Messias

Messias

Georg Friedrich Händel

Messias
Leipziger Kammerorchester
Solister: Trine Wiisberg Lund, Daniel Carlson, Min Woo Lim og Jakob Bloch Jespersen

Dir: Morten Schuldt-Jensen

Georg Friedrich Händels oratorium ”Messias” er et af vedens mest elskede og respekterede musikværker overhovedet. Hvert år til jul tager vi det frem, som var det et stykke lejetøj, eller julens nisser, som vi også tager frem en gang om året, til jul. Sjovt ikke?
Værket blev til efter flere store kriser i Händels liv, men da han var længst nede, totalt udbrændt, modtog han et nyt manuskript fra sin foretrukne ”librettist” Jennens. Händel var som ramt af lynet. Teksten ramte ham personligt som et kølleslag. I tre uger komponerede han, som en feberramt galning, bogstaveligt talt i døgndrift, ingen måtte eller kunne afbryde ham. Skal man tro overleveringer, hverken spiste, drak eller sov han undervejs i denne mægtige skaberproces, hvilket han må have gjort, ikk’? Da han var færdig, faldt han om i en dødelignende søvn og sov i 17 timer, i hvert fald iflg. biografier og Stefan Zweigs novelle Georg Friedrich Händels opstandelse.
Ved fredagens opførelse af mesterens værk i den smukke Garnisons Kirke i København, fremstod værket i al sin storladne pragt, som Händel, kunne man tro, må have hørt det for sig. De store korsatser, stod med knejsende pragt, skulpturelt nærmest, vældig musik, vældige barok-korsatser. Forrygende smukt spillet og sunget. Barokmusik når det er allerbedst.

Verner

Garnisons Kirke

Sct. Annæ Plads

Garnisons Kirke

Det gamle København, det som førhen lå indenfor voldene, middelalderbyen, er både meget smuk, men også interessant. Det er altid hyggeligt at gå en tur der. Kender man ikke selv meget til denne bydel, kan man komme på guidede ture rundt i byen. Der er en masse at opleve, og det fører ikke rigtig til noget at opremse alle lyksalighederne, fordi det er op til en selv at foretage et valg. Én af de interessante ting er Garnisons Kirke på Sct. Annæ Plads, i dag flittigt anvendt til koncerter med f.eks. COCO (Concerto Copenhagen) et forrygende dansk barokorkester, men naturligvis også andre. Akustikken er fantastisk, hvilket man kan overbevise sig selv om ved en af de mange gode koncerter i kirken. Fjerde december i år kunne man høre en meget fin opførelse af G. F. Händels Messias med Sokkelund Sangkor.


Garnisons Kirke

Kong Frederik IV var bygherre, og kirken stod færdig i 1706 som hærens kirke i København, der som udpræget fæstningsby rummede en stor landmilitær garnison. Tidligt blev den brugt af borgerne i den ny anlagte Frederiksstaden mellem Kgs. Nytorv og Kastellet og blev fra 1804 også civil kirke for bydelen, der socialt set altid har været meget sammensat. Kirken ligger på langs ad Sct. Annæ Plads og syner udvendigt ikke af så meget. Men indvendigt folder den sig ud som et af byens største og mest monumentale kirkerum, hvis pulpiturer i to etager i nederlandsk barok giver rummet sit eget strenge men rolige præg, holdt sammen af det store alterparti i norsk, sort-hvid marmor.
Garnisons Kirkegård ligger på Dag Hammarskjölds Allé lige nord for Østerport Station, og kirkegården rummer mange monumenter over nationens og hærens historie.
I dag er kirken en i enhver henseende velfungerende kirke i indre by. I forbindelse med den sidste store restaurering i 1995 blev kirkens oprindelige højbarokorgel, bygget af Kastens i 1724, genskabt ved orgelbyggeren Carsten Lund. Orglet har betydet et løft for både gudstjeneste- og koncertlivet. Dronning Margrethe II’s monogram sidder nu på orglets rygpositiv, mens Frederik IV’s monogram stadig sidder øverst på de to pedaltårne samt over indgangsdøren og på alteret.

Verner

Thorning versus den danske banksektor

Dette billede
er naturligvis ren fiktion

Du kan være lige så uenig med Helle Thorning Schmidt, politisk, som du lyster, for min skyld ingen alarm, men nedenstående, der er taget direkte fra Børsen d.d., er hverken politik eller religion, det er blot betragtninger over den danske banksektors rystende fremfærd og forløjethed. Der er ingen grund til at forvente, at finansministeren, blot en ung kvinde fra Jylland, på Finansrådets årsmøde i dag vil tale branchen midt imod endsige indføre ny meget skrappe forholdsregler, som vil medføre, at det er samfundet, der styrer banksektoren og ikke omvendt. Det kender man efterhånden ministeren for godt til. Så nedenstående er ikke skrevet af denne blogs forfatter, men altså direkte importeret. Jeg selv kan som bankkunde, ligesom alle andre bankkunder, kun være enig i disse betragtninger.

Thorning i frontalangreb på bankerne

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, er vred på de danske banker, som hun beskylder for at være arrogante og godt i gang med at fraskrive sig ethvert ansvar for finanskrisen. Forud for Finansrådets årsmøde i dag lufter hun i en kronik i Berlingske Tidende sin harme over bankerne herhjemme, som efter hendes vurdering med hastige skridt er ved at vende tilbage til det, hun kalder ’tidligere tiders bedrevidenhed og ansvarsforflygtigelse’.

Det vækker hendes undren set i lyset af, at det ikke er mere end godt ét år siden, banksektoren blev reddet af forligspartierne blandt bankpakke I og II – heriblandt Socialdemokraterne.

Thorning er især utilfreds med tre ting:

1. At bankerne hævder, at de ikke kunne se krisen komme – og derfor ikke har noget ansvar for den."Intet kunne være mere forkert. Danske Banker må grundlæggende selv tage ansvar for, at de øgede udlånene med 20-25 pct., hvor den årlige nominelle vækst blot er 5 pct.," skriver Thorning, der tilføjer, at "bankerne satsede alt for meget på at opnå store kortsigtede gevinster."

2. At bankerne fremstiller prisen for bankpakkerne som alt for høj. Thorning mener, at både bankernes provision til staten i bankpakke I og renterne for statslån via Bankpakke II er rimelige set i forhold til den sikkerhed, de to ting betyder for banksektoren. Og at det ville klæde branchen at vise lidt ydmyghed. "Derfor er det også en helt uhørt provokation, når bankerne netop har offentliggjort, at de vil udbetale millionbonusser. De burde kanaliseres tilbage til skatteyderne eller kunderne," skriver Thorning.

3. At bankerne kun accepterer strammere regulering, hvis den også gælder udlandet. "Det er en dårlig undskyldning – der dækker over at bankerne håber, at de internationale regler bliver ganske slappe og udvandede, fordi der skal tages så mange forskellige nationale hensyn," skriver Thorning.

Hun vil have stramme danske regler, også selv om udlandet ikke vil være med. "Det er helt og aldeles urimeligt at forvente, at danske skatteborgere også i fremtiden skal støtte danske banker, der havner i uføre, med den undskyldning, at de internationale regler ikke var stramme nok."

Thorning konkluderer, at den vigtigste lære af finanskrisen er, at markedskræfterne er så voldsomme, at de skal reguleres.

Verner

Bettina II

I Bettina Heltbergs klumme d.d. i Den Levende fortæller hun om sit barnebarn, med stor glæde og indlevelse. Pigen er 4 år og meget levende, og forstår man høflig og rar. Har du selv børnebørn, genkender du en hel del af fortællingen. Men mormor/farmor Bettina har travlt med at lære ungen en masse, knæveren står ikke stille, fred får ungen ikke. Barnet skal lære noget, hun skal blive klogere, hun skal blive til noget, etc. Baggrunden for forsøget på at lære barnet noget er iflg. Bettina (og hold nu fast!):

”Jeg forstår, at uddannelse er det vigtigste for et lille land uden andre ressourcer. Jeg forstår Lars Løkkes diskrete landsmødeopgør med syv års spildte Anders Fogh-år, blandt andet er at den danske folkeskole en dag skal ligge i top, hvornår var det, om ti år? Vist skal den så.”

Syv spildte år med Anders Fogh!


Verner

Efterår

I denne tid, sidst i november, føler man sig fastholdt i et lang trist efterår, mørkt og koldt, men glemmer de foregående efterårsmåneders eventyrlige farvepragt, og helt vidunderlige skift fra sommer ind i efterår. Det kan bedst illustreres af Hermann Hesses meget smukke og helt suveræne digt September.

September

Der Garten trauert,

kühl sinkt in die blumen der Regen.

Der Sommer Schauert

still seinem Ende entgegen.

Golden tropft Blatt um Blatt

nieder vom hohen Akazienbaum.

Sommer lächelt erstaunt und matt

in den sterbenden Gartentraum.

Lange noch bei den Rosen

bleibt er stehen, sehn sich nach Ruh.

Langsam tut er die grossen,

müdgewordenen Augen zu.

- og så på vort modersmål!

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser Sommer

svagt; det er Vinter, der kalder.

Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.

Ikke sandt. Det er smukt, det kan næppe blive bedre. Hvis ikke det lige var for Richardt Strauss, som har sat musik til al denne skønhed. Og her bliver det så rent faktisk endnu bedre!

Hør R. Strauss' orkestersange Vier letzte Lieder, hvoriblandt September er, med en af vor tids mange store sopraner - og få én på opleveren.

Verner

Tarte Tatin

Tarte Tatin, siger du?
Ja, det skulle bare mangle i denne tid, hvor der er så gode æbler. Rolig, den kan også laves med andet indhold, men . . . .
For øvrigt findes i hundredvis af forskellige opskrifter, find dem på nettet.

Her kommer så en af de rigtig gode.

Tarte Tatin

Mørdej:
100 g smør,
120 g mel,
1 spsk. vand

Æblefyld:
4 store syrlige næbler,
125 g sukker,
50 g smør,
50 g hakkede mandler

Tilbehør: Iskold flødeskum

1. Mørdejen æltes sammen og stilles i køleskabet.
2. Sæt ovnen på 250 grader C.
3. I en tærteform med 25 cm diameter fordeles halvdelen af smørret i små klatter over hele bunden, halvdelen af sukkeret drysses over.
4. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i skiver, som lægges taglagt i formen. Strø resten af sukkeret over og fordel resten af smørret øverst.
5. Rul mørdejen ud, læg den som låg på fyldet.
6. Stil æbletærten på ovnens nederste rille og bag den i 25 minutter. Dæk med folie, hvis mørdejen bliver mørk.
7. Vend tærten ud på et ildfast fad, så mørdejsbunden nu kommer nederst, drys lidt sukker og de hakkede mandler over og stil tærten ind på ovnens øverste rille. Skru ovnen op på 275 grader og bag tærten færdig på 5-10 minutter.
8. Servers varm eller lun med iskold flødeskum.

Verners fif:
Der skal anvendes meget aromatiske æbler, som f.eks. Cox Orange! Denne tærte bliver kun rigtig god, hvis den laves her i denne tid, hvor æblerne er nyhøstede, fyldt med saft og velsmag.

Hvis du skal have vin til dette:

1. klasses Sauternes
2. Senthøstet / botrytiseret Riesling

Lad være at drikke dem unge!

　
Verner　
　
　
　

Tomhed!

Vi begynder med fodbold!

Algeriet har kvalificeret sig til VM i fodbold i Sydafrika næste år. Det skete med en sejr over Egypten på 1-0 onsdag aften i Khartoum (neutral bane). I skrivende stund ved jeg ikke hvor Khartoum er! I den foregående kamp mellem de to lande, i Egypten, vandt Egypten med 2-0, hvilket stillede de to hold fuldstændig lige. Dette medførte kampen i Khartoum, som altså Algeriet vandt og derfor kvalificerede sig. Da de algeriske spillere var på vej fra lufthavnen til træningslejren i Egypten i den foregående kamp, blev deres bus angrebet af stenkastende egyptiske hooligans, samtlige ruder blev smadret, flere algeriske spillere blev såret! Dette skriver den franske avis Le Monde.
Disse sårede spillere deltog dog i kampen i Egypten, men iført bandager. De havde det naturligvis ikke godt, men efter kampen var der mange flere, der ikke havde det godt, idet der opstod kæmpeslagsmål, hvor 32 mennesker blev såret. Det medførte diplomatiske forviklinger mellem de to lande.
Sport er sundt, især fodbold åbenbart!
Den afgørende kamp i Khartoum udløste kolossal begejstring blandt de algeriske tilskuere, hvoraf nogle besvimede af begejstring. Dette skriver Jeune Afrique. Disse tilskuere kom sig dog igen og deltog i at give de egyptiske hooligans bøllebank. Nye diplomatiske forviklinger.
For at forstå en del af baggrunden for alt dette, skal man vide, at de unge i Algier elsker fodboldlandsholdet. De unge under 25 år udgør 35 pct. af en befolkning på 35 millioner. Interessen for landsholdet er en form for medicin, der gør det muligt for dem at glemme landets elendighed. Så langt fodbolden.

De unge er klemt fast mellem Middelhavet og Sahara, hashrygning og arbejdsløshed og bøn til Allah.

Som en ung studerende sagde til Le Monde:

”Tomhed. Forstår du det? Tomhed. Vi har ingen fremtid.

Hvis ikke du har forbindelser, kan du intet gøre!”

Det unge afrikanere oplever, både nord og syd for Sahara, er at tilbringe deres liv i samfund, der er korrupte, fattige, tilbagestående. Deres liv går til spilde, de har kun Allah og så lige fodbold. Intet under, at nogle af disse unge desperat søger mod Europa, man skal bare lige over Middelhavet, og er det syd for Sahara, skal man blot til De Kanariske Øer. Dette sker ofte med livet som indsats. Hvad ingen af de unge mennesker forestiller sig er, at de simpelthen ikke er velkomne i et Europa, der har sine egne problemer. Ingen vil have dem. Hjemme kan de heller ikke blive.
I et tv-interview oplevede jeg en gang en ung mand, neger, fra et land lige syd for Sahara, sige: ”Når jeg kommer til Europa, får jeg arbejde, tjener penge, får en bil og bliver gift”. Han kunne jo ikke godt tro andet, for han havde jo selv set i tv, at sådan var livet i Europa. At sagen forholder sig noget anderledes og knapt så enkelt, tror jeg ikke, det er muligt at få ham til at forstå. Den helt store misere er, at de samfund de unge lever i ikke undergår en forvandling til det bedre, vel sagtens fordi den herskende klasse plejer deres egne interesser, og der ikke eksisterer en intelligentsia, hvoraf en sådan forandring kunne udspringe. Er dette samfund ydermere muslimsk, bidrager trosretningen til at fastholde befolkningen i status quo, for at sikre sin egen placering. De muslimske samfund har ikke tradition for diskussion, der kunne åbne for nye synspunkter angående, hvordan almene forbedringer og forandringer kunne finde sted, så en fattig befolkning kunne få bedre livsvilkår. Og disse samfunds unge en fremtid.

Et liv simpelt hen!


Verner

V og K versus DF

DF's hardnitter af en
gruppeformand og
finansordfører
Kristian Thulesen Dahl

Årets finanslovforhandlinger har været præget af alt andet end krisebevisthed. Små symbolmarkeringer har igen fået lov til at dominere. Lokale hundeslagsmål har overtrumfet hensynet til statens finanser.
Dette kan eksemplificeres med sagen, om hvorvidt et nyt superhospital skal ligge i Gødstrup eller Aulum. DF har fuldstændig ret i, at den rette beliggenhed er Aulum, men DF's chefforhandler Kristian Thulesen Dahl blev for en gangs skyld trynet af V og K.
Hvad netop denne diskussion skal gøre godt for nu er totalt uforståeligt, taget i betragtning at statens underskud næste år rammer i omegnen af 100 milliarder kr. og arbejdsløshedstallet stiger til uhørte højder, og hvad værre er, bider sig fast. I de netop førte finanslovforhandlinger er der kun foretaget symptombehandling. Der er ingen fornemmelse for nye, effektive tiltag til afbødelse af de værste følger af kæmpestor økonomisk krise og ditto arbejdsløshed.
Efter otte år uden dynamiske reformer (af arbejdsmarkedet) har Danmark ikke længere råd til at lade symbolpolitiken styre.
Her er det læseren kommer ind. Hvem er det, der i disse otte år har dannet regering og støtteparti og derfor har og har haft ansvaret for nationens ve og vel?

Ja - fuldstændig rigtig!


Verner

VERDENS UNDERGANG!

På den
yderste dag!

Verden går under!

2012
I den matematisk skabte Maya-kalender, der blev lavet for mere end 1500 år siden, forudså Maya-indianerne i Mellemamerika, at Jorden vil gå under på en præcis dag, nemlig den 21. december 2012. Det er den femte og sidste cyklus i en 26.000-års periode, der i kalenderen er skildret med uhyrlig præcision af denne sofistikerede civilisation, der opfandt astronomien. Legenden siger, at den fjersmykkede krigsgud, Kukulkan, vil presse sig op gennem jorden og starte verdens undergang.

Tak skal du ellers have!

Den seneste biograf-film, omhandlende den bedste af alle verdeners undergang, nemlig denne, vor egen, har lige haft premiere, og skal nok gå hen og blive et tilløbsstykke af de helt store. Jeg ved endnu ikke, om jeg gider se så meget ødelæggelse på en gang. Inspirationen kommer fra én enkelt af Mayaernes kalendere, som slutter netop i 2012. Vores egen kalender stopper også på et eksakt tidspunkt, den 31. december, men det går verden jo ikke under af, det kan blot føles sådan, hvis det nytårsaften er lykkedes at få en ordentlig blæser på. Sligt kan jo hænde. Vores egen kalender begynder blot forfra næste dag, og det samme forhold kunne man jo udmærket forestille sig var tilfældet med Mayaernes kalender, ikke sandt?



For nu at sætte sagen på spidsen, synes jeg, at man skal læse dagens udgave af Politikens overordentlig morsomme spalte, ATS:

ATS

I øvrigt mener vi
At folkene bag den nye katastrofefilm spreder unødig frygt med deres påstand om, at verden går under 21. december 2012, når faktum er, at det først sker 14. april 2021 klokken 11.34!
Jehovas Vidner

- Og det er fuldstændig uden hensyntagen til Nostrademus eller ej!

Verner

Kejser Norton I. af USA - Protektor for Mexico

Joshua Abraham Norton

En af Kejser Nortons

Proklamationer

Kejseren i fuldt ornat

Joshua Abraham Norton

En nys indkøbt computer, fik forleden et mindre slagtilfælde, men heldigvis er en af naboerne it-ekspert og fik rettet på de opståede kalamiteter ret hurtigt og effektivt, bl.a. ved ved hjælp af et antivirussystem af fabrikatet Norton.
Og her var det så, at jeg kom i tanke om den gamle, men sande historie om Kejser Norton I. af USA. Som det ses af nedenstående, er han den eneste kejser af USA nogensinde! Man kniber sig selv i armen, og spørger om man drømmer eller er vågen?

Joshua Abraham Norton, (ca. 1819 – 8. januar 1880), også kendt som hans kejserlige majestæt Kejser Norton, var en æret borger i San Francisco, der proklamerede sig som "Kejser af De Forenede Stater" og senere "Protektor for Mexico" 1859. Norton blev født i London, England, og tilbragte den største del af sin opvækst i Sydafrika.
Han emigrerede til San Francisco, efter at han i 1849 havde arvet $ 40.000 fra sin fars ejendom. Norton forsøgte sig en overgang som forretningsmand, men tabte sin formue gennem investering i peruviansk ris
Efter at han havde tabt en retssag, hvor han forsøgte at få sin riskontrakt ophævet, forlod Norton San Francisco. Han vendte nogle år senere tilbage, som en excentrisk og tydeligt psykisk ubalanceret mand, som hævdede, at han var kejser af Amerikas Forenede Stater.
Selv om han ikke havde nogen politisk magt, og hans indflydelse kun rakte så langt som hans omgivelsers humor gjorde ham til, blev han behandlet respektfuldt i San Francisco, og valuta, som han udstedte i eget navn, blev accepteret af de forretninger, som han besøgte.
Selvom han blev anset for at være sindssyg, eller i det mindste meget excentrisk, fejrede San Fransiscos indbyggere hans majestætiske væsen og hans kundgørelser, af hvilken den meste kendte var hans "ordre" om, at USA's kongres skulle opløses med vold (hvilket Kongressen og hæren ignorerede), samt hans mange forordninger om, at der skulle bygges en bro og en tunnel over San Francisco Bay.
Den 8. januar 1880 faldt Norton om på et gadehjørne og døde inden han kunne få lægehjælp. Dagen derpå fyldtes San Franciscos gader af næsten 30.000 mennesker, som viste deres ære over for Norton. Norton er blevet udødeliggjort i litteraturen af forfattere som Mark Twain og Robert Louis Stevenson, som baserede fiktive personer på ham.
(Kilde: Wikipedia)

Verner

Infrastruktur

Ved et besøg for nylig i Schweiz blev det til fulde demonstreret, hvad infrastruktur betyder, især når man tager i betragtning, at man f.eks. i København stadig ikke har fået taget sig sammen til at få bygget en havnetunnel under Kbh.'s havn, fra Tuborg til Amager, en hårdt tiltrængt forbedring for transittrafikken, så man undgår den kolossale daglige belastning af den indre by, og får ledt bilerne uden om.

I og omkring byerne i Schweiz er der masser af tunneller, som går gennem bjerge og under byer. Flotte, store, nye tunneller, der effektivt afleder trafikken fra de gamle, smukke byers centrum. Et skoleeksempel er kæmpetunnellen under Luzern, med opkørsler, så man f.eks. kan komme op direkte i centrum og umiddelbart ind i et parkeringshus. Det er sådan man bevarer et smukt gammelt bycentrum, og friholder samme for alt for mange biler.

- I Kbh. venter vi stadig.

Verner

Giv dine penge bank - II

Roskilde er en gammel,
smuk by!

Roskilde Bank-skandalen har udviklet sig til det værst tænkelige milliardmareridt for staten og dermed de danske skatteydere. Det viser sig nu, at statens tab bliver langt større end forudset, da banken tilbage i august 2008 blev overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab, skriver Økonomisk Ugebrev. Nedskrivningerne i Roskilde Bank har indtil videre rundet 10 milliarder kroner, forklarer bankens direktør, Lars Jensen, til ugebrevet. Han konstaterer samtidig, at de massive nedskrivninger vil fortsætte. Han tør endnu ikke svare på, hvornår det vil stoppe. Eller opgjort på en anden måde skal hver eneste af Danmarks godt fem millioner indbyggere hver betale mere end 2000 kroner ekstra i skat, som følge af Roskilde Bank-skandalen.
_

”Med en regning på måske 10 mia. kr. har landets skatteydere betalt dyre lærepenge i Roskilde Bank. Men uden en redning var Danmark endt som Island, med et totalt kollaps i finanssektoren”. Det vurderer Mybankers direktør John Norden i et TV-interview på Børsen.dk, d.d. "Havde staten ikke handlet som den gjorde i Roskilde Bank, så var Danmark nærmest gået konkurs. Vi var endt som Island, fordi tilliden til bankerne havde været væk. Og det kunne vi ikke have klaret," siger han.

Giv dine penge bank?

Verner

Tosca

Billede fra

Mariinsky Teatret
i Kirov

Under et interview, i en af pauserne i transmissionen af Tosca fra Metropolitan Opera i New York, siger en af de interviewede kunstnere, at Tosca er operaernes opera; den mest utrolige. Så sandt, som sagt. Forestillingen vises i denne tid nogle gange i operabio-ordningen, derunder også i København, som i mange andre byer verden over. Altså filmatiseret opera-forestilling og ikke operafilm.
Det er derfor, at en meget kendt og spillet opera stadig kan fascinere; operaernes opera. Udgaven fra Metropolitan Opera har alt, hvad man kan ønske sig og holder sig strikt til Puccinis mesterværk.
Operaen er kendetegnet ved mange interessante forhold.
En nærmest ufattelig musik, verdensmesteren Puccini for fuld udblæsning. Der er her tale om en mand, der i den grad kunne komponere operamusik, og så i helt enestående grad. Det er nærmest mageløst.
En hårrejsende uhyggelig historie, handlingen foregår i Rom i starten af det 19. århundrede, hvor Rom var styret af to franske konsuler, et forhold der efterlader et magttomrum, der giver den sadistiske politichef Scarpia, store muligheder for at udfolde sin magt.
En kvinde, der bliver kurtiseret. Hvilken kvinde ville ikke nærmest dåne ved at blive kurtiseret af sin elsker, som Tosca bliver det af Mario Caravadossi i 1. akt? Puccini selv var kvindekær ud over alle grænser.
Hovedpersonen Tosca, der intimideres, pines og plages af Scarpia i den ufattelige anden akt, påkalder sin Gud, men erfarer at denne hendes Gud ikke eksisterer.
Den lynhurtigt opfattende Scarpia, manden, der har styr på alt, ser netop ikke i al sin forrykthed, at kvinden han plager og sætter under et vældigt pres beslutter sig for at myrde ham. Her er helt bestemt ikke tale om affektmord.
Det sidste menneske Tosca har i tankerne, lige før hun springer ud fra toppen af Engelsborg, for at møde døden langt nede på chausse-belægningen, er ikke Scarpia, selvom hun råber: Scarpia vi ses foran Gud, for i samme splitsekund dukker Caravadossis ledemotiv op, som det sidste i operaen, ledemotivet for hendes elskede Mario.
Forestillingen fra New York er en formidabelt godt spillet og sunget operaforestillingen. Alle de deltagende er på toppen. En sejr for teateret og for sangere, musikere, dirigent og den berømte instruktør Luc Bondy.

Verner

Giv dine penge bank!

Jyske Bank har for øjeblikket en sag kørende anlagt mod banken af utilfredse investorer, der købte investeringsbeviser i en af Jyske Banks hedgefonde. Fonden rummede værdier for 1 milliard kroner, men formåede at tabe hele 800 millioner. De utilfredse investorer, der med rette føler sig snydt, anlagde en sag i Pengeinstitut Ankenævnet, hvor Jyske Bank tabte med 5 stemmer mod 0. Jyske Bank nægter at følge denne afgørelse, og imødeser en retsag, med sindsro, sagde banken! Først ved intervention fra forbrugerombudsmanden lader det til, at det nu er muligt at flytte på bankens forunderlige indstilling. Jyske Bank forsøger nu sandsynligvis at indgå et forlig, så noget af tabet alligevel kan tørres af på investorerne!
Forstædernes Bank har i løbet af 2009's første seks måneder tabt næsten lige så meget, som hele sidste år. Ejeren Nykredit er klar med et kapitalindskud på 1,15 mia. kr. for at sikre bankens kernekapital. Nykredit overtog Forstædernes Bank i 2008, da banken ikke selv kunne sikre sit fremtidige kapitalbehov og tiggede og bad Nykredit om at overtage banken. Man tvang nærmest aktionærerne til at sælge til Nykredit, jeg selv var en af dem. Måske har Nykredit fået styret lysten?
Amagerbanken er i store vanskeligheder efter Finanstilsynets afslag på deltagelse i bankpakken (det må vel være 2?), idet tilsynet konkluderer, at for at opfylde solvenskravet skal banken skaffe mindst 600 millioner kr., før de altså kan få støtte. Banken klagede straks til Erhvervsankenævnet! På det seneste er rigmanden Carsten Ree trådt til med en stor garanti, men om en sådan garanti er nok, vil vise sig. Det er ikke betryggende for bankens øvrige kunder, skulle jeg mene.
Der kan garanteret være indvendinger angående visse detaljer i denne fremstilling, det er skrevet af en lægmand, men det er sådan cirka forløbet. Det var til gengæld kun tre banker, tre altså! Man orker ikke mere vel?

- Giv dine penge bank?

Verner　
　
　
　
　

Det smukke Schweiz

Ved Pfäffikon See

Hotel Zur Krone,

Pfäffikon

Hotel zum Storchen,

Zürich

Den døende løve

De her omtalte begivenheder var hverken spise-, langt mindre drikkearrangementer!

Den døende løve
Dette er en tilståelsesforretning, intet mindre. Når man nu alligevel er næsten på stedet, så er dette en af de ting, man skal se. Med vanlig omhu, fik jeg naturligvis ikke set Den døende løve; Statue af Thorvaldsen, som befinder sig i Luzern, Schweiz. Godt nok ærgerlig, men så næste gang jeg besøger fætteren, der bor på disse kanter.

Rhinfaldet og Boden See
Vandfaldet i Schaffhausen er et must, og var som altid pragtfuldt. Vi fik en øl. Det samme kan man sige om Boden See, Europas største sø. Her sad vi, fætter og jeg, og drak kaffe og spiste skovbærtærte på en luksusrestaurant, en sen eftermiddag, og lige uden for vinduerne var den mest storslåede udsigt over Boden See. Man bliver helt stille.

Pfäffikon
Den nordlige del af Schweiz viser sig at være både overordentlig smuk, interessant og faktisk lige stedet, hvis man vil slå sig ned andre steder end i Danmark. I Pfäffikon i Schweiz, f.eks., lille by, ukendt af de fleste danskere. Der foregår ikke meget, bare en lille by ved Züricher See, Nydeligt boligområde, samme lille by, hjemsted pt. for kæmpehedgefonden Mann, her bor fætteren. Byen er smukt beliggende ved søen med udkig til Alperne i den ene ende og inde i bunden af søen; Zürich. Nede ved søen er der stilhed, skønhed, ro og fred og som sagt en forrygende udsigt. Fætteren og jeg fik et lille glas og lidt at spise.

Luzern
En oplevelse var det at se Luzern centrum, med den gamle smukke by, hvor facaden på utallige huse er kunstnerisk udsmykket og så den lange, smukke træbro over Luzern Sø. Næ, vi nåede således ikke løven, men frokost spiste vi da på en restaurant helt nede ved søen. Og et glas.

Zürich
Forretningscentrum, gang i den, smukt centrum med mange luksusforretninger og ditto restauranter. Jules Verne, restaurant i toppen af et lille tårn med udsigt ned over den smukke, gamle by og videre ud over havnen, langt ud til søens anden ende, hvor Alpernes snedækkede toppe anes langt, langt borte og alligevel tæt på, synes det. Det er mageløst. Mens vi så sidder der, nåede vi at indtage kaffe og Apfelstrudel.

Ude godt hjemme bedst?
Næh, jeg er solgt til stedet og landet, men hjem skal man jo, ikke? I ensom majestæt drak jeg et glas Champagne i flyet på hjemvejen. Ægte, vel at mærke!

　

Verner

　

Farvehandlerens søn

Hvor langt kan man egentlig komme? Man kan komme så langt man vil. Og farvehandlerens søn fra Næstved er et af eksemplerne på dette. Åh gud! Jeg kan næsten høre det for mig. Skal vi nu have en biografi om Morten Olsen, dansk landstræner? Nej, det skal vi i ikke. Manden er kendt af alle danskere fra vugge og til næsten grav. Danmarks store søn, som nogle ville kalde ham. Og sikke noget vås. Det ville Morten selv sige. Beskedenhed har han også, en af hans mange kvaliteter.

Hva’ er der så!

Morten var en professionelle fodboldspiller, der, i kraft af viljestyrke, meget hårdt træningsarbejde, en næsten asketisk tilværelse og stærk fokusering på den valgte tilværelse, blev en af sin tids store spillerprofiler, senere ditto træner.
Det kommer vi tilbage til lidt senere.

Jeg selv har af og til tænkt på, hvad den gamle sag om Mortens kæreste, der forsvandt på en færge mellem Danmark og Tyskland og aldrig senere blev fundet, gjorde ved den unge mand. Hvor mange klarer et sådant mareridt, sorg og uvished om et elsket menneske uden at lade omgivelserne mærke noget?
Forsvandt på en færge! Du godeste! Jeg har den største respekt for Morten Olsen, fuld forståelse for, at han aldrig selv kommer ind på denne sag.

Og just forleden aften lykkedes det så igen for Morten Olsen, at kvalificere sig med sit landshold til slutrunden i næste års VM i fodbold. Den eneste landstræner nogensinde det er lykkedes for to gange (iflg. dansk og international presse). Det var samtidig i Morten Olsens landskamp nr. 100 som landstræner.

Det er dæleme godt gjort Morten!

Morten har bevist det! Man kan komme så langt man vil!

Verner

USA for ever?

Efter Sovjetunionens kolaps er eller var USA eneste tilbageværende supermagt. Dags dato er der imidlertid ikke meget super over denne magt. Det går tilbage på mange fronter for det store land hinsides havet.

Den kæmpestore økonomiske krise havde sit udspring i USA's banksystem og ejendomsmarked. Krisen er langt fra et overstået stadie.

Dagens store økonomiske udvikling finder sted i stater som Kina, Indien og Brasilien, ikke i USA.

USA kan se sig selv føre to håbløse og længerevarende krige i Irak og Afghanistan.
De Europæiske Nato-lande vægrer sig ved at stille flere soldater til rådighed i Afghanistan.

Arabiske lande vil droppe olie-dollar. En række arabiske olie-lande har holdt en række hemmelige møder med Rusland, Kina, Japan og Frankrig om gradvist at gå bort fra at afregne olie i dollar.

Barack Obahma, Michelle, Oprah Winfrey og mange atleter fra USA var i København til IOC’s møde. Amerikanerne fik ikke OL til Chicago i 2016, til amerikanernes egen store forbløffelse.

Det var, hvad man kalder et sort oplæg, udtryk fra Billard, den nuværende præsident arvede fra sin håbløse forgænger. Barack ses ikke at have mange chancer for at vende skuden.

Hvem sagde supermagt?

Listen over USA's trængsler er i virkeligheden meget længere. Kun få er nævnt her!

Verner

Tro, håb og kærlighed

Over there
- Ingen af de to
gentlemen
er Jacob!

Jacob Holdt - (født 29. april 1947)

Dansk fotograf og foredragsholder, i disse dage aktuel på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk med sin udstilling Tro, håb og kærlighed.
Holdt har de sidste 40 år rejst i USA og fotograferet landet og dets indbyggere. Fortrinsvis er det socialt udstødte, fattige, Ku Klux Klan, hadefulde, bange og raceforskrækkede, sorte som hvide, den ene slags mennesker hverken bedre eller dårligere end den anden. De senere år har han atter rejst Over there for at opsøge mennesker, han tidligere har kendt og fotograferet. Det giver samlet et indblik i USA, som forekommer meget anderledes, end det vi normalt ser. Og det er med god grund, for det landets udstødte og fattige han fotograferer, mennesker, der trods fattigdom, vold og nød alligevel evner at få et eller andet ud af tilværelsen. Nogle af dem! Der bliver ikke lagt skjul på noget, tværtimod. Skal man absolut vælge et af disse billeder, som man oven i købet har svært ved at se på, er det den lille, dejlige pige, som moderen mishandler. Suk!
Jacob Holdt siger, at han er blevet bebrejdet, at hans billeder er dårlige, og at han ikke er fotograf. Et sådant statement vil du undres over, når du ser udstillingen med hans billeder!

Verner

Svend Auken

Efter Svend Aukens død er der omkring hans person opstået en minikult. Aldrig har politikeren Svend Auken været større eller bedre, end nu hvor han er borte. Sjovt ikke? Personlig deltager jeg ikke i dyrkelsen af ham. Men til gengæld indrømmer jeg gerne, at han foruden mange andre kvaliteter også var begavet med en stor humoristisk sans og sprogligt set meget slagfærdig. Hans kommentar til at være i opposition, altid at søge nye og kontroversielle problemer og løsninger, var:

Midt på vejen er der som bekendt ikke andet end hvide striber og døde fluer. At være i midten af noget, andre har defineret, er ikke opløftende.

Smukt ikke? Og tankevækkende!


Verner

Nicklas Bendtner - 2

Her scorer

stjerneforwarden!

På en vis måde

også her!

Nicklas Bendtner her og der og alle vegne. Tilstede var han også i sin egen Aston Martin, rigtig flot bil, altså før uheldet, da han forleden kørte af vejen, gennem et hegn, for at stoppe inde på en mark med totalt skadet bil. Til stede var han ikke oppe i hovedet, så var det ikke sket, men levende og uskadt slap han alligevel fra situationen. Det er meget heldigt for unge Bendtner og for hans klub Arsenal, der lige har tegnet en treårig kontraktforlængelse med danskeren på:

£ 2.5 million a year! (Kilde: The Sun)

Altså 2,5 millioner pund om året! Tag lige den!

Verner

VisitDenmark

Tegning: Mette Dreyer

Denne lille tegning er virkelig morsom. Man ser Obama og frue på vej til besøg i Danmark, og her sidder hun så og briefer ham om Danmark.

Michelle:

Kendte danskere:

H. C. Andersen

Søren Kierkegaard

Kurt Westergaard . . . .

Verner

Last night at the Proms

David Attenborough

på støvsuger

Sarah Connolly

Alison Balsom

Royal Albert Hall

i feststemning

Kæmpefest. Masser af musik. Royal Albert Hall som sædvanligt stopfyldt. Og gang i den var der, også lige i den grad! Rigtig fest! Under den indledende ouverture udsat for symfoniorkester, tre støvsugere og fire jægere, den ene støvsuger betjent af selveste David Attenborough, omkom de tre støvsugende, idet de blev skudt af jægerne for øjnene af den fyldte hal! Se det kan man kalde en rigtig fest. Man må sige at disse englændere går til stålet, når der er fest i gaden. Efter at disse fortræffelige folk havde mistet livet, fortsattes med en trompetkoncert, solisten Alison Balsom, ung og meget yndig dame, godt nedringet, var skøn at skue. Senere optrådte Sarah Connolly mezzo-sopran som Lord Nelson, heftigt afsyngende Rule Brittania, for fuld udblæsning. Hun er en formidabel koleratursopran. Idet teksten første gang når til Rule Brittania, udfoldes i selv samme splitsekund titusindvis engelske flag. BBC symfoniorkester spillede formidabelt. Kæmpesalen glødede af begejstring. Dirigenten holdt en forbilledlig tale af stærkt humanistisk tilsnit. Stor begejstring, der endnu en gang kulminerede under afsyngningen af den gådefulde ’Jerusalem’. Klog på den bliver man aldrig. Pragtfuld aften!
Begivenheden blev transmiteret til adskillige engelske parker, hvor den vistes for et kæmpepublikum på storskærme, mens publikummerne sang med, som var de til stede. Sendtes også på tv i realtid til resten af kloden. Mange radiostationer bragte koncerten.

Verner

Opera som moderne kunstart?

Daniel Craig

Kraftværket

på ponton-øen

i Bregenz

2005

Den mest eksklusive kunstart af alle, nemlig opera, har som omtalt af Thomas Michelsen i Politiken 18. september 2009, skiftet karakter fra at være forestillinger hvor sangerne bestemte næsten alt, stod ret op og ned og sang i timevis, til i dag at være en legeplads for instruktører. Han har naturligvis fuldstændig ret. Det giver sig til tider de mærkeligste udslag, til andre tider det helt sublime. Mest det første. Stykkerne bliver henlagt til de underligste steder og foregår ofte i vore dage, der skal ske noget for at lokke folk ind for at se på. Der er tydelig påvirkning fra tv og film. Så kan man synes om det eller ej. Det bliver nok svært at ændre på. Opera i dag er mord, torturscener, sex og håndvåben, mindst. Hvilket illustreres af nedenstående.

Bregenzer Operaen – Il Trovatore (Troubadouren) 2005
Operaen i Bregenz, hvis scene ligger ude i vandet, den udendørs scene, der er også et teater inde bagved, som bruges uden for sommerhalvåret. Verdis gamle slager-opera opførtes på scenen på søen. Meget interessant. Historien var omplantet til vore dage og foregik på et Kraftværk under belejring! Kæmpekulisse af et kraftværk på ponton-øen. Flere af hovedpersonerne ankom og tog af sted igen i motorbåd. Flot sunget forestilling, men klæder historien, som er en forfærdelig fortælling fra middelalderen, gør det ikke rigtig. Menneskebrænding, krig, dueller, jalousi og Grev Luna henretter sin (ukendte broder). Sigøjnerkvinden acuzena bliver også henrettet!

La Traviata – Salzburg 2005
I denne fremragende opsætning, næppe set meget bedre, er døden indlagt i handlingen, han står sortklædt i baggrunden og venter, venter på at Violetta skal bukke under. Det virkede helt rigtigt, men uhyggeligt. Samtidig vises et stort ur i baggrunden; Violettas tid i denne verden er snart omme. Fantastisk påfund. Alle tiders forstilling, moderne opsætning, når det er bedst! Violetta dør, hendes elskede Alfredo forkaster sit livs kærlighed pga. pres fra familie og samfundets moralopfattelse!

Eugen Onegin - Operaen (Kbh.) 2009
Historien om en ung mand, der ikke alene skyder sin bedste ven i en duel, men også misser chancen for sit livs store kærlighed. Rigtig kedelig timing. Det ligner ikke noget der foregår omkring et fyrstehof i Rusland, som oprindeligt, men snarere i vore dage. Skulle fungere fint, fint, iflg. anmeldelser.

James Bond - "Quantum of Solace". Daniel Craig 2008
I den seneste Bond-film, med Daniel Craig i hovedrollen, er indlagt scener fra Bregenzer Operaen, i scenen på søen, hvor Bond jager skurkene ude på ponton-øen. Der opføres Tosca. Bond-filmen er voldelig og blodig, det er Tosca for den sags skyld også. Bond ankommer lige i slutningen af 2. akt, hvor Tosca myrder Scarpia. Man ser Tosca sidde overskrævs på Scarpias bryst og dolke ham igen og igen. Det er fuldstændigt misvisende. Tosca planter Scarpias egen kviv i brystet på ham, ansigt til ansigt. Scarpia myrdes, Tosca begår selvmord og Cavaradossi bliver henrettet!
Nok ikke mange filmpublikummer får fat i, at der spilles opera og hvor!

Don Juan – Filmatisering 200?
Den danske operachef og instruktør Kasper Holten har netop afsluttet indspilningen af Mozarts ’Don Juan’, som regulær actionfilm. Produceret til biografmarkedet og komplet med biljagter og fabriksbygninger, der eksploderer og går op i flammer. Spændende, hvordan det vil klæde Mozarts super-opera, hvor hovedpersonen, Don Juan, dør, som straf for sit umådeholdne, udsvævende og lastefulde liv.

Det er blevet moderne tider for opera!


Verner

Potts

UHA!

Han har været her igen, den lille tykke mobiltelefonsælger, en rigtig rar og flink mand, er jeg sikker på, som sang forleden i Falconer Salen. Blot kan han ikke, hvad han gi’r sig ud for at kunne, at synge opera. Han er en yndlingsaversion. Jeg har ikke noget mod personen, intet. Kan han få penge for den slags, er det fint for ham. Men, der er ikke engang langt mellem snapsene, der er slet ingen!
Et af hans helt store numre er arien ”Nessun Dorma” (Ingen Sover) fra Puccinis opera Turandot, som, og det skal siges, hans publikum er helt vilde med. Det kunne man lige så godt, sove altså, når han blandt mange andre ting synger førnævnte.
Desværre er Potts ikke operasanger. Han er heller ikke kunstner. Han er mobiltelefonsælger, hvad han skulle have fortsat med. Der er meget langt til fagets store berømtheder, og Potts når aldrig nogensinde derop. På det seneste har han haft svært ved at sælge billetter, måske er han om kort tid forsvundet i glemslens store hav.

Håbe kan man altid.

Verner

Arturo

Arturo Pérez-Reverte

Arturo Pérez-Reverte (født 1951) er en spansk forfatter. Uddannet journalist. Han er kendt for at have skrevet en række gode romaner, som læner sig op ad kriminal-genren. Samtidig vidner romanerne også om en meget grundig research af vidt forskellige emner, så som skak (Det flamske maleri), fægtning (Fægtemesteren) og søfart (De navnløse skibes kirkegård).

Oversigt over bøger skrevet af forfatteren:
Det flamske maleri
Dumas-klubben
Fægtemesteren
Trommeskindet
Kaptajn Alatriste
De navnløse skibes kirkegård
I Inkvisitionens kløer
Solen over Breda
Sydens Dronning

Så langt så godt. Jeg har i skrivende stund ikke engang læst alle hans bøger, hvoraf nogle, i hvert fald, er rigtig, rigtig gode. Nej, vel! Han er ikke en ny Goethe, men en forfatter, skribent om du vil, af tiden. Og så er han altså spanier, stammer fra et macho-samfund, forankret i en helt anden kultur end vor egen. Det gør en forskel. Musik, film, sprog, mad, omgangsformer, kultur etc., etc. Alt er anderledes, forfriskende anderledes end vor egen kultur, som endnu er germansk, men under hastig nedbrydning, under indtryk af de mange påvirkninger fra tv, radio, aviser, bøger og blade, alt sammen orienteret mod de angelsaksiske lande og deres kultur og sprog. Det står ikke godt til hos os på det punkt. Slet heller not. Jeg selv vil kalde det en pest!
På den Iberiske Halvø, og de lande i Sydamerika, som de engang underlagde sig, er det imidlertid noget andet, heldigvis. Det får mig til at mene, at vi kender alt for lidt til kulturen på netop den Iberiske Halvø. Vi har meget at lære endnu. Eller sagt på en anden måde; Vi har lang vej at gå!

Men så Arturo da?
Jeg vil anbefale de bøger af ham, jeg har læst, og som du også burde, skulle jeg mene.

De er som følger:
Det flamske maleri, Fægtemesteren, De navnløse skibes kirkegård og Sydens Dronning.

Du skulle læse Arturo Pérez-Reverte!

Verner

Nicklas Bendtner

Bendtner og Rommedal

Ifølge flere herværende dagblades sportssektioner d.d. udtaler Nicklas Bendtner i et interview, at netop i indeværende år vil han kulminere som forward og blive førende i Europa. Et stort ego har det unge menneske, det har vi alle oplevet for længst. Det er også nødvendigt for at klare sig på denne plads på et fodboldhold. Som forward er han næsten komplet. Stor, stærk, hurtig, boldsikker. Han er god til at få raget bolden til sig, og dækker den formidabelt. Og så scorer han mål. Måske ikke helt nok endnu, men det kommer. I Landskampen forleden mod Portugal demonstrerede han sine evner til fulde. Mage til hugormebid, da Bendtner scorede til 1-0, skal man lede længe efter, forrygende detalje.

I en eneste glidene bevægelse lykkedes det ham at springe højt til vejrs, tage bolden ned med brystet, og i boldens perfekte opspring fra græsset mødes den af Bendtners venstre fod, der tordner bolden i kassen helt oppe under nettaget. Ikke mange forwards viser den slags detaljer. Enormt flot.

Var målmanden kommet i vejen, hvad han ikke havde en kinamands chance for, var han med garanti blevet skadet.

Verner

Uhm . . .

Grøn fiskesuppeUhm . . .

I mange år havde jeg dagligt min gang på ugebladet Femina i Aller Press i Valby. Det var altid fornøjeligt, det skete en masse. Der var en masse søde damer (piger) ansat til at klare den daglige dont på et travlt ugeblad. Da jeg ligesom en masse andre måtte stoppe pga. rationalisering mv., fik jeg tilbudt at få to ugeblade gratis hver uge, og dem har jeg fået lige siden. Det ene er Femina, så jeg har kunnet f'ølge med i, hvad der rører sig i bladet. Der er f.eks. en hel del madopskrifter, nogle af dem er ret gode, skulle jeg hilse at sige, således også denne helt skønne fiskesuppe, som efter min mening ikke fås bedre på den franske Atlanterhavskyst, hverken i La Rochelle eller Calais!

Grøn fiskesuppe
Fiskesuppen er rigtig sommermad med alt det grønne i. Den er tilmed nem og hurtig. Mange slags fisk kan bruges med eller uden ben eller skind. Kog endelig skallen med på rejerne, de giver også smag. Men husk servietter, for fingrene bliver lidt snaskede.

(forret til 4/hovedret til 2 personer)
2 kartofler i tynde skiver
1 lille løg i tynde skiver
1 gulerod i tynde skiver
1 spsk. olie
1 tsk. karry
1 tomat i terninger
6 dl fiske- eller hønsebouillon
1 dl piskefløde
600-800 g frisk fisk (forfatteren brugte havbars i filet med skind)
4-8 store rejer med skal
1 dl grofthakkede spinatblade
1 kvist timian
1 dl klippet dild

Sautér kartofler, løg og gulerod i lidt olie i 1-2 minutter i en stor gryde. Drys karry over, og rør godt. Kom tomat og bouillon på, og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt fløden, og kog op. Skær fisken i store stykker (med ben skæres den i skiver), ellers i store terninger el.lign. Kom fisk og rejer i, og kog det stille i ca. 5 minutter. Smag suppen til med salt og peber. Vend alt det grønne i, og sluk efter 1 minut.
Giv godt, hjemmebagt brød til.

Og hvad skal vi så drikke til? En umanérligt god, tør hvidvin hhv. rosé.

Et enkelt forslag:
Azienda Santa Barbara - Marche:
Verdicchio Classico Cru, le Vaglie

Men blot vinen altså er god - og tør!

Verner

Thøger versus Naser

Naser KhaderJeg er ikke medlem af Det Konservative Folkeparti. Det kunne jeg ikke drømme om. Til gengæld bryder jeg mig heller ikke spor om Thøger Seidenfaden og hans luften af personlige meninger i rubrikken Signatur i Politiken, hvor han, gud hjælpe mig, også er chefredaktør.

I et svar på en påstand i lørdagens Signatur (Politiken) hvor Thøger Seidenfaden postulerer, at Det Konservative Folkeparti med deres integrationsudspil, hvorunder der, som et blandt mange punkter, er et ønske om at få burka og niqab forbudt, gør alle, der ikke deler de konservatives synspunkter på dette område, til deres fjender, gør Naser Khader (Det Konservative Folkeparti) bl.a. gældende:

"Man kan vel næppe finde to mere forskellige mænd i højde, drøjde eller holdninger end Tøger og jeg. Og dog. Jeg må da lade Tøger, at vi er fuldkomne enige om, at wahabisme er motoren i den massive hverdagsundertrykkelse af især kvinder. Men det undrer mig, at Tøger, der jo demonstrerer ganske meget internationalt overblik i sin Signatur, ikke kan se, at den islamistiske ideologi ikke længere lader sig begrænse af landegrænser, hvilket terrorisme i øvrigt ikke har gjort i årevis. Derfor skal vi kæmpe imod på flere fronter end bare ’ude i verden’. Det skal man netop i loyalitet mod de universelle værdier. At tage kampen herhjemme også er ikke forræderi, som Tøger hævder. Jeg mener, at det er mest loyalt, at man kæmper på alle fronter, nationalt såvel som internationalt; helt til den demokratiske streg mod efterlevelsen af disse åndsformørkede dogmer, der pålægges, tvinges, presses, indlæres, forventes, og hvad man ellers kan forestille sig på både kvinder og mænd, af ’politikere’ forklædt som religiøse overhoveder og lærde."

Læs Signatur (Politiken): Burkaforbud er forkert

Verner

Mette Vibe Utzon

Mette

Når hun dukker op på skærmen, er jeg sikker på, at de fleste danske mænd tænker: "Ja, det er en rigtig dansk pige, køn og tiltrækkende". For mig er hun indbegrebet af den danske sommerpige. Dygtig er hun også, journalist, studievært, forfatter m.m., kendt i alle danske hjem fra tv. Heldigvis har hun også bevaret sin sociale indignation, indlevelse i andres aktuelle situation og empati med de mennesker hun møder forskellige steder i kraft af sit job. Disse egenskaber illustreres til fulde i Politiken d.d. i rubrikken Rejseminder.

Jeg forstod først . . . .
Hvor meget krig og fattigdom kan gøre ved mennesker, da jeg første gang var i Afghanistan som reporter og så ind i et par gadebarneøjne. De var så tomme. Han stod der og ville sælge tyggegummi - uden sko i sneen og med en hullet jakke. Jeg glemmer ham aldrig . . . .

Verner

Svensbygd

Rusken i Småland

Solnedgang

I den nys overståede weekend besøgte vi sammen med et par gode venner et andet venne-par i Svensbygd i Småland, beliggende tæt ved den store, smukke sø; Rusken. Det er ikke til at sige, hvor kendt i Danmark denne del af Sverige egentlig er, men tænk en gang på, at lige uden for ens hoveddør; 3½ times kørsel på motorvej, ligger denne smukke og storslåede natur. Det virker næsten som søen er uberørt, men det kan jo i hvert fald ikke passe. Mennesker bor der da rundt omkring. Enkelt huse, små samlinger af boliger og mindre byer dukker trods alt op hist og pist. Der er en del søer i området, hvoraf nogle store. Landskabet er præget af søerne og de vældige, endeløse skove. Dette er et must for naturelskere. Der er simpelthen så smukt.

Verner

Sommeren 2006

Anna Netrebko

Det er en solbeskinnet sommereftermiddag. Publikum er tusindtallig. Hun er godt nok sød, den lille pige på 4 år, tror jeg. Har man mødt sådan en lille størrelse, genkender man øjeblikkelig skønheden, sødmen og det meget givende. Hun er mulat og rigtig, rigtig køn. Hun står lige foran sine forældre og følger opmærksomt med. Jeg tror hun kender musikken hjemmefra. Hendes mor er også mulat, mere europæer end egentlig negroid. Hun er særdeles smuk, ung, velskabt og velklædt. Faderen, der sidder lige ved siden af, er eurasier (hvid europæer). Han er ligeledes ung, flot og velklædt. Det perfekte par med deres lille dejlige unge. Den lille pige bevæger kroppen en smule til musikken.
Kameraet panorerer frem og tilbage mellem det store publikum. Der er måske 15-20.000, hvem ved. Efter en fejende flot ouverture af Verdi, kommer de tre megastjerner på podiet, sammen eller hver for sig. De synger og synger, og ikke et øje er tørt. Den gamle, smukke musik går lige i publikum under øredøvende ovationer.
På et tidspunkt synger Placido Domingo og Anna Netrebko Othello og Desdemonas hjertegribende kærlighedsduet fra Othello. En duet der både handler om kærlighed, længsel, savn, et længe ventet gensyn, og om angsten for at miste, miste det menneske, der er universet absolutte midtpunkt. De to stjerner spiller og synger duetten, så det er lige før man får ondt. Netrebko er smukkere, end man overhovedet kan huske hende, og hendes stemme er en røst fra himmelen. Intet mindre.
De tre verdenstjerner skiftes til at synge, mens eftermiddagen går.
Mørket begynder så småt at falde på. Den lille, dejlige mulatpige sider nu på sin mors skød med hovedet mod hendes bryst. Hun sover. Hendes mor aer hende langsomt og forsigtig på kinden, en bevægelse, der har fået den lille til endelig at falde i søvn. Jeg lover dig, hun elsker den unge, sandsynligvis hendes førstefødte.
I mørkningen synger Rollando Villazon en spansk sang, hvor han med vanlig omhu giver alt, hvad han har i sig, et menneske der brænder sig selv op. Det var før han blev syg. Ikke at hans stemmes timbre (klang) er særlig smuk, slet ikke, men publikum elsker ham. Der er en fantastisk stemning.
Jeg selv holder mest af at tænke på den lille smukke mulatpige, som gammel bedstemor, om mange år fra nu. Måske sidder hun med sine små børnebørn på skødet og fortæller om dengang, hvor bedstemor var til operakoncert med far og mor, og hørte og så Netrebko og Domingo synge den berømte duet fra Othello, og som aldrig, aldrig nogensinde senere kunne glemme det.

Der er sommer, livet er på toppen.

Det er Waldbühne i Berlin, sommeren 2006.


Verner

FCK - Stabæk 3 - 1

César Santin

I forsøget på atter i år at komme i Champions League, spillede FCK kvalifikations-kamp onsdag aften mod norske Stabæk. De fleste ville mene, at 3-1 er et rimeligt godt resultat for FCK inden returkampen i Norge. Måske får de ret, man kan altid håbe.

Der er desvære flere men'er.

FCK dominerede det første kvarter og fik også scoret, men falder derefter nærmest ud af kampen, og midtbanen får ikke fat i ret meget. Til gengæld fik det norske hold så meldt sig ind i kampen for fuld drøn. Det er unge, meget hurtige og boldsikre spillere, som også skabte adskilligt store chancer. I kraft af en blændende præstation af Santin, den ene af to brasilianere hos FCK, fik det københavnske mesterhold bragt sig på 2-0. Men tidligere i samme halvleg har nordmændene det, som må kaldes en direktør af rang, da de i kraft af et ultrahurtigt angreb ind i FCK's felt spiller sig totalt fri, for desværre for dem selv og for kampen, at hamre bolden på overliggeren, et jættebrag af et skud, på klos hold. FCK keeperen havde ikke haft en chance. Havde nordmændene scoret her, var kampen med garanti endt anderledes. I starten af 2. halvleg udligner Stabæk til 2 - 1 på et hurtigt og særdeles smart angreb. Kampens store spiller César Santin lukkede forestillingen ved at score til 3 - 1 på straffe.
Returkampen spilles næste tirsdag i Norge, på Stabæks hjemmebane på kunstgræs, der vandes lige forud for kampen. Det giver et ultrahurtigt underlag at spille på, Stabæk er specialister her, FCK har aldrig prøvet det før. Og disse nordmænd er i forvejen hurtige, adskilligt hurtigere end FCK's spillere.
Det kunne godt se ud til, at en 2-0 føring ikke bliver nok. Det norske hold kan sagtens nå at indhente føringen hjemme på eget græs, kunstgræs.
Jeg selv er i Frankrig på det tidspunkt og får med garanti ikke set det.

Holy shit.

Verner