Flygtninge?

Man møder gentagne gange de forfærdelige tal om flygtninge, hvoraf der for nærværende skulle være sådan cirka 60 millioner på verdensbasis. Tallene stammer fra nyhedsmedier, aviser, tv m.m. Jeg har også selv været med til at forarges. Og vist er det sandt, at der er mange flygtninge. Mange reelle flygtninge, men tallene dækker også over en migration, jeg vil hellere kalde det en folkevandring. For det er, hvad der er tale om. Så sent som i dag kan man læse i Berlingske Tidende, at flygtninge fra Balkan strømmer til EU i stor stil. I første kvartal af 2015 kom 61.000 flygtninge fra Balkanlande til EU, fordi de er ved at miste håbet om en bedre fremtid. De kommer fra Kosovo, Albanien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Makedonien. Her er vi fremme ved sagens kerne. Disse mennesker er asylansøgere, altså ikke flygtninge. Hvorfor skulle man give disse borgere i Balkanlandene asyl? Hvad med om de reformerede deres egne lande, blev der, fik bygget noget op, fik ændret forholdene. Hele Afrikas, Mellemøstens, Fjernøstens og Balkans befolkninger hverken kan eller skal bo i EU. Slet ikke i Danmark, der er så lille bitte et land med kun fem millioner indbyggere. Danmark er ikke et indvandrerland. Det er et land, der i den grad skal passe på ikke at blive et land, hvor den oprindelige befolkning bliver en minoritet. I forvejen er der for mange utilpassede, utilfredse tilkommere. Mennesker, der ikke anerkender forholdene og kulturen i det land, hvor de har slået sig ned. Og det i et land med kun fem millioner indbyggere. Det er Danmark!

De 60 millioner er ikke flygtninge. Mange af dem er reelle flygtninge, men i virkelighedens verden taler vi om en gigantisk folkevandring.

Verner

Læserbrev

Ved læsning af læserbreve i div. medier (aviser) keder man sig ofte til ulidelighed. Det er læserbreve, mangelfulde, utilstrækkeligt formuleret og ofte af en mening, man ikke kan vedkende sig eller goutere.

Men.

Der er undtagelser. Som lige her i går i et større herværende dagblad. Jeg tillader mig at bringe det uforkortet, for det er pivgodt udtrykt og formuleret.

Skribentens navn bringes ikke, men det gør det i avisen, og det er heller ikke det, det drejer sig om, men indlægget.

Det kommer her.

Legal aktiespekulation

”Det er naturligvis tilfældigt, at frikendelsen ved Vestre Landsret af det såkaldte direktørnetværk og deres familier for fusk med aktiehandler falder sammen med regeringsskiftet. Det falder dog fint i tråd med den mere liberale holdning til opfindsomhed og friske initiativer, som pludselig er slået an. Det skal være mere legitimt at sørge for sig selv. De irriterende begrænsninger, statsmagten har haft over vores handlemuligheder, lempes. At det er så åbenlyst lovmedholdeligt at spekulere mod sin egen virksomhed med serielle opkøb, som ender med, at banken må købe sine egne aktier til overkurs, har vaccineret mig mod at investere i bankaktier.”

Opbyggeligt indlæg, ikke sandt?

Verner

Copenhagen Jazz Festival 2015

Master Fatman - altid glad og positiv!

Den årlige Jazz Festival er i fuld gang. Dårligt er Roskilde Festivalen, der drejer sig om en helt anden slags musik, forbi, før Copenhagen Jazz Festival tager over. Der er utallige arrangementer byen over, kun den virkelige kender kan sige, hvad det egentligt er man absolut SKAL høre. Ikke sandt? Eller - er jeg helt forkert på den? Nu skal det lige tilføjes, at jeg ikke er entusiast, vidende mht. jazz eller aficionado. Det er jeg ikke. Så dette er blot en lægmands betragtninger over et par koncerter, som fandt sted i dag, lørdag 11. juli.

Faktisk var det et helt tilfælde, at jeg midt på dagen befandt mig i det nys ombyggede Frederiksberg Center på Falkoner Allé. Her viste det sig, at Morten Lindberg, skulle jeg tro han hedder, alias Master Fatman, spillede med sin kvartet. Eller hvis kvartet det nu er. Faktisk må jeg indrømme, at det var fremragende godt. Her var ikke tale om amatører, men fuldblods musikere, der virkelig gav publikum noget. Det var smukt, stærkt og det svingede. Dejlig musik. Det havde man (jeg) ikke forestillet sig mht. Master Fatman. Det skal også siges, at han sin størrelse til trods virker let, adræt og helt op på beatet. Og så er han altså også musiker. Bravo.

Nu kan man jo ikke sidde hele dagen i Frb. Center, så på hjemvejen lagde jeg vejen forbi Rødovre Rådhusplads, hvor der hvert år er jazzkoncerter i festivaltiden. Således også i år. Og denne eftermiddag spillede Erik ”Krølle” Andersens Copenhagen Five. ”Krølle” er en fin klarinettist. De andre musikere er også superfine, iblandt dem er Johnny ”Goffy” Rasmussen, kendt fra Kansas City Stompers. Den store rådhusplads var fyldt med borde, hvor ivrige entusiaster sad ved de lange borde, drak kaffe, øl mv. og hørte jazz. New Orleans jazz, sving, danseglad musik. Kvintetten var virkelig god. Kan man høre jazz på dette niveau, kommer jeg gerne igen. Publikum? De var særdeles tilfredse. Det tror da pokker.

Men. - Der er utallige andre arrangementer byen over. En rigdom.

Verner

Vild Ungdom?

Paris i 20'erne

Solen går sin gang

Ernest Hemingways romandebut fra (1926).

San Fermin-festivalen er lige pt. i gang!

Tyreløbet

Romanen rammer de fleste af sine læsere, hvilket er, hvad en stor forfatter kan. Beskrivelsen af amerikanere og englændere i 20’ernes Paris, sådan nærmest i eksil, eller hvad pokker det nu er, og hvad de finder på for at få tiden til at gå, eller gør, fordi de er bange for ikke at leve fuldt ud - eller slet ikke, er mesterlig. Intet mindre. Disse rodløse, mismodige, forvirrede unge fyldt med angst for engagement i det hele taget, er skarpt tegnet af den senere Nobelpristager. Der skal være fart på for denne ungdom. Hvad de gør med og mod hinanden er temmelig stærkt, især da scenen flytter til Pamplona og San Fermin-festivalen. Til tyreløbene dér. Og til tyrefægtning, ikke at forglemme. Stor litteratur.

Med garanti ikke ufarligt dette her!

Amerikaneren Hemingway blev allerede i sin ungdom bidt af Europa, ligesom forfatteren Patricia Highsmith. Disse amerikanere var fuldstændig forblændet af Europæiske storbyer, kultur, sprog, mad, vin og livsstilen, som de ikke kendte hjemmefra. Sådan virker det for udenforstående.

Hvad skulle der så være af nyheder i Hemingways Solen går sin gang? Næh, blot er det litteratur, som burde opleves af endnu flere læsere.

Verner 

Touren

Le Tour

I mange år har vi i denne husstand fulgt TV2’s dækning af Tour de France i tv. Vi har faktisk ikke tal på, hvor mange gange vi har siddet ud på eftermiddagen med tv tændt, klar, med et glas vin i hånden. Fransk vin, naturellement. Mange år faktisk. 

Nu sender TV2 igen Tour de France!

Det er gået op og ned med Touren. I mange år ødelagde amerikaneren Lance Armstrong rent faktisk løbet. Han var alt for stærk. Dette kom sig af, at denne atlet from Over There havde fundet et præparat at køre cykelløb på, som man ikke kendte i løbsledelsen. Ergo var der ingen doping. Det blev ret trivielt, så mange gange han vandt løbet i træk. Han blev for stærk. Men alligevel elskede vi løbet, og gør det stadig.

Det var dengang altid en oplevelse at se og høre Jørn Mader og Jørgen Leth speake løbet. Især Jørgen Leths mange interessante historier om det smukke Frankrig, dets mange provinser og byer, slottene, sproget, maden og vinen. Sådan er det ikke mere. Det Tour de France du engang kendte findes ikke mere. For nu at bruge en moderne politisk vending. Jørgen Leth deltager stadig, men på et andet niveau, om jeg så må sige. Det er rart, at han stadig er hos os, når Touren kører. Man føler sig tryg.

Men Touren er som nævnt ikke mere den samme. Efterhånden starter den i et andet land end Frankrig. Det kan man leve med, men førhen kom løbet for en stor dels vedkommende Frankrig rundt, hvilket er, hvad det drejer sig om. Det usædvanligt smukke og storslåede Frankrig. Frankrig med de mange smukke provinser.

Touren i år er stort set to cykelløb. Cykelløb nr. 1 foregår, efter starten i Holland og Belgien, i og omkring Pyrenæerne. Jeg kan anbefale alle at besøge denne storslåede egn. Dernæst flytter hele menageriet pr. fly til Alperne, hvor cykelløb nr. 2 finder sted. Afslutningsvis flytter alt, revl og krat, så til egnen ved Paris, hvor afslutningen finder sted.

Altså ikke Frankrig rundt, men to separate cykelløb. Vi får ikke set de mange forskellige og dragende provinser undervejs.

Dette er min anke.

Om vi så ikke skal se Tour de France. Jo det ved Gud da, vi skal. 

Lance

Verner