Aniara

Den blinde digterinde i Blomdahls opera over digtet Aniara

I disse dage, tæt på årsskiftet, bringes i aviser og tv en del artikler om menneskehedens snarlige undergang. Det forklares ud fra mange forskellige betragtninger. Alskens farer lurer på os. Dødelige epidemier, jordklodens kollaps, farer fra rummet, solstorme etc., etc. Her er ingen ende på kalamiteterne. Det må simpelthen gå galt. Lige i den grad. Så meget mere som Mayaernes kalender nøje har forudsagt dommedags komme. Og det er nu i disse dage. Tak spids. Allerede i 60’ernes Danmark meddelte guden Orthon, med en taxachaufør som medium, at enden var nær. En mægtig flåde af flyvende tallerkener ville komme og frelse de relativt set få udvalgte.

Ret beset kan menneskets livsvilkår ændres dramatisk til noget meget ringere end nu, om man ikke får ændret sin adfærd på adskillige punkter.

Men midt i alt dette har ingen nævnt Harry Martinsons fremtidsepos, en roman i versform; Aniara!

Harry Martinsson

Harry Martinson skrev sit store digt Aniara i 50’ernes Sverige;  et fremsynet værk, som jeg ikke tror, mange læser mere. Det er en episk digtsamling, hvor man følger et rumskib og dets besætning på vej væk fra jorden. Rumskibet er på vej mod stjernebilledet Lyren, fordi noget er gået galt –

 Jorden er ødelagt, rumskibet er blevet slået ud af kurs, og de ombordværende emigranter eller flygtninge fra Doris dale kan ikke stoppe gyroen, som driver skibet frem. De ved nu, at denne færd først vil ende om adskillige tusinde år, nemlig når rumskibet er blevet forvandlet til én stor flyvende sarkofag med kurs mod stjernebilledet Lyren.

Fortælleren ombord hedder Mimaroben. 

"(Själv har jag inget namn. Jag tillhör Mima/ och kalles därför endast mimaroben)."

Han passer en krystalkuglelignende genstand, en slags elektronisk skærm. Den er godt nok rund, men over denne skærm manifesterer der sig ting og sager, billeder og informationer efterhånden som de flyver gennem rummet. Der er hele tiden nye oplysninger på vej ind over skærmen; en elektronisk indretning ombord, Mimen, som skærmen hedder, kan opfange alle mulige informationer, der flyder rundt i universet.

Jamen, det er da et fuldstændigt perfekt billede på cyberspace han skaber der! Og typisk for billedet er, at efterhånden som tiden går, og efterhånden som der fødes nye generationer ombord på rumskibet  i et lukket kredsløb, der er dømt til at uddø, så udvikler denne Mime, forvaltet af Mimaroben, sig i stigende grad til en kult, en religiøs kult, hvis oprindelse ingen længere synes at mindes. Således at man samles foran en krystalkugle, der i stigende grad er fuld af uforståelige billeder og informationer. Den sårbare elektronik ender med at brænde sammen, og til sidst tilbeder man selve kuglen.

Af Aniara, Sang 79

Vi kom från Jorden, Doris land,
klenåden i vort solsystem,
det enda klot där Livet fått
ett land av mjölk och
honung.
Beskriv de landskap som
där fanns,
de dagar som där grydde.
Beskriv den människa
som i glans
sit släktes likdräkt sydde
tills Gud och Satan hand i
hand
i ett förstört, förgiftat land
kring berg og backar
flydde
för människan: askans
konung.

Her, i det berømte digt; Aniara, er der virkelig tale om en skelsættende samfundskritik. Mesterligt udformet i versform og uendeligt vedkommende. Lån Otto Gelsteds danske gendigtning på biblioteket. Efter læsningen sidder de fantastiske digte, der har en uhyre fortættet kraft, i dig i lang, lang tid fremover. Bogstaveligt talt. Det er så uhyggeligt, og det er samtidig meget stor digterkunst. Du vil medgive, at dette mesterværk er uafrystelig. Selv mange år efter læsningen er det muligt at genkalde sig det fantastiske digt og de lige så stærke og fantastiske vers.

Læs dét i stedet for de amatøragtige dommedagsprofetier i aviserne. Og få dig en kæmpe  oplevelse.

Karl-Birger Blomdahl har lavet en opera over vidunderdigtet, men kvalitetsmæssigt desværre langt fra forlægget.

Verner

De urørlige

”De urørlige” er en simpel fortælling om mødet mellem den handicappede millionær Philippe og den kriminelle Driss, der får jobbet som Philippes plejer. Det handler helt basalt om to mænd, der er så prøvet af tilværelsen, at de er urørlige. Og bliver venner. En feel-good film, den største franske filmsucces nogensinde. 

Gutterne får intimmassage på hjemmebasen!

Filmen er ustyrlig morsom, underholder storslået fra start til slut. Man ler og ler. Undervejs i den herlige film får Driss virkelig sat fut i den lamme Philippe og omvendt. Så går den vilde jagt ellers ad motorgader med panserne i hælene, i Alperne og ved Dunquerke. Det går stærkt, meget stærkt!

Driss elsker Earth Wind and Fire
- i skarp modsætning til Philippe!

Er du i tvivl, tænd for højtaleren (høj lydstyrke), fremhæv linket og højreklik på det, brug: GÅ til http:// osv. - så klarer du nemt resten!

http://www.youtube.com/watch?v=_jLGa4X5H2c

Så er det nu, du skal i biffen. Det haster, inden filmen ryger af plakaten. Film skal ses i biografen.

Verner

Stur, stur nummer!

Det svarer til et stort cirkusnummer, at bygge det menneskelige tårn, eller at gå på line med hele gruppen på en gang, bygget op som et tårn, langsomt ud af linen, forsigtigt vaklende, fra den ene krise til den næste, ganske tæt på at styrte ned, alligevel ikke og så igen. Publikum holder spændt vejret, som når man overværer et ufatteligt cirkusnummer, et nummer ingen ville tro var muligt. Den slags artister, der udfører sådanne numre, skal holde nerverne i ro, som første forudsætning for succes. Ellers vil det gå helt galt, og alt vil styrte sammen, hurtigere end man når at blinke. Sådan en fornemmelse sidder man med dag efter dag, alt imens man vantro overværer den siddende (endnu) regerings kunstnumre. Hvordan må det så ikke være at se det oppe fra toppen af det menneskelige tårn, eller fra den udspændte line mellem to bygninger i sådan cirka hundrede meters højde?

Man kunne fristes til at tro, at regeringschefen Fru Thorning Schmidt efterhånden og især efter seneste begivenhed, hvor kulturministeren Uffe Elbæk måtte udskiftes pga. manglende politisk tæft og menneskelig naivitet, ville tænke som så:

”Mit liv er blevet for småt til mig, tænker jeg og giver for alvor efter for den følelse af afmagt, der har presset sig på de sidste par dage. Mit liv passer mig ikke mere. Som en gammel trøje, man har gået med i alt for lang tid uden at opdage, at man for længst er vokset fra den. Farven, størrelsen og snittet er helt forkert. Problemet er bare, at jeg ikke har noget andet at tage på.”

Tak spids!

- klarer de pynten?

Verner

Giorgio Tozzi

Hvordan kommer man i tanke om en gammel traver, som filmatiseringen af Rodgers og Hammersteins operette South Pacific? Simpelthen ved at stå og bladre i gamle grammofonplader i et antikvariat i den indre by. Ved synet genkalder man sig den i sin tid strålende film på kæmpelærred og i en teknik der kaldtes Todd-AO, en teknik, der ikke længere bruges. Historien er malerisk; ung yndig sygeplejerske møder millionær under Stillehavskrigen og de falder pladask for hinanden. Så har vi balladen! Mægtig flot film. En af attraktionerne er yndige Mitzi Gaynor der spiller sygeplejersken. 

Giorgio Tozzi

Mitzi Gaynor

En anden er lige akkurat ikke skuespilleren Rossano Brazzi, der gestalter millionæren, men den operasuperstar, der lægger stemme til. Altså synger i stedet for skuespilleren. Her kan vi sige heldigvis. For det var ingen anden end Giorgio Tozzi, mangeårig topstar på Metropolitan Opera i New York.  Jeg er ikke vidende om, at han nogensinde skulle have sunget i Danmark, men tror det næppe. Denne formidable sanger med den pragtfulde basbariton kan genhøres diskofilt eller på et medie som Youtube.com. Nådada! Og så har jeg ovenikøbet for mange år siden (på film) hørt og set berømtheden, som Hans Sachs i Mestesangerne. I nævnte rolle var han særdeles god og aldeles pragtfuld ved stemme. Hør eller genhør den store sanger i South Pacific på nedenstående links.

Verner

Er du i tvivl, tænd for højtaleren, fremhæv linket og højreklik på det, brug: GÅ til http:// osv. - så klarer du nemt resten!

"This nearly was mine" :

http://www.youtube.com/watch?v=O2MOxELhBVY


"Some enchanted evening" :

http://www.youtube.com/watch?v=cbskoBOHyc8


Verner

Fortsat finanskrise

Obama

Boehner

Ganske almindelige lægmænd (som de fleste af os) har naturligvis ikke fuldstændig styr på et problem, som f.eks. finanskrisen, eller hvad vi nu skal kalde tilstanden. Man kan også betragte det, ikke som en krise, men en ny og forandret tilstand. En klar forværring til noget ringere. Hverken Europa, USA eller andre nationer i den vestlige verden er kommet oven på, siden krisen brød ud i 2009. Anderledes ser det ud i Østen. Det virker, som om det vil tage et hundrede år eller mere, før situationen letter. Intet er ændret eller bliver det i mange år fremover, ser det ud til lige pt.

I USA står man over for the fiscal cliff, og får man ikke ændret på dette, går det helt galt. Men efter valget Over there lader det til, at man er blevet klogere, og der arbejdes hen imod en løsning. Forleden så man i et tv-klip fra et møde i Det Hvide Hus, Præsident Obama og John Boehner (Republikansk leder) sidde og smiske, klappe hinanden på skuldrene, smile til hverandre osv. Måske sker der noget dér?

I Europa skal man i dag, hvis jeg husker rigtigt, starte forhandlingerne om EU’s budget. Det lover fra start ikke godt. Der er langt at gå. Sydeuropa er tæt på sammenbrud med kæmpe arbejdsløshed bare i Spanien på 25 %, alene ungdoms arbejdsløsheden er 50 %, unge mennesker, der stadig bor hjemme langt ind i 30’erne, som ikke kan få et job, derfor ikke kan købe en bolig eller stifte familie. En generation tabes på gulvet simpelthen. Man kommer i Europa ikke videre ved at forlange endnu større besparelser. Det er helt åbenlyst ikke vejen frem.

Rasmus Willig

Som sædvanlig skal der folk udefra til at fortælle os, hvad der er galt (i håb om det kan medvirke til forandringer til det bedre). Som nu Rasmus Willig (i Information). Rasmus Willig er Lektor i sociologi på RUC.

Rasmus Willig

Citat:

”Den konventionelle finanskapitalisme kører fortsat uhindret i samme spor, men den har mistet legitimitet, og med tiden skal den sandsynligvis transformeres helt for at overleve. Det nytter ikke længere at bidrage til social splittelse eller global opvarmning.”

Citat slut.

Verner

Skyfall (2)

Daniel Craig spiller atter James Bond i den ny Bond-film; Skyfall. Han formår at tilføre figuren en ny dimension. Langt om længe får vi noget at vide om barndommen, hvis traumer sidder dybt i manden. Barndomshjemmet er en af kulisserne! Men noget er galt! Der mangler noget. Det kan jo ikke passe at 007 ikke har travlt også med damer. Vel? Ej heller drikker han en flaskefuld Heineken. Og da slet ikke en flaske Bollinger champagne indtaget i det smukkest tænkelige kvindelige selskab. Hva’ pokker er den af?

Når det er sagt, må man give filmanmelderne ret, når de udråber filmen til den bedste af alle Bond-film. Trods alt. De mange stærkt voldelige scener gør sig rigtigt på et stort lærred (film skal ses i biografen), og mere spektakulær bliver det vel næppe nogensinde. Filmen er fyldt med gode skuespillere og Sam Mendes er en meget fin instruktør.

Afdøde M

Gamle M dør til sidst (møgkælling), mens Bond fælder en enkelt tåre. Da alt er overstået har Bond fået sig en ny chef (M), samme chefs sekretær (Miss Moneypennie)  er også ny, Q (våbenmester) er fra filmens start ny og nærmest en skoledreng, men med sindsygt gode kvaliteter mht. til computere. Det kan jo ikke være anderledes.

Som før sagt halter det alvorligt mht. Bonds ”sociale liv”, om man så må sige. Men, hvis du er til Bond, må og skal du se denne film!

Den ny sekretær - Miss Moneypennie

Undervejs i filmen så Daniel Craig (som Bond) godt brugt ud, hvad han også skulle iflg. rollen. Sådan rigtig godt brugt!

Verner

Så er der musik!

http://www.youtube.com/watch?v=7HKoqNJtMTQ/

Dette er Skyfall (2) – 1’eren: (Skyfall) ses på Verners blog om vin!

Præsident på frierfødder

De senere dage er dansk tv, aviser o.a. medier opfyldt af amerikansk stof af alle mulige slags, som var Danmark USA’s 51. stat. Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Alt sammen på grund af to ting. Dels et upcomming amerikansk præsidentvalg, dels den store orkan, som ramte østkyststaterne med voldsom kraft. Det er USA her, der og alle vegne lige pt.

Så meget mere befriende var det at se det amerikanske lystspil Præsident på Frierfødder, der vistes i aftes på en af de danske tv–kanaler.

Måske har du set filmen? Den var et gensyn værd!

Douglas' meget fine præsident

Martin Sheen -spindoktor

Michael Douglas spiller præsidenten og enkemanden, der falder for en politisk miljøforkæmper (Annette Bening), og det bliver katastrofalt for stemmeprocenten. En travl stab af medlemmer (Martin Sheen, Michael J. Fox, David Paymer, Samantha Mathis, Anna Deavere Smith), en hånlig modstander (Richard Dreyfuss), gallamiddage, formel optræden, uformelle øjeblikke, globale kriser - alt kommer i fokus, når instruktør Rob Reiner og hans stjerner eksperimenterer med at forene privat romantik og en offentlig person. Disse stjerner indfrier til fuldkommenhed instruktørens intentioner! 

Historien er med et tysk udtryk ”Gefundenes fressen”.

Undervejs er filmen ubetalelig morsom og underholdende, et Hollywood lystspil i bedste klasse.

Annette Bening
Præsidentens amour, overstrålende alt og alle

Michael Douglas’ præsident er helt fin og mægtig spillet, mens det helt store scoop er Annette Bening, som den kvindelige miljøforkæmper, der fra start tror, at præsidentens interesse skyldes sagen hun kæmper for. Det er ubetaleligt morsomt. Hendes og præsidentens opblussende amour er en meget fin historie og Bening nærmest skinner. Stråler, er det rigtige udtryk. Da hun danser med sin præsident, ved den fine statsmiddag hun er inviteret med til af præsidenten - alene på dansegulvet med ham for første gang og med alles blikke på sig, må man give præsidenten ret i at ”Yes, nu kører det”. Hold op, hvor er den film da god underholdning. Bening er en superstar og meget, meget indtagende. Man forstår præsidenten, stone sure, som de siger over there!

Verner 

Vi er jo en nation, som er lammet …

Mogensen mener

I Peter Mogensens klumme ”Mogensen mener” i Politiken tirsdag 30. oktober 2012 kommenterer Peter Mogensen både finanskrisen generelt og en udtalelse om samme fra musikeren Steffen Brandt i et interview i Berlingske søndag.

Det er den slags, der, når man har læst det, bliver hængende i bevidstheden, går ikke væk ligesom finanskrisen, eller hvad vi skal kalde den, heller ikke gør. Det hører ikke op. Denne ting har rumsteret i hovedet nogle dage, derfor bringes nedenstående et mindre uddrag.

Steffen Brandt

Steffen Brandt:

”Vi er jo en nation, som er lammet, som lige nu lider af en fuldstændig mangel på evne til at kunne overskue vores liv, vores fremtid, vores hele situation. Vi er bange … Jamen er der overhovedet nogen derude, der mener, at de sidder sikkert i sadlen? Nej, det er der ikke. Du kan ikke sidde og snakke med en journalist, en lærer, en sygeplejerske, en mekaniker som ikke har en fornemmelse af, at hans eller hendes livs kår kan forandres grundlæggende fra den ene dag til den anden. Som ikke er bange for, at lige netop det sker. Den slags skaber ikke ligefrem overskud. Det får alt til at stå stille”.

Peter Mogensen

Peter Mogensen:

’Det er tankevækkende,

at kunstnerne

altid er bedre til

at sætte ord på

tidens situation

end økonomerne’

  

”Chefen for ’Danmarks kedeligste orkester’ har ret. Vi er bange. Bange for vores job. Steffen Brandts sans for nationaløkonomi er måske lidt mindre end hans sans for musik. Men så alligevel ikke. TV-2-musikeren har fat i præcis den enkeltfaktor, som indebærer, at regeringen er i vanskeligheder. Frygten for fremtiden holder vores forbrug nede – sammen med opbakningen til regeringen. Angst og frygt betyder, at der ikke er nogen, som tør købe huse – selv om familien er vokset – eller bruge penge på mere end almindelige daglige fornødenheder. Spørgsmålet er, om vi er på vej til en psykologisk situation, som ligner den, Schlüter skabte i 1980’erne, og som Nyrup overtog 25. januar 1993? Et bombet hjemmemarked”.

Verner

Gammeldags indbagte æbler

Fra værkstedet - færdigbagte æbler!

Her er en meget dejlig dessert, som du bør prøve en gang, nu hvor æblerne er super fine. Drønlækkert.

Du hakker 125 g smør ud i 175 g mel og tilsætter 50 g sukker (melis) og 1 æggeblomme. Dette æltes sammen til en fast dej, der lægges koldt i timer eller evt. et par dage. De æbler, du skal anvende, skal være ca. 8 lidt syrlige æbler, ikke for faste. Du skræller æblerne og huler kernehuset ud, i stedet kan du fylde lidt smør, sukker og lidt hakkede mandler i, eller en lille marcipanpølse. Dejen rulles ud, skæres til 8 firkanter og heri pakkes æblerne, dejen trykkes godt fast til æblerne, der stilles på en smurt plade. Kan nu vente koldt fra morgen til aften. Pensles med æggehvide, drysses med perlesukker og lidt hakkede mandler og/eller nøddekerner. Bager på nederste rille ved 225 grader C i ca. 15 min., mærk om æblerne er lidt møre.

Det er en lækker dessert med iskoldt, nypisket flødeskum eller en lidt tyk vanillesovs.

Hvis der er mulighed for det, vil en super, senhøstet hvidvin passe meget fint til dette. Her kan anbefales Sauternes, en af de berømte Loirevine på Chenin Blanc eller en tysk prädikatsvin på f.eks. Riesling.

- Næh, det er jo ikke et must!

Verner

Marie Krøyer

Ny dansk film baseret på Anastassia Arnolds ekstremt populære bog, "Balladen om Marie".

Birgitte Hjort Sørensen som Marie.
Smuk er hun.

Sætter-Lassen og Hjort Sørensen,
som det berømte par. Se hvor skuespillerne ligner
berømthederne! 

Marie og mand - i virkeligheden!

Faktisk er det synd for forfatteren, hvis bog jeg lige akkurat ikke selv har læst, og instruktøren Bille August, for på trods af alle gode intentioner lykkes projektet ikke rigtig, filmen fænger ikke, virker langstrakt og småkedelig. Ikke at der er noget nyt i historien om det berømte par fra Skagen, slet ikke, men stof til en fin roman eller film er der. Det er nemt for en udenforstående at kritisere instruktøren, men det er med garanti en hundesvær metier, han har. Alle sejl er sat til, fin personinstruktion, og de to hovedrolleindehavere Søren Sætter-Lassen og Birgitte Hjort Sørensen spiller fortrinligt. En anmelder kritiserer Birgitte Hjort Sørensens diktion, og faktisk er det rigtigt, at det virker, som om hun læser op, men til gengæld har hun så udseendet med sig.

Det blev ikke til den helt store filmoplevelse. - Se den alligevel.

Verner  

Nu falmer skoven . . .

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand,
ham følge viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

N.F.S. Grundtvig

Les sanglots longs
Des violons De l'automne Blessent mon coeur D'une langueur Monotone.

Den lange gråd
i efterårets violiner
sårer mit hjerte
med enstonig melankoli.

Paul Verlaine



Verner

Efterår

Det er uomgængeligt. Efteråret er over os. Det er årstidernes gang. Vi skal fryde os over denne mangfoldighed, som naturen skænker. Man måtte være blind, hvis ikke man kunne glædes over det. Som forleden da jeg cyklede en tur i Vestskoven sammen med en god ven, og hvor var der smukt. Man kunne tydeligt både se og fornemme, hvordan skoven langsomt var ved at indstille sig på efterårets komme. Endnu var der sommerlig grønt, men sidst i september var vi. Og nu i dag; Oktober.

Olivenbrun Mælkehat

Gyldenbrunt blad på blad

falder fra høje akacietræ'r

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Vandresti i Vestskoven

Spurvehøg

BramgåsI adskillige år er jeg blevet lovet en anskudt vildgås - lige til gryden.
Endnu har jægermanden ikke leveret en sådan. Pokkers også!




Verner

Lars Barfods store tale!

Krigeren - Lars Barfod!

K mister flere vælgere end de får

Det Konservative Folkeparti får nye vælgere, men de mister mere end dobbelt så mange, som de får. Siden valget for et år siden er opbakningen til De Konservative faldet fra 4,9 procent til 4,2 procent.

En helt ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Nyhederne siger, at partiet har mistet fire ud af 10 af de vælgere, der stemte konservativt ved Folketingsvalget sidste år - 25 procent af de frafaldne foretrækker nu Venstre.

På det nys overståede landsmøde (De Konservatives landsmøde) holdt formanden sædvanen tro en tale for de forsamlede trosfæller. Det gør formænd ved sådanne lejligheder, så denne var ingen undtagelse. Formand Lars Barfod holdt sin tale. Men ser man på ovenstående måling (Megafon), så klarer De Konservative kun lige akkurat spærregrænsen. Men derfor skal Lars Barfod alligevel lade ord gå fra sig på landsmødet. Han er endnu formand.

Så meget desto værre var det dagen efter, at opleve De Konservatives partiorgan (næsten da) Berlingske Tidende bringe en omtale under overskriften: Lars Barfods store tale!

Hvis partiet ved næste valg ryger under de magiske 4 procent, vil man så stadig opleve en proportionsforvrængning af samme fantastiske størrelse?

Hr. Lars Barfod hilser på De Radikales boss Fru Margrethe Vestager.
Er de Radikale de egentlige og sande konservative lige pt.?

Verner

Real Madrid, den kongelige klub, skuffer også i Champions League.

Iker Casillas - den berømte målmand

I den foregående aftens fodboldkamp mellem Manchester City og Real Madrid i Champions League udstilledes atter Reals manglende kampform, ligesom i den hjemlige spanske turnering. Spillerne skændes med træneren eller omvendt. Ronaldo er utilnærmelig og sur efter sigende. Intet kører for dem. Efter fire turneringskampe er de langt efter Barca. Man forstår det, når man ser holdet på tv mod en modstander, der kunne bevare det kølige overblik og lukke godt af. Det var ikke alverden spanierne kom til, selvom de prægede kampen. Midtbanen for langsom, forsvaret snorksov flere gange. Da det ikke blev til noget, satte englænderne sig igennem og bragte sig foran 2 gange. Først til 1-0, så til 2-1, og så ud til at vinde. Kun et mål af Ronaldo i kampens sidste sekunder reddede sejren til spanierne. Og Iker (Iker Casillas) normalt sikkerheden selv, en stor målmand, så mere end skidt ud ved begge englændernes mål. Faktisk er det min opfattelse, at han så både ærgerlig og flov ud.

Real er ikke pt. hvad de har været! 

Men glimrende underholdning var kampen trods alt.

Iflg. dagspressen er dette Iker Casillas  kæreste pt.
Der findes andre interesser i livet end fodbold!

Verner  

Gammeldags dansk æblekage

James Grieve æblet

James Grieve
Horticulturist

Nu er de første æbler modne, hvilket drejer sig om flere sorter f.eks. James Grieve, opkaldt efter en engelsk horticulturist (planteforædler). Pragtfuldt æble, når det er modent, men ikke særligt holdbart.

Så nu kommer spørgsmålet:

Hvad skal vi bruge den ny æblehøst til. Her er der mange muligheder, massevise, uendeligt mange. Når man undersøger det, tror man det er løgn!

En ganske nem ting og velsmagende er Gammeldags dansk æblekage, og her kommer en opskrift på sådan én. Her er det altså med at følge anvisningerne fuldkommen slavisk, om du skal have succes med dit forehavende.

Først tager du en lille portion solbær, det skal ikke være særligt mange.

De kommes i en lille kasserolle sammen med rigeligt sukker og en ganske lille bitte smule vand. Kommes over blusset og koges kort. Stilles til afkøling, hvor det stivner en smule til det herligste solbærsyltetøj.

Du tager så mange James Grieve æbler, som du regner med skal bruges til desserten. De skal være modne. Skræl dem, fjern kernehus og finparter. Æblestykkerne koges med rigeligt sukker, med et ordentligt drys vanille-sukker og en lille smule vand i bunden af gryden, endelig ikke for meget. Det må altså ikke bulderkoge. Når det er blevet mos køles det af. Til slut skal det være en fin mos, men ikke vandig eller sjasket.

Imens rister du rasp på en pande i smør. Det skal og må være det mest fintkornede rasp, du kan skaffe. Fintkornet, altså. Ganske almindeligt rasp, ikke noget der kaldes f.eks. rasp til æblekage. Slet ikke. Det ristes, så det bliver brunt. Det må ikke brænde på. Rør lidt rundt i det undervejs. Achtung! Gå ikke fra det imens!

Til sidst:

Tag små dessertskåle

Kom en lille klat solbærsyltetøj i bunden

Dæk syltetøjet med æblemos i et mindre lag, så det er dækket

Kom forsigtigt en smule af raspen ovenpå og glat ud, så det lige akkurat dækker

Kom et nyt lag æblemos ovenpå og glat ud.

Kom forsigtigt en smule af raspen ovenpå og glat ud igen, så det dækker.

På toppen kommes friskpisket, koldt flødeskum

Øverst en ganske lille klat af solbærsyltetøjet.

Når du anvender raspen, må det absolut ikke være et stort tykt lag. Det skal kun være lige så det dækker, altså ganske tyndt! ...

Voilá - der spises!

Mange ting kan drikkes til dette, kun fantasien sætter grænser.

Hva’ med et glas Portvin f.eks. en Ruby? Ja tak, det ville være lækkert!

Hvordan djævelen en sådan ting kom til at hedde æblekage får stå hen i det uvisse. Det skal jo ikke engang bages, vel? Det har aldrig været en kage.

Men – til gengæld smager det super, om du har fulgt opskriften nøje.

Gammeldags dansk æblekage

Verner 

Frederiksberg Slot

Kong Frederik den 4., som startede byggeriet af det oprindelige slot 

Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have

Kulturel Forening?

Kedelig betegnelse, ikke? Det lyder støvet og hengemt. Puh ha, Hvor trist. Alligevel deltager jeg selv i flere af slagsen, og indrømmet; det bliver aldrig kedeligt. I flæng kan nævnes: Seksmandsklubben, Biografklubben, Juleklubben og CCL’s Pensionistforening. Det var allerede fire af slagsen!

Senest var der samling i CCL’s Pensionistforening, hvor tidligere kolleger mødtes til sommerudflugten. Denne gang gik turen helt til Frederiksberg Slot. Rejsen blev klaret på lige akkurat en halv time!

I forvejen var bestilt rundvisning på slottet, en rundvisning der blev effektueret af en officerer fra Forsvarets Officersskole, som til daglig bruger og driver den store bygning. Og her fik man en kyndig og kompetent rundvisning med læssevise forklaringer, fortællinger og anekdoter. Selvklart viste det sig at være særdeles interessant, mange flere burde bestille en rundvisning på slottet. Det er anbefalelsesværdigt. Meget gammelt interiør er gemt; smukke gamle ting fra en anden tid. Sådan en rundvisning varer en time og tre kvarter. Mægtigt.

Et af de mange, smukke loftsmalerier

Efter denne kulturelle indsprøjtning begav selskabet sig til Hansens Gamle Familiehave i Pile Allé, hvor der blev serveret stegt flæsk, persillesovs, nye kartofler og rødbeder. Og herligt koldt fadøl. Dansk æblekage til dessert. Og Kaffe. ”Det lyder da ikke interessant”, siger du, men det var det og kvaliteten i orden.

Interiør fra Hansens Gamle Familiehave

Interessant aften sammen med tidligere venner / kolleger.

Verner