lørdag den 26. marts 2011

X Factor


Så kom vi endelig igennem helle møllen. X Factor er slut for denne gang. I et stopfyldt Parken, uigenkendelig på tv, fandt finalen sted. Vinderen blev Sarah. Det er bare for meget. I virkelighedens verden forholder det sådan, at ingen af deltagerne, heller ikke i år, har X Factor. Om ganske kort tid vil ingen huske dem. Miseren kommer sig af, at de unge håbefulde aspiranter er helt vildt overeksponeret. Det holder ikke på den lange bane. De vil højst få udgivet en enkelt cd. Måske endda kun vinderen. De er simpelthen ikke dygtige nok, bliver det velsagtens heller ikke nogen sinde. Glemslens slør lægger sig hurtigt over dem. Helt urimeligt bliver de tre dommeres ageren. Når man overværer, hvordan de øser superlativer ud over de tre finalister, bliver man flov. Den slags hører ingen steder hjemme. Hvor ringe de tre finalister er funderet rent kunstnerisk hørtes tydeligt, hvor de sang sammen med berømte popgrupper som Take That og Aqua. Beskæmmende. Heller ikke ligner det noget, at publikum rejser sig op for at vise deres respekt over for ringe præstationer. Desværre oplever man også den slags ved klassiske koncerter.
Jeg har fulgt serien hele vejen igennem. Den er rigtig sjov og underholdende i den indledende fase, hvor man ser rækken af fantaster, der kommer til audition, og hører den normalt meget herlige Thomas Blachman pille dem ned. Mægtigt underholdende.
- Senere går det grueligt meget galt.
Verner

søndag den 13. marts 2011

Atomkraft

Onagawa
Efter det gigantiske jordskælv fortsætter problemerne på de japanske atomkraftværker.
På værket Fukushima fortsætter problemerne og værket Onagawa er i nødberedskab. På værket Fukushima 1, der ligger 250 km. nord for Tokyo, har Reaktor 2, der er en af værkets fire reaktorer, nu også problemer med nedkølingen, oplyser det japanske tv-selskab NKR. Der hældes havvand på reaktoren for at nedkøle den.
Reaktor 1 blev lørdag ramt af en eksplosion, som ødelagde den betonskal, der omgiver reaktoren, sandsynligvis som resultat af en overophedning, fordi køleanlægget ikke fungerer godt nok efter jordskælvet. Reaktoren er dog stadig dækket af en stålskal og har en tyk stålbund, som forventes at ville kunne holde, selv i tilfælde af en nedsmeltning.
Kommer det trods alt til en nedsmeltning, bør man tænke på, at værket kun ligger 250 km fra Tokyo. Det tager kun kort tid, før en større kontaminering så ville kunne ramme kæmpebyen, hvis vinden lige er i det rigtige hjørne, om man så må sige.
Men det ligger nu altså sådan mht. til menneskenes børn, at rationel tænkning åbenbart næsten er en umulighed. Langt hellere tro blindt på en hyperfarlig teknik som atomkraft. Ikke alene kan man udsættes for massiv stråling ved ulykker, men blot halveringstiden for højradioaktivt affald fra atomkraftværkerne er som nedenstående:
Vigtigste radioaktive isotoper i brugt brændsel:
Plutonium-239
Halveringstid ca. 240.000 år
Strontium-90
Halveringstid ca. 30 år
Cæsium-137
Halveringstid ca. 30 år
Altså et problem for fremtidige generationer, ikk'? Endnu har man (jeg) ikke hørt om et geologisk stabilt område, hvor man kan gemme den slags sikkert over titusinder af år.
Verner