Vinter

Et eller andet sted skal man jo begynde. På billedet ser du Utterslev Mose ved vintertide. Et sted hvor jeg sammen med en god ven tit har cyklet hen, men aldrig om vinteren. Der er ellers meget dejligt. Forleden gik turen så gennem det snedækkede Frederiksdal. Et ufatteligt smukt skue. Nu kan vinteren jo være meget smuk, som f.eks. i år. Og meget kold!

Denne indledning er kun tænkt som sindbillede på de politiske begivenheder i Danmark, eller mangel på samme. Et sindbillede på en regering forvitret i selvskabt atomvinter. Samme regering har kun tabersager på programmet. Knapt en enkelt fod har de sat rigtigt - i årevis!
Udenrigsministeren forvinder aldrig sin række af fejltagelser og har desforuden et lavt omdømme i befolkningen.
Hendes chef, Statsministeren, fortaler sig i en landsdækkende tv-debat og fremfører usandheder om Socialdemokratiske toppolitikere.
Bartel (Bertel Haarder) flejner helt ud over for en journalist, der ikke respekterer, hvad der skal tales om og bliver udstillet i tv.
Den konservative top er på vej ud af regeringen, skal man tro deres seneste udmeldinger, hvilket for øvrigt foregår i fuld offentlighed! Set udefra er partiet nærmest døende.
For at det ikke skal blive alt for trivielt, vælger jeg at stoppe her.
Regeringen kommer aldrig ud af sin atomvinter. Alt fryser til nu. Det er kun et spørgsmål om tid.

- Det er, undskyld udtrykket, saftsuseme koldt derude til morgen. Puh, for en vinter igen i år!

Verner

Don Pasquale

Anna Netrebko







James Levine

The Met

Gaetano Donizetti
DON PASQUALE

Dirigent James Levine
Produktion Otto Schenk
Norina Anna Netrebko
Ernesto Mathew Polenzani
Dr. Malatesta Mariusz Kwiecien
Don Pasquale John Del Carlo

Let er det ikke at arrangere en tur ind til byen for sine venner, for at se Don Paquale af Donizetti i Imperial Bio, hvor én af mange transmissioner fra Metropolitan Opera i New York vistes. Slet ikke, der var flere forhindringer undervejs. Men tingene er nu engang, som de er. Hurtig omstilling, ikke lade sig genere.
Men det skal siges, at der sandelig er meget at komme efter.
The Met (Metropolitan Opera) er efter en hvilken som helst målestok et fremragende operateater. Men det tror da pokker, når man tænker på hovedsponsorerne The Neuhaus Family Foundation og Bloomberg News. Fordi opera er en omkostningstung kunstart samtidig med, at det er den mest sofistikerede kunstart overhovedet. Men derudover skal og bør opera opleves i et teater, et rigtigt operateater.
Det der gør klassisk musik, hvori der indgår sang til noget særligt, er iflg. musikanmelder Robert Naur, for længst afdød desværre, at menneskestemmen er instrumentet hjertet nærmest.
Intet mindre.
Det kan være stærkt bevægende, uhørt stærkt endda, og meget vedkommende pga. teksten og sangerens oplevelse af den tekst og musik, som vedkommende foredrager, og fordi disse værker er skrevet af, for og til mennesker; En øjenåbner af rang.

Don Pasquale

Mets opsætning var fremragende opera. Husets mangeårige chefdirigent James Levine dirigerede det overdådigt spillende orkester. De berømte sangere, Met mønstrer altid de bedste, var lige så gode skuespillere, som de var sangere, især de tre hovedpersoner sunget af Netrebko, Kwiecien og Del Carlo. Hold da op, hvor var de gode. Pragtfuld musik, sang og skuespil. Til gengæld er stykkets handling ikke noget at skrive hjem om. Gammeldags teater.
Men opera for fuld udblæsning - det er det!

Verner