Le Tour |
I
mange år har vi i denne husstand fulgt TV2’s dækning af Tour de France i tv. Vi
har faktisk ikke tal på, hvor mange gange vi har siddet ud på eftermiddagen med
tv tændt, klar, med et glas vin i hånden. Fransk vin, naturellement. Mange år
faktisk.
Nu sender TV2 igen Tour de France!
Det er gået op og ned med Touren. I mange år ødelagde
amerikaneren Lance Armstrong rent faktisk løbet. Han var alt for stærk. Dette kom
sig af, at denne atlet from Over There havde fundet et præparat
at køre cykelløb på, som man ikke kendte i løbsledelsen. Ergo var der ingen
doping. Det blev ret trivielt, så mange gange han vandt løbet i træk. Han blev
for stærk. Men alligevel elskede vi løbet, og gør det stadig.
Det var dengang altid en oplevelse at se og høre Jørn
Mader og Jørgen Leth speake løbet. Især Jørgen Leths mange interessante
historier om det smukke Frankrig, dets mange provinser og byer, slottene, sproget, maden
og vinen. Sådan er det ikke mere. Det Tour de France du engang kendte findes
ikke mere. For nu at bruge en moderne politisk vending. Jørgen Leth deltager
stadig, men på et andet niveau, om jeg så må sige. Det er rart, at han stadig
er hos os, når Touren kører. Man føler sig tryg.
Men Touren er som nævnt ikke mere den samme. Efterhånden
starter den i et andet land end Frankrig. Det kan man leve med, men førhen kom
løbet for en stor dels vedkommende Frankrig rundt, hvilket er, hvad det drejer
sig om. Det usædvanligt smukke og storslåede Frankrig. Frankrig med de mange
smukke provinser.
Touren i år er stort set to cykelløb. Cykelløb nr. 1
foregår, efter starten i Holland og Belgien, i og omkring Pyrenæerne. Jeg kan
anbefale alle at besøge denne storslåede egn. Dernæst flytter hele menageriet pr.
fly til Alperne, hvor cykelløb nr. 2 finder sted. Afslutningsvis flytter alt, revl og krat, så til egnen ved Paris, hvor afslutningen finder sted.
Altså ikke Frankrig rundt, men to separate cykelløb. Vi
får ikke set de mange forskellige og dragende provinser undervejs.
Dette er min anke.
Om vi så ikke skal se Tour de France. Jo det ved Gud da,
vi skal.
Lance |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar