- og en leg med døden!
Statuen
foran arenaen i Ronda
- Spaniens ældste
Jeg ville gerne have overværet en rigtig tyrefægtning, sådan i virkeligheden, men det var ikke muligt på en 10 dages rundtur i Andalusien, at få det til at passe, med den by man lige aktuelt var i. Men på en bar i Cordoba, et lille pitstop før aftenens middag, vistes tyrefægtning i tv fra en anden by. Stort stadion, stort publikum. Desværre fik man her set tyrefægtning, når det er værst. Sandsynligvis en opvarmningsmatch før hovednummeret. Toreadoren var ufiks og meget lidt elegant. Tyren blev godt nok udmattet, generet hele tiden, men kæmpede. Et hvert dyr ved, når det skal slås ihjel, men den prøvede. Til sidst lagde den sig ned for at vente på det uundgåelige. De mange mænd omkring den, fik den atter på benene for et øjeblik, så lagde den sig ned igen for udmattet at vente på døden. Stakkels dyr. I mange forsøg lykkedes det nu toreadoren at ombringe det liggende dyr. Hvor uskønt. Puh ha! Der var ingen klapsalver til den klodsede toreador.
En ældre herre, på min egen alder, sad ved baren og så på. Jeg prøvede at gøre ham begribeligt, idet han ikke talte engelsk, at jeg syntes, at det var for dårligt, at toreadoren var ringe. Først forstod han ingen ting, så gik det op for ham. Han gav mig ret og vendte sig fra skærmen med væmmelse og resignation.
- Ved middagen lidt senere spiste vi en meget lækker hovedret; stegt gedekid. Man må formode, at det lille dyr end ikke opdagede, hvad der skete, da de slagtede den!
Verner
