Vi er nu et
godt stykke inde i vinteren. Kulden er kommet. Endnu ikke de store
mængder sne, på vores egn i hvert fald, men det skal nok komme,
hvis ikke, er vi heldige, set fra mit synspunkt.
Menne!
Til gengæld
er vejret lige de sidste dag fantastisk flot – og koldt, med
knaldende solskin og den flotteste blå himmel.
Hvad kan man
så forlange mere.
Næh, det er
jo sandt nok, så det gælder blot om at komme ud og gå en lang tur,
medens solen er højt på himlen.
Bare gå i
den pt. filtrosne natur, og betragte dyrelivet, især de mange fugle,
der søger føde.
Man kan
sagtens ønske sig langt bort sådan en vinterdag, og danskerne
rejser. Blot skal man langt bort, før vejret bliver tålelig med
masser af varme og sol - på denne årstid. Så derfor venter vi her
i huset til april med en længere tur, i håb om både en stor
naturoplevelse, og at kunne opleve det ny forår; Altings
genfødsel; den ny start på livet.
I
mellemtiden ikke alene må, men også skal vi slappe af og suge
naturens skønhed til os.
De fleste af
os håber på et meget bedre 2018, og helst uden alt for mange store
konflikter og modsætninger, og da slet ikke i vores del af verden!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar