Im Frühling

Det lille billede er af Sjatoslav Richter fra klippet på Youtube.

Ved et tilfælde finder jeg filmklippet på nettet (Youtube) en optagelse fra 1978. Selve filmstrimlen viser en yngre mandsperson, stående, og en gammel gubbe ved klaveret. De to verdensberømtheder ser ikke ud af meget, bare to almindelige mennesker, barytonen Fischer Dieskau og pianisten Sjatoslav Richter. Større berømmelse kan man ikke opnå. Det er i og for sig ganske ligegyldigt, indtil man hører dem folde sig ud i Gottlob Ernst Schulze og Franz Schuberts Im frühling. Her er der dømt eventyr. Schubert selv ville have fældet en tåre. Han, som aldrig fik medgang i livet og stort set fik en kummerlig tilværelse, har vel sagtens aldrig hørt et sådant ultimativt bud på den underskønne lied, en ud af ca. 600 fra hans hånd. Fortolkningen er oprørende god og kan vel næppe overgåes. Ren poesi.


Du finder den på:
youtube.com
Dietrich Fischer-Dieskau sings Schuberts Im Frühling

Her kommer den tyske tekst, engelsk tekst findes også på nettet (prøv at google). Rigtig god fornøjelse.

Verner

Im Frühling

Still sitz' ich an des Hügels Hang,

der Himmel ist so klar,

das Lüftchen spielt im grünen Tal.

Wo ich beim ersten Frühlingsstrahl

einst, ach so glücklich war.

Wo ich an ihrer Seite ging

so traulich und so nah,

und tief im dunklen Felsenquell

den schönen Himmel blau und hell

und sie im Himmel sah.

Sieh, wie der bunte Frühling schön

aus Knosp' und Blüte blickt!

Nicht alle Blüten sind mir gleich,

am liebsten pflückt ich von dem Zweig,

von welchem sie gepflückt!

Denn alles ist wie damals noch,

die Blumen, das Gefild;

die Sonne scheint nicht minder hell,

nicht minder freundlich schwimmt im Quell

das blaue Himmelsbild.

Es wandeln nur sich Will und Wahn,

es wechseln Lust und Streit,

vorüber flieht der Liebe Glück,

und nur die Liebe bleibt zurück,

die Lieb und ach, das Leid.

O wär ich doch ein Vöglein nur

dort an dem Wiesenhang

dann blieb ich auf den Zweigen hier,

und säng ein süßes Lied von ihr,

den ganzen Sommer lang.

Jeg ser de bøgelyse Øer

Dronning Margrethe
som Thomas Kluge ser hende!

Der går hun så den gamle dame, hun er et stort smil i det seneste afsnit af tv-programmerne om kongefamilien. Det er et gensyn med mange smukke steder, landet over, hvorfra hun har så mange minder, og i utallige flashbacks ser man filmklip fra barndommen, med forældre og søskende.
Forrest dog det smukke, smukke land, der lyser i solen. Danmark. Et land der ikke er større, end indbyggere på Dronningens alder har set det på kryds og tværs.

Jeg ser de bøgelyse Øer
ud over Havet spredt,
saa skært og skønt i Solen,
som aldrig jeg har set.
Jeg ved det, som de ligger der,
Saa er der kun saa kort,
Fra Grænse og til Grænse,
Men dette Land er vort.

Hun så glad ud. Det har været et godt liv, trods det umanerligt utaknemmelige job. Tidligt i barndommen var hun klar over, at hun var anderledes, hendes liv var prædestineret til et liv som dronning. Uafvendeligt var det. Hun tog opgaven på sig, og bedre har vel ingen kunnet klare dette, end netop Dronning Margrethe.
De mange tv-klip, af kongefamilien sammen med deres tre små døtre, stod meget fint i billedet. Et forbillede for nationen.

Men enig med Dronningen om faderens, gemalens og hendes egne kunstneriske kvaliteter bliver jeg næppe.

Verner

Forår

Lige nu. En af disse smukke forårsdage, masser af sol, blå himmel, men iskoldt i skyggen. Det nordiske forår. Bare det, at foråret er kommet. Alt begynder forfra nu, hele naturen står på spring. En dag beregnet til en ganske vist iskold sejltur på fjorden, vandretur i skoven eller hvad som helst, bare det er udenfor i solen. Og alle forventningerne til et langstrakt forår og lang varm sommer er intakt. Det slår ikke fejl. Nu er det forår.

　
Ludwig Uhland

- musik: Franz Schubert

Frühlingsglaube

Die linden Lüfte sind erwacht,

Sie säuseln und weben Tag und Nacht,

Sie schaffen an allen Enden.

O frischer Duft, o neuer Klang!

Nun, armes Herze, sei nicht bang!

Nun muß sich alles, alles wenden. 　

Die Welt wird schöner mit jedem Tag,

Man weiß nicht, was noch werden mag,

Das Blühen will nicht enden.

Es blüht das fernste, tiefste Tal:

Nun, armes Herz, vergiß der Qual!

Nun muß sich alles, alles wenden.

Verner

　

van der Saar

Edwin

Edwin og frue

van Gaal

Faktisk sidder jeg her og synes, at det er synd for Manchester Uniteds fremragende målmand. I sidste års finale i Champions League undervurderede Uniteds manager Alex Ferguson sin spanske modstander, det var blot en walk over, troede han, og selv hans hollandske supermålmand kunne ikke redde Manchester, van der Saar og resten af holdet blev ikke mestre. En stjerne, som van der Saar, deltager naturligvis for at vinde.
Sent tirsdag aften i denne uge gæstede Manchester så Bayern München, på forhånd ret sikre på udfaldet! Men, Bayern er ikke hvem som helst, og slet ikke med den hollandske manager Louis van Gaal ved roret. Igen tog Ferguson fejl. Selv med en lynhurtig føring til 1–0 holdt det ikke hjem. Da tyskerne var kommet sig efter chokket, overtog de spillet på midtbanen og beholdt det. Efter pausen forcerede tyskerne tempoet, og ved et frispark retter en af de engelske forsvarere bolden af, så van der Saar ingen jordisk chance har. Han kan blot stå og se bolden gå ind helt ovre i den anden side af målet.
Men det skulle blive værre endnu for van der Saar. I overtiden scorer tyskerne igen, denne gang på et enmandsraid ind i feltet, den tyske spiller finter van der Saar til at gå til den forkerte side. Manchester og van der Saar taber 2-0.
Nu regner Ferguson med at vinde hjemme i returkampen. Man ved aldrig!
Men det engelske hold forekom ikke motiveret. De aldrende stjerner på holdet er på pensionsstadiet, de unge spillere knapt flyveklare. Holdet virker ordinært. Og Ferguson? Til sammenligning forekommer Münchens manager van Gaal betydelig mere beslutsom og fremme i stiletterne.
Og ja, faktisk er det synd for sympatiske van der Saar.

Verner