mandag den 18. januar 2016

Längtan till Sverige?

Det var den fhv. svensk statsminister John Fredrik Reinfeldt, der under indtryk af den enormt store flygtninge- og migrations bølge udtalte: ”Vi har masser af plads til flygtninge. Når jeg flyver henover Sverige, ser jeg kæmpestore folketomme områder, mark og skov, Sverige kan tage utallige.” 
Og i starten var der heller ingen grænser for indvandringen hinsidan. Senere har piben naturligvis fået en anden lyd, og de samme grænser er nu lukket, eller rettere, der er indført grænsekontrol. Hr. Reinfeldts tid som statsminister er allerede forbi. Det bliver han nok aldrig mere.
I gårdagens udgave af den danske avis Politiken bringes adskillige sider om flygtninge- og migrations-situationen i Sverige, og her får hr. og fru menigmand lov til at komme til orde med deres angst for situationen, og frygt for hvad der sker i deres land med alle de nys tilkomne. Og er der noget at sige til det, for i Sverige har ytringsfriheden været ikke eksisterende vedr. dette? Man har simpelthen knægtet befolkningen, fået dem til at tie.
Det er ikke muligt, skal heller ikke være det, at jeg her kan bringe hele det store stofområde fra avisen, men her fik svenskerne så lov til at ytre sig, heldigvis.

Kikki Toivola. Enlig mor:
”Om ti år findes Sverige ikke – ikke hvis flygtningene bliver ved med at strømme ind (…) De får alt på et sølvfad. Jeg er enlig mor, og jeg får ikke engang så mange ressourcer som dem. De får et paradis her, men de er ikke taknemmelige”.

Eller

Tobias Andersson, 19 år. Formand for Sverigedemokratisk Ungdom.
”Forsøget på et multikulturelt samfund er allerede mislykket. Vi har i dag 55 indvandrertætte områder med multietnicitet. Her har politiet slet ingen kontrol, og det er kriminelle, der styrer områderne. Det fungerer ikke, og i stedet er der kommet forringelser på skolerne og i sundhedssektoren. Kriminaliteten er øget, og folk føler sig mindre trygge”.

Og dette var blot to (2) svenskeres frygt og utilfredshed med tingenes tilstand! De ser deres nation gå i spåner, blive ødelagt. I mellemtiden fortsætter attentaterne på flygtningecentre, hvilket er en af de forfærdelige følger af den utilladeligt, grænseløse masseindvandring.




Når vi så er ved det, er der en lignende situation i Tyskland, hvor en politiker ved ubetænksomme udtalelser, vedr. hvor mange flygtninge man kunne modtage, stort set fik startet miseren. Die Ûbermutter Angela Merkel (Bundeskansler). Ret beset burde det koste hende jobbet.


Vi har slet ikke talt om Danmark.




John Fredrik Reinfeldt


Verner