Viser opslag med etiketten Fra virkelighedens verden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fra virkelighedens verden. Vis alle opslag

onsdag den 13. marts 2019


Forår


Vi er allerede inde i 1. forårsmåned. Ude er der fuld gang i blomster og dyreliv, bare se f.eks. solsortene. Der er masser af blomster nu, ikke bare vinterblomster, men og så rigtige forårsblomster. Det er årets bedste tid!





Våren

I mørke som gravens
en drøm i mig klang -
om dine træer og milde vinde
og om din duft og fuglenes sang.

Nu ligger du udbredt
i glans og pragt,
af lys overstrømmet,
som et under har vakt.

Du er her atter,
du er mig kær;
en skælven igennem mig iler,
når du, salige vår er nær.


Hermann Hesse
Oversættelse : Magna Blanke


Verner




lørdag den 15. december 2018

David


Vi mødte David og hans kone (englændere) på Azorerne engang i foråret. Det er gået os fuldstændig af minde, hvad hans ualmindeligt søde kone hedder, men et usædvanligt herlig par at møde, og så helt ude i Midt Atlanten. I to dage kørte vi to par i en bil med en hollandsk chauffør og rejseleder og så hovedøen. Det var et fint miks vi fem. Hollænderen var også sjov, han stod for at flytte permanent til Azorerne, idet han skulle giftes med sin hjertenskær!
Men så første dag, på et tidspunkt, falder David og jeg i en mere seriøs samtale, end alt pjattet, og David var ked af det. Seriøst. Hvad han var ked af var Brexit. Den var helt gal, mente han. Det skulle aldrig have fundet sted. Jeg lyttede til ham, og pointerede, at der nu ikke var ret meget at gøre ved det. Nej, mente han, det kunne han godt se, dum var han jo ikke, gjorde han gældende. De forkerte kredse, hvoraf mange var flyttet til England, migranter o.lign. havde efter hans mening gjort udslaget, og nu var skaden sket. Nej, han havde ikke noget mod de fremmede, som han kaldte dem, ikke spor, de var flinke mennesker. Han og hans land skulle nok klare den, der havde været stor udfordringer før, han stolede på, at de skulle klare den. Men, David sagde jeg, idet jeg klappede ham trøstende på skulderen, I har gjort en kæmpe dumhed, det er en beklagelig kendsgerning. En gigantisk fejltagelse, hvor der nu ingen vej er tilbage. Sorry, old boy. David nikkede samtykkende. Han så på det tidspunkt endnu mere ked ud end før samtalen begyndte; jamen, Verner! Yes David; Det var virkelig en fejltagelse af dimensioner. Han nikkede, alt var nu sagt.
Vi fortsatte køreturen. Senere på dagen kom han ind på Brexit igen, idet han atter gjorde gældende at han forventede at hans land ville klare skærene. Jeg tror på ham.


Verner



torsdag den 6. december 2018

From Sea to shinning sea



Det tog sådan cirka 400 år for amerikanerne at skabe deres stolte nation. Læsningen om landet mod vest er helt fantastisk, men endnu bedre, naturligvis, er det at besøge den store nation over there, på den anden side af Atlanten, Det burde forundes alle at opleve dette. En nation, som i mange år var garanten for frihed lighed og demokrati. Til at bygge sådan en nation er det nødvendigt at skabe personligheder, der som politikere, tænkere etc., både kan og vil opbygge landet og deltage internationalt, i hvad der rører sig. To gange har amerikanerne nærmest frelst Europa for en skæbne værre end døden, populært talt. Blandt de mange store mænd og kvinder har også været tidligere præsident George Herbert Walker Bush.




George Herbert Walker Bush,
Den tidligere amerikanske præsident, George Herbert Walker Bush, er død.
Buysh var den 41. præsident i USA i perioden 1989-1993. Forud var han vicepræsident for Ronald Reagan 1981-1989. Bush havde også været CIA-direktør, FN-ambassadør og dekoreret pilot i den amerikanske flåde under Anden Verdenskrig. Bush var præsident da muren faldt, og øst og vest blev genforenet. Han stod i spidsen for krigen mod Irakerne der førte til Kuwaits befrielse.
I 1992 tabte han præsidentvalget til Bill Clinton.
Bush blev begravet i går. En stor mand er gået bort.


America the Beautiful

beautiful for spacious skies
For amber waves of grain
For purple mountain majesties 
Above the fruited plain!
America! America!
God shed his grace on thee
And crown thy good with brotherhood
From sea to shinning sea!


Verner



lørdag den 3. november 2018

- Og stubbene de golde . . .


I Dag lørdag 3. november, en tur i efterårsskoven. Helt ufattelig smuk, endnu med en hel del løv, der skønsmæssig forsvinder ved førstkommende storm. Turen gik til Bagsvær Sø en smule nord for København. Det var en af disse gyldne dage med blændende sol, hvor løvet bliver indfarvet af det ufattelige sollys. Vi sad på Sophienholms terrasse og drak et glas hvidvin, før turen gik videre, og kunne glædes og overvældes af sollysets genspejling i søens knaldblå vand.



Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.


Heldigvis, vil jeg sige, havde en del andre også fundet derhen på denne efterårets måske smukkeste dag. Op til skoven for længst afhøstede marker, skoven selv alle mulige farvenuancer, grøn, gul, gylden, lysbrun, mørkebrun og rød, et farveorgie når solens stråler faldt på bladene.





Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.





Her var naturglæde for alle pengene. Danmark, når det viser sig fra sin smukkeste side.


Verner

søndag den 2. september 2018

Cirkus!

Fra det strålende Cirkus Schumann


Forleden dag gæstede vi Cirkus Arena tilsammen med søn, svigerdatter og børnebørn; Nu skulle vi rigtig se cirkus!
Inden vi kom så vidt, står byens borgmester pludselig lige foran mig, ved et tilfælde, og man kan lige så godt afprøve hans politikerrefleks. Den var faktisk fin. I det jeg sagde: God dag borgmester, skal du i cirkus, og rakte ham hånden, fór hans hånd frem til et fast håndtryk ledsaget af et stort smil. Den var god nok. Jeg kender ham ikke, skal det siges. Jo, han var der med børnebørnene. Sjovt, ikke?
Så skulle der lige købes popcorn til børnene, og et stykke legetøj til den yngste, en underlig ting, der snurrede rundt og lyste i forskellige farver.
Da vi havde fundet vores pladser, kravlede han, den mindste, op på farmors skød.
Forestillingen begyndte.
Cirkus Arenas forestilling er pæn, grænsende til det kedelige. Anderledes kan det ikke beskrives. Der var to ekvilibristiske topnumre, det må man medgive dem. Men resten nærmede sig det almene, set før - et cetera. Desuden var der en sprechstallmeister, kan vi jo kalde ham, han spillede kronprins, der kommunikerede (dvs. talte) med forestillingens klovn. Lange endeløse samtaler. Underligt, hører ikke hjemme i cirkus. Der var et hestenummer, ganske pænt, og et nummer med tre store elefanter.
Jeg tror alle børnene, der var til stede for at se på, var meget godt tilfredse, også taget i betragtning al det legetøj, som deres forældre købte til dem, plus popcorn, slush-ice mv.

Cirkus Schumann - The Rivels

I et flashback så jeg for mig barndommens cirkusforestillinger, dvs. Cirkus Benneweis og især Cirkus Schumann, hvor der var cirkusforestillinger i særklasse. I særklasse cirkuskunst. Her oplevede man meget store hesteshows, med mange smukke heste, ekvilibristisk balancekunst medens hele rummet holdt vejret. Og klovnenummer med tre forskelligt udklædte klovne, der gik frem og tilbage for udlevere sig selv og hinanden uden at sige et ord, kun ved hjælp af mimik og gestik (og rigtig morsomt), for til sidst at sætte sig tæt sammen i midten af arenaen og spille et kort, smukt stykke musik på blæseinstrumenter; højkvalitets musik, aldeles strålende fremført.
Desværre ligger Cirkus Arena langt fra dette niveau.
Nej, jeg husker ikke forkert! Moderne cirkus holder ikke formatet fra for en generation siden. Det er også derfor, at der så godt som ikke findes cirkus rundt omkring mere! Det er en uddøende underholdnings form.
Og så tv, der viser ultra-farlige episoder, hvor intet cirkus kan være med længere. Hvor er det synd.


Verner






lørdag den 18. august 2018

Pride

Pride 2017


De senere år er den store festival Copenhagen Pride blevet afholdt med stor succes. En farvestrålende festival, der har til formål at sætte fokus på LGBT-miljøet (LGBT er en forkortelse for lesbian, gay, bisexual og transgender) og dets mangfoldighed.
Denne festival har desuden en stor parade, der går fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads, via en del forskellige gader. Det var igen i år (18/08/2018) en kæmpe parade, meget langstrakt. Der, hvor jeg selv stod, i nærheden af Københavns Hovedbanegård, tog det paraden halvanden time at passere. Der var bogstavelig talt et kæmpe antal mennesker som tilskuere. Det er svært at gætte hvor mange, men et slag på tasken; mellem 50.000 og 100.000 langs hele ruten. Paraden bestod af mange store biler, med masser af glade mennesker på ladet og musik, høj musik. De var så glade. 


Pride 2017

Masser af deltagere til fods, der fulgte køretøjerne. Mange var klædt ud, dansede og sang. Ikke alle var naturligvis seksuelle minoriteter. Der var mange, der deltog for at støtte det danske frisind, eller for oplevelsens skyld. Derfor blev karavanen også så lang, som den nu engang blev. Det var ret forrygende, at se nogle af byens gader fuldstændig pakket med tilskuere, foruden den kæmpe lange karavane.
Når karavanen når Københavns Rådhusplads, bliver der holdt et kæmpe show, med mange berømte kunstnere, som deltagere.
Jeg tror i skrivende stund, at hvis jeg var turist og ville besøge København, ville jeg lægge besøget i august for at opleve paraden og festerne, mv., for her er tale om en folkefest, der vil noget.


Verner

mandag den 23. april 2018

Kirsebærtræerne blomstrer


Lige i disse dage blomstrer kirsebærtræerne i Danmark, som sikkert mange andre steder. Et godt sted at se dette smukke fænomen er Bispebjerg Kirkegård, hvor der findes en allé med kun kirsebærtræer. Japanske kirsebærtræer. De vil trods blomstringen ikke senere bære frugt. Denne allé er lige pt. et fantastisk smukt skue, som man godt kan unde mange at se. Det viser sig dog, at dette pragtsyn besøges og beundres af skønsmæssig 150.000 mennesker pr. år.
Det tror pokker, det er et mageløst syn. Så må man finde sig i, at der er mange andre tilstede, der også godt vil opleve fænomenet.
Man bliver bjergtaget. Med garanti.


Bispebjerg Kirkegård 23.04.2018

Verner


søndag den 22. april 2018

En italiener på Frederiksberg


Vejret er fantastisk i disse dage, nu er foråret endelig kommet, hvilket er helt sikkert. Jeg sidder på fortovscafeen tilhørende den lille lækre cafe Te Amo på Frederiksberg Allé. Solen skinner, de få borde er ikke besat, men det passer mig meget godt, man kan sidde i fred med sit glimrende glas hvidvin. Det er råhygge, så det batter. Sol, hvidvin og glade mennesker, der nyder foråret.

Te Amo 

Jeg slentrer videre nedad gaden, stille og roligt, her er intet jag. Som jeg går der i mine egne tanker, kommer en særdeles flot bil op på siden af mig, og fra et nedrullet vindue lyder det:
Hello, do you speake english?
Ja, det gør jeg jo, omend det måske ikke er det allermest velpudsede længere, hvilket fremgår af følgende.
Could you tell mee the way to Kastrup, the Airport?
Den var værre, ikke så let fra Frederiksberg Allé.
Jeg fik flikket en søforklaring sammen om hvordan og hvorledes. Uden det faldt mig ind, at vedkommende måtte køre på GPS? Jeg tænkte ikke på det.
I will give you a gift for your help!
Det var en fantastisk flot Armani altvejrs jakke, meget, meget dyr og udsøgt.
Næh, det var da alt for galt, for sådan en smule hjælp, nej det kunne jeg da ikke tage imod.
You see, otherwise I should pay for take it back with mee to Milano.
Its free, it wont cost you nothing, you have been so kind.
What is your zise?
Jeg forklarede størrelsen.
There is also this!
En lige så fantastisk jakke, denne gang i blå.
I'm not a salesman, I just have been on a great mass in Copenhagen, and I dont want to pay for bringing this jackets with mee home.
Jeg fik hans visitkort, hvor det viste sig, at han var ansat hos Armani og var Manager. Altså i følge kortet!
Jeg betakkede mig endnu engang, og sagde at jeg ikke ville have nogen.
The first one is for free, a gift.
What size is your wife? And your son?
Han havde flere andre i bilen. Jeg har sjældent set så flot tøj.
You should have all this for 3000,00 kr.
Jeg betakkede mig atter.
How much will you pay, then?
Jeg måtte omstændelig endnu en gang forklare ham, at jeg ikke var interesseret.
Til sidst sagde vi farvel og manden kørte.
Nu er spørgsmålene:
Var det tyvekoster han prøvede at sælge?
Var han virkelig ansat hos Armani og havde været på messe i Kbhvn.?
Hvorfor skulle han være nødt til at betale for at få tøjet med hjem til Milano, hans firma måtte da have en returordning, ikke?
Hvorfor var der ikke en GPS i den meget dyre bilmodel, han kørte i?
-
Og efterfølgende: Jeg kunne med et slag være blevet meget velklædt, hvis jeg havde slået til; smuttet hen til en bank og hentet penge.
Ret sjovt ikke?

Verner


Addendum

Efterfølgende kommer jeg også i tanke om, at han gav mig sit visitkort med sit firmanavn og sit eget:

Emporio Armani & Co.
Ciro A. 
Manager

På visitkortet er også et billede af ham, men øverste halvdel af hovedet er skåret væk, så han er svær at genkende!


søndag den 1. april 2018

Tanker ved forårstide!


Er foråret på vej?

Det burde det jo være, men vejret er stadig nærmest iskold vinter (01.04.2018) og her er ikke tale om aprilsnar. Det er vitterlig koldt. Påsken er over os, man ser ikke mange ude, vel nærmest pga. det relativt kolde vejr i disse dage, hein?


Alligevel har der længe været både Erantis og vintergækker og er der stadig. Smukke er disse blomster, som kommer sidst på vinterten, står og pryder vores haver og i skovkanten.


I nærheden af boligen befinder sig en mindre forening, der holder får. Her er lammene for længst født, det er jo årstiden, heldigvis er de varmt påklædt. De er så søde. De skulle selvfølgelig også gerne overleve, så vi senere hen får tilført lam, i forskellige udskæringer. Ahem.

Jeg er sikker på at foråret længere sydpå er godt fremme i modsætning til vore breddegrader. F.eks. i Wien.


Wienerkomponisten Robert Stolz har komponeret musikken til denne genistreg

Im Prater blüh'n wieder die Bäume

Im Prater blüh'n wieder die Bäume
In Sievering grünt schon der Wein
Da kommen die seligen Träume
Es muss wieder Frühlingszeit sein
Im Prater blühn wieder die Bäume
Es leuchtet ihr duftendes Grün
Drum küss, nur küss nicht säume
Denn Frühling ist wieder in Wien

Du finder nemt en udgave på Youtube music!

Jeg selv bliver altid rørt, når jeg hører store stjerner, som f.eks. Eric Kunz, synge denne wienersang, så ikke et øje er tørt. Grunden til, at dette lige bliver indføjet her, er min ven Helmuths bortgang for nylig. Han var en ven tilbage fra ungdommens dage, men blev meget overvægtig, senere syg af det, plus af så meget andet.
Må han hvile i fred!

Men i Sievering tæt på Wien og nævnt i sangen, mødte jeg på en herlig wienertur, sammen med Helmuth, den ene af hans søstre og dennes mand. Vi fik en pragtfuld frokost, og samtale, før turen gik til lufthavnen. Sievering ligner meget den endnu mere berømte Grinzing.
Med Helmuth, den rare, hyggelige mand, har jeg bl.a. været i Wien to gange og i Peking 1 gang.


Da foråret nu lader vente på sig, tror jeg, at jeg tager på en rejse til Azorerne, dér er forår nu!


Verner

torsdag den 15. februar 2018

Farvel til prinsen

Prins Henrik døde lige her den anden dag, lige midt i livet. 
Det var en fest, da vor unge kronprinsesse mødte sit livs kærlighed.
Hele nationen fulgte med under det strålende bryllup. Hvilket eventyr.


Und zu dem Strand, dem weiten, wogenblauen,
werden wir still und langsam niedersteigen,
Stumm werden wir uns in die Augen schauen,
und auf uns sinkt des Glückes stummes
schweigen 


Hans liv blev et eventyr ved mødet med den smukke prinsesse, og det smukke lille land, omkranset af havets bølger.



Pigernes latter og lyse hår
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår
sol over grønne sletter
lykke og lyse nætter.

Prinsen var ikke en almindelig mand, og mange danskere havde det svært med ham, hans ønske om at være konge, hans vin og hans udtalelser, på en lille smule gebrokkent dansk.
Men prinsen var et særdeles intelligent menneske, en personlighed. Bøger, digte og kunst har prinsen produceret, og vin af klasse. Han var bestemt ikke nogen Hr. Hvem som helst.




Prins Henrik har ønsket at blive cremeret, dvs. brændt. Halvdelen af hans aske skal begraves i Slotshaven ved Fredensborg Slot, den anden halvdel skal spredes over havet rundt om Danmark. Den mand elskede vort land!
Hvilke smukke steder, han har valgt. - Tænk, når dagen gryr over havet, starten på en ny dag på jorden.
Eller når solen skinner på alle blomsterne i slotshaven!



But come ye back when summer's in the meadow
Or when the valley's hushed and white with snow
It's i'll be here in sunshine or in shadow
. . . .



- Farvel Henrik. Hvil i fred!


Verner

torsdag den 11. januar 2018

Den fremmede

Jeg sidder i forhallen på Herlev Hospital. Det er anden dag for nogle undersøgelser, der skulle klarlægges, om jeg foruden så mange andre ting, også skulle have en blodprop i højre ben. Efter en forbilledlig indsats af hospitalet, blev det i hvert fald klart, at det ikke var, hvad det drejede sig om. heldigvis. De historier man læser og hører om, hvordan hospitalerne i dette land, ikke yder deres bedste, tager ikke sig af patienterne, er lodret løgn. Det er helt sikkert!
Som jeg sidder der, genfinder jeg småt humøret, muligt det her ikke er rart.
Et kært familiemedlem skulle komme og afhente mig. Så jeg venter, og det vil tage nogen tid.
Som jeg sidder dér ved et bord i forhallen, kommer en mand, lidt yngre end jeg selv, han og sætter sig ved siden af. Han spørger om han må sætte sig. Naturligvis må han det.
Han begynder straks at berette, at han skal til en undersøgelse og samtale om en sandsynlig kræftsygdom. Den fremmede er alene, alene i denne situation, er ikke i balance, hvem ville være det? Han fortæller spredt om forskellige livssituationer, om sit nuværende liv og om angsten for sygdommen. Angsten for fremtiden.
Jeg skal lige indskyde, at jeg store idiot for ganske nylig over for et familiemedlem sagde: ”Store drenge græder ikke”. Forstået på den måde, at mænd ikke skal vise følelser, altså f.eks. græde. Jeg undskylder! Det er meget, meget forkert, for også mænd når grænsen og brister i gråd.
Naturligvis.
Den fremmede havde deltaget i en folkeundersøgelse vedr. kræft, hvor man indsender en prøve på sin fæces, godt pakket ind som brev. Hvis der findes spor af blod i denne prøve, er det helt sikkert et tegn på en kræftsygdom. I hans prøve fandt man blod, han blev indkaldt til undersøgelse, og en polyb blev fundet i hans tarm. Polyben blev sendt til et laboratorium, og han blev indkaldt til øvrig undersøgelse og samtale. Dette sad han nu og afventede, fordi, som han sagde, han kunne bedst lide at værre i god tid.
Under dette og den følgende samtale gik trækninger over hans ansigt. Han havde ligesom ikke talt med nogen om sin situation, var særdeles urolig. Hvad skulle jeg sige til manden? Jeg prøvede at berolige ham, at det måske ikke var så slemt, at mange kræftpatienter bliver hjulpet og slipper godt fra det. At han måtte prøve ikke at se så negativt på sagen. At der må findes positive ting i livet. Han vidste det godt, sagde han. Der var jo hans datter, osv. Han havde ogsaa haft et mellemlederjob hos Røde Kors, tror jeg, det var. Jeg opfordrede ham endnu engang til at falde lidt til ro. Måske prøve at gå til skrifte, da han for øvrigt også var katolik, en trosretning, hvor man kan skrifte, hvilket svarer til at besøge hos en psykolog. Tror jeg. Han skulle tale med familie og venner, sagde jeg.
Nu, efterhånden, var han blevet lidt mere rolig. Han rejste og gik hen til automaten, hvor der var et håndmiddel, man kan bruge, så hænderne bliver helt rene.
Efter dette kom han til bordet igen. Vi trykkede i næven, takkede for samtalen.
Den fremmede forsvandt i forhallen. På vej til sin undersøgelse og samtale.


Verner




mandag den 8. januar 2018

Ønsker ved vintertide!




Vi er nu et godt stykke inde i vinteren. Kulden er kommet. Endnu ikke de store mængder sne, på vores egn i hvert fald, men det skal nok komme, hvis ikke, er vi heldige, set fra mit synspunkt.

Menne!

Til gengæld er vejret lige de sidste dag fantastisk flot – og koldt, med knaldende solskin og den flotteste blå himmel.
Hvad kan man så forlange mere.
Næh, det er jo sandt nok, så det gælder blot om at komme ud og gå en lang tur, medens solen er højt på himlen.
Bare gå i den pt. filtrosne natur, og betragte dyrelivet, især de mange fugle, der søger føde.
Man kan sagtens ønske sig langt bort sådan en vinterdag, og danskerne rejser. Blot skal man langt bort, før vejret bliver tålelig med masser af varme og sol - på denne årstid. Så derfor venter vi her i huset til april med en længere tur, i håb om både en stor naturoplevelse, og at kunne opleve det ny forår; Altings genfødsel; den ny start på livet.
I mellemtiden ikke alene må, men også skal vi slappe af og suge naturens skønhed til os.
De fleste af os håber på et meget bedre 2018, og helst uden alt for mange store konflikter og modsætninger, og da slet ikke i vores del af verden!


Verner





fredag den 22. december 2017

Jul 2017


Flæskesteg - yndet spise til jul i de danske hjem!

Kære læsere

Julen er atter nær. 2017 blev et tumultarisk år med mange internationale problemer. Det er ikke mere så nemt at kommentere alle disse mange problemer, fordi, synes jeg, alt flyder. Mange farer lurer på os, på EU og Europa i almindelighed. Man ved knapt længere, om vi er købt eller solgt. Ligesom man har besluttet sig til rigtig at tage bladet fra munden, for at give udvalgte personer, politikere mv. ren besked, er situationen ændret, og det bliver helt håbløst.
Eksempelvis har det været rigtig underholdende at følge, hvorledes den blå blok i Folketinget er kommet af sted med ingenting. Et af regeringspartierne, LA, har blandt flere andre lavet kuk i foretagenet og afsløret en rystende svag og usikker regering. Det skulle ikke være muligt for det danske folk, at måtte lade sig nøjes med dette sammenrend af en regering.
Dette var blot et enkelt eksempel, der er utallige andre. Alt flyder.
I skrivende stund håber jeg på et langt bedre 2018, end det snart hedengangne 2017.


Med disse ord ønsker jeg en rigtig 

Glædelig jul



Verner  

torsdag den 26. oktober 2017

Flamenco i Madrid






Ved et besøg i Madrid for nylig, sammen med venner, var der mange muligheder for oplevelser for en tilrejsende turist, ting, som vi med garanti ikke har herhjemme; en grund til at rejse! I videste forstand er Iberia (Den Iberiske Halvø) lige stedet at rejse hen. Landene på den store halvø er meget forskelligartede fra vores verden, det gælder både geografi, mennesker, sprog, mad, vin, litteratur, arkitektur etc., etc.
Et af de mest fængslende ting er Flamenco. Oprindelig opstået blandt Andalusiens romaer. Musikken har stærke islæt af elementer fra Orienten og Indien, siger altså de kloge. Meget fremmedartet er det ihvertfald. Der findes også stilarter indenfor Flamenco.
Men – en turist skal passe på ikke at købe adgang, til det jeg selv ville kalde et turistteaterstykke, hvor de udøvende har usandsynligt flotte dragter på, foruden at levere et show tilpasset turistens opfattelse af Flamenco.
Det er meget bedre at finde et lille ydmygt teater, hvor den Flamenco, der leveres er oprindelig i stil og udtryk. Det er lykkedes mig både i Sevilla i Andalusien og også her i Madrid. Og så sker der noget. Til den fulde forståelse af Flamenco, hvis det ønskes, bliver det nødvendigt at frekventere bøger om emnet, eller prøve at få en guide til at indføre én i sagerne.
Men mindre kan naturligvis gøre det.






På det lille ydmyge teater i Madrid var der én guitarist, to klappere, en mandlig danser og en kvindelig danser. Og så tog festlighederne fart. Mens musikeren spillede og de to klappere leverede baggrund for danserne, skabte disse en fantastisk dans, sikkert efter alle kunstens regler, hvoraf der er mange.

Dans med hæleklap og stampen i gulvet under infernalsk larm, og en hvirvlende, rytmisk dans, meget fantastisk og vedholdende. Inciterende. Seancen virker som ur-dans og ur-musik, fra en anden tid, et andet sted. Råt og upoleret. Her er ikke tale om skøndans, men om en vild form for dans; stammens oprindelige rituelle danse.
I guitarmusikken, der fulgte danserne, var der i hvert fald denne aften tydelige islæt af maurisk musik. Samtidig virker det, som danserne og de øvrige deltagere bliver høje på udøvelsen af deres kunst. Det er meget utroligt det hele.






Det er Flamenco – det er råt. Det er ikke engang fra Verden af i går, det er noget meget mere oprindeligt. Det er en rejse langt tilbage i tiden! En kæmpe oplevelse.



Verner











































mandag den 5. juni 2017

Terror

Aarhus - Danmark
I Aarhus har politiet foretaget op mod 100 anholdelser forskellige steder i Aarhus Vest.
Politiets massive indsats er et udtryk for en bevidst strategi for at undgå bandekonflikter i Aarhus.
    Vi vil hverken have Loyal To Familia eller andre bander i Aarhus Vest, hvor der bor tusindvis af fredelige mennesker. Det store fredelige flertal skal ikke risikere at blive fanget i en krydsild mellem to kriminelle grupperinger. Det vil vi simpelthen ikke acceptere, og derfor går vi så offensiv til værks, sagde vicepolitiinspektør René Raffo søndag.
    De anholdte er løsladt igen, og vil blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Vi skal være glade for politiets årvågenhed, der vil bidrage til øget kontrol med bl.a. en perverteret bande voldsromantikere, som Loyal To Familia. Hvad i alverden bilder sådan en samling afstumpede individer sig ind? De skal stoppes!

London – England
Her gik det fra slemt til værre. Alle tror jeg har hørt og set referater i tv og i dagspressen om voldsorgiet foretaget af afsindige muslimer. Syv civile dræbt og ca. 50 sårede, heriblandt flere meget hårdt. Et civiliseret samfund, som det engelske, kan naturligvis ikke sidde sådan en ting overhørig, og der vil finde forskellige stramninger sted rent forebyggelsesmæssigt.
Hvad der får unge muslimske mænd til at foretage dette, efter selv at have fundet et nyt land, et nyt sted at leve, hvor man er forskånet for krig, ødelæggelse, forfølgelse, hvor man kan leve et stille og roligt liv i sin families favn, får stå hen i det uvisse.
Engelske sikkerhedsstyrker skød og dræbte de tre gerningsmænd efter blot otte minutter fra voldsorgiets start. De blev dræbt med 50 skud, og har måske oplevet, da de mistede livet, at der ingen Allah var, at alt havde været et blændværk?
Jeg håber det.
Muslimer, der foretager sig sådanne ting skal også stoppes. Med alle midler. 
Efterfølgende oplever man endnu en gang, at det muslimske samfund i England ikke tager afstand fra attentatet og dets udøvere. Man oplever det ikke!

Verner


Addendum:
Så ser jeg her til morgen billeder fra London, hvor hvidklædte muslimer nedlægger kranse og blomster på det uheldsvangre sted, hvor de gale slog til. Jeg trækker mine tidligere ord tilbage, med en stor undskyldning!