 |
| I de gode gamle dage |
Man er
midlertidig ude af stand til at sige noget. De engelske dispositioner
omkring, dels at afpresse EU-systemet bedre vilkår, for angiveligt
at lette presset for deres egne borgere, det økonomiske pres ved at
være medlem af EU + diverse andre udeståender, iflg. engelsk
opfattelse, fulgt af en afstemning om fortsat engelsk medlemskab af
EU, lovet af deres premierminister pt., førte til et adieu til EU
for Englands vedkommende. Det har siden været debatteret vidt og
bredt, om det nu var en passende udgang på hele historien. Aviser og
andre nyhedsmedier (tv) har været fyldt med disse betragtninger. Det
kom for disse organisationer på et herligt tidspunkt, da der ikke
var så meget andet at skrive om, åbenbart.
Men det
bagvedliggende pres for en ændring, og et adieu til EU, kommer måske
fra et folkeligt raseri over, at se sit land oversvømmet af
østarbejdere i millionvis, østarbejdere, der iflg. EU er berettiget
til sociale tilskud af alle mulige slags, ligeså et kæmpe pres fra
en selvbestaltet indvandring af utallige migranter, som ønsker sig en
bedre tilværelse, og for hvem det er lykkedes at komme til de
Britiske Øer. For slet ikke at tale om de oprindelige indbyggere i
London, som desforuden oplever byen oversvømmet af rigmænd/koner
fra Rusland, Kina, Indien og Golfstaterne, for nu at nævne blot
nogle af dem, hvilket medfører en skævvridning af boligpriser, der
er gået helt amok. Eller skævvridning af prisniveauet i det hele
taget.
Det måtte
blive et Nej – og det blev det også.
Om jeg så
personligt forstår dem?
Ja, det ved
gud jeg gør!
Hold da helt
op!
Verner
Addendum
I en
situation, som den man er havnet i efter den engelske afstemning, ved
ingen naturligvis, hvad der kommer til at ske. Måske kommer der
flere udmeldelser af EU ? Systemet er i hvert fald grundigt nervøs
for, at netop det skal finde sted, kan man både fornemme, men også
læse sig til. Enkelte har talt om et Grexit og muligvis et Frexit. I
det hele taget går det ikke for godt mht. borgernes tilfredshed med
Unionen, for uanset hvor meget denne utilfredshed luftes, ser ingen i
Unionens hovedkvarter Bruxelles ud til at ville ændre tingenes
tilstand, er menigmands synspunkt.
