fredag den 15. april 2011

Forår



In vollem Glanze steiget jetzt

Die Sonne strahlend auf;

Ein wonnevoller Bräutigam,

Ein Riese stolz und froh!

(fra Haydns oratorium Skabelsen; Foråret)

Så er det nu. Foråret er her allerede. Det er med at lægge mærke til det, nyde det, der er fart på derude! Efter fantomvinteren er det her endelig, foråret! Utallige tegn er der. Naturen springer ud. I dag er observeret både et tulipantræ og en Forsythia i blomst. Påskeliljerne står og varmer sig i solen. Den gulnæbede havefræser (Solsort) er i fuld gang med redebyggeri. Havens første afgrøde (purløg) er klar, en enkelt grøn asparges titter over jorden.

Foråret er her. Alt begynder forfra nu!


Verner

fredag den 8. april 2011

Juan

Kasper Holten

Lars Ulrik Mortensen

Christopher

Maltmann




Efter premieren på Kasper Holtens ny operafilm Juan, er kritikkerne vildt uenige om, hvad de egentlig skal synes. Her er sandelig ingen fodslag. Hvad skal man så sige som lægmand dvs. operaelsker? Alle sejl er sat til. Nemt har det ikke været at flytte handlingen i Mozarts Don Giovanni til nutiden, dette indbefatter pistoler, sexscener og biljagter. Et scoop, at man har fået Eva Wagner-Pasquier til at stå for castningen, hun er i dag, længe efter at filmen blev færdig, leder af Bayreuth festspillene. Det danske barokorkester Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen står for orkesterspillet. Kasper Holten operainstruktør og operachef på Operaen (Kbhvn.) har instrueret. Rollelisten er særdeles godt besat: Juan – Christopher Maltmann. Leporello – Mikhail Petrenko. Elvira – Elisabeth Futral. Anna – Maria Bengtsson. Juan er ikke en opera. Det er ikke filmet operateater. Det er en film, der benytter Mozarts musik til skildringen af en næsten identisk handling, der bare foregår i nutiden. Holten har mange fine pointer. Han fremhæver Juan som rod- og rastløs. Juan er en mand med utallige fuldbyrdede dame-eventyr. Det kan kun lade sig gøre, mener Holten, hvis kvinderne selv er mere end villige. Det er de! De vil ikke slippe ham igen, bogstavelig talt. Teksten er på engelsk, og der synges rask væk om pussy (betegnelse for en bestemt kvindelig legemsdel). Leporello (Juans tjener) bliver fremstillet som voyeur, der optager chefens eskapader på film, også når det går allerheftigst for sig. Tag lige den! Og den afsluttende scene, hvor Juan har sit sidste stævnemøde, med døden, i skikkelse af sin egen kulsorte samvittighed, er overlegent klippet sammen med en intens biljagt, hvor Juan i nutiden omkommer i et flammebål. Da Mozart lavede den vældige musik til denne slutscene, må han selv have været helt oppe at køre. - Filmen er bestemt værd at se.

Verner