Oh, Danmark!

Rudbøl Sø

For nylig besøgte jeg rigets yderste forpost; Sønderjylland. Nærmere betegnet Broager. Det er en rejse, der tager 3½ time. Tre og en halv time. Kun. Jeg tog toget frem og tilbage. Det medfører tid til at læse, snakke med andre passagerer eller blot kigge ud af vinduet, alt medens man kører af sted.

Og her må det siges; Danmark er trods sin lidenhed både et smukt land og afvekslende. Det var efterår derude, løvfaldet var i fuld gang, men hovedindtrykket var stadig grønt. Marker, skov og levende hegn vekslede med små stationsbyer og større købstæder. Danskere på min alder har set deres land adskillige gange, ville jeg tro, men personligt bliver jeg ikke træt af synet af det lille smukke kongerige. Slet ikke.

Højbroen ved Storebælt er et flot syn med bæltet nedenunder. Land og hav veksler. Ved Lillebælt kører man over den nyeste bro, medens der er et fint udsyn til den gamle. Jo, det er et smukt lille land.

På tilbageturen på vej over Fyn var det lige før man følte sig hensat til det Vilde Vest, for lige ude på marken gik en samling Bisoner, voksne individer og kalve. Sælsomt syn.

Næh, der var hverken indianere eller cowboys til stede her.

Bøfler på Ditlevsdal (Fyn)
Europas største bisonfarm!

 Verner