I
Dag lørdag 3. november, en tur i efterårsskoven. Helt ufattelig
smuk, endnu med en hel del løv, der skønsmæssig forsvinder ved
førstkommende storm. Turen gik til Bagsvær Sø en smule nord for
København. Det var en af disse gyldne dage med blændende sol, hvor
løvet bliver indfarvet af det ufattelige sollys. Vi sad på
Sophienholms terrasse og drak et glas hvidvin, før turen gik videre,
og kunne glædes og overvældes af sollysets genspejling i søens
knaldblå vand.
Og
søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.
Heldigvis,
vil jeg sige, havde en del andre også fundet derhen på denne
efterårets måske smukkeste dag. Op til skoven for længst afhøstede
marker, skoven selv alle mulige farvenuancer, grøn, gul, gylden,
lysbrun, mørkebrun og rød, et farveorgie når solens stråler faldt
på bladene.
Hvor
marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Her
var naturglæde for alle pengene. Danmark, når det viser sig fra sin
smukkeste side.
Verner