At stå ved en korsvej . . .

Tom Hanks i Cast away.

Cast away; en nutidig udgave af Robinson Crusoe. En film, der stort set handler om overlevelse. Her ser vi manden, der havner på en øde ø, ubegribeligt nok overlever han og kommer tilbage til tilværelsen.
Intet er, som da han forlod den. Der er gået fem år, verden har ikke stået stille imens. Alt er borte. Han har mistet sin tilværelse; job, kæreste, der er blevet gift og mor, hun troede jo han var død, venner. Alt. Til sidst ser vi ham stå ved en korsvej. Enhver ved, at i hans situation er der i virkeligheden kun tre muligheder. Den ene vej kom han jo lige fra, og det giver ingen mening at gå tilbage. Man ser det ikke, for filmen slutter her. Men jeg tror, at figuren Hanks spiller, vælger at gå fremad, vælger nye muligheder. Det er han forbasket nødt til, hvis han vil overleve.
Han er en overlever.


Thøger Seidenfaden

”Mens alle vore nabolande har gennemført omfattende vækstplaner for at begrænse den eksplosive stigning i arbejdsløsheden, har Foghregeringen brugt tiden på at redde bankerne og udtænke skattelettelser for samfundets rigeste. Og det på trods af, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt skattelettelser skaber nye job. Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at skattelettelser skaber et stort hul i statskassen.”


Anders og gutterne

Mens Robinson (spillet af Hanks) ved korsvejen vælger et nyt forsøg, for at klare sig i tilværelsen, fornemmer man, at Foghregeringen i virkeligheden langt hellere vil styrte tilbage, tilbage ad vejen de kom af, dér kan der ikke ske dem noget, det er noget de kender til.


Risolvi!

Det mest interessante er så, hvad du ville vælge, om du nu lige stod ved den korsvej og overvejede dine muligheder.

Jeg tror du ville gå fremad; ud i livet med alt hvad dette indebærer af risici og chancer.
Du ville vælge at prøve noget nyt. Du ville føle dig tvunget; for at overleve!


Verner

Herbert Blomstedt og Nielsen

Genhør i dag med Herbert Blomstedt i radioens P2, hvor man spillede hans indspilning på Decca af Carl Nielsens ouverture til Maskerade med San Franciscos Symfoniorkester. Helt forrygende, personligt har jeg ikke hørt det bedre, siden en optagelse fra 50’erne engang med DR’s symfoniorkester dirigeret af Eugen Ormandy.
I Blomstedts mesterlige hænder går det amerikanske orkester til makronerne, om jeg så må sige, med den herlige ouverture. Det er nærmest sindssygt godt. Blomstedt er en stor beundrer af Nielsen, har på plade lavet flere indspilninger af hans symfonier. En sand kender. Bagefter er man opløftet!
Jeg selv har på CD fire af Nielsens symfonier med netop Blomstedt og hans orkester fra San Francisco, som han ledede i perioden fra 1985-1995, og især indspilningen af Nielsen 2. symfoni, De fire Temperamenter, er overdådigt medrivende. Det er stor musik!
Hold op hvor man elsker den gamle gubbe, i dag 81, men still going strong.

Verner

AAB - Deportivo la Coruna 3 - 0 !

Aab slog i aftes Deportivo la Coruna med 3 - 0 hjemme, på eget græs!
For en gangs skyld var der noget ved at sidde længe oppe, for at se et dansk hold spille en international kamp. Aab mødte spanierne hjemme i den første af to indbyrdes opgør i UEFA-Cup'en, og må vel regnes for helt sikkert videre i turneringen.
Aab kom fra Champions League gruppespillet, der hvis man udgår kvalificerer til at deltage i UEFA-Cup'en. Spanierne havde spillet sig hele vejen. Man kunne ikke se det! Spanierne havde ovenikøbet spillet hele vinteren, danskerne slet ikke, hva'ba'? Ovenikøbet havde de danske spillere så skiftet træner (Perhsson - svensker), så det gjorde bare bedriften endnu større. Spanierne blev allerede fra start ydmyget af de stærke nordjyder, der efter bare 30 sekunder havde en direktør af klasse, som skammeligt blev brændt. Overalt blev spanierne ud- og nedspillet, og danskerne vandt 3 - 0. Et retvisende resultat havde været 5 - 1!
Er det ikke bare herligt?

Verner

Impressionister på Arken

Camille Pissarro
Boulevard Montmartre



Den nyåbnede udstilling på Arken i Ishøj syd for København viser i disse dage billeder af impressionister og post-impressionister, med billeder og små skulpturer af blandt andre Monet, Renoir, Degas, Pissarro, Rodin, van Gogh, Cézanne og Braque. Den udstillede samling kommer fra The Israel Museum i Jerusalem, med hvem Arken har særdeles gode forbindelser. Heldigvis. Det kan alle besøgende være mere end glade for. Selvom der er to faste samlinger af impressionister i København, på Glyptoteket og Ordrupgård, begge er anbefalelsesværdige, så er dette noget særligt. Ikke at Arken er noget smukt museum, i hvert fald ikke indvendig, men den udstilling, der vises pt. er både fremragende og meget seværdig. Man kan roligt se den to gange eller flere, om man skulle have lyst, billederne er helt forrygende, de illustrerer til fulde det nybrud i malerkunsten, som impressionismen var. Jeg selv har altid haft en svaghed for Camille Pissarros billede fra Boulevard Montmartre, hvilket, synes jeg, udstråler den stemning man selv befinder sig i f.eks. en tidlig forårsdag på den smukke boulevard. Billedet er medtaget på samlingen. Men der er mange andre smukke billeder på udstillingen, som synes jeg, man skylder sig selv at se, hvis man da har kærlighed til oliemalerier af nogle af fagets store skønånder.


Verner

Daniel Agger II

Milan, Juventus og Inter slås om Agger!

De store centraleuropæiske klubber slås nu om Aggers underskrift. Hjemme i Liverpool synes Benitez, Aggers træner, åbenbart ikke, at han er god nok til at spille for førsteholdet.

Agger selv er irriteret.

Jeg skal have spilletid, siger han, det er jeg god nok til.

Det må man jo indrømme manden der, set fra et hvilken som helst synspunkt, hører til de helt store inden for faget. Europæisk topstar!

- Det kan kun være et spørgsmål om tid, før Agger forlader Liverpool!

Verner

Ansvar

Direktør
I disse dage oplever man det ene katastrofale bankregnskab efter det andet, dog lige undtaget Nordea. De lader til bedre at have greb om det!
Men ellers oplever man ordførende direktør for DB vedstå, at det er hans ansvar, at det er gået så galt, som det gjorde.
Hvad kan han så mene med, at det er hans ansvar? Og hvad betyder det at have et ansvar egentlig?
Man kan jo ikke gøre gældende, at han på grund af sit ansvar skal betale omkostningerne, det er simpelt hen ikke muligt.
Det kan heller ikke være for at hævne sig bagefter på manden, det ville også være noget vrøvl.
At han har et ansvar skulle vel betyde, at han havde fået overdraget opgaven med at passe bankens forretninger og øvrige forhold bedst muligt, og til fremme af drift og (forhåbentlig overskud). Når det så går så galt, som i denne tid, må man vel kunne sige, at det eksisterende tillidsforhold mellem bankens ejere og dens topfigur ikke mere er til stede, og tilknytningen derfor bør ophøre.
Det er at vedkende sig sit ansvar.

Bestyrelse
Mange af de danske bankbestyrelser er selvsupplerende og fagligt inkompetente. Det skal der laves om på, hvis de grundlæggende problemer i den danske finanssektor skal løses. Som det er nu, er det fuldstændigt ansvarsfrit at sidde i en sådan bestyrelse.

Private handlere
Private mennesker med lidt ekstra på kistebunden bør stoppe deres spekulation i aktiemarkedet. Det er for risikabelt for den enkelte, det er samtidig med til at spolere det danske investeringsmiljø.
Gennem de seneste år har der udviklet sig en ekstrem usund aktiekultur. Folk er gået efter, at få to plus to til at give otte. Og det er det, vi ser resultatet af nu i den aktuelle finanskrise. Det danske investeringsmarked skal tilbage til de gamle dyder, hvor det handler om at investere i noget, som man tror på langsigtet.

Ansvar?


Verner

Bruschetta med artiskokker

Hva’ ska' du ha’ til aften?

Du ska’ da ha’

Bruschetta med artiskokker

Opskrift:

Italiensk brød i skiver - (ét til hver person)
Olivenolie
Pillede hvidløgsfed
Salt og friskkværnet peber
Pesto (den grønne variant)
Grillede artiskokker (fra glas)
Tomater i terninger (helst uden kerner)
Parmesanost, fintrevet

Hæld olivenolie i en pande og varm olien. Læg brødene i den nu varme olie og steg dem. De må ikke stege mere, end de lige bliver let gyldne på begge sider (endelig ikke mere). Tag de gyldne brød af panden. Forvarm ovnen på 175 grader. Smør hver stykke brød med et tyndt lag pesto, så brødet er dækket. Skær artiskok-hjerterne i lidt mindre stykker og læg dem på brødet. Fordel lidt hakket tomat ovenpå. Og på toppen af dette lidt knust hvidløg. Det ser flot ud nu! Ganske forsigtig hælder du nu en meget tynd stribe olivenolie henover hvert brød.

Jeg sagde meget tynd!

Herefter krydres med lidt salt og peber. Og til allersidst fintrevet parmesan på toppen. Nu sætter du disse brød i ovnen i 5 minutter.
Voila! De er færdige, kan spises med det samme eller vente lidt.

Hva’ ska’ vi så drikke til dette italienske mesterværk af en forret?
Tja, jeg ville prøve f.eks. den røde Barbera d’Asti fra en god producent eller en hvilken som helst rød/hvid italiensk doc.

Hovedret, siger du?

- Nu må du altså selv finde på noget!

Verner

Uffe Ellemann-Jensen

Uffe om den ny trend blandt politiske kommentatorer
gående ud på at kommentere hinanden!

Citat:

Det er godt, at de nu er begyndt
at kommentere hinanden.
Fordi i dyreverdenen ser du eksempler på,
at når den form for selvbefrugtning
går i gang
inden for en eller anden art,
så er det et varsel om den pågældende
arts snarlige uddøen

Uffe


- Den er bare så skøn, ikke?

Verner

Krise

Ifølge syv danske top-økonomers diskussion i går i Den Levende; Politiken, er den nuværende tingenes tilstand, den værste krise vi har oplevet siden oliekrisen i starten af halvfjerdserne. Der er ingen tvivl om, at de har ret, sandsynligvis er det endnu værre end dengang, det er svært at måle nu i hvert fald.
Det startede med en finanskrise, der efterhånden har bredt sig til resten af samfundet, med fatale konsekvenser for snart sagt hvad som helst. Indtil videre er det blot blevet værre dag for dag og i meget langt tid. Det går ikke sådan lige over af sig selv. Ifølge økonomerne, som deltog i diskussionen, varer det i hvert fald tre år, snarere syv. Syv, tag lige den!
Her den anden dag kom så regnskaber fra div. banker, forsikringskoncerner og ATP. Skeletterne vælter ud af skabet. Nedtur.
Også Danske Bank stillede med et nærmest uhyrligt regnskab. Kæmpe tab.
Nu er det ikke lige sådan, at jeg har et eller andet med Straarup, slet ikke. Jeg skal ikke personligt have straffet nogen. Men finanskrisen, hvormed alt startede, er skabt af finanssektoren, deraf den nu manglende tillid. Efterfølgende har Straarup forklaret sig i presse og tv, og hævdet, som sandt er, at han har ansvaret for sin banks miserable tilstand og meget store tab, men at han ikke alene har skabt krisen. Ganske rigtigt.
Men aldrig har jeg forstået, hvad et sådant ansvar egentlig er? Man kan jo ikke bede manden på topposten betale for det dundrende underskud, vel? Ingen ved det åbenbart!
Hvad man måske kunne have forventet af bank- og forsikringssektoren er, at de i tide skulle have set, hvad der kom og handlet derefter. Ikke?
Jeg er ikke kunde i DB. Jeg er kunde i FB (Forstædernes Bank). Er de så bedre? Overhovedet ikke. Det gik så dårligt, at ledelsen foranledigede et salg af banken til Nykredit, for at redde hvad reddes kunne. Salget blev konfirmeret på en ekstraordinær generalforsamling, hvor de fremmødte aktionærer i FB, deriblandt jeg selv, nærmest blev passet op ved udgangen og forhørt, om man nu havde stemt ja til forslaget! Underlig oplevelse. Banken blev reddet, aktionærerne fik en smule for deres aktier.
- Nykredit?

Nykredits regnskab fra forleden udviste et dundrende underskud!

Verner

Claus Schenk Graf von Stauffenberg – II

Efter mit første blog-indlæg, omhandlende Claus Schenks attentatforsøg på Hitler, har der i medierne, fortrinsvis Politiken, været en diskussion om, hvorvidt attentatet ville have standset krigens gang, sparet kolossalt mange menneskeliv og skabt en ny demokratisk stat på ruinerne af den gamle.
Både Terkel Stræde og Peter Wiwel har gjort sig til talsmænd for den opfattelse, at et vellykket attentat på Hitler ville havde været en mindre og ubetydelig detalje i historien.
I en Replik i dagens udgave af Politiken (05.02.2009), gendrives denne opfattelse af forfatteren Stig Dalager, under henvisning til sit omfattende research, forud for udgivelsen af dokumentarromanen ’”To dage i juli”.
Efter nærlæsning af div. debatindlæg ser det for mig ud til, at Dalagers synspunkter ikke lader sig afvise.
Du burde helt bestemt læse Dalagers fremragende og meget vedkommende bog.

Verner

Anders Fogh Rasmussen - II

Kontraktpolitik?
I morgen, den 2. februar 2009, offentliggør skattekommissionen sin rapport, hvori det anbefales at øge skatterne på bolig, for i stedet for at få lavere skat på arbejde. Dette skulle medføre en betydeligt støre produktivitet, tilveje bragt af de samme danskere, der i forvejen i mange tilfælde arbejder mere, end godt er.
Men statsministeren, der meget gerne vil have en sådan løsning, ses at rende ind i adskillige problemer undervejs.

Vil idéen holde i virkelighedens verden, at danskerne skruer endnu mere op for arbejdsindsatsen, ved hjælp af en lavere skat på arbejde?

Hvad skal det nytte at arbejde mere for en lavere skat, hvis boligudgiften bare stiger i stedet for?

Hvordan vil statsministeren forklare vælgerne, at den såkaldte kontraktpolitik, eksemplificeret ved skattestoppet, nu pludselig ikke længere gælder, at skattestoppet ophæves?


Verner