Genhør i dag med Herbert Blomstedt i radioens P2, hvor man spillede hans indspilning på Decca af Carl Nielsens ouverture til Maskerade med San Franciscos Symfoniorkester. Helt forrygende, personligt har jeg ikke hørt det bedre, siden en optagelse fra 50’erne engang med DR’s symfoniorkester dirigeret af Eugen Ormandy.I Blomstedts mesterlige hænder går det amerikanske orkester til makronerne, om jeg så må sige, med den herlige ouverture. Det er nærmest sindssygt godt. Blomstedt er en stor beundrer af Nielsen, har på plade lavet flere indspilninger af hans symfonier. En sand kender. Bagefter er man opløftet!
Jeg selv har på CD fire af Nielsens symfonier med netop Blomstedt og hans orkester fra San Francisco, som han ledede i perioden fra 1985-1995, og især indspilningen af Nielsen 2. symfoni, De fire Temperamenter, er overdådigt medrivende. Det er stor musik!
Hold op hvor man elsker den gamle gubbe, i dag 81, men still going strong.
Verner
