tirsdag den 26. november 2013

Det går fra slemt til værre!

Assad
En humanitær katastrofe!
Borgerkrigen i Syrien har foreløbigt "kostet" 2.000.000 flygtninge, som nabolandene nu modtager, mere eller mindre godt naturligvis. En del af dem finder også vej til det nærliggende Europa. Men disse flygtninge er måske i mange tilfælde faktisk ”heldige”. Værre er det med de uendeligt mange tilbageblevne, der ifølge aviser, tv, internet etc., etc., nu betaler prisen for borgerkrigen.
Flygtninge, for hvem det er lykkedes at passere grænsen til et naboland, f.eks. Tyrkiet, fortæller om florerende tilfælde af polio, mæslinger, tuberkulose, tyfus, leverbetændelse, rabies og meget mere.  
De mange alvorligt syge får ingen medicin eller lægehjælp, Læger og sygeplejersker er døde eller flygtet. Hospitalerne står tomme, forurenede. De syge dør. Børnedødeligheden er vokset fra 15 til 100 per 1.000 fødte børn. Også mødredødeligheden er eksploderet. Der er ikke hjælp at hente. Før den fatale borgerkrig brød ud, havde Syrien et førsteklasses sundhedssystem på højde med europæiske lande.
Syriens præsident Bashar al-Assad opretholder magten med hjælp og støtte fra Rusland og Kina. De europæiske lande og USA griber ikke ind. Det ville betyde endnu en kæmpekrig i det mellemøstlige galehus, en krig med uvist udfald.
Den humanitære katastrofe fuldbyrdes nu!

Imedens alt dette foregår, har den danske offentlighed været optaget af, om det nu ville lykkes for en tidligere, berømt fodboldspiller, at kvalificere sig til finalen i Vild med Dans, et stærkt underlødigt tv-program.

Du skal ikke spørge, hvordan det er muligt, for hvad skal man svare?


Her danser Simonsen i Vild med Dans.
- Nej, nej! Simonsen er naturligvis fuldstændig uden skyld i situationen i Syrien!


Verner

lørdag den 9. november 2013

Spansk kulturarv

Drama

Det spanske senat har i denne uge godkendt en lov, der beskytter den blodige, gamle tradition, som en del af ”den nationale kulturarv”. Der er nu lagt op til endnu en runde med voldsomt verbalt fægteri.
Ifølge regeringen og partiet PP, der har absolut flertal i det spanske parlament, vil den ny lov nemlig tvinge regioner, som har afskaffet tyrefægtning, til at genindføre det, der iflg. loven er en vigtig del af kulturen i Spanien!
Tyrefægtning er i dag forbudt på De Kanariske Øer og i Catalonien.
Det ses ikke som vældig smart af regeringen at gennemtrumfe loven. Det er det ikke, da man indenfor det næste års tid står over for en afstemning om Cataloniens fremtidige selvstændighed. Det ny lovforslag hælder blot mere brændstof på bålet. 


Tyrefægter arenaen i Barcelona.
Skal der fremover IGEN vises tyrefægtning her?

Catalonien blev aldrig rigtigt en homogen del af Spanien. Man har bevaret et vist selvstyre, sit gamle sprog, etc., etc. Man er catalonier ikke spanier. Sproget skulle efter sigende være let at lære, blot man kan lidt oldfransk i forvejen!
Rigtige kendere af Spanien gør opmærksom på, at Spanien, i modsætning til Frankrig, aldrig er blevet en helstat.


Særdeles farlig kunstart!

Men tyrefægtningen. Er det så en kunstart? Det er op til hver enkelt at tage stilling for eller imod. I hvert fald er det en tradition, der rækker et stykke tid tilbage. En del forfattere har skrevet om dette bemærkelsesværdige skuespil, deriblandt Hemingway. Mange spaniere synes om det maleriske show.
- Næppe tyrene!

Hvis man leder ude til højre i blog arkivet, vil man kunne finde to tidligere indlæg vedr. tyrefægtning (20.maj 2010 og 22.maj 2012).



Verner

mandag den 4. november 2013

Oh, Danmark!

Rudbøl Sø

For nylig besøgte jeg rigets yderste forpost; Sønderjylland. Nærmere betegnet Broager. Det er en rejse, der tager 3½ time. Tre og en halv time. Kun. Jeg tog toget frem og tilbage. Det medfører tid til at læse, snakke med andre passagerer eller blot kigge ud af vinduet, alt medens man kører af sted.
Og her må det siges; Danmark er trods sin lidenhed både et smukt land og afvekslende. Det var efterår derude, løvfaldet var i fuld gang, men hovedindtrykket var stadig grønt. Marker, skov og levende hegn vekslede med små stationsbyer og større købstæder. Danskere på min alder har set deres land adskillige gange, ville jeg tro, men personligt bliver jeg ikke træt af synet af det lille smukke kongerige. Slet ikke.
Højbroen ved Storebælt er et flot syn med bæltet nedenunder. Land og hav veksler. Ved Lillebælt kører man over den nyeste bro, medens der er et fint udsyn til den gamle. Jo, det er et smukt lille land.
På tilbageturen på vej over Fyn var det lige før man følte sig hensat til det Vilde Vest, for lige ude på marken gik en samling Bisoner, voksne individer og kalve. Sælsomt syn.
Næh, der var hverken indianere eller cowboys til stede her.


Bøfler på Ditlevsdal (Fyn)
Europas største bisonfarm!


 Verner

søndag den 3. november 2013

Tjajkovski; Eugen Onegin

Valeri Gergiev

Iflg. dirigenten Valeri Gergiev blev han, og de andre håbefulde poder, i sin barndom hjemme i Sovjet nærmest tvangsfodret med Pushkins versroman Eugen Onegin (Jevgenij Onegin). Som musiker kender han også Tjajkovskis opera over denne roman. Denne mesterlige operamusik er i den grad lyrisk / melodiøs / romantisk, meget yndet og spillet. Handlingen om den rastløse, utilpassede Onegin, der keder sig og forårsager ulykker er mesterligt set. Det lykkedes Onegin, at afvise et frieri fra en ganske ung, smuk og dødeligt forelsket kvinde (Tatiana), slå sin bedste ven ihjel (Lenski), i en duel fremprovokeret af Onegin selv, for sluttelig at opsøge Tatiana år senere, fortælle om sin nyfundne, store og altfortærende kærlighed til hende, for nu selv at opleve en afvisning, der er lige så forfærdelig, som den han udsatte Tatiana for i sin tid. Det er historien om den helt store kærlighed, som misses af de to elskende. Stærkt russisk drama.

Metropolitan Opera
Blandt (MET's) Metropolitan Operas filmede forestillinger, vist i Operabio, er denne sæson også Eugen Onegin. Mesterlig iscenesat, meget russisk. Det er som at være på landet tæt på Skt. Petersborg, hvor handlingen foregår.
Valeri Gergiev dirigerer MET’s pragtfulde orkester, så musikken sidder lige i skabet. Hovedrollerne som Tatiana, Onegin og Lenski bliver sunget og spillet fremragende af Anna Netrebko, Mariusz Kwiecien og Piotr Beczala.


Beczala (tv) og Kwiecien (th)

Netrebko
Jo, hun har været yngre og slankere,
dog stadig meget smuk, og

formidabelt syngende! 















Verner

fredag den 1. november 2013

18. april 1864

Dybbøl Mølle, som den ser ud i dag


Det er ikke mere end en uge siden, jeg var i Sønderjylland, nærmere betegnet Broager, og i den forbindelse kørte forbi Dybbøl Mølle to gange. Møllen, som er et nationalt klenodie, er smukt renoveret af A.P.Møller-fonden og fremstår i dag så flot som ingensinde tidligere.
Om ikke ret længe er der premiere på en tv-serie basseret på Tom Buk-Swientys bog om 18. april 1864: Slagtebænk Dybbøl. Jeg vil gerne anbefale læsningen af denne bog, selvom jeg kun lige er begyndt på den, fordi det er et must at kende den historiske baggrund for, at Danmark blev forvandlet fra helstat til miniputstat.
Det er uhyggelig læsning, hvor man får indblik i, hvordan krig er et menneskeskabt helvede på jord. Bogstaveligt talt. Det er i den grad horror. Og det er kun læsning. Soldaterne og civilbefolkningen stod det igennem, døde som fluer.
Tusindvis danske og tyske soldater måtte lade livet, forårsaget af lederes svigt, uforstand og dumhed. Det gælder både officerer, kongelige og en hel nations storhedsvanvid.

Soldaterne gik i døden. Landet blev udsat for et næsten totalt sammenbrud. Intet af dette havde ret beset været nødvendigt.
Læsningen af denne bog er en næsten ubærlig oplevelse!



Møllen efter slaget 18. april 1864

Verner