Som bekendt vandt Tyskland opgøret og går videre i turneringen. Det tyske hold var en hel del bedre spillende end englænderne, nærmest storspillende og vandt yderst fortjent 4-1. Det er noget, der vil noget.
Der er mange forklaringer på, hvorfor tyskerne var bedre, og det ville faktisk blive en lang historie, hvis alt skulle med. Men ved de mange VM- og EM-turneringer forekommer det altid, at tyskerne er 100% indstillet på, hvad det er de deltager i. Helt klar. Og de går efter resultater, samtidig med, at de som i går også spiller bold, at de tør spille, at de stoler på egne evner og fortræffeligheder, hvoraf de har mange.
Som kampen skred frem, blev de engelske tilskuere mere og mere stille, medens de så deres hold gå ned spillemæssigt, og frustrationer og skuffelser bredte sig bland dem.
Men også den fortræffelige engelske målmand, der oplever en tysk forward komme styrtende, med en engelsk back i 90 kg klassen nærmest hængende på skuldrene, komme først til bolden, trylle den under ham og score sikkert, er frustreret. På tv ser man ham skrige aggressionerne og frustrationerne ud mod sine holdkammerater, der nærmest solgte ham til stanglakrids.
Sandhedens time var kommet for englænderne, der beskæmmet så sig slået helt klart og overbevisende med 4-1.
