Dybbøl Mølle, som den ser ud i dag |
Det er ikke mere end en uge siden, jeg var i
Sønderjylland, nærmere betegnet Broager, og i den forbindelse kørte forbi
Dybbøl Mølle to gange. Møllen, som er et nationalt klenodie, er smukt renoveret
af A.P.Møller-fonden og fremstår i dag så flot som ingensinde tidligere.
Om
ikke ret længe er der premiere på en tv-serie basseret på Tom Buk-Swientys bog
om 18. april 1864: Slagtebænk Dybbøl. Jeg vil gerne anbefale læsningen
af denne bog, selvom jeg kun lige er begyndt på den, fordi det er et must
at kende den historiske baggrund for, at Danmark blev forvandlet fra helstat
til miniputstat.
Det
er uhyggelig læsning, hvor man får indblik i, hvordan krig er et menneskeskabt helvede på
jord. Bogstaveligt talt. Det er i den grad horror. Og det er kun læsning. Soldaterne og civilbefolkningen stod det igennem, døde som fluer.
Tusindvis
danske og tyske soldater måtte lade livet, forårsaget af lederes svigt, uforstand
og dumhed. Det gælder både officerer, kongelige og en hel nations storhedsvanvid.
Soldaterne
gik i døden. Landet blev udsat for et næsten totalt sammenbrud. Intet af dette havde
ret beset været nødvendigt.
Læsningen af denne bog er en næsten ubærlig oplevelse!
Møllen efter slaget 18. april 1864 |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar