Gianrico Carofiglio

Og her er han så!

Gianrico Carofiglios bøger om

Guido Guerrieri, forsvarsadvokat i byen Bari i Syditalien.

Med lukkede øjne
Begrundet mistanke
Skinnet bedrager

FAKTA:
Gianrico Carofiglio er selv bosat i Bari, hvor han arbejder som anti-mafia dommer og har stået bag nogle af de hårdeste domme i regionen.

Gianrico Carofiglios bøger om forsvarsadvokaten Guerrieri er begyndt at udkomme oversat til dansk. Er man til at læse bøger om krimi, mafia, domstole og advokater, så er det her det foregår. Carofiglio kan heldigvis også skrive, rigtig godt endda. Hans bøger lader ikke én uberørt. Bøgerne omhandler i ligeså høj grad menneskets natur og tidens gang. Om samtaler mellem mennesker. Om kvinder, musik, mad, livet, minder og om manglende konsekvens. Tabet af ungdom og det endnu mere smertelige tab af ungdomsvenner. Tiden lader sig ikke skrue tilbage!

I bogen Med lukkede øjne betror én af Guerrieris kvindelige kolleger sig til ham om sit ny job, som hun har accepteret, et nyt liv i en anden by. Hun betror sig til ham og fortæller: ”Hvis jeg ville lette mit hjerte, kunne jeg skrive til et dameblad under falsk navn. Du ved: kvinde på fyrre med den og den karriere, hvis liv er en følelsesmæssig ørken, som har brændt sine broer bag sig, som er ved at forstå, at hun aldrig bliver mor, etcetera etcetera.”

Guerrieri, som er en følsom og meget fint registrerende mand (40 år), føler sig trist og gammel, mens han lytter til hende. Han føler sig som én, der ser tiden forsvinde. Som en, der betragter de andre, mens de forandrer sig, vokser op på godt og ondt og rejser væk. Som træffer nogle valg. Mens han selv forbliver på det samme sted, foretager sig de samme ting og lader tilfældet råde. En, som ser livet passere forbi!

Det er en fin karakteristik af denne, til tider, antihelt.
Der skal nok være læsere, der genkender noget af dette. Det er helt sikkert!

Verner

Finansmarkedet blev herre

I et interview med Poul Nyrup Rasmussen d.d. i ”Den levende” drejende sig om den politiske udvikling i Europa, eller skulle jeg sige afvikling, ved udsigten til en ny Europa-pagt, som han med rette anklager for at være faktuelt forkert og med stort demokratisk underskud, anker Nyrup Rasmussen dels over Europa-pagtens mangel på folkelig opbakning, dels den højredrejning, det er udtryk for. Total mangel. Ingen bliver hørt, overhovedet. Konklusionen er naturligvis, at bliver forslaget vedtaget, bomber man Europa endnu længere tilbage. Det er nu engang ikke muligt at spare sig ud af en sådan krise, som man står i. Der skal skabes ny udvikling, nye arbejdspladser bl.a. ved hjælp af investeringer i infrastruktur, i nye arbejdspladser m.m.m.
Det stærkeste afsnit i interviewet er måske nedenstående citat.

”Finansmarkederne blev herre
Finanskrisen bragte os ikke ind i et naturligt forløb i det 21. århundrede, så finansmarkedet igen blev realøkonomiens tjener, men fortsatte med i endnu højere grad at blive dens herre.
Hvem er det på tv-skærmene, der fortæller os, hvad der er sandheden? Det er bankøkonomerne, det er administratorerne af kapitalfonde, som oven i købet – to, tre, fire år efter, at de selv har igangsat denne finanskrise, nu optræder i hellig forargelse over staternes manglende ansvarlighed. Det er næsten ikke til at bære. Hykleriet vil ingen ende tage. Den nye verdens Godfathers fører sig frem med en råstyrke og en selvfølgelighed, som om vi alle sammen havde glemt, hvem der skabte denne krise”.

Kun ærgerligt at Nyrup nu pensioneres - også fra stillingen som formand for europæiske socialdemokrater.

Verner

Hjemkomst

Hjemkomst fra krig
i 1850

Obama hylder

soldater hjemvendt

fra krigen i Irak

I disse dage vender amerikanske soldater hjem fra Krigen i Irak. Iflg. førende dagblade var hjemkomsten både stormende og rørende. Familiernes og de elskendes gensyn var rørende, intet mindre. Ligeså præsidentens taler til de hjemvendte, hvor han udtrykker sin nations taknemmelighed og tak. En tak, som er helt på sin plads, thi mange vender hårdt sårede hjem, andre slet ikke. Man får pt. ikke noget indtryk af den danske nations taknemmelighed over for vore udsendte soldater m/k, når de vender hjem Sørgeligt.

Og så var det, jeg kom i tanke om et billede, som jeg så første gang som barn og aldrig senere har glemt. På dette maleri, se vedlagte billede, ser man de jublende og sejrrige danske soldaters hjemkomst fra krigen i Sønderjylland. Det var i 1850. Det er præcis uden for Kongens Have i Kbh.'s centrum, på hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade.
Man ser i forgrunden en glad familie, hvor far er kommet uskadt hjem, ægtefælle, børn og hund har glædet sig og dér, dér kommer han, alt er idel glæde. Lidt tilbagetrukket står en ung kvinde med et lille barn. Her er der ingen, der kommer hjem. Som ekstra kontrast ser man de sejrrige tropper og jublende borgere. Den ensomme kvinde og barnet betalte prisen, som har været tab af den elskede mand og far, social deroute og fattigdom. Det var prisen i datidens samfund, hvor der ingen hjælp var at finde. Det er lige stærkt nok.

Billedet hænger sandsynligvis på museet på Frederiksborg Slot, hvor det kan ses i sin fulde størrelse og grumhed.

- Jeg har aldrig nogensinde glemt det billede.

Verner

Jamie Oliver

Le Chef

-og den glade familie
Vi tv-seere bliver på det nærmeste bombarderet med livsstilprogrammer af meget svingende kvalitet. Det gælder også den del af disse programmer, der omhandler mad. En vigtig ting, mad altså. Vi har som tv-seere set utallige chefer trylle i køkkenet, så vi har stort set fået nok, havde det ikke lige været for fænomenet Jamie Oliver. På tv fremstår han fuldstændig ukunstlet, som en glad dreng næsten, havde han ikke lige været 36 år og far til fire børn, såvidt jeg selv lige kan se på billeder. Hans pædagogiske indsats for bedre mad, og for bedre, slankende mad til skolebørn fortjener megen ros, og det skal han også ha’. Endnu huskes starten af tv-programmerne med Jamie Oliver, som ganske ung, kørende rundt på en scooter for at købe madvarer til udsendelsen, Rigtig sjovt var det.
Men det som interesserer mig mht. til Jamies evner som kok, er den mad han foretrækker at fremstille. Ikke at det lige netop er slankemad, slet ikke, men det ligner og minder om fransk og italiensk mad, når det er bedst. Sådan en slags fransk/italiensk bedstemorkøkken, som jeg selv har mødt og nydt på mange rejser i provinsen i Frankrig, og på rejser i Italien. Hos Oliver er der ikke noget Nyt Nordisk Køkken eller la Nouvelle Cuisine Francaise. Heldigvis. Det er rigtig mad, lavet af mennesker, til mennesker, med smagen absolut i højsædet, og så ser det bandsat lækkert ud. Hver gang føler jeg mig hensat til Frankrig, helt ærlig. Bravo Jamie, hos dig ville jeg gerne spise rigtig ofte, så kunne jeg også lære en hel del, skulle jeg mene. Og det er vel ikke så ringe, vel?

Verner

Plimsolleren* EU

Med nattens EU-møde og dets beslutning i mente:

Citat d.d. fra Peter Skaarups blogindlæg på Politiken.dk:

Dansk Euro-deltagelse havde været en katastrofe

”Danskerne sparer milliarder på at være udenfor euroen. Som jeg har beskrevet tidligere på min blog, så havde det været tæt på en økonomisk katastrofe, hvis danskerne havde afskaffet kronen og stemt ja til euro-deltagelse for ca. et årti siden. Havde vi gjort det, ville renten i Danmark have været stigende. Desuden ville vi på linje med de fem-seks bedst fungerende økonomier i euro-zonen lige nu, have været i akut fare for at blive nedgraderet af kredit-vurderingsinstitutterne. Det betyder, at det bliver dyrere og vanskeligere at få solgt de statsobligationer, der finansierer statens gæld og underskud. Standard & Poors har således sat de seks økonomisk bedst fungerende eurolande på observationslisten - mens Danmark og Sverige, der står udenfor euroen pga. befolkningernes kloge nej til at deltage i den fejl-konstruerede møntunion, ikke er i fare for nedgradering.”

Kun et udpluk fra Skaarups indlæg, det er nok, synes jeg. Men – hvem i alverden skulle tro, at man på et tidspunkt skulle blive enig med ham om noget som helst, når man også betænker, hvilket politisk parti han repræsenterer! Her er der banko, hele pladen og en halv gris med hjem!

Verner


Se også Verners blokindlæg af lørdag den 5. november 2011

* Plimsoller: Et skib eller en båd som er i meget dårlig stand.

Lorin Maazel - Domptør

von Karajan

Abbado

Maazel
Lorin Maazel er i København for at møde resten af næste års Malkojury og prøve at begrænse feltet af unge håbefulde dirigenter, der har tilmeldt sig konkurrencen.

I sine yngre dage, hvor han var a rising star, blev han spået at skulle blive megaberømte von Karajans efterfølger, som chef for de ligeså berømte Berliner Philharmonikere.
Det virkede helt naturligt, hans eminente evner som dirigent taget i betragtning. Allerede dengang superstar, og her taler vi om starten af 1960’erne. I dag er han tæt på at være 82 år - still going strong. En stor berømthed og en af de sidste af slagsen, som orkesterdomptør (læs: stjernedirigent). Lang enestående karriere har han bag sig. Det eneste han ikke opnåede var at blive von Karajans efterfølger hos berlinerne. Det blev istedet Abbado. Da så Abbado stoppede 10-12 år senere, og det berømte orkester søgte en ny leder på topplan, var et mindre antal af de endnu eksisterende topdirigenter på tale. Men da blev det heller ikke Maazel. I et tv-klip ved samme lejlighed nåede Maazel at udtale, i et skuffet tonefald ganske vist, ”De spiller ikke engang særligt præcist”. Det gjorde de så sandt for dyden under Karajan. Synd egentlig for Maazel, for er der nogen, der kan få det berømte ensemble til at spille præcist, for at fremme det kunstneriske udtryk naturligvis, så er det sandelig Maazel, om nogen. Han skal høres live for virkelig at forstå, hvad der tales om her, manden er en ufattelig god dirigent. Det er, så man får gåsehud.

Verner

P. S. Krøyer

Marie

I haven
Som det ses af fotoet fra Den Hirschsprungske Samling, kan man pt. se museets udstilling af billeder malet af P. S. Krøyer, velsagtens den største malerbegavelse vort land har kendt. Han var en fantastisk maler, hvilket man kan overtyde sig selv om ved at se den smukke og repræsentative udstilling. Det er en fornøjelse. Alt efter temperament kan man foretrække det ene billede for det andet, langt de fleste er simpelthen fremragende. Jeg selv hælder mest til de to billeder af Marie Krøyer, yndig kvinde. Billedet af Marie, som sidder i haven med en stor, meget smuk, hvid rosenbusk i forgrunden, er stor malerkunst og skildrer universets absolutte midtpunkt (for Krøyer), mens ægteskabet endnu var godt. Det forblev ikke sådan.
Vedlagte billeder på denne blok skal ses i virkeligheden!

Verner

Har du set noget til Donna Lucia D’alvadorez for nylig?

Passer passer piger

Donna Lucia her self! - Og Heinz!
Donna Lucia D’alvadorez er den dame, hvis udebliven starter løjerne i komedien Charles Tante. Utallige skuespillere, professionelle som amatører, har deltaget i løjerne i Charles Tante. Selv har jeg for længe, længe siden hørt eller set, at den berømte skuespiller Heinz Rühmann også har spillet Donna Lucia, ja altså den falske af de to. Men det har ikke været muligt, selv på nettet, at få verificeret dette. Han skulle have været en oplevelse i denne udklædningsrolle, ligesom Dirch Passer er det i den landskendte danske udgave.

”Charles og Peter har bestået deres juraeksamen, og har glædet sig til at gøre kur til et par piger på landet. Til det formål har de brug for en anstandsdame og overtaler deres studiekammerat Ditlev til at spille Charles tante fra Brasilien. Ditlev har talent for skuespil og tager rollen meget seriøst, men da Charles rigtige tante melder sin ankomst, begynder forviklingerne at vokse vildt.
- Fuldstændig vildt.”

Den efterhånden ældre danske filmatisering, med deltagelse af en stribe særdeles populære skuespillere (for den tid), og med Dirch Passer som den falske Donna, er ubetalelig morsom, selvom den nu har været vist så mange gange i tv, i aftes vel nok den sidste, må man formode. Filmen har et hav af fine pointer, megen humor og en elegant og særdeles vittig dialog. Desforuden myldrer filmen også af ubetaleligt gode skuespilpræstationer; Dirch Passer selv er aldrig set bedre. Han er komedie-skuespiller/klovn af guds nåde. Her ses han i sit livs absolut største og allerbedste rolle.

Verner

Lemminger?

For kort tid siden nævnte jeg overfor en god ven det helt ustyrlig heldige i, at Danmark ikke var blevet optaget i Eurozonen. Nu er der det ved det, at han i den nære fortid bl.a. har bestridt poster som bankdirektør både her og i udlandet. Han tog sig til hovedet og gav mig (naturligvis) fuldstændig ret. Målet ville have været fuldt, om det var sket. Når man i disse dage oplever den fortsatte farce omkring Euroen og reflekterer over konsekvenserne for os alle sammen, forstærkes følelsen af, hvor godt det var, at der herhjemme blev stemt nej, i flere omgange endda. I diskussioner omkring afstemningerne var der ingen grænser for, hvor ondt vi ville få det, om ikke vi makkede ret og deltog. Vi skulle både skydes, hænges og druknes. Der var ingen grænse for tilhængernes fanatisme. Glimrende, som det trods alt gik.

Nu kommer vi til det!

Her i dag læser man så et indlæg under Læserne Mener, i Politiken, for i Berlingske Tidende, og dette siger jeg med slet skjult skadefryd, kan man med garanti ikke finde et sådan indlæg. Never. Heller ikke behøver jeg skjule, hvor enig jeg er med vedkommende. Jeg oplyser af forsigtighedsgrunde ikke navn og adresse på privatpersonen, det kan man selv finde i Politiken dags dato.

Citat:

Lemminger for Euroen

Politikens eurovision gentages i lederen 28.10. Danmark skal med! Argument: Ellers står vi uden indflydelse. Pardon, men tror I virkelig, at lille Danmark får et ord indført i en klub med Tyskland og Frankrig? Selv store økonomier som Italien får bøllebank. Kronen er i dag knyttet til Euroen med de fordele, det indebærer, men uden ulemperne. Hvorfor agere lemminger og hoppe ind i en valutazone, der kæmper for livet?”

Så smukt, så sandt – ikk’?

Verner

Løvfald

Jamen,
er det da ikke smukt?

Forleden kom jeg, for Gud ved hvilken gang, igennem Frederiksdal nord for København. Der var som altid uhyre smukt. Frederiksdal må høre til rigets absolut smukkeste steder. Der så ud næsten som på billedet, måske en smule mørkere i farverne. Løvfaldet var i fuld gang, dog langt fra overstået. Det virker, som om det finder sted senere i år end ellers. Hvordan kan det lige være, om det skulle være sandt? Ja, hvem ved. Selv i dag er det ikke tilendebragt. Og det er meget godt, for magen til eventyrlig farvepragt kan man dårligt tænke sig. Der er alle nuancer fra ganske spæd grøn over gul og orange til dyb rød, brun og sort. Det er et enestående natursceneri.

Skal det opleves, er det nu - denne weekend!

Verner

Jyske bank

Jyske Bank skal betale for tab i hedgefond

Jyske Bank skal betale erstatning til et anpartsselskab, der har tabt ca. 800.000 kr. i hedgeforeningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer. Det har Østre Landsret afgjort. Sager for 800 mio. kr. er på vej. Landsretten fandt, at Jyske Bank var ansvarlig for anpartsselskabet D’s tab, fordi banken ikke havde ydet tilstrækkelig rådgivning. Anpartsselskabet investerede ca. 1 mio. kr. i hedgeforeningen i oktober 2007 efter et enkelt møde med Jyske Bank. Størstedelen af investeringen blev tabt under finanskrisen i oktober 2008.
Østre Landsret har i dag kun truffet afgørelse i den første af sagerne mod Jyske Bank. De samlede krav udgør ifølge banken ca. 800 mio. kr. Begrundelsen fra Landsretten er, at hedgeforeningen er et forholdsvis kompliceret investeringsprodukt.
Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer blev markedsført som et obligationslignende papir, men endte med at koste kunderne ca. 800 mio. ud af den milliard, der blev investeret.
Pengeinstitutankenævnet har tidligere tilføjet Jyske Bank en perlerække af klare nederlag i sagen om de mange kunders tab, men Jyske Bank har nægtet at følge kendelserne. Derfor er en stribe sager nu på vej i retten, med langt de fleste samlet i en historisk fællessag af Forbrugerombudsmanden.

Verner

Danmark - Portugal 2-1

Olsen har en plan

Som fungerer - ikk'?

Vi er fremme, vores landshold har endelig kvalificeret sig til den kommende EM-turnering, i fodbold naturligvis, hvad ellers?
De sidste tre afgørende kampe er vundet; 2-0 over Norge, 4-1 over Cypern og 2-1 over Portugal. Hvad kan man ønske mere, når også selve fodboldspillet har været fint og velfungerende. Morten Olsen har atter skabt et velspillende kollektiv, denne gang forynget og med spillere, der endnu ikke er mættet af fodboldtilværelsen eller sejre for den sags skyld. Heller ikke Rommedahl, der sprudler efter at være kommet til Brøndby (BIF).
De portugisiske verdensstjerner blev over- og nedspillet på en kølig efterårsaften i Parken, og det var nemt at score mod dem, idet Portugal hverken besidder et hold, langt mindre et fungerende forsvar. Ikke som det danske landshold, slet heller not! Krohn-Dehli var atter på toppen, næste ustyrlig. Men det var hele holdets fortjeneste, at Portugal blev slået klart og eftertrykkelig.

NU ser vi frem mod EM næste år, og hold da helt op, hvor bliver det spændende at følge det danske landshold.

Verner

Cypern – Danmark 1-4

Rommedahl
scorer
- usvigelig
sikkert

Se godt på billedet. Her ser man en usvigelig sikker Denis Rommedahl score mod Cypern. Man skal aldrig give Rommedahl sådan en chance. Aldrig. Det koster. Til gengæld var det a piece of cake at slå Cypern. Cypern er ingen modstander. På tyve minutter førte vort landshold 4-0 mod Cypern, og så på udebane. Det var simpelthen for let. Det fik imidlertid de danske spillere til at trække sig tilbage på banen og spille henholdende. Tilbage og til siden i en uendelighed. Det bliver hurtigt kedeligt. På tirsdag hjemme mod Portugal i Parken, skal der andeledes boller på suppen. Spillet skal være meget mere fremadrettet.
Desværre var der flere af spillerne, der ikke præsterede mod Cypern, deriblandt Zimling og Kjær. Til gengæld var det glædeligt at se Bjelland, som vel bliver et stort navn med tiden. En rigtig superfin detalje var Krohn-Dehlis pragtfulde, lynsnare halvflugter, som sad klokkerent i netmaskerne. Lige efter bogen og meget, meget smukt. Perfektion. Hvor herligt.

Verner

Efterår

Efterår

Johannes Møllehave

Jeg elsker oktober og efterår,

med alle de farver træerne får

for siden at kaste farverne væk

og stå som tegnet med tusch og blæk.

Hør skovenes efterårshjerte banke:

Efterår, efterår – eftertanke.

Cyklister i flokke når dagen gryer

med hænder på kølige cykelstyr,

hvor eftertanken er sval og skøn.

Kalenderens gavmilde efterløn

Pedaler trædes af alle kræfter.

Det er efterår: tid til at tænke efter.

Som egernet samler nød på nød

skal brændet stables til pejsens glød.

At sidde i ly og at sidde i læ

med duft af det brændende birketræ,

i ildskæret lyser øjnene blanke

efterår, efterår – eftertanke.

Oktober som varsler vinteren ind.

Oktober med norden- og søndenvind

Oktober som pust fra et underbid.

Snart omstilles uret til vintertid.

Nu udskiftes skovenes garderober

Og træ-silhuetterne skriver: O K T O B E R.

Snart slutter tiden sin almanak.

Hvad er det der lyder som ordet tak?

Det er selve naturens aftenbøn

Naturen er kommet på efterløn.

Vinden kærtegner hestens manke.

Efterår, efterår – eftertanke.

Verner

Kurt Sanderling

Sanderling døde 18 september, lige her den anden dag. Han blev 90 år. Nej, det er jo sandt, der er ingen af os, der lever evigt. Således heller ikke Sanderling. I den lange årrække han gæstede DR Radiosymfoniorkesteret var der dømt musikfest, hver eneste gang. Med ham i spidsen for orkesteret var både musikerne og de heldige tilhørere, der havde billet, i de bedste hænder. Manden var en sublim dirigent. Karrieren var lang og glorværdig. Efter en af hans mange torsdagskoncerter i København holdt der busser udenfor, der var kommet med publikummer helt fra Nord- og Midttyskland! Til sene tider vil jeg personligt huske hans grænseoverskridende og storslåede fortolkninger af Brahms' symfonier.

Verner

Se også blokindlæg af 14.12.2008: Uncle Kurt

Borgen

Den lykkelige familie
- ved seriens start

Knapt er det nysafholdte folketingsvalg overstået og en ny regering på vej, før DR genudsendte sidste afsnit af Borgen (afsnit 10) fra sidste sæson. Det er optakt til en ny sæson med det fænomenale stykke. Og tak skal du ellers have. Her er drama for alle pengene.
Borgen er en dramaserie om det politiske spil om magten i dagens Danmark - og om de personlige omkostninger og konsekvenser, som spillet har for de involverede parter, både på og omkring den politiske scene. Man kan sige, at det er aktuelt så det batter.

Serien er fyldt med fine skuespillerpræstationer hele vejen igennem. Helt og aldeles strålende er Sidse Babett Knudsen og Mikael Birkkjær som den kvindelige statsminister og ægtefælle.
Specielt rystende er det at overvære, hvordan alt glider statsministeren af hænde. Det være sig idealer, samarbejdspartnere, venner og familie. Det er rystende at overvære ægtefællernes sorg og forfærdelse over deres lille families sammenbrud, de angste børn og den uundgåelige skilsmisse forude. Det endegyldige tab af den elskede, det menneske de holdt allermest af. Forsøget på at redde situationen, der mislykkes og den ensomme statsminister i det store, tomme kontor, der sluttelig får et raserianfald og mindre sammenbrud. Det er efter min mening det stærkeste tv i mands minde.
Det er meget vigtigt at få set de nye afsnit. Helt kolossalt vigtigt forekommer det.

Verner

Dirch

Der sidder fire mand
på en tømmerflåde

Sofastykke
De væltede sig i damer, Dirch og Kjeld. Men i virkeligheden var de nærmest gift med hinanden, og deres arbejde. Det var fest, flugt, farver og druk.
I den ny film omhandlende Dirch Passer og hans liv, ses de to gutter som næsten uadskillelige og nærende følelser for hinanden, som vel helt uskyldigt kunne kaldes for en slags kærlighed. Platonisk - selvfølgelig.
Filmen er overraskende god, hvilket måske kommer sig af, at man selv har oplevet den tid, der skildres og de to fremragende revy-skuespillere.
Lige så overraskende, hvis man ikke vidste bedre, er den destruktive side af Dirchs karakter, som her i filmen tydelig kommer frem. Den manglende selvtillid.
Den indledende scene, hvor Dirch og hans lille datter sidder og laver sjov, er meget, meget sød, både Nikolaj Lie Kaas og pigen er helt på toppen. Allerede her bliver man klar over, at noget særligt venter. Strålende skuespil leveres filmen igennem af Lie Kaas (Passer), Lars Ranthe (Kjeld Petersen) og Lars Brygmann (Stig Lommer).

Verner

Danmark – Norge 2 – 0

Bendtner får et knus

Olsenbanden slog de norske fjeldaber

Det har aldrig været pænt at kalde vores norske venner for fjeldaber. Men i de mange meningsudvekslinger før landskampen i aftes, hvor begge parter har kaldt hinanden mindre pæne ting, som man gør blandt brødre sådan lidt for sjov, har man hørt lidt af hvert. Før kampen var nordmændene, vores brødre, sikre på at danskerne denne gang skulle få klø. Disse nordmænd har en tårnhøj selvtillid. De kan næsten gå på vandet. Anderledes ser det ud i dag.
Det norske hold fik intet som helst ud af landskampen, bortset fra et stensikkert nederlag og et evt. farvel til EM-turneringen.
Og det tror da pokker, når man så det danske landshold rulle sig ud i ren opvisningsstil. Det var både meget, meget flot og ikke set bedre en del år. Bendtner scorede to gange og får næsten al æren, hvad der er helt misvisende, for hele holdet spillede super bold. Den danske midtbanedynamo Zimling er sjældent set bedre og har ganske fordunklet den tidligere stjerne på midtbanen, Chr. Poulsen. Med Zimling, Eriksen og Krohn Dehli på midtbanen får det danske hold et langt mere direkte og fremadrettet spil.
En perle var det, da Bendtner scorede på en fin pasning fra Rommedahl, ved lige forud at stoppe op, trække sig tilbage fra den norske forsvarsspiller og stå helt fri, da Rommedahls aflevering faldt. Bolden sad stensikkert i de norske netmasker.

Verner

Johan Elmander

I nogle år spillede Johan Elmander for BIF (Brøndby), hvad han desværre ikke gør mere. Man kan kun beklage det, men han er alt for god til at befinde sig på Københavns vestegn. Han er spilleren, der aldrig har en dårlig dag på kontoret, som man siger.
Hans stjerne er ikke blegnet, siden han forlod Brøndby, slet ikke. Det fik man atter bekræftet i aftenens landskamp, Ungarn – Sverige 2-1, som svenskerne tabte i sidste sekund, ovenikøbet. Og det er bogstaveligt talt. Men det var ikke Elmanders fejl eller mangel på indsats. Han var her og der og allevegne. Slank, sportstrænet naturligvis, meget hurtig og smart og stod for en række overdådige afleveringer og efter et uhyre smart træk, leverede han et fantastisk hug på mål, der tog overliggeren, sprang ud til Elmander, der igen huggede lynsnart til bolden, men uden resultat. Han er en nydelse, hele tiden meget hårdt arbejdende, som hele det svenske hold. Værre var det med Oscar Wendt (FCK) og Ibrahimovic, der regnes som Sveriges store stjerne. Begge de herrer havde ikke nogen flatterende aften. Personligt ville jeg nævne Elmander som Sveriges helt store profil.

Verner

Tempelridderen Breivik

I Politiken fredag 29. juli 2011 bringes en artikel/analyse skrevet af terroreksperten Magnus Ranstorp, som har læst hele den norske massemorder Breiviks manifest (1500 sider). Hverken manifestet eller Ranstorps analyse bringes her, kun et kort, lille citat fra analysen, det øvrige ville blive for omfattende, og i forvejen er alle medier fyldt med den helt ufattelige sag.

Ranstorp:
»Han spillede ’World of Warcraft’ intensivt gennem et helt år, og det har præget ham voldsomt. Han konstruerede en militær verden, han opfandt medaljer og gav dem til sig selv, han førte sit computerspil over på virkeligheden, lod sig fotografere i selvskabte uniformer, konstruerede helt igennem sin egen verden«.

Tidligere er det sluppet ud, at han desuden startede en ny Tempelridderorden. Seks mennesker deltog ved oprettelsen, tre var fraværende. Også her tildelte han sig selv en fornem titel. Derimod forlyder der intet om, at han har udnævnt sig selv til Gralsridder, det kunne han, for den sags skyld, lige så godt have gjort.

Som om det ikke er nok, hvad den gale nordmand har bedrevet (mord på 80 – 90 medmennesker, hvoraf de fleste var børn (børn!)), viser DR2 i aften et afsnit af thriller-serien Raseri i blodet, en tv-serie omhandlende seriemord (massemord)!

Vi skal åbenbart underholdes for enhver pris.

Verner

Niels Holck igen

30. juni 2011

Våbensmugleren Niels Holck skal ikke udleveres til Indien i sag om nedkastning af våben i 1995.
Landsretten har i dag afgjort, at Niels Holck ikke kan udleveres til retsforfølgelse i Indien, hvor han har en terroranklage hængende over hovedet. Tilstede under retsagen var 5 dommere mod normalt kun tre. Alle fem stemte mod at udlevere Holck til de indiske myndigheder og stadfæstede dermed kendelsen fra Retten i Hillerød i november 2010. Begrundelsen for ikke at udlevere Holck er den store risiko for tortur i det indiske fængsel, han ville komme til at sidde i.
Havde justitsministeriet fået medhold, ville det have betydet, at ændringen af udleveringsloven i 2002 virker med tilbagevirkende kraft, stik imod danske retsprincipper! Det vil også have betydet, at de samme myndigheder har brugt otte år på endegyldigt at sikre sig, at Holck bliver udleveret, altså en af deres egne borgere! Otte år!
Man kunne sagtens mene, som antydet en del steder i pressen i årenes løb, at myndighedernes holdning i denne sag drejer sig om at sikre givtige indiske forretningforbindelser. Det kunne man sagtens.

For mere fyldestgørende orientering vedrørende denne fantastiske sag: Se indlæg på Verners blog 24. september 2010: ”Niels Holck”.

Verner

Ungdommen

I dagens ”Den levende” (Politiken) giver psykolog Niels Peter Agger ungdommen en opsang. Han mener at nutidens ungdom, stort set, ikke evner at skabe en meget nødvendig fornyelse af samfundet, hvad enhver generation bør, og opfordrer denne, ungdommen, til at erobre fremtiden, en fremtid som bør, ja må tilhøre dem, hvis de ellers kom ud af starthullerne, om jeg ellers forstår ham ret.
Det kan han måske godt have ret i, fordi som han gør gældende, og her er det virkelig interessant:
”Den nuværende regering og Dansk folkeparti har sørget for, at der er lort nok til alle: Fort Danmark, grænsekontrol, etnisk selektiv racisme, voldsmilitarisme, et politi, der brutalt optræder som ordensmagtens kamptropper, privatiseringsgaver til de grådige, en uøkologisk/naturdræbende landbrugssektor på bistand, oliemilliarder til Mærsk, skatteundvigende multinationale selskaber, ustraffede profitnedlæggelser af lokale arbejdspladser, indførelse af menneskekrænkende egoliberalisme, nedprioritering af undervisningsområdet og ikkeprofitgivende forskning, kolonialistisk grønlænderforagt, magtkorrupte/opportunistiske politikere, uhørt spanking af de nedslidte og arbejdsløse velfærdsudstødte samt en tung, rødvinsdrikkende ældregeneration, der sidder fedt på flæsket i ly af ejendomsskatteloftet og gnasker løs af ham der ArveMadsen, mens planetens ressourcer er ved at være brugt op.”
Ikke et ord er forkert her! Ikke et eneste!
Og det er den generation man kalder 68’rne, som jeg selv tilhører. Vi har virkelig drevet det vidt, ikk’? Virkelig beskæmmende! Jeg håber ligesom Niels Peter Agger, at den ny generation får taget sig sammen og skaber et langt bedre samfund! Dårligere end 68’rne kan de bestemt ikke performe!

Verner

Du bist die Ruh

Timothy Sharp

På Youtube findes muligheden for at finde hvad som helst også inden for musik, det er helt utroligt. Man skal blot vælge efter smag og behag, og hvis det lige akkurat skal være mig, bliver det en af Schuberts mange lieder, som er musik i lille format sådan rent størrelsesmæssigt, men suveræn musik i verdensklasse mht. kvalitet, ja nærmest udødelig musik. Alle berømte verdensstjerner inden for opera- og liedkunst har indsunget Schuberts sange, eller nogle af dem, der er mange rigtig gode bud på, hvem man skal høre.
Men, man skal jo prøve at dele sine glæder med andre tænkende individer, så her foreslås en bevægende, smuk fortolkning af Du bist die Ruh.

Du bist die Ruh
Tekst Friedrich Rückert - Musik Franz Schubert
Timothy Sharp, Baritone - Verena Louis, Piano

Lieden er eminent godt foredraget af Timothy Sharp, simpelthen. Smukt og bevægende. Det ses også af kommentarer til videoklippet, hvoraf bare to er gengivet herunder.

Beautiful, bright sadness. Thank you for posting.
gwozdezzz

Wonderfull. I grew up singing these Schubert songs with my mom. Your performance here is heartwarming! Beautifull!
Rebecka Zarkosy

Man kan ikke have meget smukkere barndomsminde.

Verner



http://www.youtube.com/watch?v=bVK9V8kLXbY

Det smukke digt ruller over skærmen medens lieden foredrages!

Synspunkt

Naturligvis ved ingen endnu, om de Radikale indgår en aftale med regeringen om afskaffelse af efterlønnen og derved udløser et valg. Men mange kommentatorer ser ud til at tro det lige pt., spændende situation.
I dagens Den Levende (Politiken) findes et par indlæg fra radikale politikere om deres syn på mulighederne for et samarbejde mellem R, SF og S, et samarbejde især S og SF har ment, der ikke var behov for, R skulle bare stemme for deres plan eller mangel på samme!

Den ene af disse kommentatorer, Sander Jensen, har flere interessante synspunkter.
”I 90’erne førte SR en økonomisk politik med langsigtet styring af landets økonomi. I 00’erne formøblede VKO en historisk højkonjunktur, der skabte grobund for den økonomiske krise”.

Og videre om et muligt regeringsskifte:
”VKO har ført landet ud i et økonomisk uføre og på nogle områder et nærmest humanistisk forfald. Det skal ikke belønnes”.

Han håber på S og SF besinder sig og vil etablere et konstruktivt samarbejde med R.


Verner

Forår

In vollem Glanze steiget jetzt

Die Sonne strahlend auf;

Ein wonnevoller Bräutigam,

Ein Riese stolz und froh!

(fra Haydns oratorium Skabelsen; Foråret)

Så er det nu. Foråret er her allerede. Det er med at lægge mærke til det, nyde det, der er fart på derude! Efter fantomvinteren er det her endelig, foråret! Utallige tegn er der. Naturen springer ud. I dag er observeret både et tulipantræ og en Forsythia i blomst. Påskeliljerne står og varmer sig i solen. Den gulnæbede havefræser (Solsort) er i fuld gang med redebyggeri. Havens første afgrøde (purløg) er klar, en enkelt grøn asparges titter over jorden.

Foråret er her. Alt begynder forfra nu!

Verner

Juan

Kasper Holten

Lars Ulrik Mortensen

Christopher

Maltmann

Efter premieren på Kasper Holtens ny operafilm Juan, er kritikkerne vildt uenige om, hvad de egentlig skal synes. Her er sandelig ingen fodslag. Hvad skal man så sige som lægmand dvs. operaelsker? Alle sejl er sat til. Nemt har det ikke været at flytte handlingen i Mozarts Don Giovanni til nutiden, dette indbefatter pistoler, sexscener og biljagter. Et scoop, at man har fået Eva Wagner-Pasquier til at stå for castningen, hun er i dag, længe efter at filmen blev færdig, leder af Bayreuth festspillene. Det danske barokorkester Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen står for orkesterspillet. Kasper Holten operainstruktør og operachef på Operaen (Kbhvn.) har instrueret. Rollelisten er særdeles godt besat: Juan – Christopher Maltmann. Leporello – Mikhail Petrenko. Elvira – Elisabeth Futral. Anna – Maria Bengtsson. Juan er ikke en opera. Det er ikke filmet operateater. Det er en film, der benytter Mozarts musik til skildringen af en næsten identisk handling, der bare foregår i nutiden. Holten har mange fine pointer. Han fremhæver Juan som rod- og rastløs. Juan er en mand med utallige fuldbyrdede dame-eventyr. Det kan kun lade sig gøre, mener Holten, hvis kvinderne selv er mere end villige. Det er de! De vil ikke slippe ham igen, bogstavelig talt. Teksten er på engelsk, og der synges rask væk om pussy (betegnelse for en bestemt kvindelig legemsdel). Leporello (Juans tjener) bliver fremstillet som voyeur, der optager chefens eskapader på film, også når det går allerheftigst for sig. Tag lige den! Og den afsluttende scene, hvor Juan har sit sidste stævnemøde, med døden, i skikkelse af sin egen kulsorte samvittighed, er overlegent klippet sammen med en intens biljagt, hvor Juan i nutiden omkommer i et flammebål. Da Mozart lavede den vældige musik til denne slutscene, må han selv have været helt oppe at køre. - Filmen er bestemt værd at se.

Verner

X Factor

Så kom vi endelig igennem helle møllen. X Factor er slut for denne gang. I et stopfyldt Parken, uigenkendelig på tv, fandt finalen sted. Vinderen blev Sarah. Det er bare for meget. I virkelighedens verden forholder det sådan, at ingen af deltagerne, heller ikke i år, har X Factor. Om ganske kort tid vil ingen huske dem. Miseren kommer sig af, at de unge håbefulde aspiranter er helt vildt overeksponeret. Det holder ikke på den lange bane. De vil højst få udgivet en enkelt cd. Måske endda kun vinderen. De er simpelthen ikke dygtige nok, bliver det velsagtens heller ikke nogen sinde. Glemslens slør lægger sig hurtigt over dem. Helt urimeligt bliver de tre dommeres ageren. Når man overværer, hvordan de øser superlativer ud over de tre finalister, bliver man flov. Den slags hører ingen steder hjemme. Hvor ringe de tre finalister er funderet rent kunstnerisk hørtes tydeligt, hvor de sang sammen med berømte popgrupper som Take That og Aqua. Beskæmmende. Heller ikke ligner det noget, at publikum rejser sig op for at vise deres respekt over for ringe præstationer. Desværre oplever man også den slags ved klassiske koncerter.
Jeg har fulgt serien hele vejen igennem. Den er rigtig sjov og underholdende i den indledende fase, hvor man ser rækken af fantaster, der kommer til audition, og hører den normalt meget herlige Thomas Blachman pille dem ned. Mægtigt underholdende.
- Senere går det grueligt meget galt.

Verner

Atomkraft

Onagawa

Efter det gigantiske jordskælv fortsætter problemerne på de japanske atomkraftværker.
På værket Fukushima fortsætter problemerne og værket Onagawa er i nødberedskab. På værket Fukushima 1, der ligger 250 km. nord for Tokyo, har Reaktor 2, der er en af værkets fire reaktorer, nu også problemer med nedkølingen, oplyser det japanske tv-selskab NKR. Der hældes havvand på reaktoren for at nedkøle den.
Reaktor 1 blev lørdag ramt af en eksplosion, som ødelagde den betonskal, der omgiver reaktoren, sandsynligvis som resultat af en overophedning, fordi køleanlægget ikke fungerer godt nok efter jordskælvet. Reaktoren er dog stadig dækket af en stålskal og har en tyk stålbund, som forventes at ville kunne holde, selv i tilfælde af en nedsmeltning.
Kommer det trods alt til en nedsmeltning, bør man tænke på, at værket kun ligger 250 km fra Tokyo. Det tager kun kort tid, før en større kontaminering så ville kunne ramme kæmpebyen, hvis vinden lige er i det rigtige hjørne, om man så må sige.
Men det ligger nu altså sådan mht. til menneskenes børn, at rationel tænkning åbenbart næsten er en umulighed. Langt hellere tro blindt på en hyperfarlig teknik som atomkraft. Ikke alene kan man udsættes for massiv stråling ved ulykker, men blot halveringstiden for højradioaktivt affald fra atomkraftværkerne er som nedenstående:

Vigtigste radioaktive isotoper i brugt brændsel:

Plutonium-239
Halveringstid ca. 240.000 år
Strontium-90
Halveringstid ca. 30 år
Cæsium-137
Halveringstid ca. 30 år

Altså et problem for fremtidige generationer, ikk'? Endnu har man (jeg) ikke hørt om et geologisk stabilt område, hvor man kan gemme den slags sikkert over titusinder af år.

Verner

Debatten 2

I et indlæg i DR KoncertHuset’s program for den kommende sæson tydeliggør forfatteren Knud Romer hvor meget kunst og kultur, i dette tilfælde musik, egentlig betyder. Ydermere har det så den fordel, at her er et menneske, der er så ekstremt velformuleret, at han kan sætte ord på de tanker og meninger om musik, som jeg desværre aldrig selv har evnet at formulere tilstrækkeligt godt og tydeligt.


Knud Romer

Jeg er afhængig af klassisk musik

Musikken har en ekstrem indflydelse på vores adfærd og vores oplevelser. Den påvirker nervesystemet direkte og former alle de virkelighedsbilleder, vi danner. Hvis man er et følsomt gemyt, så kan klassisk musik åbne for en hel verden. De store komponister manipulerer med vores følelser på en så dyb og kompleks måde, at det er fuldstændig enestående.

Lytter du til klassisk musik, når du skriver?

”Jeg er afhængig af klassik musik i sådan en grad, at det helt bestemmer min måde at tænke på. Jeg ville ikke kunne skrive uden. Den klassiske musik har åbnet for, hvad jeg er i stand til at opfatte af virkeligheden. Den giver mig muligheden for at tage fat i en flig af menneskehedens bevidsthed. I dag skal alting være forudsætningsløst, men det betyder, at der hverken er noget i går eller i morgen. Den gamle klassiske musik er en tidsmaskine, der som intet andet kan sætte os i kontakt med menneskeheden. At DR SymfoniOrkestret opfører alle Schuberts symfonier fra ende til anden er helt vildt og måske på grænsen til at det kan lade sig gøre. Men det er tegn på, at dannelseskulturen eksisterer. At mennesket opfattes som et tænkende væsen. Hvis ikke det er vigtigt at tage menneskeheden alvorligt, hvad er så vigtigt? Hvis der ikke længere må være plads til det gode, smukke og sande, kan man lige så godt klippe ørerne af folk.”


Verner

Debatten

Får danskerne nok kunst og kultur for statens støttekroner?


Thomas Blachmann og Pia Kjærsgaard tørnede sammen torsdag aften i Debatten på DR2.

Clement Kjersgaard:
Kultur & kunstdebatten er meget relevant, for vores abstrakte tænkning og udfoldelse; men hvor bevæger samfundet sig i retning af? Hvilke præmisser for opretholdelsen af et Dansk samfund ønsker vi?

Knud Romer:
"Vores kulturliv består i et passivt kulturforbrug, hvor vi klapper i takt til Hansi Hinterseer. De mennesker, der har overtaget kulturlivet med deres managementkultur, de burde sættes i fængsel. For det de har gjort er kriminelt."

DR2s ’Debatten’, som bliver styret med hård hånd af journalisten Clement Kjersgaard, havde i aftes, blandt flere andre kendisser, Pia Kjærsgaard og Thomas Blachmann som gæster for at diskutere, om danskerne får nok kunst og kultur for statens støttekroner. Og spørger man Pia Kjærsgaard, så var hun faktisk enig med den skaldede dommer om det meste – i hvert fald så langt, som hun forstod ham.
- Danmark har fået cancer i hjernen, og I tilbyder kun en hovedpinepille, lagde Blachmann ud, mens Pia Kjærsgaard forsøgte at dissekere metaforen.
Nu er du lidt ud over stepperne, forsøgte Pia Kjærsgaard.
Nej, det er bare dig, der ikke kan følge med, svarede Blachmann igen.
Torsdag aftens Debatten på DR2 var kun få minutter gammel, da X Factor-dommerens fabuleren hægtede DF-formanden af.

En tv-diskussion om så omfattende et emne og på så kort tid har selvsagt ikke til formål at finde en vinder, men at få diskuteret samfundets holdning til det valgte problem og betimeligheden i de aktuelle nedskæringer, som kunst og kultur møder i denne tid, besparelser, som mange andre af samfundets områder også oplever. Hvis man ser sagen fra et progressivt standpunkt, ville man (jeg) sige, at især Knud Romer og Blachmann fik sagt et par sandheder om, hvor kulturen burde bevæge sig hen - og med eftertryk. De to herrer var de mest underholdende foruden ordstyreren Clement Kjersgaard, naturligvis.
For hvordan i alverden ville vores samfund komme til at se ud uden kunst og kultur, især ny kunst og kultur, fremadrettet og ikke bare retrospektiv kunst? Vi kan absolut ikke nøjes med at lade os underholde af X Factor, selvom Thomas Blachmann gør gældende, at han selv transcenderer udsendelsen, så fokus flyttes - i hvert fald lidt!


Verner

Danmark - England 1 - 2

Onsdag aften spilledes træningskamp i Parken mellem Danmark og England. Kampens resultat var fuldstændig ligegyldig. Blot en træningskamp, som så mange andre. Efter kampen mente en småærgerlig Morten Olsen: At det er overhovedet ikke nødvendigt at tabe en sådan kamp!
Danskerne tabte på flere forskellige ting. Personlige fejl, manglende scoringer, et engelsk offside-mål og en trænerfejl af Olsen, der sætter en forkert spiller på venstreback. Den stakkels Simon Poulsen var slet ikke hurtig nok overfor sin direkte modspiller.
På en meget stor første halvleg skulle danskerne have vundet. Det danske hold spillede storslået fodbold først og fremmest kreeret af en overdådigt spillende Christian Eriksen. Han sørgede for, som drivkraft på midtbanen, at de berømte engelske spillere blev reduceret til et ganske middelmådigt team. De skulle aldrig have haft lov at vinde denne pot.
Den nærmest purunge Eriksen er aldrig set bedre. Et kæmpe talent. Elegant, meget stor tekniker, driblestærk og målfarlig. En type der ser og udnytter alle svaghedstegn hos modstanderne.
Der har været masser af skriverier om Eriksen i dagene efter landskampen.

Ekstrabladet:
Eriksen 100 millioner værd!

The Sun:
- Danmark har givet os Hamlet, Tivoli, den lille havfrue, Allan Simonsen, Peter Schmeichel og Laudrup-brødrene. Og nu også Eriksen. Christian Eriksen var aftenens store stjerne.

Og så den morsomme fra ATS, der (som altid) sætter tingene i relief:

Fjel og mnagler:
Vi skrev i går, at hele verden jubler over det unge talent Christian Eriksens bedrifter i landskampen mellem Danmark og England. Det viser sig nu, at der findes en øgruppe i Det Sekteriske Hav, som endnu ikke har fået øjnene op for den danske boldkunstners sublime indsats for det danske landshold. Det er ikke bare bekagleligt, det er næsten utilgiveligt.


Verner

Jan Guillou

Dagens læsedygtige publikum foretrækker, hvis man skal tro anmeldelser og reklamer, kriminalromaner. Altså trivial-litteratur, om jeg så må sige. Det er vel et forsøg på eskapisme, en lille flugt fra den daglige trummerum, kedsomhedens fordrivelse. Eller hvad? Jeg selv læser gerne en krimi, hvis den ellers har kvalitet, pga. et i forvejen kolossalt læsepensum i embeds medfør. Ovenikøbet særdeles kedsommeligt. Så skal der gerne ske lidt mere, når der læses i fritiden. Men den dér flodbølge af krimier vi nu oplever er lige i overkanten. Blandt forfatterne er der flest kvinder. De tror ovenikøbet hver i sær, at de er gode, hvilket de ikke alle kan være, i sagens natur. Jeg orker ikke at læse dem.
Stig Larsson, en svensk herre, er lige pt. en del i vælten. Ham har jeg heller ikke læst, endnu altså. Men jeg må vel til det, og måske er det så her, man finder noget. Én kan ikke vide, før forsøget er gjort.
En anden svensker jeg derimod har læst med stor fornøjelse, er forfatteren Jan Guillou. Især hans bøger om Greve Carl Hamilton under pseudonymet Coq Rouge. Det er alt for sent at anmelde denne bogserie, som mange naturligvis også må have læst. Men for os, der har levet under den kolde krig, har disse bøger ovenikøbet historisk relevans og rummer en herlig skildring af svenskerne og Sverige i disse år. Serien er lang, men anbefalelsesværdig. Prøv med de første tre romaner

Kodenavn Coq Rouge
Den demokratiske terrorist
I nationens interesse.

Efter oplevelsen af denne kommandosoldat, uddannet specielt til drab i sit samfunds interesse, føler du aldrig mere trang til at læse om Bond eller se filmene. Bond er, sammenlignet med Hamilton, bare en ordinær bonderøv og slagsbror!

- Rigtig god læsning!

Verner

Afrika

Se bare disse
herlige unger

I tv (tirsdag aften i denne uge) vistes et program om Læger uden Grænser, en forening som sender læger og sygeplejersker ud til U-lande, der har behov for lægehjælp, om nogen har. Omfanget af nød og sygdom er visse steder forfærdelig. En af lægerne i udsendelsen kom ind på, at det er umuligt at påtage sig alverdens elendighed. Alligevel gør disse mennesker en forskel.
I et tv-klip fra Afrika så man et barn, en lille pige ca. 12 år gammel, blive hentet af en ambulance for at blive kørt til klinikken. Hendes landsby var uden varsel blevet overfaldet af en milits, der skød og dræbte alle i landsbyen. Alle. Pigen overlever som ved et mirakel, den eneste overlevende af sin familie. Af sted går det i ambulancen. Pigen er ramt af et skud i armen. Mens hun ligger ned i køretøjet, siger ungen grådkvalt, ynkeligt: Hvordan skal jeg klare mig?
På den meget flotte klinik bliver hun straks behandlet, det ser heldigvis ikke slemt ud. Bagefter forsøger sygeplejerskerne at berolige barnet, fra hvem der atter kommer grådkvalte lyde. Den ene sygeplejerske siger sagte henvendt til de andre: hun kalder på sin mor!
Tænk en gang på pigens situation! Det var lige på det tidspunkt, jeg ikke skulle se mere af den udsendelse. Jeg har ikke nerverne til det. Rystende!
Den store Afrikaindsamling herhjemme er så småt ved at blive løbet i gang. Det er en fin og nobel ting. Helt fint at lave sådan noget, alle burde vel deltage? Blot nytter det ikke meget, det forslår som en skrædder i helvede! Helt ufatteligt bliver det, når man tænker på, hvad EU kunne udrette. Endnu har man ikke hørt om oprettelse af en kæmpefond i stil med Marshall-planen, der kunne hjælpe det plagede kontinent til fred og fremgang, der kunne afhjælpe sult og sygdomme, kunne sikre Afrikas kommende generationer et godt, ordentlig og værdigt liv, således at deres lande blev til at leve og bo i for indbyggerne. Det er vel et formål der (endelig) er EU værdigt?

Verner

Efterløn

Yes, det er Fru Espersen

Iflg. en opinionsundersøgelse menes det nu fastslået, at et flertal af befolkningen går ind for afskaffelse af efterlønsordningen. Man spørger et meget lille antal borgere, og deres svar er så repræsentativt for resten af befolkningen! Smart ikke?
Den siddende regering vil gå til valg på spørgsmålet, og vicestatsministeren vil endvidere gå til valg på skattelettelser. Altså vedtages ophævelsen af efterlønsordningen, skal provenuet, iflg. Fru Espersen, bruges til skattelettelser til de mest velbjergede (sic!). Yes, det foregår i Danmark - af alle lande!
Der er allerede sagt og skrevet utroligt meget vedrørende den verserende sag. Rigeligt. Tingene udvikler sig.
Her i dag kan man så læse følgende indlæg i dagbladet Politiken under Læserne mener.


Leif Hansen (Nej, du får ikke hans adresse, man skal være forsigtig):

Største vittighed i 2010: At det lykkedes et sammenrend af frådende lederskribenter, jævnt begavede økonomer samt desperate politikere, primært fra den borgerlige fløj, at overbevise den danske befolkning om, at landets største økonomiske problem er efterlønnen.
Og det i en situation, hvor Danmark poster milliarder i en håbløs krig tusinder af kilometer væk, på samme tid som de rigeste borgere tilgodeses af underfinansierede skattelettelser, ligeledes i milliardklassen. Når en løgn gentages ofte nok, bliver den sandhed. Goebbels har ikke levet forgæves!

Verner