

Men blot vinen altså er god - og tør!

Verner

Bruschetta med artiskokker

Hva’ ska' du ha’ til aften?

Du ska’ da ha’

Bruschetta med artiskokker

Opskrift:

Italiensk brød i skiver - (ét til hver person)
Olivenolie
Pillede hvidløgsfed
Salt og friskkværnet peber
Pesto (den grønne variant)
Grillede artiskokker (fra glas)
Tomater i terninger (helst uden kerner)
Parmesanost, fintrevet

Hæld olivenolie i en pande og varm olien. Læg brødene i den nu varme olie og steg dem. De må ikke stege mere, end de lige bliver let gyldne på begge sider (endelig ikke mere). Tag de gyldne brød af panden. Forvarm ovnen på 175 grader. Smør hver stykke brød med et tyndt lag pesto, så brødet er dækket. Skær artiskok-hjerterne i lidt mindre stykker og læg dem på brødet. Fordel lidt hakket tomat ovenpå. Og på toppen af dette lidt knust hvidløg. Det ser flot ud nu! Ganske forsigtig hælder du nu en meget tynd stribe olivenolie henover hvert brød.

Jeg sagde meget tynd!

Herefter krydres med lidt salt og peber. Og til allersidst fintrevet parmesan på toppen. Nu sætter du disse brød i ovnen i 5 minutter.
Voila! De er færdige, kan spises med det samme eller vente lidt.

Hva’ ska’ vi så drikke til dette italienske mesterværk af en forret?
Tja, jeg ville prøve f.eks. den røde Barbera d’Asti fra en god producent eller en hvilken som helst rød/hvid italiensk doc.

Hovedret, siger du?

- Nu må du altså selv finde på noget!

Verner

Osso Buco Milanese

Her i huset har vi i mange år med stor fryd indtaget Osso Buco Milanese, fremstillet efter en originalopskrift fundet i et madblad for længe siden. Bladet, Mad og Gæster, er for længst ophørt med at udkomme, opskriften har vi endnu. Og retten bliver altid tip-top, en fryd at spise.
Så sider man dér en dag og opdager, at der kommer et madprogram i tv, et ud af utallige, hvor italienske kokke vil fremstille Osso Buco Milanese!
Og disse italienere fangede så an. Det var faktisk både interessant og på en måde underligt, næsten som et deja-vu. For stod de ikke der og fremstillede denne klassiker fuldkommen nøjagtigt, som jeg selv har gjort så tit. Jo, den var god nok. Nøjagtig samme ingredienser, nøjagtig samme fremgangsmåde.
Grunden til at den hedder Milanese, det betyder som i Milano, er at der serveres ris til, altså safran-ris. I mange år har der været dyrket ris på Po Sletten lige uden for Milano, og derfor anvender man ris til denne udgave af retten.
Retten blev færdig og så naturligvis flot ud, det plejer min også, og til slut anbefalede kokkene, at man drak en rød vin fra Piemonte til. Pimonte ligger nord for Milano. Selvfølgelig kan man gøre det, altså drikke en Barbera, Barbaresco eller en Barolo til.
Her i huset har vi i de fleste tilfælde drukket en hvidvin til, fra Marche, som vi synes matcher dette smagsorgie helt fint. Det er:
Verdicchio dei Castelli di Jesi fra producenten Fazi-Battaglia
Den ikke alene matcher den rustikke ret, men er fuldstændig ”rent gående”.
Interesserede kan altid erholde opskriften her, f.eks. ved at efterlade sin mailadresse.

Verner