Det jul

Vi er tæt på julen 2013. Det kan ikke længere ignoreres. Men derfra til at komme i julestemning er der et stykke vej. Jeg selv holder jul fuldstændig som sædvanlig. Intet nyt. Det er dømt hygge med familie og venner og masser af mad og drikke. Den manglende julestemning er måske forårsaget af fejringen af en højtid, som efterhånden ikke siger ret mange noget. Bevares, i kirke går mange den 24. december om eftermiddagen, ellers står de mange kirker gabende tomme resten af året. Gudstjenesten er helt fantastisk hyggelig juleaften, det kan ikke nægtes. Som barn hørte jeg en berømt skuespiller læse juleevangeliet, ingen ringere end den på den tid superberømte Poul Reumert. Dér var simpelthen dømt julestemning ved den begivenhed.

I voksenlivet derimod har det været svært at opnå samme glæde og forventning. Men, der bør være andet end familie, venner, mad, drikke og samvær, uanset hvor hyggeligt det så er (forhåbentlig). Fred rundt omkring i verden nås aldrig juleaften. Mennesket slås, kives, skændes etc. Så musik da? Det er rigtigt, der findes en masse julemusik af alle stilarter. Og vi hører det i en uendelig udstrækning de to sidste måneder før jul. Især jule-pop, her er ikke nogen fornyelse.

I aftes sendte tv-stationen DK4 et interview-program med André Rieu, foranledet af en kommende turné, hvor han og hans orkester kommer til Danmark. Meget underholdende interview. Rieu ligner nu det han er. En mand på 64 år. Men sjovt og underholdende, og foretaget af en smuk dansk dame. I interviewet var der ikke nogen forbindelse med jul. Slet ikke. Derfor bringes nedenstående et lille stemningsfyldt jule-klip med Rieu og hans orkester. Måske vil netop det bringe os i julestemning. Sådan virker det i alt fald på mig.

Selvfølgelig glæder jeg mig til juleaften. Nu!

Glemte jeg noget??? - Nåh ja.

GLÆDELIG JUL

Verner

ttp://www.youtube.com/watch?v=Tzim41NA7ns

Husk at skippe indledende annonce.
Skru op for højttaleren!

l'Enfant Terrible

l'Enfant Terrible

Hvem er det? Bendtner selvfølgelig, hvem ellers?

Hvad Nicolas Bendtner ikke forstår eller er ligeglad med er, at en del af pressen i hvert fald, ikke vil lade ham være i fred, forfølger ham, venter på enhver fejltagelse fra hans side, og der har været en del. Spilletid for sin klub Arsenal fik han heller ikke, så Bendtner har været en stresset mand. Ingen tvivl om det. Faktisk er det fra et dansk synspunkt særdeles beklageligt, idet denne enfant terrible er nationens bedste forward. Han er, når han er fit, second to none.

Således også i aftes da Arsenal spillede mod Hull. Endelig fik Bendtner spilletid. Og hvad skete? Efter blot 89 sekunder scorede Bendtner til 1- 0 for Arsenal. Et klassisk Bendtner mål. Arsenals højre fløj styrter til baglinjen, centrer hårdt og præcist indover på tværs af Hulls mål mod fjerneste stolpe. Og ud af nærmest ingenting kommer Bendtner styrtende bagfra, helt udækket, stiger højt til vejrs, og med et kanon hovedstød udplacerer han Hulls målmand. 1-0, og der er kun gået niogfirs sekunder. Det er noget af det smukkeste længe set. Kun en superforward laver den slags. Den slags nærmest ufattelige detaljer kan fratage en hvilken som helst målmand troen på egne evner.

Nu.

Nu håbes på at Bendtner endelig indfrier sit kæmpe potentiale, får den karriere han rent faktisk fortjener. Alt andet ville være den sorteste synd. 

Et klassisk scoringsforsøg fra Bendtner himself

Verner

Ligger Nyborg i Nordkorea?

Der afholdes møde i "Folkets hal", Nordkorea

Efter nærlæsning af flere af dagens aviser og tv-kiggeri sådan i almindelighed, må man spørge sig selv: hvad er højest. Et tordenbrag eller Rundetårn? Det vrimler med sensationer, konflikter og dårlige nyheder af forskellig slags. Og hvad er værst? Det værste er ikke det nedenfor omtalte, men måske tager det prisen, som det frækkeste. Hvordan danskere kan deltage i udlandet, som kontrollanter af dér afholdte valg, for at hindre at der laves numre, kan godt nok undre, når man hører om fremgangsmåden ved kommunevalget i Nyborg. Og desværre finder den slags også sted andre steder her i landet. Dette er derfor ikke en avisand!

"Nyborg

Efter byrådsmødet på Nyborg Rådhus mandag aften afkrævede flere journalister den kontroversielle partihopper Jan Reimer Christiansen svar på, hvorfor han pludselig konverterede fra S til V. Og det skabte tumult.

En TV-fotograf fik sine bukser revet i stykker, og en journalist røg i gulvet, da der efter byrådsmødet på Nyborg Rådhus mandag aften opstod tumult, skriver fyens.dk.

Flere journalister afkrævede Jan Reimer Christiansen, der fredag konverterede fra Socialdemokratiet til Venstre og dermed kuppede S-borgmester Erik Christensen til fordel for Venstres Kenneth Muhs, en forklaring på hans skifte. Men Jan Reimer Christiansen nægtede at svare på spørgsmål, og hele situationen endte i skubberi.

»Jeg tager fandeme til Nordkorea,« råbte en af journalisterne ifølge fyens.dk med henvisning til, at politikeren nægter at forklare sig, og at han havde partifæller, der agerede bodyguards, med.

Kort forinden var Kenneth Muhs som ventet blevet valgt til Nyborg Kommunes kommende borgmester. Det skete under høje buh-råb og hånlige grin fra de omkring 100 utilfredse borgere, der havde fyldt tilhørerpladserne i byrådssalen.

Og mens Kenneth Muhs fik borgmesterkæden hængt om halsen, havde yderligere 600 borgere samlet sig uden for rådhuset for at protestere mod, at byrådet valgte Kenneth Muhs i stedet for Erik Christensen, som vælgerne ellers pegede på ved kommunalvalget 19. november."

(Ovenstående kursiverede tekst er citat fra www.b.dk)

Der opstod voldsom tumult, da journalisterne ville stille spørgsmål til partihopperen i Nyborg, Jan Reimer Christensen - før S, nu V (nr. 2 fra venstre) - da han med sine bodyguards forlod byrådet efter endt konstituering

Verner

Det går fra slemt til værre!

Assad

En humanitær katastrofe!

Borgerkrigen i Syrien har foreløbigt "kostet" 2.000.000 flygtninge, som nabolandene nu modtager, mere eller mindre godt naturligvis. En del af dem finder også vej til det nærliggende Europa. Men disse flygtninge er måske i mange tilfælde faktisk ”heldige”. Værre er det med de uendeligt mange tilbageblevne, der ifølge aviser, tv, internet etc., etc., nu betaler prisen for borgerkrigen.

Flygtninge, for hvem det er lykkedes at passere grænsen til et naboland, f.eks. Tyrkiet, fortæller om florerende tilfælde af polio, mæslinger, tuberkulose, tyfus, leverbetændelse, rabies og meget mere.  

De mange alvorligt syge får ingen medicin eller lægehjælp, Læger og sygeplejersker er døde eller flygtet. Hospitalerne står tomme, forurenede. De syge dør. Børnedødeligheden er vokset fra 15 til 100 per 1.000 fødte børn. Også mødredødeligheden er eksploderet. Der er ikke hjælp at hente. Før den fatale borgerkrig brød ud, havde Syrien et førsteklasses sundhedssystem på højde med europæiske lande.

Syriens præsident Bashar al-Assad opretholder magten med hjælp og støtte fra Rusland og Kina. De europæiske lande og USA griber ikke ind. Det ville betyde endnu en kæmpekrig i det mellemøstlige galehus, en krig med uvist udfald.

Den humanitære katastrofe fuldbyrdes nu!

Imedens alt dette foregår, har den danske offentlighed været optaget af, om det nu ville lykkes for en tidligere, berømt fodboldspiller, at kvalificere sig til finalen i Vild med Dans, et stærkt underlødigt tv-program.

Du skal ikke spørge, hvordan det er muligt, for hvad skal man svare?

Her danser Simonsen i Vild med Dans.
- Nej, nej! Simonsen er naturligvis fuldstændig uden skyld i situationen i Syrien!

Verner

Spansk kulturarv

Drama

Det spanske senat har i denne uge godkendt en lov, der beskytter den blodige, gamle tradition, som en del af ”den nationale kulturarv”. Der er nu lagt op til endnu en runde med voldsomt verbalt fægteri.

Ifølge regeringen og partiet PP, der har absolut flertal i det spanske parlament, vil den ny lov nemlig tvinge regioner, som har afskaffet tyrefægtning, til at genindføre det, der iflg. loven er en vigtig del af kulturen i Spanien!

Tyrefægtning er i dag forbudt på De Kanariske Øer og i Catalonien.

Det ses ikke som vældig smart af regeringen at gennemtrumfe loven. Det er det ikke, da man indenfor det næste års tid står over for en afstemning om Cataloniens fremtidige selvstændighed. Det ny lovforslag hælder blot mere brændstof på bålet. 

Tyrefægter arenaen i Barcelona.
Skal der fremover IGEN vises tyrefægtning her?

Catalonien blev aldrig rigtigt en homogen del af Spanien. Man har bevaret et vist selvstyre, sit gamle sprog, etc., etc. Man er catalonier ikke spanier. Sproget skulle efter sigende være let at lære, blot man kan lidt oldfransk i forvejen!

Rigtige kendere af Spanien gør opmærksom på, at Spanien, i modsætning til Frankrig, aldrig er blevet en helstat.

Særdeles farlig kunstart!

Men tyrefægtningen. Er det så en kunstart? Det er op til hver enkelt at tage stilling for eller imod. I hvert fald er det en tradition, der rækker et stykke tid tilbage. En del forfattere har skrevet om dette bemærkelsesværdige skuespil, deriblandt Hemingway. Mange spaniere synes om det maleriske show.

- Næppe tyrene!

Hvis man leder ude til højre i blog arkivet, vil man kunne finde to tidligere indlæg vedr. tyrefægtning (20.maj 2010 og 22.maj 2012).

Verner

Oh, Danmark!

Rudbøl Sø

For nylig besøgte jeg rigets yderste forpost; Sønderjylland. Nærmere betegnet Broager. Det er en rejse, der tager 3½ time. Tre og en halv time. Kun. Jeg tog toget frem og tilbage. Det medfører tid til at læse, snakke med andre passagerer eller blot kigge ud af vinduet, alt medens man kører af sted.

Og her må det siges; Danmark er trods sin lidenhed både et smukt land og afvekslende. Det var efterår derude, løvfaldet var i fuld gang, men hovedindtrykket var stadig grønt. Marker, skov og levende hegn vekslede med små stationsbyer og større købstæder. Danskere på min alder har set deres land adskillige gange, ville jeg tro, men personligt bliver jeg ikke træt af synet af det lille smukke kongerige. Slet ikke.

Højbroen ved Storebælt er et flot syn med bæltet nedenunder. Land og hav veksler. Ved Lillebælt kører man over den nyeste bro, medens der er et fint udsyn til den gamle. Jo, det er et smukt lille land.

På tilbageturen på vej over Fyn var det lige før man følte sig hensat til det Vilde Vest, for lige ude på marken gik en samling Bisoner, voksne individer og kalve. Sælsomt syn.

Næh, der var hverken indianere eller cowboys til stede her.

Bøfler på Ditlevsdal (Fyn)
Europas største bisonfarm!

 Verner

Tjajkovski; Eugen Onegin

Valeri Gergiev

Iflg. dirigenten Valeri Gergiev blev han, og de andre håbefulde poder, i sin barndom hjemme i Sovjet nærmest tvangsfodret med Pushkins versroman Eugen Onegin (Jevgenij Onegin). Som musiker kender han også Tjajkovskis opera over denne roman. Denne mesterlige operamusik er i den grad lyrisk / melodiøs / romantisk, meget yndet og spillet. Handlingen om den rastløse, utilpassede Onegin, der keder sig og forårsager ulykker er mesterligt set. Det lykkedes Onegin, at afvise et frieri fra en ganske ung, smuk og dødeligt forelsket kvinde (Tatiana), slå sin bedste ven ihjel (Lenski), i en duel fremprovokeret af Onegin selv, for sluttelig at opsøge Tatiana år senere, fortælle om sin nyfundne, store og altfortærende kærlighed til hende, for nu selv at opleve en afvisning, der er lige så forfærdelig, som den han udsatte Tatiana for i sin tid. Det er historien om den helt store kærlighed, som misses af de to elskende. Stærkt russisk drama.

Metropolitan Opera

Blandt (MET's) Metropolitan Operas filmede forestillinger, vist i Operabio, er denne sæson også Eugen Onegin. Mesterlig iscenesat, meget russisk. Det er som at være på landet tæt på Skt. Petersborg, hvor handlingen foregår.

Valeri Gergiev dirigerer MET’s pragtfulde orkester, så musikken sidder lige i skabet. Hovedrollerne som Tatiana, Onegin og Lenski bliver sunget og spillet fremragende af Anna Netrebko, Mariusz Kwiecien og Piotr Beczala.

Beczala (tv) og Kwiecien (th)

Netrebko
Jo, hun har været yngre og slankere,
dog stadig meget smuk, og
formidabelt syngende! 

Verner

18. april 1864

Dybbøl Mølle, som den ser ud i dag

Det er ikke mere end en uge siden, jeg var i Sønderjylland, nærmere betegnet Broager, og i den forbindelse kørte forbi Dybbøl Mølle to gange. Møllen, som er et nationalt klenodie, er smukt renoveret af A.P.Møller-fonden og fremstår i dag så flot som ingensinde tidligere.

Om ikke ret længe er der premiere på en tv-serie basseret på Tom Buk-Swientys bog om 18. april 1864: Slagtebænk Dybbøl. Jeg vil gerne anbefale læsningen af denne bog, selvom jeg kun lige er begyndt på den, fordi det er et must at kende den historiske baggrund for, at Danmark blev forvandlet fra helstat til miniputstat.

Det er uhyggelig læsning, hvor man får indblik i, hvordan krig er et menneskeskabt helvede på jord. Bogstaveligt talt. Det er i den grad horror. Og det er kun læsning. Soldaterne og civilbefolkningen stod det igennem, døde som fluer.

Tusindvis danske og tyske soldater måtte lade livet, forårsaget af lederes svigt, uforstand og dumhed. Det gælder både officerer, kongelige og en hel nations storhedsvanvid.

Soldaterne gik i døden. Landet blev udsat for et næsten totalt sammenbrud. Intet af dette havde ret beset været nødvendigt.

Læsningen af denne bog er en næsten ubærlig oplevelse!

Møllen efter slaget 18. april 1864

Verner

Den Store Mannen

Den internationalt berømte
Superdirigent Herbert Blomstedt

Der stod han så (24.10.2013) ”Den Stora Mannen” nu i en alder af 86 år foran orkestret i det smukke Koncerthus i DR-byen. Herbert Blomstedt er fra Sverige og var i ti år, tilbage i 60’erne, chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. I dag er han blevet en ældre herre, og han vælger at bruge sin tid på den musik, der ligger ham allermest nær. Det er især Bruckners symfonier: Stor og skøn musik, der skuer ud i evigheden. Ved torsdagens koncert dirigerede Blomstedt symfoni nr. 5, som varede næsten halvanden time. Bruckners symfonier er så lange, fordi han lader musikken folde sig roligt ud i flere dimensioner. Han skaber et musikalsk rum, der ofte er blevet sammenlignet med at træde ind i en katedral. Man føler sig som en lille brik i et stort puslespil, når man tager på rejse ud i kosmos med Bruckner. Det kræver en åndfuld vejviser med overblik og stor erfaring, og sådan en vejviser er Herbert Blomstedt.

Det eventyrlige er, hvordan den gamle maestro med kæmpe overblik og knusende ro får orkestret til at yde det sublime. De mange og kolossalt store indsatser i den lange symfoni blev nærmest født af gamlingens utrolige takteren og gestik. Pludseligt fremstrakte arme på én gang, og salen druknede i en sand lavine af vellyd fra de hundrede musikere. Her var Bruckner i de bedst tænkelige hænder, nemlig Blomstedts, og hvilken oplevelse.

Overskriften stammer fra en radioudsendelse med Blomstedt, hvor han under et besøg ved Bruckners sarkofag i en kirke i Insbruck ordret siger: ”Og her ligger han så, Den Store Mannen”.

Hvad Bruckners sublime musik skal forestille?

Ikke noget. Det er absolut musik. Musik for dens egen skyld!

Verner

DR's Koncerthus

DR's Koncertsal

Knæk cancer 2013 på TV 2

Uge 43 (denne uge) løber TV 2’s kampagne af stabelen. For et år siden havde tv-stationen en tilsvarende kampagne, hvor der blev indsamlet 110 mill. kr., som efterfølgende er blevet brugt til forskningformål vedr. kræftbekæmpelse.

1 ud af 3 får kræft, og vi er alle berørte af kræft i et eller andet omfang. Om det er naboen, kollegaen, konkurrenten – eller os selv! Mange organisationer støtter TV 2’s kampagne, foruden naturligvis privatpersoner. Mange har oplevet nære familiemedlemmer, venner og bekendte forlade denne verden på grund af den frygtede sygdom. Og forunderligt mange bærer selv på sygdommen. Lever med den, så godt det nu kan lade sig gøre. Lever med den og måske dør med den - eller af den. Alle ved det. Noget mere må gøres, end der i forvejen bliver gjort. Derfor er TV 2’s kampagne mere end velkommen.

Så sent som i morges talte jeg med en bekendt, der sjovt nok har samme fornavn som jeg, men det essentielle i samtalen var, at han, der også lider af prostata-kræft, der som nævnt en passant kan være dødelig, fornylig er blevet opereret for sygdommen, nu ville have mig til at fortælle sig, hvordan hans sygdom vil udvikle sig. Det skal siges, at hans såkaldte PSA-tal er lidt for højt, men faldende, som følge af en supplerende strålebehandling. Men – jeg var ude af stand til at fortælle ham, hvorledes det vil gå. Alle sygdomstilfælde af den art er forskellige, og jeg kunne derfor kun råde ham til at tale med de læger, som han hele tiden frekventerer. Der var ikke andet at gøre end at opmuntre ham, det bedste jeg nu kunne. Han virkede meget berørt af sin situation, men livede lidt op. Frygten er blevet hans følgesvend. Frygten for, hvad der vil ske med ham, for hvordan sygdommen vil udvikle sig, for konsekvenserne af det og for en måske alt for tidlig død. Han står som tidligere nævnt ikke alene her.

Om jeg forstår ham? Ja, det gør jeg.

Igen i år havde "Hvem vil være millionær?" fornøjelsen af at indlede TV 2s store Knæk Cancer-uge, hvor der blev samlet penge ind til at bekæmpe den farlige sygdom, som hver dag koster 42 danskere livet. Det var skuespiller Søs Egelind og producer og dj Rune RK, der var aftenens gæster i de varme stole hos Hans Pilgaard. Begge har haft kræften tæt inde på livet og havde derfor et stort ønske om at spille en rigtig flot check hjem til det gode formål. Og for kun anden gang i programmets historie kunne aftenens gevinst blive på hele to millioner kroner. HTH Køkkener havde nemlig lovet at fordoble aftenens præmie!

Sådan gik det desværre ikke.

Verner

Automne

Der er fuldstændig stille derude en efterårsdag som i dag, tyst, det er, som står naturen og ruger, venter på nogen eller noget, knapt en lyd høres, kun ganske sagte de faldende blade. Forfaldets pragt præger skoven og markerne, en død i blændende skønhed. . . 

”Store bløde landskaber

hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser”

"Gyldenbrunt blad på blad

falder fra høje akacietræ’er.

Sommer smiler forbavset svag,

I sin havedrøm, døden nær."

http://www.youtube.com/watch?v=oFZCVfRv_HA

Verner

Enhver må klare sig selv!

Indianer

Enhver må klare sig selv!

Sådan må kravet have været fra starten, da de første nybyggere ankom fra den gamle verden for at kolonialisere det ny land på den anden side af Atlanterhavet. En rigtig mand (og kvinde) klarede sig selv, var deres egen lykkes smed. Ingen fortæller om medaljens bagside, om alle de, der ikke kunne leve op til dette must. Udvandrere fra fattige lande i Europa, der ikke kunne klare sig i dette ny land, som enten levede et forfærdeligt fattigt liv, eller bukkede under for det ny livs barske alvor. Og tilværelsen dengang kunne være meget barsk, med sygdom, nød, fattigdom og tidlig død. Utallige farer lurede på én derude.

De må have drukket andet end tea?

Ser vi på dagens USA, er meget forandret i løbet af de 400 år, der er gået fra kolonialisationens start og til i dag. Desværre er det store smukke land, Guds eget land, efterladt godt på hælene i kølvandet på den gigantiske finanskrise. En kæmpe nedtur. Det ser desværre også ud til, at The Tea-party skal bringe nationen tilbage til nul. Zero. Et er, at der ikke kan skabes enighed mellem senat og kongres om finanslov, men om få dage rammer man Over there gældsloftet, og skal det Konservative Parti igen vælte læsset med et konsekvent nej til at løfte dette gældsloft, stærkt anført af The Tea Party, får det verdensomspændende følger, fuldstændigt katastrofale. Helt uoverskuelige. USA’s gæld er ustyrlig høj, nødvendiggjort af finanskrisen. Bare for at holde nationen kørende i en vis udstrækning.

Det er her den 17. i denne måned, det afgøres.

Pas på derude, det bliver hajfyldt farvand!

Gunslinger

Rattlesnake

Prærieulv

Borgerkrig

Verner

Majestic Maersk

Prinsessen døber Majestic -
Man kan komme langt med et smukt udseende
og en fin intelligens!

Kæmpeskibet kan ses langtfra Langelinie-kajen, hvor det i disse dage ligger. Helt oppe ved Østerport Station ses toppen af overbygningen på giganten. Det er verdens største skib pt. Beregnet på containertransport. Det kan fragte mange flere containere end andre skibe for tiden. Og her er tale om mange flere. Naturligvis er det et fantastisk syn med en kæmpe af denne størrelse, og de 40.000 billetter var revet væk på et øjeblik. De blev sandsynligvis solgt over nettet. Her sov man (jeg) i timen. Jeg ville godt have været rundt og set det indvendigt, men chance-køen rakte herfra og til Roskilde og tilbage igen. Jeg gad simpelthen ikke stå der i det fantastiske efterårsvejr, som det har været i dag. Men selvfølgelig går man en tur langs skibet og tilbage for rigtig at se på det. Hold da op, hvor er det gigantisk, sjældent eller aldrig har man set magen. På tilbageturen gik jeg oppe på balustraden, eller hvad man skal kalde det, godt hævet over vej-niveau, og her spadserede Michael Pram Rasmussen, Maersks bestyrelsesformand, sammen med et selskab, ude for at syne skibet kunne man tro. Har han ikke andet at foretage sig med sådan et kæmpefirma?

Majestic Maersk til havs

Ved kaj på langelinie

Her set nede fra kajen

Michael Pram Rasmussen
Maersk Bestyrelsesformand

Verner

Pigen under skabet

Lørdag aften var jeg til en 65 års fødselsdagsfest og fik desværre ikke set tv-programmet på DR 2 Tema - åbenbart om skibskatastrofer og pludselig død. Men jeg har tidligere hørt et interview med og læst om Morten Boje Hvid, der blev reddet ved Estonias forlis i 1994, hvor 852 omkom, ganske få blev reddet. Det var simpelthen forfærdeligt. Han konkluderer selv, at kun selvopholdelsesdrift, også kaldt egoisme, bevirkede, at han overlevede. Han kunne have taget hånd om sin kollega i kahytten. Det gjorde han ikke. På vej op i det kæntrende skib mødte han mange desperate og tilskadekomne mennesker, blandt dem en pige, der sad fast under et skab. Men han standsede ikke for at hjælpe. Han ville overleve. Det lykkedes ham at overleve, som en af de få.

Dette er ikke en kvababbelse over, hvad Morten Boje hvid gjorde eller ikke gjorde, jeg tror selv, at jeg ville have reageret på samme måde, for ikke at drukne i dybet, gå ned med skibet. Ynkeligt omkomme.

Først sidst i livet vil vi lære, hvordan det er, når det er slut, heldigvis, hvis vi ellers er nærværende på det tidspunkt. Alle kommer til at erfare det, her føler jeg mig sikker.

Men pigen, én af de mange, der omkom, da Estonia gik ned, fordi hun sad fast under et skab, ikke kunne få hjælp, måtte se en mulig hjælp styrte forbi sig og erfare, at livet nu var forbi. Hvilke tanker har gået gennem hendes hoved? Det kan ikke være mere forfærdeligt vel?

- Jo, jeg føler mig sikker på, at jeg ville have gjort som Morten Boje Hvid, havde jeg kunnet!

Nej, jeg ser ikke mig selv som følelseskold!

Morten Boje Hvid

Verner

Mutti ist noch bei uns . .

Nej - Det er ikke fru Merkels vægt, vi taler om her!

Det tyske valg er et overstået kapitel. Det blev en knusende sejr til Frau Merkel. Nu følger så forhandlinger om regeringsdannelse, måske bliver søsterpartierne CDU/CSU alene om regeringsmagten. Det vides ikke for nærværende. I Sydeuropa er de gældsplagede lande sikkert mere end kede af resultatet, selvom de i virkeligheden burde være himmelhenrykte. Var andre kommet til fadet, havde disse lande fået af grovfilen, selv om det er den forkerte vej at gå. Ingen ved hvorhen en ny Merkel-regering vil føre os. Der kan for den sags skyld ske hvad som helst. Nato- eller Eu-lande kan begive sig ind i en ny krig i Mellemøsten, England kan melde sig ud af EU, finanskrisen kan forværres, etc., etc. Det er helt åbent. Mht. til de Sydeuropæiske lande, skal de være glade for Fru Merkel, tænk hvis Jernkansleren Otto von Bismarck havde været tysk leder i dag. Man kan ikke tænke sig en mere moderat tysk kansler end netop Fru Merkel. I øvrigt, så vidt jeg selv har forstået, har Fru Merkel og kolleger så rigeligt at se til hjemme. Der er masser af problemer. 

Otto von Bismarck

Den forhenværende franske præsident Nicolas Sarkozi havde et særdeles fint forhold til fru Merkel, og et skarpt blik. Han skulle have ymtet noget i retning af:

”Hun klager over sin vægt, men hun tager da to gange af osten!”

Nicolas Sarkozy

Verner

La France

Haute-Cotês de Nuits

Lige hjemkommet fra en cykelferie i Frankrig, nærmere betegnet Bourgogne, gør man sig nogle tanker om turen. Var Frankrig nu også lige så dejlig som på tidligere ferier, var man selv lige så optaget af det smukke land, var maden, vinen, seværdighederne stadig, som husket fra tidligere?

Stort set.

Cykelferien var en pakkeløsning købt hos Merlot Tours i Danmark, bureauet som elleve gange før har stået for mine og fruens cykelferier, altid en fornøjelse. Det var det også denne gang.

Vejret var ikke det bedste. Køligt, overskyet, af og til regnende.

Seværdigheder var der ikke ret mange af, pga. at turen foregik ude på landet, selve cykelturen var seværdigheden. De valgte hoteller lå i ganske små byer, hvor der intet var at opleve, når man nåede frem. Intet. Nul. Der var kun dagens middag på hotellet. Fransk mad. Uhm. En undtagelse var Auxerre by. Dér var endelig noget at se. Og så lige gensynet med Nivernais-kanalen, på hvilken vi har sejlet med gode venner, et kært minde. Og så var der, ikke at forglemme, vinmarker, som lå højt oppe, når man var på cykel. Sådan rigtig højt oppe.

Foie gras
Fedtlever

Maden var de fleste steder på hotellernes restauranter en oplevelse.

Foie gras, røget andebryst, kalvebrisler, pot au feu, Oeufs en Meurette, franske oste etc., etc.  

Salat med røget andebryst

Riz de veau:
Kalvebrisler

Pot au feu:
Sammenkogt ret i gryde

Oeufs en Meurette:
Pocheret æg i rødvinssauce

Epoisses:
Bourgogne ost

Hvad skulle man ønske sig mere? 

Chablis

Ja, ikke sandt?

Oven på alt dette føler man (jeg) næsten trang til at sige:

Vive la France

Vive l'Empereur

Verner

Hvilken herlig krig det bliver . . .

Fru Thorning

Åh gud ske lov og tak! For her gik vi og troede, at vor nation var færdig med krige, bombninger mv., og så viser det sig heldigvis, at en ny krig dukker op, som kaninen af tryllekunstnerens hat. Hvilken herlig krig, det tegner til at blive! Den siddende regering, anført af Fru Thorning, går ind for dansk deltagelse i et kommende felttog mod Syrien, for som udenrigsminister Villy Søvndal sagde her forleden, han må jo være blevet trynet, ”vi føler os meget sikre på, at den syriske regering har anvendt kemiske våben mod sin egen befolkning”.

Hvad er det lige jeg genkender her? Det foresvæver mig, at jeg har hørt noget lignende før?

Nåh, lige p.t. ser det ud til at volde besvær med at få startet dette felttog, men rolig nu, Washington har ringet! Den er god nok, nu skal vi bare lige . . .

Hr. Søvndal

Verner