Bohemian Rhapsodi

Queen

Ny film om Freddie Mercury og popgruppen Queen har lige haft premiere. Meget seværdig film, men allerede udsat for en del kritik. Alle ville have lavet den anderledes. Fint, for så ved man, at den ikke rammer totalt ved siden af. I øvrigt er det snart mange år siden, at gruppen Queen og deres legendariske forsanger Freddie Mercury huserede. Nogle af dem kan tænkes at leve endnu, ikke Mercury, der for længst er afdød. Han døde af den frygtede sygdom AIDS. Hvilken tragisk skæbne, men det gjorde man i de dage, hvor sygdommen endnu var relativt ukendt.

Freddie Mercury

Og vist kan man klandre filmen for forskellige ting, men ihverttfald er den meget underholdende - og lydsiden? Jeg havde helt glemt, hvor gode Queen og Mercury egentlig var. Det er ikke en koncertfilm, men en skildring af episoder af især Mercurys liv. Han spilles af den amerikanske skuespiller Rami Malek, som, skal det siges, er superfin i rollen.  

Jeg selv sad og savnede en hel del af deres ikoniske numre, men mod slutningen kommer så en genskabelse, hvordan man ellers har lavet den, af koncerten på Wembley; Live Aid. Det er helt forrygende og skuespillerne, der gestalter Queen og Mercury går til stålet, som for øvrigt deres forbilleder også gjorde i sin tid. Det er næsten mageløst. Foran et gigantisk publikum leverer gruppen kanonmusik og -sang.

Rami Malek

Du godeste hvor var det godt. Hvilken musik, og så var der kul på! Der findes ikke noget lignende i dag, efter min mening i hvert fald! Nu har vi blot film og lydoptagelser af dem.

Verner

Omkring Mahler

Mahlers ottende symfoni blev spillet ved åbningen af sæsonens torsdagskoncerter, dirigeret af orkestrets chefdirigent Fabio Luiso. Opførelsen får super anmeldelser, jeg selv var ikke til stede. Jeg har tidligere overværet kæmpesymfonien i det gamle Radiohus i Rosenørns Allé.

Jeg har hørt Mahler i lange baner, som de fleste koncertgængere i dag. Mahler er meget spillet.

Mahler selv, en berømt operachef, komponist og dirigent i sin tid, ledede uropførelsen i München 12. september 1910 med 1030 medvirkende. Symfonien har også på et tidspunkt været opført med 2000 musikere og sangere.

Ved torsdagskoncerten forleden var der 300 medvirkende (orkester, flere kor og sangsolister. Kæmpeværk altså!

De sidste 50 – 75 år er Mahler meget spillet, hans musik passer til det moderne, splittede menneskes psyke, skulle jeg tro.

Men alt efter hvor man er i sin egen tilgang til klassisk musik, har man egne favoritter, og der er uendeligt meget at vælge imellem.

Mahler malet af Max Oppenheimer

Mahler var som sagt komponist, operachef på Wiener Staatsoper og dirigent og en fabel som sådan. Har man chefposten som operachef på Wiener Staatsoper har man også adgang til at dirigere de berømte Wiener Philharmoniker, hvad Mahler naturligvis også gjorde. Der findes billeder af ham dirigerende Wiener Philharmoniker, billeder, der i sagens natur var oliemalerier.

Obere Belvedere

Ved mine besøg i Wien har jeg hver gang besøgt det berømte slot Obere Belvedere beliggende næsten i det indre Wien. Det er altid et besøg værd. Den ene gang kommer jeg op af trappen, for at gense Gustav Klimts Der Kuess, men i rummet før hans berømte billede, ser man så et kæmpe billede af Gustav Mahler dirigerende, hvad der må have været Philharmonikerne. Det var et formidabelt billede af dirigenten tumlende orkestret. Jeg har aldrig glemt billedet, men kan ikke finde det på internettet. Jeg missede at se efter malerens navn, da jeg stod over for hans billede! Pokkers!

Ved næste besøg nogle år senere, var der naturligvis udstillet andre fabelagtige billeder. 

- So ist das Leben! 

Oliemaleriet, der her er vist var ikke det omtalte værk!

Verner

Nabucco

Opsætning af Nabucco i Verona

Nabucco er Guiseppe Verdis tredje opera, der blev uropført i Milano i 1842. Operaen blev en kæmpe succes. Det berømte fangekor blev en slags national slagsang, for det dengang dybt splittede og undertrykte Italien. En stor del af Norditalien var besat af det østrigske kejserrige. Italienerne forstod øjeblikkeligt operaen med sin handling om de landsforviste og tilfangetagne jøder i Babylon.

Verdi selv blev efterhånden en national samlingsskikkelse ligesom Alessandro Manzoni, forfatter, digter og humanist. Til minde om Manzoni skrev Verdi senere sit kolossalt berømte Requiem. Ingen læser i dag Manzoni!

Men her i operaen Nabucco (Nebukaneser) har vi en handling, der baserer sig på historiske begivenheder og fortællinger i Det Gamle Testamente, skulle jeg tro. Først meget senere i karrieren blev Verdi så også en stor komponist. Al ting tager sin tid, men, mellem de største blev han, og i dag, sådan lige pt., er Verdi den mest spillede operakomponist. Der er et mulehår ned til Wagner og Mozart.

Selve handlingen basere sig på kejseren af Babylons, Nabuccos, sejr over jøderne, nedrivning af deres tempel, og deres tvungne eksil i Babylon. Senere slipper de fri og kan vende hjem. Alt iflg. de tidligere nævnte forlæg.

Opsætning af Nabucco i Beijing

Metropolitan Opera New York

Nabucco

I den fortløbende serie af filmede operaer fra The Met vistes så i går i Opera Bio en opsætning fra The Met. Som altid er det musikalske niveau forrygende højt. Her er ikke noget at komme efter. En stjernerække af super sangere/skuespillere anført af selveste Placido Domingo. At han synger endnu på topplan er fast utroligt. James Levine dirigerede, han på absolut det sidste af en ufattelig karriere. Der var dømt succes. De to kvindelige hovedpersoner var meget overvægtige. Hvis kvinder så sådan ud for 2600 år siden, siger jeg bare; tak skæbne.

Det var en stor forestilling, Over there.

Refleksion

Her er spørgsmålet; Hvad er det egentlig kunst skal kunne, skal give os, hvis det skal have en værdi, skal kunne bruges til noget?

Det skal flytte på vores opfattelse af os selv, vores liv, hvad der sker for os i vores liv, hvordan vi udtrykker os, hvad der bevæger os, rører os, vedkommer os, og hvad vi burde være og sluttelig er som mennesker.

Musik f.eks. er en kunstart med uhyre mange facetter. Det fører virkelig langt at forklare dem alle sammen. Men i hvert fald skal det på en eller anden måde bevæge os. Mindst, altså.

Eksempel. Og det er kun et enkelt eksempel, jeg her nævner, oplevet i tv.

Arenaen i Verona

Inspector Morse

I den tidligere så ofte viste tv-serie Inspector Morse vistes for nylig et tidligere afsnit om Wagnerelskeren Morse. Han har ikke altid held med damerne. Men her i dette afsnit, er Morse blevet forelsket i en italiensk soprano, som til alt uheld lige før sit store comeback, som operasangerinde er blevet anklaget for mord! Morse og sopranen forelsker sig i hinanden, og Morse får travlt med at få sin elskede frikendt. Det lykkes lige før hendes comeback.

Dagen oprinder, hendes comeback foregår i Arenaen i Verona, kæmpe arena fra romertiden, enestående akustik. Jeg har selv været der. Masserne ankommer, der er plads til 25.000 tilskuere. Mørket falder på. Forestillingen begynder. Morse's elskede kommer på scenen og synger en arie af Bellini eller Donizetti, jeg ved for en gangs skyld ikke hvad, det er himmelråbende smukt. Damen synger ufattelig smukt, med enestående intonation, frasering, tekstudtale, det er så smukt, at det næsten ikke er til at bære. 
Oppe i mørket, langt ude i arenaen sidder Morse og han assistent. I nærbillede ser vi Morse. Ved synet af hans elskede og den superbe musik, løber en tåre langsomt ned ad kinden på Morse.

Det er skønhedstilbedelse - så det batter!

Det er hvad kunst / musik kan!

Verner

Arken

Arken

For tiden vises på Kunstmuseet Arken i Ishøj, lige syd for København, en maleriudstilling af den biografaktuelle maler Gerda Wegener. Det er interessant, hvordan en kunstner lige pludselig bliver aktuel. Som grebet lige ud af luften, eller hvad?

Men i hvert fald var Gerda Wegener og hendes mands liv ganske usædvanligt. Han blev det første menneske, der fik foretaget en kønsskifteoperation. Det var hans eneste udvej for at komme videre fra et liv som mand, som han ikke kunne holde ud, for at blive kvinde. Støttet af Gerda. Han kaldte sig for Lili Elbe. Han døde efterfølgende af komplikationer efter en operation.

Men udstillingen på Arken er yderst seværdig. Gerda Wegeners billeder, malerier, akvareller, tegninger og reklamer, er fremstillet af en meget fin maler. Motiverne er som oftest skildringer af kvinder og deres liv. Mange af kunstværkerne er af stærk sensuel karakter, pikante og i nogle tilfælde seksuelle.

Gerda var optaget af kvinder.

Det er værd at se udstillingen, den er strålende ligesom kunstneren.

Interessant nok er der også nogle få billeder af Einar, mens han kaldte sig sådan. Han var en særdeles fin landskabsmaler.

Udstillingen føjer sig til en række af andre fremragende udstillinger på Arken.

Billedet er malet af Gerda Wegener

Verner

Hvorfor skal det være (så) kedeligt?

Det skal det så sandelig heller ikke iflg. Friedensreich Hundertwasser!

Friedensreich Hundertwasser, egl. Friedrich Stowasser, 1928-2000, østrigsk maler og grafiker. Hundertwasser arbejdede siden sit gennembrud i 1950'erne med stærke farver, tætte linjeforløb, spiral- og celleformede mønstre, der viderefører træk fra Gustav Klimts malerier Hans poetiske billedunivers, der blander figuration og abstraktion, er også inspireret af Paul Klee.  Mennesker i storbyen, huse, vinduer og gadeforløb skildres i overensstemmelse med hans visioner om et tættere forhold mellem kunstnerisk skaben, natur og samfund.

I 1977 fik han til opgave at realisere sine idéer om en menneskelig og økologisk arkitektur, og resultatet blev Hundertwasser-huset (1983-86), et farvestrålende socialt boligbyggeri i Wien.

I 1991 åbnede i Wien et museum for hans værker, Kunst Haus Wien, udformet af ham selv som en ombygning af et ældre hus. Hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og på Louisiana.

I disse dage kan man se en udstilling af kunstneren Friedensreich Hundertwasser på Arken i Ishøj syd for København. Sådan en udstilling bør man se, hvis man er kunstinteresseret, og hvis man absolut ikke er til en kortere rejse til Wien, hvor der findes et museum for Hundertwassers kunst; Kunst Haus Wien.

Og lige akkurat dét kan anbefales - lige i den grad!

Hundertwassers kirke; Hundertwasser Kirche, Bärnbach, Steiermark 

Udstillingen på Arken er meget flot og bliver forhåbentlig besøgt af mange. Hundertwassers billeder er stærkt illustrative med mange farver. En fornøjelse for øjet. Og så er der lige de mange bygninger han har tegnet - og fået opført - i hvert fald nogle af dem. De er helt specielle og ligner ikke anden arkitektur.

Hundertwasser har også plæderet for en helt anden måde at leve og bo på. Bl.a. anbefaler han brændenælder, som der er mange af, de er helt gratis, og man kan lave suppe på dem!

Brændenældesuppe!

Forestil dig en gang, at du spiser brændenældesuppe.

Kedelig var han ikke!

Man kan forøvrigt læse sig gennem (også) denne udstilling - og få alt at vide. Alt simpelthen!

Når man så står dér på et museum langt syd for København, en tidlig tirsdag morgen, regnen vælter ned udenfor, og nu, nu skal man se en flot og spændende udstilling, så er der adskillige skoleklasser, de fleste bestående af mindre børn, der skal opleve og undervises, af i de fleste tilfælde lærerinder. De taler og taler, børnene lytter høfligst, siddende på gulvet! De små pus. Vist skal de lære og opleve. I håb om en bedre forståelse for kunst og kunstværker og disses vigtighed og indflydelse på vores allesammens hverdag.

Ikke?

-     De (stakkels) små pus!

Verner