Kirill Petrenko |
Berliner
Philharmoniker har endelig valgt deres ny chefdirigent, der efterfølger Simon
Rattle på chefposten i 2018.
For at forstå
vigtigheden af en sådan meddelelse skal man vide, at de berømte Philharmonikere
fra Berlin er den ene af de to vigtigste chefposter inden for den klassiske
musik, nemlig Musikchef på Wiener Staatsoper og Chefdirigent for Berliner
Philharmoniker.
Det er også sådan, at
orkestrets medlemmer stemmer om, hvem denne ære skal vederfares, og de har
altid i en sådan valgsituation været uenige. Det tager lang tid. Således også
denne gang. Det ligner valget af en ny Pave. Denne sammenligning er, iflg. mig
selv altså, ret god. Tidligere paver på denne post var de sagnomspundne
dirigenter Wilhelm Furtwängler og Herbert von Karajan.
Tidens store dirigentprofiler
har alle været nævnt mht. posten, som chef hos berlinerne:
Andris Nelsons
Riccardo Chailly
Mariss Jansons
Christian Thielemann
Gustavo Dudamel
Daniel Barenboim
Men ingen af disse
kunne, eller ville - eller orkesteret ville ikke. En topdirigent har i forvejen
kontrakter, som han hverken kan eller vil rejse fra.
Jeg selv havde gerne
set Ricardo Chailly blive den foretrukne. Spørger man andre musikinteresserede
om deres valg, får man helt sikkert et andet svar. Men nu er det jo orkesteret,
der vælger. Den internationale presse svømmer over med påstande om, at den
udvalgte, Kirill Petrenko, ”kun” er fjerde valg. Men enige blev man altså.
Hvorhen det vil føre
er helt åbent. Valget af Petrenko er et
eventyr. I bedste
fald vil det sikre, at den nye chef vil føre orkestret tilbage til det område,
det har forsømt i de seneste år under Simon Rattle i alle de ekstra-musikalske
projekter: det koncentrerede arbejde med egen lyd. Og det vil
ikke den værste løsning. Kirill Petrenko er kendt for dette.
Karajan - en af Petrenkos berømte forgængere på posten |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar